×

We use cookies to help make LingQ better. By visiting the site, you agree to our cookie policy.


image

Mord efter mord, Mord efter mord: kapitel 17

Mord efter mord: kapitel 17

Asger satte sig godt til rette i stuens største stol. Det var også den stol, hendes far altid satte sig i. Mænd havde åbenbart noget med store bløde stole.

"Her er jo pragtfuldt," sagde han. Han lagde fødderne op på bordet, mens han kikkede ud af vinduet.

"Hvad siger du til, at jeg løber ned og får en lille dukkert?" spurgte Iben.

"Ikke tale om. Du bliver her, så jeg kan passe på dig." "Hvis jeg nu lover at løbe hele vejen ned til stranden? Jeg løber så hurtigt, at ingen kan nå at fange mig. Når jeg kommer ud på bade-broen, springer jeg i vandet med det samme. Jeg kommer først op af vandet, når der er fri bane til alle sider. Stranden er stor, så man kan se rigtig langt. Jeg lover, at jeg ikke tager nogen chancer. Jeg står ikke stille og tørrer mig, men spurter tilbage med det samme."

"Hm. Lad gå. Men du passer på."

"Jeg lover. Jeg taler ikke med nogen. Ingen får lov at komme tæt på mig."

"Ja, ja. Du er skør. Hvad skal alt det løberi dog til for?"

sagde Asger og rystede på hovedet. "Jeg tænder op i brænde-ovnen. Det giver sådan en hyggelig varme." "Gør det. Der står et par øl i udhuset, du tager bare selv. Du kan godt slappe af. Vi får en dejlig weekend." Iben trak en t-shirt over bikinien. Hun brød sig ikke om at løbe i badedragt. Slet ikke, når den var våd. Hun kunne nå stranden på ti minutter, når hun løb alt, hvad hun kunne. Ind imellem måtte hun springe til side for at komme uden om en bil. Der var ved at komme liv på de små grus-veje. Der var åbenbart mange, der ville holde weekend i deres sommerhuse.

Hun holdt en god fart. Faktisk rigtig god. Sveden løb ned over panden, da hun nåede stranden.

Stranden omkring Klint var stenet. Men hun holdt af den alligevel. Den var smukkere end en sandstrand, og der var en badebro, som hun altid brugte. For enden af badebroen var stenene væk, og i stedet begyndte en dejlig sandbund. Vandet var ikke dybere, end at hun kunne bunde.

Hurtigt smed hun håndklædet og t-shirten over rækværket. Vandet så godt nok koldt ud. Hun smilede. Hun vidste ikke hvorfor, men hun elskede det. Så sprang hun. Vandet lukkede sig om hende. Kulden ramte hende som et lammende slag. Det var pragtfuldt. Det var som at blive støvet af både indvendig og udvendig. En slags psykisk og fysisk hoved-rengøring.

Da hun fik hovedet oven vande igen, snappede hun efter vejret. Hun svømmede et par hundrede meter frem og tilbage langs stranden.

Så dykkede hun og svømmede ind mod stenene. Hun kunne se krabber gemme sig i små tang-skove. Hun fik skræmt et par små rødspætte-unger frem fra sandet. De var på størrelse med en tommelfinger-negl. Et par vandmænd flød forbi. Heldigvis var der ingen brandmænd. Men vandet var virkelig koldt. Det var på tide at komme op.

Hun så sig omkring. Nej. Der var ikke en sjæl på stranden. Det var vel også ved at være spisetid.

Hun svømmede hurtigt hen til broen og gik op ad trappen. Stadig ingen fare.

Et par børn var kommet. De sad og fangede krabber. Hun tog sine sko på igen. Tørrede sig en smule og tog så t-shirten på.

Hun ville tage et varmt bad, når hun kom tilbage til sommerhuset. Imens kunne Asger lave mad. Det var han sikkert bedre til, end hun var. Han havde taget bøffer med.

Selvom hun var kold og glædede sig til det varme bad, standsede hun op lige foran sommerhuset.

Der var et eller andet forkert. Men hvad? Alt så ud som det plejede. Der var ikke noget i vejen. Hun gik et par skridt tættere på. Men noget inde i hende blev ved med at advare hende.

Så så hun det. Der kom ikke røg op af skorstenen.

Asger havde sagt, han ville tænde op. Han lignede da ellers en mand, der kunne finde ud af at tænde op i en brændeovn.

Hvorfor havde han så ikke gjort det?

Hun stod stille foran døren. Hvad skulle hun gøre?

Iben, sagde hun til sig selv. Han er vel bare gået i gang med noget andet. Slap af og få dig et bad. Hun tog i døren. Men det var nu underligt.

"Asger - hvad er den af? Kan du ikke finde ud af at tænde op i brændeovnen?"

Hun prøvede at lyde glad og munter. Men hun var urolig.

Asger sad roligt i faderens lænestol, lige hvor hun havde efterladt ham. Hun kunne se hans gråhårede nakke. Han var nok bare faldet i søvn.

Hun gik hen mod ham.

"Asger..." begyndte hun. Så kom hun ikke længere.


Mord efter mord: kapitel 17 Murder after murder: chapter 17

Asger satte sig godt til rette i stuens største stol. Asger made himself comfortable in the living room's largest chair. Det var også den stol, hendes far altid satte sig i. Mænd havde åbenbart noget med store bløde stole. It was also the chair her father always sat in. Apparently men had a thing for big soft chairs.

"Her er jo pragtfuldt," sagde han. Han lagde fødderne op på bordet, mens han kikkede ud af vinduet.

"Hvad siger du til, at jeg løber ned og får en lille dukkert?" "Wie wäre es, wenn ich runterlaufe und ein kleines Bad nehme?" "How about I run down and have a little dip?" spurgte Iben. Iben asked.

"Ikke tale om. “Don't talk about. Du bliver her, så jeg kan passe på dig." "Hvis jeg nu lover at løbe hele vejen ned til stranden? “Now if I promise to run all the way down to the beach? Jeg løber så hurtigt, at ingen kan nå at fange mig. Når jeg kommer ud på bade-broen, springer jeg i vandet med det samme. When I get out on the bathing bridge, I jump into the water immediately. Jeg kommer først op af vandet, når der er fri bane til alle sider. Stranden er stor, så man kan se rigtig langt. Jeg lover, at jeg ikke tager nogen chancer. Jeg står ikke stille og tørrer mig, men spurter tilbage med det samme."

"Hm. Lad gå. Let go. Men du passer på." But you take care.”

"Jeg lover. Jeg taler ikke med nogen. Ingen får lov at komme tæt på mig." No one is allowed to come near me.”

"Ja, ja. Du er skør. You're crazy. Hvad skal alt det løberi dog til for?" What's all that running for, anyway?"

sagde Asger og rystede på hovedet. "Jeg tænder op i brænde-ovnen. "I light up the wood-burning stove. Det giver sådan en hyggelig varme." "Gør det. Der står et par øl i udhuset, du tager bare selv. There are a few beers in the outhouse, you just take them yourself. Du kan godt slappe af. Vi får en dejlig weekend." Iben trak en t-shirt over bikinien. Iben pulled a t-shirt over the bikini. Hun brød sig ikke om at løbe i badedragt. She didn't care about running in a bathing suit. Slet ikke, når den var våd. Not at all when it was wet. Hun kunne nå stranden på ti minutter, når hun løb alt, hvad hun kunne. She could reach the beach in ten minutes when she ran as hard as she could. Ind imellem måtte hun springe til side for at komme uden om en bil. Manchmal musste sie zur Seite springen, um einem Auto auszuweichen. Sometimes she had to jump aside to avoid a car. Der var ved at komme liv på de små grus-veje. Die kleinen Schotterpisten erwachten zum Leben. The small gravel roads were coming to life. Der var åbenbart mange, der ville holde weekend i deres sommerhuse. There were obviously many who wanted to spend the weekend in their summer houses.

Hun holdt en god fart. She kept a good pace. Faktisk rigtig god. Sveden løb ned over panden, da hun nåede stranden.

Stranden omkring Klint var stenet. The beach around Klint was rocky. Men hun holdt af den alligevel. Den var smukkere end en sandstrand, og der var en badebro, som hun altid brugte. For enden af badebroen var stenene væk, og i stedet begyndte en dejlig sandbund. At the end of the jetty, the stones were gone, and a lovely sandy bottom began instead. Vandet var ikke dybere, end at hun kunne bunde. The water was no deeper than she could bottom.

Hurtigt smed hun håndklædet og t-shirten over rækværket. Quickly she threw the towel and the t-shirt over the railing. Vandet så godt nok koldt ud. The water looked cold enough. Hun smilede. Hun vidste ikke hvorfor, men hun elskede det. Så sprang hun. Then she jumped. Vandet lukkede sig om hende. Kulden ramte hende som et lammende slag. The cold hit her like a crippling blow. Det var pragtfuldt. Det var som at blive støvet af både indvendig og udvendig. Es war, als würde man innen und außen Staub wischen. It was like being dusted both inside and out. En slags psykisk og fysisk hoved-rengøring. A kind of mental and physical head-cleaning.

Da hun fik hovedet oven vande igen, snappede hun efter vejret. When she got her head above water again, she gasped for breath. Hun svømmede et par hundrede meter frem og tilbage langs stranden. She swam a few hundred meters back and forth along the beach.

Så dykkede hun og svømmede ind mod stenene. Then she dived and swam towards the rocks. Hun kunne se krabber gemme sig i små tang-skove. She could see crabs hiding in small kelp forests. Hun fik skræmt et par små rødspætte-unger frem fra sandet. She scared a couple of small plaice fry out of the sand. De var på størrelse med en tommelfinger-negl. Et par vandmænd flød forbi. Heldigvis var der ingen brandmænd. Men vandet var virkelig koldt. Det var på tide at komme op. It was time to get up.

Hun så sig omkring. Nej. Der var ikke en sjæl på stranden. Det var vel også ved at være spisetid. I guess it was also about meal time.

Hun svømmede hurtigt hen til broen og gik op ad trappen. She quickly swam to the bridge and went up the stairs. Stadig ingen fare.

Et par børn var kommet. A few children had come. De sad og fangede krabber. They sat and caught crabs. Hun tog sine sko på igen. She put her shoes back on. Tørrede sig en smule og tog så t-shirten på.

Hun ville tage et varmt bad, når hun kom tilbage til sommerhuset. She wanted to take a hot bath when she got back to the cottage. Imens kunne Asger lave mad. Meanwhile, Asger could cook. Det var han sikkert bedre til, end hun var. He was probably better at that than she was. Han havde taget bøffer med. He had brought steaks.

Selvom hun var kold og glædede sig til det varme bad, standsede hun op lige foran sommerhuset. Although she was cold and looking forward to the hot bath, she stopped right in front of the cottage.

Der var et eller andet forkert. Something was wrong. Men hvad? Alt så ud som det plejede. Everything looked like it used to. Der var ikke noget i vejen. Hun gik et par skridt tættere på. She took a few steps closer. Men noget inde i hende blev ved med at advare hende. But something inside her kept warning her.

Så så hun det. Then she saw it. Der kom ikke røg op af skorstenen. No smoke came out of the chimney.

Asger havde sagt, han ville tænde op. Asger had said he wanted to light up. Han lignede da ellers en mand, der kunne finde ud af at tænde op i en brændeovn.

Hvorfor havde han så ikke gjort det?

Hun stod stille foran døren. Hvad skulle hun gøre?

Iben, sagde hun til sig selv. Han er vel bare gået i gang med noget andet. I guess he just started doing something else. Slap af og få dig et bad. Relax and take a bath. Hun tog i døren. She answered the door. Men det var nu underligt. But now it was strange.

"Asger - hvad er den af? "Asger - what is it made of? Kan du ikke finde ud af at tænde op i brændeovnen?"

Hun prøvede at lyde glad og munter. She tried to sound happy and cheerful. Men hun var urolig.

Asger sad roligt i faderens lænestol, lige hvor hun havde efterladt ham. Asger sat calmly in his father's armchair, right where she had left him. Hun kunne se hans gråhårede nakke. Han var nok bare faldet i søvn. He must have just fallen asleep.

Hun gik hen mod ham.

"Asger..." begyndte hun. Så kom hun ikke længere. Then she didn't come anymore.