Mord efter mord: kapitel 20 Murder after murder: chapter 20

Da hun kom til sig selv igen, sad han ved sofabordet og forbandt sin finger. Hun lukkede øjnene.

Bedst at lade, som om hun stadig var besvimet. Han sad og bandede for sig selv. Hun kunne høre, han kom hen til hende igen. She could hear him coming towards her again.

"Lede sæk!" "Lead sack!" råbte han. he yelled.

Han hældte vand ned i munden og næsen på hende. He poured water into her mouth and nose. Hun hostede og hakkede. Sie hustete und hackte. She coughed and hacked.

"Nå, så vågner du nok igen. “Well, you'll probably wake up again. Vi er slet ikke venner længere. We're not friends at all anymore. Det her vil blive værre end noget andet, jeg nogensinde har gjort. This is going to be worse than anything I've ever done. Du skal få lov til at se dig selv dø." You must be allowed to watch yourself die."

Han viste hende en stor kniv.

"Se denne her kniv. Hvis politiet så mig med den, ville jeg komme syv dage i fængsel. If the police saw me with it, I would go to jail for seven days. Men hov - du er jo fra politiet. But hey - you're from the police. Hvorfor anholder du mig ikke? Why don't you arrest me? Nå, du gider nok ikke." Well, you probably don't mind."

Han satte sig på hendes mave og holdt hende fast med sine lår. He sat on her stomach and held her tight with his thighs. Han skar t-shirten i stykker. Så tog han et lys og begyndte at dryppe stearin på hendes hud, mens han holdt hende fast til gulvet. Then he took a candle and began to drip wax on her skin while holding her to the floor. Hun prøvede at lade være med at skrige af smerte, men det var svært.

Lidt efter gabte han. After a while he yawned.

"Nej, det er der ikke meget ved," sagde han. „Nein, da ist nicht viel dran“, sagte er. "No, there's not much to it," he said.

Han rejste sig og gik ud i køkkenet.

"Se, hvad jeg fandt i min taske. Små bage-forme." Small baking tins."

Han holdt i en lille form med en tang. He held in a small form with tongs. Den skulle vist ligne julemanden. Es sollte aussehen wie der Weihnachtsmann. It was supposed to look like Santa Claus. Den var helt rød af at have ligget på kogepladen. It was completely red from being on the hob.

"Den ville jeg gerne have lavet små søde kager med. "I would have liked to have made small sweet cakes with it. Men nej. Små møg-drenge skulle ikke..." Little shit boys shouldn't…”

Han blev helt blank i øjnene. His eyes went blank. Iben prøvede at komme fri, men han holdt hende fast.

"Hm. Hvor skal vi have en lille julemand?" grinede han. "Her på kinden?"

Iben kunne mærke den varme form nærme sig.

"Nej, det går vist ikke." "No, I guess it won't work."

Rigge lod, som om han tænkte sig om. Rigge pretended to think about it.

"Der slutter vi," sagde han så. "There we end," he said then.

Han holdt en lille pause. Så blottede han tænderne og lo:

"Vi begynder her." "We start here."

Han pressede julemanden ned på hendes mave. Iben havde aldrig mødt sådan en smerte.

"Så, nu har du en julemand på maven. Synd, du aldrig kommer til at vise den frem på stranden. Too bad you'll never get to show it off at the beach.

Hvad skal du nu have?" What do you want now?"

En lugt af brændt kød bredte sig i stuen.

Han snusede ind. He sniffed in.

"Mmm," grinede han. "Lugter her ikke lidt af flæskesvær?" "Doesn't this smell a bit like pork fat?"

Han gik ud i køkkenet igen.

"Hvad med en lille stjerne? Nej, se. No, look. Englen er så varm, at hun er ved at smelte. Hende må vi hellere bruge med det samme." We'd better use her right away."

Han stillede sig over hende. He stood over her. Iben kunne dårligt se ham, sådan var hendes øjne løbet i vand. Iben could hardly see him, her eyes were so watery.

"Det her er sjovere end nogen juleaften. Tænk - min mor gad aldrig bage kager med mig. Think - my mother never bothered to bake cakes with me. Hun har meget på sin samvittighed." She has a lot on her conscience.”

Iben prøvede at krabbe væk fra ham. Iben tried to crawl away from him. Men han fulgte bare efter. But he just followed.

"Fint, Iben. “Fine, Iben. Jeg kan godt lide en lille smule modstand. I like a little bit of resistance. Det udtryk, du har, er vældig godt. The expression you have is very good. Jeg vil vente til allersidst med dit ansigt. I will wait until the very end with your face. Når solen står op i morgen tidlig, ved du så, hvad jeg vil gøre? When the sun rises tomorrow morning, do you know what I'll do? Nå, ikke. Men det skal jeg fortælle dig. Du skal jo også have noget at glæde dig til. Så vil jeg presse to stjerner ned om dine øjne. Stjerne for en aften. Star for an evening. Eller morgen." Or tomorrow."

Han grinede igen.

"Ups, se nu tabte jeg den." "Oops, look I dropped it."

Iben skreg igen ind i kluden. Iben screamed back into the cloth. Englen havde brændt sig fast på den nederste del af hendes hals. The angel had burned itself onto the lower part of her neck.

"Det ser lidt sjusket ud. “It looks a bit sloppy. Vi prøver igen. Hov, hov. Ikke noget med at besvime." Nothing about passing out."

Han hældte igen et glas vand over hende.

Vandet fik hende til bevidsthed. Desværre. Gid hun kunne besvime med vilje. Men det kunne hun ikke. "Nå, er du der. “Well, are you there. Godt. Godt. Du skal være med hele tiden. You have to be there all the time. Vi er først lige begyndt."

Et eller andet bevægede sig. Something moved. Iben prøvede at blive klar i hovedet. Iben tried to clear his head.

Døren. Havde den ikke åbnet sig en lille smule? Eller var det bare træk? Oder war es nur ein Zug? Or was it just a drag?

Nej. Ibens hjerte slog hurtigere. Hun var sikker. Døren gled langsomt op. The door slowly slid open. Tænk dig om, råbte en indre stemme. Think about it, an inner voice shouted. Han må ikke se, hvad du har fået øje på. He must not see what you have spotted. Hun lukkede øjnene.

"Lede sæk! Du åbner de øjne, eller jeg skærer øjenlågene af! Hm. Det var da en fantastisk idé. That was a fantastic idea. Hvor får jeg det fra? Where do I get it from? I hvert fald på det ene øje. Jeg har altid holdt af sjove forsøg. I've always liked fun experiments. Burde nok have været forsker. Hvor var det nu lige jeg lagde kniven? Where did I just put the knife? Man kan vist godt sige, at du nu vil få øjnene op for mine evner. You can probably say that you will now open your eyes to my abilities. Sjov er jeg også. Du må gerne grine." Sie dürfen gerne lachen." You're welcome to laugh."

Han var så optaget, at han ikke hørte døren bag sig. He was so busy that he didn't hear the door behind him. Så trådte en mand frem. Then a man stepped forward. Iben genkendte ham med det samme. Det var Jakob.

Men hvordan kunne det gå til? But how could that happen?

"Bliv siddende eller jeg skyder," råbte Jakob. "Stay seated or I'll shoot," Jakob shouted.

Men morderen blev ikke siddende. Iben havde aldrig set nogen bevæge sig så hurtigt. Han næsten fløj ud til siden. He almost flew off to the side. Samtidig trak han pistolen og skød. Kuglen ramte åbenbart Jakob, for han blev slynget tilbage gennem døren og forsvandt ud i gangen. The bullet obviously hit Jakob, because he was flung back through the door and disappeared into the hallway. Rigge kom hurtigt på benene.

"Den satan," råbte han. "The devil," he shouted.

Han sneg sig langsomt hen mod døren. He crept slowly towards the door. Han så slet ikke på Iben. He didn't look at Iben at all.

Hvis hun skulle overleve, måtte hun gøre noget nu. Wenn sie überleben wollte, musste sie jetzt etwas tun. If she was going to survive, she had to do something now. Hun fik sat sig op. She sat up. Rigge så hende ikke. Englen lå stadig og glødede på gulvet. The angel was still glowing on the floor. De skide plastic-strips måtte da kunne brændes over. Die verdammten Plastikstreifen mussten überbrennbar sein. The damn plastic strips had to be able to be burned over.

Hun pressede hånd-leddene ned mod englen. She pressed her wrists down against the angel.

Hun havde nær skreget højt. She had almost screamed out loud. For fanden, hvor gjorde Damn, how did

det ondt. Huden brændte med samme lyd som smør på en varm pande. The skin burned with the same sound as butter on a hot pan. Hun fik kvalme, men blev ved. She felt nauseous but persisted.

Det tog en evighed. Kunne den glødende engel ikke brænde plastic-strippen over? Couldn't the glowing angel burn the plastic strip? Hun havde aldrig haft så meget brug for en engels hjælp som nu.

Kære engel... tænkte hun.

I det samme gik strippen over. In the same moment, the strip ended. Hun var fri.

Hun greb kniven, som stadig lå på bordet. She grabbed the knife that was still on the table. Hurtigt skar hun sine ben fri. Hun svajede et øjeblik, da hun kom op at stå. She swayed for a moment as she stood up.

Rigge måtte have hørt hende, for han vendte sig om. Det var uhyggeligt, så hurtig han var. Hun smed sig så lang hun var ind over sofabordet. She threw herself as far as she could over the coffee table. Alligevel strejfede den første kugle hendes venstre arm. Still, the first bullet grazed her left arm. Det sved som et hvepse-stik, men med de smerter hun allerede havde, bemærkede hun det ikke. Hun måtte have pistolen fra ham. Om hun så skulle dø i forsøget. Falls sie bei dem Versuch sterben sollte. If she were to die in the attempt.

Hun rullede rundt. En kugle borede sig ned i gulvet, lige ved siden af hendes kind. I et spring kom hun på benene og kastede sig frem mod ham. In a leap she got to her feet and threw herself forward at him. Han skød igen. To gange smældede pistolen. Twice the gun went off. Hun mærkede et hårdt stød i låret, men det standsede hende ikke. She felt a hard jolt in her thigh, but it didn't stop her. Hun drejede i luften, og hendes fod ramte hans håndled.

Pistolen fløj fra ham. Iben landede på benene. En stråle af smerte skød op fra det ene ben. Men hun måtte ikke give op. Med al sin styrke sparkede hun ham i maven. Rigge bukkede sammen. Rigge bowed. Men han var langt fra færdig. But he was far from finished.

Sort-rød i hovedet af raseri og smerte kastede han sig frem mod hende. Hun hinkede til side og slog af al magt hånd-roden ind i næsen på ham. She hobbled to the side and slammed the root of her hand into his nose with all her might. Han blev fuldstændig blindet. He was completely blinded.

Selv om det gjorde vanvittigt ondt, støttede hun på det dårlige ben og sparkede begge ben væk under ham. Even though it hurt like hell, she braced herself on the bad leg and kicked both legs away from under him. Inden han landede tungt på gulvet, ramte hun ham hårdt i tindingen. Hurtigt samlede hun pistolen op. Quickly she picked up the gun. Rigge bevægede sig ikke. Mon han var død? War er tot?

Og hvad med Jakob? Hun skyndte sig ud i gangen.

"Jakob, Jakob," råbte hun.

Han lå helt stille.

"Jakob. Du må ikke dø."

Hun tog ham om hånd-leddet. She took him by the wrist. Der var puls. Blodet strømmede ud fra et skud i brystet. Såret sad ret højt. Die Wunde war ziemlich hoch. The wound was quite high. Hvis han fik hjælp hurtigt, kunne han måske reddes. Hun famlede efter hans mobil. Han havde den i brystlommen.

Hun ringede til 112, og de lovede, ambulancen ville være der om et øjeblik.

Hun ringede også til Leo og fortalte ham, hvad der var sket.

"For satan da," råbte han. "Jeg sender hurtigt nogen ud til jer."

Pludselig slog Jakob øjnene op. Suddenly Jakob opened his eyes. Han prøvede at rejse sig op.

"Rolig," sagde hun og blev ved med at presse hånden mod hans sår. "Calm down," she said, continuing to press her hand against his wound. "Ambulancen..."

Men Jakob blev ikke rolig. But Jacob did not calm down. Tværtimod. Hans øjne lignede en gal mands. His eyes were like those of a mad man. Så løftede han sin pistol. Then he raised his gun. Den rystede i hans hånd. It shook in his hand. Det så nærmest ud, som om han prøvede at skyde hende.

Hun stirrede på ham. Hvad gik der af ham? What happened to him?

"Det er bare mig, Iben," sagde hun. "Slap af, Jakob..." "Relax, Jacob..."

"Føt dig," rallede han. „Füße dich“, krächzte er. "Feet you," he rasped.

Så hørte hun det. Then she heard it. En svag lyd lige bag hende. Hun smed sig ud til siden. Hun mærkede en lang, svidende smerte hen over nakken. She felt a long, searing pain across her neck. Derefter lød et enormt brag. Then there was a huge bang. Havde Jakob skudt hende?

Hun orkede ikke at åbne øjnene. Men hun tvang sig til det. But she forced herself to do it. Hun lå og så ned i entre-gulvets fliser. She lay and looked down at the tiles of the hall floor. Alt var rødt omkring hende. Mærkeligt. Hendes forældre havde da ikke røde fliser. Her parents didn't have red tiles then. Så så hun, hvordan den røde farve voksede. Then she saw how the red color grew. Fliserne blev farvet røde af blod. The tiles were stained red with blood. Det måtte være hendes blod. Hun kunne mærke det løbe ned over halsen. She could feel it running down her throat.

"Iben. Iben."

Det var Jakob.

"Vågn op, Iben."

Hun tvang sig op på knæ. Gulvet gyngede under hende. The floor rocked beneath her. Jakob lå stadig ned. Jacob was still lying down. Han havde tabt pistolen. He had dropped the gun.

Men hvor var Hasse? But where was Hasse? Så fik hun øje på ham.

Det så ud, som om han var blevet smidt op af den ene væg. It looked as if he had been thrown from one wall. Han havde et hul i panden. He had a hole in his forehead. Hun så på Jakob. She looked at Jacob. Manden, som hun havde drillet og sagt, han ikke kunne ramme en lade-port, havde ramt Rigge lige mellem øjnene.

"Hold ud," mumlede han. "Hold on," he murmured. "Jeg kan høre sirenerne." Det var rigtigt. It was right.

Iben lagde sig ind over ham, og med sine sidste kræfter pressede hun hånden ned i hans sår. Iben lay down on top of him, and with her last strength she pressed her hand down into his wound. Hun mærkede hans hånd om nakken. She felt his hand on her neck.