×

We use cookies to help make LingQ better. By visiting the site, you agree to our cookie policy.

image

Dejlige Danmark, 01 Danmark

01 Danmark

Sammenlignet med resten af verden er Danmark et lille land. Island er fx 3 gange større end Danmark, og Sverige er 10 gange større. Men regner man Færøerne og Grønland (der er verdens største ø) med, er Danmark faktisk et ret stort land. Danmark består af utrolig mange øer og utrolig meget vand. Danmark er et af de lande i verden med flest kilometer kyststrækning, i forhold til størrelse.

Alle i Danmark har et forhold til havet. De fleste vokser op uden at have særlig langt til havet, og om sommeren tager mange til stranden og bader. Danmark er et fladt land. Der findes ingen bjerge. Den højeste bakke i Danmark hedder Møllehøj. Møllehøj er 170,86 meter over havets overflade. Da man har besluttet, at et bjerg skal være over 200 meter højt for at kunne hedde et bjerg, har Danmark altså ingen bjerge. Vejret i Danmark varierer utrolig meget. Den ene dag er det regnvejr, og den næste dag går man rundt i shorts i højt solskin. Danmark har alt fra bidende kolde vintre til bagende varme somre og derimellem blæsende efterår og lunt forår.

Der kommer faktisk mange mennesker fra andre lande til Danmark hvert år. Mange kommer for at nyde de dejlige strande, de hyggelige byer og de mange muligheder der er for at holde en spændende ferie. Danmark er kendt verden over for sine strande. Mange tager dertil på sejler- eller surferferie, nogle for at fiske.

Andre tager til Danmark for at opleve de mange gamle historiske bygninger og slotte og endnu flere blot for at nyde den afslappede danske feriestemning. Så hvis du skal holde ferie i Danmark, er der bestemt ingen grund til at frygte at det bliver kedeligt. Der er masser at opleve i dejlige lille Danmark.

Learn languages from TV shows, movies, news, articles and more! Try LingQ for FREE