Danskerne holder fast i sundhedsrådene - update med Michael Bang Petersen

Vi mangler viden om, hvad det er, der skaber smittespredningen.

Michael Bang Petersen er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet -

- og en af landets førende forskere i adfærd og politisk psykologi.

Carlsbergfondet har støttet et stort forskningsprojekt med ham i spidsen.

Michael og hans hold har indsamlet anonyme data under hele coronakrisen -

- for at forstå sammenhængen mellem myndighedernes udmeldinger -

- mediernes dagsorden og befolkningens adfærd.

De allernyeste tal fra danskernes adfærd under fase 2-genåbningen -

- viser de hidtil mest drastiske forandringer.

Vi har åbnet op snart i en måned og mere til -

- men samtidig har de udviklinger, vi har kunnet se i vores data -

- været små tendenser før nu.

Nu kan vi virkelig se, at folk åbner op og bevæger sig ud.

Hvordan påvirker de her myndighedsudmeldinger os psykologisk?

Er det, at myndighederne melder ud: Nu skal I bare holde én meter.

Er det en god ting, fordi det gør det nemmere at følge rådene -

- eller en dårlig ting, fordi det forstyrrer vores moralske kompas -

- eller vores sundhedsmæssige kompas?

Er det for tidligt at sige nu, hvad for en af de faktorer vinder?

Samtidig kan vi se, at folk holder fast i nogle af de her sundhedsvaner.

Folk vasker hænder i lige så stor grad som for en måned siden.

Så det ser ikke ud, som om danskerne har kastet tøjlerne eller givet slip -

- men rammerne er ændrede, og derfor bevæger vi os mere ude i samfundet -

- men vi forsøger at holde fast i sundhedsrådene.

Dem, der har den her selvfølelse, følger myndighedernes sundhedsråd -

- uanset om de er bange eller ej.

Det her er en positiv, demokratisk historie.

Hvis man er i stand til som myndighed at etablere denne her selvtillid -

- så agerer de på en hensigtsmæssig måde.

Med åbningen af biografer, museer og andre kulturinstitutioner -

- samt lempelser for skoler og opblødning af grænsekontrollen -

- bevæger det danske samfund sig ind på en meget ukendt kurs.

Det er i bund og grund en kæmpestor overraskelse -

- at vi ikke har set en øget smittespredning endnu -

- for vi har jo åbnet op i samfundet.

Folk bevæger sig meget rundt og har gjort det i et stykke tid -

- men det har ikke sat sig i smittetrykket. Jeg er bekymret.

Bekymringen bunder i, at der er noget, vi ikke ved.

Der er et eller andet ved den nuværende situation -

- hvor vi mangler viden.

Nedlukningen har været ekstremt effektiv, men vi ved ikke -

- hvad det er for en faktor, som har gjort den ekstremt effektiv.

Men hvad er det for en komponent ved den adfærd, der er det centrale?

Alt ændrede sig på samme tid i forbindelse med nedlukningen.

Så det er svært at finde ud af, om det er det med forsamlinger -

- håndhygiejnen eller det med en generel afstand?

Det vil sige, at lige nu står vi og skal åbne op bund og grund i blinde.

Det bliver vi nødt til, fordi alternativet er de økonomiske omkostninger.

Men det er væsentligt, at man gør sig klart også som beslutningstager -

- at med det, man gør lige nu, er det svært at forudsige konsekvenserne.