Mord efter mord: kapitel 08 Mord nach Mord: Kapitel 08 Murder after murder: Chapter 08

Den næste uge skete der ikke noget. Selv om alle på rejse-holdet sled i det fra tidlig morgen til sent ud på natten, kom der ikke noget gennembrud. Although everyone on the travel team toiled at it from early morning until late at night, no breakthrough came. Iben holdt møder med pressen hver dag. Hun sørgede for at lyde positiv og glad hver gang. Det blev sværere og sværere, men hun var god til det.

Når hun var alene, var det som om hun så ham alle steder. Men det var aldrig ham.

For første gang i sit liv havde hun svært ved at sove om natten.

Mandag aften kom hun igen sent hjem. På vej op i lejligheden tog hun som sædvanlig posten med. Der var vist mest regninger. Apparently there were mostly bills. Iben skulle lige til at smide dem på kommoden, da et brev uden afsender fangede hendes blik. Iben was about to throw them on the dresser when a letter without a sender caught her eye. Hun åbnede det.

"Møgso." "Scheisse." "Shit."

Det var over-skriften. It was the over-writing. Bogstaverne var klippet ud af en avis.

Neden under stod der: Underneath it read:

"Opskrift.

Sådan vil du dø.

Du vil ikke se, hvor slaget kommer fra, men med ét vil alt blive sort. Når du vågner, er du bundet.

Jeg vil tænde en mængde stearin-lys og..." I'm going to light a bunch of candles and…”

Derefter fulgte en præcis beskrivelse af, hvad morderen ville gøre ved hende. Det svarede til de rædsler, som de tidligere ofre var blevet udsat for. It matched the horrors the previous victims had been subjected to. Alle detaljer var med. All details were included.

Det var lige til at få kvalme over. It was almost nauseating.

Leo, Asger, Stine, Bjarne, Jakob og Iben. Alle havde de læst brevet. They had all read the letter. Igen og igen. Nu sad Bjarne med det.

"Ja," sagde han for mindst tiende gang. "Der er ingen tvivl. Det er ham. Dels kender han alle detaljer. Dels minder sproget om alt det andet, han har skrevet." In part, the language is reminiscent of everything else he has written."

Jakob rejste sig.

"Nu må der altså snart ske noget. Det er sgu ikke til at holde ud. It's not tolerable. Vi må lokke ham frem." We have to lure him out."

"Hvad tænker du på?"

"Du er mest til at løbe om morgenen, Iben, er det ikke rigtigt?"

"Jo, når det er muligt, starter jeg med en løbetur om morgenen. Og gerne en lille en om aftenen."

"Har du løbet om aftenen her på det sidste?" "Have you been running in the evenings lately?"

"Nej. jeg er jo blevet ret sent færdig hver aften." I've finished pretty late every night."

"Nemlig," sagde Jakob. "Det er jeg sikker på, at morderen også ved. Han holder øje med dig. I morgen kommer du også hjem ret sent. Du går op i lejligheden og venter en halv time. Så tager du løbetøjet på og går ned. Er du med?" Are you following?"

"Ja."

"Du vinker hen til vagterne, så de kan se, du vil løbe en tur." "You wave to the guards so they can see you want to run."

"Ok. Men...?"

Iben forstod ikke rigtig, hvor Jakob ville hen. Iben didn't really understand where Jakob wanted to go.

"Men vagterne sover. “But the guards are asleep. De ser ikke, du vinker til dem. I stedet løber du alene ud af byen. Instead, you run out of town alone. Bilen bliver holdende. The car stops. Det vil være en kæmpe chance for morderen. It will be a huge chance for the killer. Han vil prøve at få fat i dig. Du tager ruten langs skov-brynet. Hvis du løber ind i skoven, vil han få mistanke om, at det er en fælde."

"Okay."

"Allerede i dag sørger vi for at have mænd skjult langs ruten. "Already today we make sure to have men hidden along the route. Hver eneste meter skal være under opsyn. Every single meter must be under supervision. Men uden at nogen ved det." But without anyone knowing."

"Tør du?" "Do you dare?" spurgte Leo og så på Iben.

Hun havde aldrig været mørkeræd, men alligevel løb det hende koldt ned ad ryggen. She had never been afraid of the dark, but still it sent a chill down her spine. Langs skov-brynet i mørke. Han kendte skoven. Han havde holdt øje med hende, uden hun havde set ham. Men på den anden side - vente-tiden var slem. But on the other hand - the waiting time was bad.

"Jeg er parat," sagde Iben. "I'm ready," Iben said.

"Godt."

Leo gned sig i hænderne. Leo rubbed his hands. Bjarne nikkede.

"Jeg tror ikke, han kan nære sig. “I don't think he can feed himself. Han skal nok komme. He will probably come. Han regner os for fjolser."

Jakob så hen på hende. Jacob looked at her. Iben undrede sig. Iben wondered. Det så ud, som om han smilede til hende. It looked like he was smiling at her.