Mord efter mord: kapitel 12
Senere sad de på det mobile kontor og så overvågningsvideoerne igennem. Man kunne se, at en halv time efter at Iben var gået sin vej, gik døren op igen.
"Hvordan...?" spurgte Iben.
"Det må du sgu nok spørge om. Det ser ud, som om han har en nøgle. Hvor har han den fra?" Leo så hidsigt på de andre.
"Jeg har talt med viceværten," sagde Jakob. "For et par dage siden knuste nogen vinduet ind til hans kontor. Men da der ikke var stjålet noget, anmeldte han det ikke."
"Hvad med hovednøglen?" spurgte Stine.
"Ja, det spurgte jeg også om. Den hang på sin plads."
"Han har kopieret den."
"Sikkert. Han kan åbenbart lidt af hvert."
På skærmen kunne de se en skikkelse træde ind i stuen. Det var umuligt at se, hvem det var. Han var helt hyllet ind i et sort regn-slag. Det dækkede ham fuldkommen. Man kunne ikke engang se, om han var tyk eller tynd. Desuden så det ud, som om han gik i knæ. Eller også var han unaturligt lav. Han ville være umulig at genkende. Det eneste de kunne sige med sikkerhed var, at han ejede et sort regn-slag.
Han gik ind i soveværelset. Lidt efter kom han tilbage og forsvandt ud på badeværelset.
"Han har skrevet det med sæbe på spejlet. Så kommer ordene frem, når det dugger," sagde Stine.
"Han slår en stakkels kvinde ihjel," sagde Leo. "Mishandler hende. Og når alt mandskab styrter af sted til det - ja, så bryder han ind hos dig. Han viser, at han kan gøre, lige hvad han vil. Den mand gør mig virkelig nervøs. Han finder hele tiden vores svage sider. Vi får sat ekstra låse på din dør. Og viceværten får ingen kopier."
Leo rodede sig i håret.
"Men hvad finder han på næste gang?" fortsatte han.
"Det bliver noget nyt igen. Noget, vi ikke har tænkt på. Han sidder derude og griner. Han må have en plan.
Ellers ville han have forsøgt at slå dig ihjel, da han nu uset var kommet ind i din lejlighed. Han har en plan, som vil gøre os fuldstændig til grin. Fandens. Jeg har mest lyst til at sende dig til Australien, indtil vi har fanget ham."
Iben lukkede øjnene. Australien lød godt. Men hun var ved at være kommet over chokket.
"Det bliver ikke nødvendigt. Jeg har virkelig lært, at jeg skal være på vagt overalt. Hvis han har opnået noget, så er det, at han ikke kan overraske mig."
"Jeg er ikke så sikker," sagde Leo.
Han så virkelig nervøs ud. Det lignede ham ikke.
"Måske skal vi få dig i sikkerhed et eller andet sted," sagde Jakob. Hans ellers så irriterende væremåde var væk. Han så alvorlig ud.
"Nej," sagde hun. "Ikke tale om. Hvad vil I sige til pressen? At han har skræmt mig væk?"
"Måske at du...," begyndte Bjarne.
"Nej," afbrød Iben. "Jeg fortsætter. På næste møde siger jeg, at han desværre har været i stand til at gennemføre endnu et mord. Men at mordet virker forhastet og rodet. Jeg vil forsikre pressen om, at vi har ham inden længe." "Vi har lovet pressen, at vi snart får et gennembrud," sagde Bjarne. "Det må hellere ske. Ellers ender vi alle sammen i en kælder med arkiv-arbejde. Sikke en måde at slutte sin karriere på. En serie-morder, der håner os med et kæmpe grin."
"Ja," sagde Leo. "Jeg mener også, at vi skal fortsætte med at bruge Iben. Hun er den sikre vej til ham."
"Det er rigtigt," sagde Stine. "Men måske myrder han flere i mellemtiden. Den tanke skræmmer mig."
"Vi må fortsætte med at tirre ham," sagde Leo. "Og arbejde på at gennem-skue hans plan i tide."