Venskab 1
Klokken otte søndag morgen ringer min telefon. Jeg ligger i min seng og sover. Jeg vil ikke stå op nu, men telefonen ringer og ringer.
Jeg ved, at det er Johan. Der er ikke andre end Johan, der ringer så tidligt. Johan er min bedste ven. Vi gik i skole sammen, og vi er stadig venner. Vi spiller fodbold sammen en gang om ugen.
Jeg står ud af sengen og går hen til stolen. Mine bukser ligger på stolen. Min mobil er i bukselommen.
„Det er ikke godt det her, Martin," siger Johan. Jeg kan høre på hans stemme, at der er problemer.
„Hvad sker der?" siger jeg. Jeg går ud i køkkenet. Jeg laver en kop kaffe, mens jeg snakker med Johan. Jeg er træt. Johan og jeg var i byen i går aftes. Vi var i byen sammen med fodboldholdet. Cirka en gang om måneden tager vi i byen sammen med hele holdet. Først spiser vi på en restaurant. Bagefter går vi på bar og fester. Det er altid sjovt. Jeg gik hjem klokken to i nat. Jeg tænkte på at tage hen til min kæreste Louise og sove der, men jeg tog hjem. Jeg var lidt fuld, og jeg var træt. Johan gik ikke hjem klokken to. Han ville ud og danse.
„Det er virkelig ikke godt det her," siger Johan i telefonen.
„Hvornår gik du hjem? Hvad er der sket?" siger jeg. Jeg drikker af min kaffe og kigger ud af vinduet. Det er dejligt vejr. I radioen siger de, at det bliver solskin og op til 30 grader. Johan er stille i telefonen.
„Vil du med til stranden i dag?" siger jeg til Johan.
„Jeg ringer til Louise. Måske vil hun også med. Vi kan cykle ud til Bellevue."
„Martin, stop nu og hør på mig!" siger Johan.
„Rolig, rolig. Okay, hvad så? Hvad er der sket?" Jeg har drukket kaffen. Jeg sætter koppen på bordet og går hen til vinduet igen.
„Må jeg komme hen til dig?" siger Johan.
„Nu?" siger jeg. „Klokken er kun kvart over otte."
„Ja, det ved jeg. Må jeg komme hen til dig, eller må jeg ikke? Jeg kan ikke sige det her i telefonen."
„Okay, men tag noget morgenbrød med," siger jeg til Johan.
Jeg går ud i køkkenet igen og drikker et stort glas vand. Jeg tænker på Louise. Vi mødte hinanden til en fest på universitetet. Det er næsten to måneder siden nu. Jeg håber, hun vil med til stranden i dag.
