Mord efter mord: kapitel 07 Mord nach Mord: Kapitel 07 Murder after murder: Chapter 07

Det var da mærkeligt. That was odd. Pæren virkede ikke. The bulb didn't work.

Iben trykkede igen på kontakten. Iben pressed the switch again. Men nej, lyset blev ikke tændt. Der kom en smule lys ind af et lille smalt vindue. A little light came in from a small narrow window. Ellers var der helt mørkt. Heldigvis kendte Iben kælderen som sin egen bukselomme. Fortunately, Iben knew the basement like the back of his hand. Uden besvær fik hun famlet sig hen mod vaske-rummet.

Men det var nu underligt. But now it was strange. Pero ahora era extraño. Vice-værten var kendt for at have en sygelig orden på alting. Es war bekannt, dass der Vize-Gastgeber allem eine morbide Ordnung gab. The vice host was known to have a morbid order to everything. El vice-anfitrión era conocido por tener un orden morboso en todo. Engang var hun kommet til at træde i et bed. Einmal war sie in ein Bett gestiegen. Once she had stepped into a bed. Una vez había venido a meterse en la cama. Han var kommet farende med riven over skulderen. He had come rushing with the rake over his shoulder. Había venido corriendo con el rastrillo por encima del hombro. Fodsporet var blevet revet væk med det samme. The footprint had been ripped away instantly. Om vinteren var fortovet fuldkommen snefrit. In winter, the pavement was completely free of snow.

En pære, der ikke lyste. A bulb that didn't shine. Una bombilla que no brillaba. Det kunne hun drille ham med i de næste mange måneder. She could tease him about that for the next several months.

Der var døren ind til vaske-rummet.

Hvad var nu det? Hun standsede op. Lyset virkede heller ikke i vaske-rummet. The light didn't work in the washroom either. De små hår på hendes arme rejste sig. Noget var helt galt. Something was completely wrong. Algo estaba completamente mal.

Lyn-snart stillede hun sig med ryggen mod muren. Relámpago, pronto se paró de espaldas a la pared. Nu kunne hun ikke overfaldes bagfra. Now she couldn't be attacked from behind. Ahora no podía ser asaltada por la espalda. Hun stirrede ind i halv-mørket. She stared into the semi-darkness. Ella miró hacia la penumbra. Hun kunne ikke få øje på noget. Og dog. Der var et eller andet henne ved vaskemaskinen. There was something over there by the washing machine. Había algo junto a la lavadora. Noget med pels. Something with fur.

Forsigtigt gik hun hen til vaskemaskinen. Noget hang med hovedet ud af lågen. Something was hanging its head out of the door. Vådt og dødt. Wet and dead. Det var hundehvalpen Lucy. Hun tog den ud af vaskemaskinen. She took it out of the washing machine. Den vejede næsten ingenting. Den var kold. Nu var der ingen lille tunge, som prøvede at slikke hende. Now there was no little tongue trying to lick her. Hvis hun ikke havde været voksen og netop ansat ved rejseholdet, ville hun have tudet. Wenn sie nicht erwachsen gewesen wäre und gerade vom Reiseteam eingestellt worden wäre, hätte sie geschmollt. If she hadn't been an adult and had just been hired by the travel team, she would have pouted. I stedet bed hun tænderne sammen. Når hun engang fik fat i ham...

I det samme fløj døren bag hende op med et enormt brag. At the same time, the door behind her flew open with a huge bang. En mand sprang ind i rummet. Iben sparkede ud efter ham. Hun ville have ramt ham lige i hovedet, men opdagede i sidste øjeblik, at hun kendte ham. She wanted to hit him right in the head, but realized at the last moment that she knew him. Det var vagten fra bilen.

"Rolig," sagde han. "Jeg fik at vide, du kunne være i fare." "I was told you could be in danger."

"Se," sagde hun. "Look," she said. "Han har været her."

Leo gik frem og tilbage i kontoret.

"Du er ok, ikke?" sagde han.

"Jo. Men hvorfor...?" begyndte Iben.

"Han leger med dig. Det har han ikke gjort med de andre. Det er nyt. It is new. Fandens også. Damn. Nu kan vi ikke forudse, hvad han gør." Now we can't predict what he does."

"Dengang jeg løb ind i skoven....," begyndte Iben. "The time I ran into the woods...." Iben began. Leo nikkede, og hun fortsatte:

"Da hørte jeg noget. Jeg troede, det var jer. Men det må have været ham."

"Ja," sagde Leo og nikkede. "Han må have været i skoven. Ellers kunne han ikke vide noget om den lille hvalp. Vi må tale med ejeren. Måske har han set ham. Hold kæft, hvor har vi været tæt på. Shut up, how close have we come. Hvad siger du, Bjarne?"

Bjarne så bekymret ud.

"Han overrasker mig virkelig. Jeg troede ikke, at han ville nærme sig dit hjem. Han risikerede jo at blive opdaget. Der kan kun være én grund: Han har virkelig bidt på krogen. Du er på hans offer-liste. Vi må passe rigtig godt på dig. Han er helt sikkert i gang med at lægge planer."

Leo nikkede.

"Det er farligt. Meget farligt. Men det har vi vidst hele tiden. I morgen skal du håne ham igen. Fortæl bare om hunden. Jeg sørger for at få et billede af den. Sig, at han er en kujon. Et pjok. Samtidig skal du antyde, at det har givet nye spor i sagen. At han endelig har fejlet."

"Er der nye spor?"

"Nej. Ikke med mindre han har sat sine finger-aftryk på halsbåndet. Vi kan håbe, nogen har set ham. Og det kan han ikke vide. Du skal gøre ham vred og nervøs.

Vi skal have ham ud af busken."