Venskab 2 Freundschaft 2 Friendship 2 Przyjaźń 2 Arkadaşlık 2

En halv time efter kommer Johan. Half an hour later, Johan arrives. Han ser ud som om, han ikke har sovet. He looks like he hasn't slept. Han har købt brød med fra bageren. He has brought bread from the bakery. Han har også købt en liter appelsinjuice og noget ost. He also bought a liter of orange juice and some cheese. Han lægger posen med brød på bordet og sætter sig. He puts the bag of bread on the table and sits down. Han ser mærkelig ud. He looks strange.

„Er du syg?" "Are you sick?" siger jeg. I say.

Johan ryster på hovedet. Johan shakes his head. „Er du fuld?" "Are you drunk?" siger jeg så. I say.

„Nej," siger Johan. "No," says Johan. Han ryster igen på hovedet. He shakes his head again. „Jeg kom hjem ved firetiden. "I came home at four o'clock. Jeg var ikke fuld, men jeg kunne ikke sove." I wasn't drunk, but I couldn't sleep." „Kaffe?" "Coffee?" Jeg sætter en kop kaffe foran Johan. I put a cup of coffee in front of Johan. Han ser alvorlig ud. He looks serious. Jeg forstår ikke, hvad der sker med ham. I don't understand what's happening to him. Johan drikker kaffen. Johan drinks his coffee. Mens han drikker, kigger han hele tiden ud ad vinduet. While drinking, he keeps looking out the window. Lidt efter sætter han koppen på bordet. Soon after, he puts the cup on the table. Nu ser han over på mig. Now he looks over at me.

„Jeg ved ikke, hvordan jeg skal sige det her," siger Johan. "I don't know how to say this," says Johan. „Sige hvad?" "Say what?" Jeg rejser mig. I get up. Jeg vil gå ud i køkkenet og hente tallerkner. I will go to the kitchen and get plates. Jeg venter på, at Johan siger noget mere. I'm waiting for Johan to say something more. Men han siger ikke noget. But he doesn't say anything. Jeg skærer brødet ude i køkkenet. I cut the bread in the kitchen. Bagefter går jeg ind i stuen og sætter brød, ost og smør på bordet. Afterwards I go into the living room and put bread, cheese and butter on the table. Johan holder kaffekoppen mellem sine hænder. Johan holds the coffee cup between his hands. Han kigger ned i koppen. He looks down into the cup.

Der er ikke mere kaffe i koppen. There's no more coffee in the cup. Han ser virkelig træt ud. He looks really tired. Jeg sætter mig ved bordet. I sit down at the table. Johan ser på mig. Johan looks at me.

„Du er min bedste ven," siger han. "You're my best friend," he says. „Tak, i lige måde," siger jeg og smiler til ham. "Thanks, you're welcome," I say, smiling at him. Jeg forstår ikke, hvorfor Johan siger det. I don't understand why Johan says that. Vi siger ikke sådan noget til hinanden. We don't say such things to each other. Vi har været venner altid. We have always been friends. Vi behøver ikke sige sådan noget til hinanden. We don't have to say such things to each other. Johan rejser sig. Johan stands up. Han går frem og tilbage i lejligheden. He walks back and forth in the apartment. Så sætter han sig på stolen igen. Then he sits back down on the chair. Han slår hånden i bordet. He slams his hand on the table.

„Hvorfor siger jeg det ikke bare?!" "Why do not I just say it?!" „Det ved jeg heller ikke. "I do not know either. Jeg ved ikke, hvad du vil fortælle. I don't know what you want to tell. Sig det nu. Say it now. Jeg er sulten. I'm hungry. Nu begynder jeg at spise, så kan du snakke imens," siger jeg. Now I'm going to start eating, so you can talk in the meantime," I say. Jeg tager to stykker brød og lægger ost imellem. I take two pieces of bread and put cheese between them. Jeg tager en stor bid af brødet. I take a big bite of the bread. Jeg kigger på Johan og venter. I look at Johan and wait. Men han siger stadig ikke noget. But he still doesn't say anything.

„Hvor længe var du i byen i nat? "How long were you in town last night? Mødte du nogen?" Did you meet anyone?" Jeg klapper ham på skulderen og griner. I pat him on the shoulder and laugh. Johan griner ikke. Johan doesn't laugh. Han ryster langsomt på hovedet. He slowly shakes his head. Lidt efter kigger han igen på mig i lang tid. After a while he looks at me again for a long time. Han vil sige noget. He wants to say something. Han åbner munden. He opens his mouth.

„Jeg skal fortælle dig noget. "I need to tell you something. Du er min bedste ven, Martin, derfor bliver jeg nødt til at fortælle det. You are my best friend, Martin, so I have to tell you. Okay? Okay? Forstår du det?" Do you understand?" siger Johan. says Johan.

„Ja ja, kom så med det. "Yes, yes, bring it on. Sig det nu, vi kan ikke bruge hele dagen på det her," siger jeg. Say it now, we can't spend all day on this," I say. Jeg tager et nyt stykke brød. I take another piece of bread. Johan har ikke spist noget endnu. Johan hasn't eaten anything yet.

„Okay, nu siger jeg det. "Okay, I'm going to say it. Men husk, at jeg fortæller det, fordi du er min bedste ven! But remember, I'm telling you because you're my best friend! Okay?" „Okay," siger jeg. Jeg ved ikke, hvad Johan vil. I don't know what Johan wants. Jeg kigger på ham. I look at him. Så ser jeg noget i hans øjne. Then I see something in his eyes. „Hvor var du i nat?" "Where were you last night?" spørger jeg. I ask.

Johan kigger på sine hænder. Johan looks at his hands. „Hvor var du i nat?" "Where were you last night?" siger jeg igen. I say again.

„Jeg mødte Louise," siger han lidt efter. "I met Louise," he says a little later. „Louise? "Louise? Min Louise?" My Louise?" spørger jeg. I ask.

„Ja," siger Johan. "Yes," says Johan. „Hvor mødte du hende?" "Where did you meet her?" Jeg rejser mig og kigger ned på Johan. I get up and look down at Johan. Min bedste ven. My best friend. Han ser ked ud af det. He looks sad. „Hvor mødte du Louise?" "Where did you meet Louise?" spørger jeg igen. I ask again.

„I byen. "In the city. Jeg mødte hende i byen i nat," siger Johan. I met her in town last night," says Johan. „Men du forstår ikke …" Vi kigger hinanden ind i øjnene. "But you don't understand..." We look into each other's eyes. Ingen af os siger noget. Neither of us say anything. Der er stille i lejligheden. The apartment is quiet.

„Der er ikke så meget at forstå, er der?" "There's not much to understand, is there?" siger jeg.

„Lørdag nat. "Saturday night. En varm sommernat i byen. A warm summer night in the city. Du møder Louise. You meet Louise. Du er fuld. You're drunk. Du glemmer, at Louise er min kæreste." You forget that Louise is my girlfriend." Nu råber jeg. Now I shout. „Hvad er det, jeg ikke forstår? “What is it that I don't understand? Jeg forstår alt, din store idiot! I understand everything, you big idiot! Jeg forstår alt!" I understand everything!"