Mord efter mord: kapitel 11
Det blev en trist dag. Alle følte sig nede. Den gale morder var ikke inden for rækkevidde længere. Han var hoppet af krogen. Eller også havde han aldrig været på den. Iben sukkede. Hvordan skulle de få fanget ham? Asger kørte hende hjem. Han var helt grå i huden. Det så ud, som om han havde tabt flere kilo.
"Skal jeg gå med op?" spurgte han. Han tændte en cigaret, idet hun åbnede døren.
"Nej, det behøver du ikke. Du må hellere få hvilet dig lidt."
"Okay. Jeg orker heller ikke flere trapper i dag. Vi ses." Hun låste sig ind i lejligheden. Hun var dødtræt. Det var alle. Derfor havde hun aftalt med Leo, at hun blev hjemme og ikke løb nogen steder. Der var ingen til at passe på hende.
Hun lavede et stykke kalkun-bryst med salat. Kødet blev enormt tørt. Kok blev hun aldrig. Hun smed det ud og gik i bad.
Hun stod og tørrede sig foran spejlet. Hun kunne dårligt holde øjnene åbne. Det varme bad havde virkelig fået hende til at slappe af.
Hun så på spejlet, som duggede. Pludselig mærkede hun pludselig en isnende kulde. Den lagde sig tæt om hende. Gåsehuden fik hendes hud til at krympe sig i varmen. I duggen trådte der bogstaver frem. Og hun læste:
"Bare vent. Det bliver dig inden længe."
Han havde stået her i hendes badeværelse.
Hvor var han nu?
Aldrig havde hun følt sig så nøgen og sårbar. Hun tog undertøj på i en fart og løb ud i stuen. Hvor var hendes mobil? Hvor fanden havde hun smidt den? I stedet for at lede råbte hun til det skjulte kamera:
"Han er her! Eller har været her! Kom, for fanden!"