×

We use cookies to help make LingQ better. By visiting the site, you agree to our cookie policy.


image

Mord efter mord, Mord efter mord: kapitel 03

Mord efter mord: kapitel 03

Iben var den første, der dukkede op næste morgen. Hun var spændt. Hvordan ville det være at arbejde for rejseholdet?

Leo var den næste, der kom.

"Hej Iben," sagde han og låste døren op.

Lidt efter kom en kvinde. Hun var mørkhåret og med helt kort hår. Et halvt hoved mindre end Iben. Hun så ud til at være sidst i trediverne.

"Stine," sagde hun og stak hånden frem. "Du må være Iben."

Iben nikkede.

"Velkommen ombord," fortsatte Stine. Hun gik hen og satte kaffe over.

Lidt efter dukkede to mænd op. Den ene var på alder med Leo. Han hed Asger og vejede nok tyve kilo for meget. Han blev forpustet bare af at sætte sig ned i stolen. Pegefinger og langfinger var helt gule. En ægte ryger, tænkte Iben. Nøjagtig ligesom hendes far. Bortset fra at faren var tynd som et sugerør. Og han kunne stadig grave hele køkkenhaven på en weekend uden at blive forpustet.

Den anden mand var en del yngre. Han var vel ikke meget ældre end Iben. Han var høj og slank og ubarberet. Hans tøj trængte til at blive strøget. Han var mørkhåret og med brune øjne. Han nærmest faldt om i den nærmeste stol. Hurtigt trak han en skuffe ud, så han kunne sidde med fødderne oppe.

"Jakob. Hej," sagde han blot. Han gabte højt og længe og sluttede af med en lille bøvs. Herefter lagde han hovedet tilbage og lukkede øjnene. Han virkede så slap og slatten, at Iben fik lyst til at sparke ham ned fra stolen.

"Nu mangler vi kun Bjarne, så er vi samlet," sagde Leo. "Bjarne er den psykolog, som hjælper os med at forstå, hvordan morderen tænker."

I det samme gik døren op. En lille, tyk og skaldet mand kom ind i rummet. Men i modsætning til Asger kom han nærmest stormende ind. Han var en mand, som man næsten blev forpustet af at følge. Han smed sin jakke hen på knage-rækken, samtidig med at han tog Ibens hånd. Han næsten knuste den i sin enorme næve. Hvordan kunne sådan en lille mand have så stor en hånd?

"Velkommen til," sagde han. Hans stemme var dybere end nogen anden, Iben havde hørt. Hvis han kunne synge, måtte han have en pragtfuld bas. I næste øjeblik stod han oppe ved den stor-skærm, som dækkede en af væggene. Han trykkede hurtigt et par gange på en bærbar computer. Et billede tonede frem. Det lignede en mand set fra siden.

"Vores morder er mellem 25 og 35 år gammel. Han er intelligent. Nok endda meget intelligent. Men han har ikke en høj uddannelse. Han vækker tillid. Er måske charmerende. Han er vel-plejet og vel-klædt. Ja, han kan også være udklædt. Måske som politi-betjent.

Brandmand. Eller Falck-redder. Han bor her i området." Iben rakte hånden i vejret.

"Hvor ved du alt det fra?"

"Jo, ser du. For det meste vælger serie-mordere ofre på deres egen alder. Derfor er han sikkert mellem 25 og 35."

Iben nikkede.

"Han efterlader ikke spor," fortsatte Bjarne. "Alt er nøje gennem-tænkt og planlagt. Ikke sandt?"

"Jo, desværre."

"Samtidig viser alle undersøgelser, at selv om en psykopat er intelligent, så får han ikke en god uddannelse alligevel. Det gælder især de psykopater, der ender som serie-mordere. Det gør dem endnu mere vrede på samfundet. Eller som i dette tilfælde: Endnu mere vrede på lyshårede piger. Lyshårede piger som kan det, psykopaten ikke selv kan."

Bjarne holdt en lille pause og så ud over de forsamlede. "Vi ved, at ingen af ofrene har forsøgt at gøre modstand. Der er ingen sår på hænder eller arme. Han må have overrasket dem. De har troet, at han var helt ufarlig." Iben nikkede igen. Bjarne havde ret. De sidste ofre var advaret om, at en morder var løs. Alligevel havde de ikke nået at gøre modstand.

"Erfaringen fra USA siger," fortsatte Bjarne, "at seriemordere for det meste bor i det område, hvor de finder ofrene. Og en ting til. Man bliver ikke serie-morder fra den ene dag til den anden. De starter i det små. Han må være begyndt med noget andet. Måske har han mishandlet dyr som barn og ung. Eller har overfaldet kvinder. Han kan have volds-domme. Det er værd at undersøge."

"Ja, det er vi allerede godt i gang med. Indtil nu har det ikke givet noget."

"Han har en lyshåret mor eller måske en lyshåret ekskæreste," fortsatte Bjarne. "Men jeg tror mest på, at det er hans mor."

"Hvorfor det?"

"Han har sikkert haft en rigtig slem barndom. Måske både psykisk og fysisk. Helt sikkert psykisk," sagde Bjarne.

"Det bliver man vel ikke serie-morder af," sagde Jakob.

"Så ville vi jo have masser af serie-mordere."

"Det er rigtigt. Man skal først og fremmest være psykopat. Og ikke nok med det. Meget tyder på en fejl i hjernen. Men den er ikke synlig. Han vil ligne en pæn ung mand. Det er jeg sikker på."

"Men hvordan kommer hans mor ind i billedet?" spurgte Jakob.

"Han er vred. Meget vred. Så vred, at han er blevet vanvittig. Noget i hans barndom må være gået helt galt. Noget, som har givet ham et enormt had til kvinder."

"Tja. Så er mor nok et godt bud," mumlede Jakob.

"Men hvorfor tror du, han er vred?"

"Det viser den måde, han bruger vold på. Han piner og plager sine ofre. Meget tyder på, at han er mere end en time om at slå dem ihjel. Og det på trods af, at han risikerer at blive opdaget imens. Det er mere vold end sex, der tænder ham."

"Og selv om han opfører sig som en gal," afbrød Leo, "så har han en enorm selv-kontrol. Han efterlader næsten ingen spor."

"Hvad med dna?" spurgte Iben.

"Det er meget småt med dna," sagde Leo. "Men vi håber stadig, at vi finder noget, der kan bruges." Han gik hen til en væg, hvor der hang en række billeder. De var ikke til at holde ud at se på. Iben sank et par gange. Ofrene så forfærdelige ud. Det var næsten ikke til at se, det var mennesker. Ingen af dem havde øjne længere, men i stedet uhyggelige stjerne-formede huller. Overalt på kroppen var de skåret og brændemærket.

"Ja, du ved, hvordan han mishandler sine ofre. Du var jo med i det team, der skulle opklare det første mord, inden vi overtog sagen."

Iben nikkede.

"Men de her kender du ikke."

Leo åbnede en skuffe i skrivebordet.

"Brevene," sagde han.

Breve? Nej, dem havde Iben ikke hørt om.

Leo smed en plastic-pose hen til hende. Iben kunne se flere konvolutter i den.

"Efter de sidste to mord er han begyndt at sende breve. Han håner os. Kalder os blandt andet blinde tåber. Ud fra brevene kan man se, at han har et godt skrift-sprog. Der er ingen stavefejl, og han kan endda sætte kommaer og punktummer de rigtige steder. Han har nok en længere skole-uddannelse. Gymnasiet, tror jeg. Hans sprog virker nutidigt. Så vi er ret sikre på det med alderen."

"Vi har brug for din hjælp, Iben. Der er nemlig en ting, vi er helt sikre på," sagde Bjarne. "Han hader lyshårede kvinder. Han hader sådan nogen som dig."

"Nemlig," sagde Leo. "Som jeg også sagde i går. Så derfor vil vi gerne have dig med i gruppen. Du har fine papirer, og så ligner du ofrene. Du skal være vores lokke-due."

"Jeg ved sgu ikke rigtig," lød det fra Jakob.

Han lod dovent øjnene glide hen over Ibens krop. Så smilede han skævt og fortsatte:

"De andre havde ligesom lidt mere fortil. Men måske et godt indlæg i bh'en..."

"Gider du lige," afbrød Stine ham. Hun så på Iben og sagde:

"Du skal ikke høre på ham. Han elsker at provokere."

Iben trak på skulderen. Hun lod sig ikke gå på af sådan et fjols. Hun havde sikkert mere i bh'en, end han havde mellem ørerne.

"Ja," sagde Leo til Jakob. "Du ligner en, der har siddet for længe oppe. Klap i, hvis du ikke kan sige noget fornuftigt."

"Undskyld. Undskyld. Det var bare for at gøre Iben mere rigtig som madding."

Jakob slog ud med armene og prøvede at se uskyldig ud. Det lykkedes ikke særlig godt.

"Lad os nu komme videre," sagde Leo. "Om en time har vi presse-møde. Og det er her, vi skal have ham til at bide på. Mødet bliver bragt på alle tv-kanaler. Først vil jeg sige et par ord om dig, Iben. Jeg vil rose dig. Du skal virkelig lyde som en succes. Er du med?"

"Ja. Det lyder da udmærket," lo Iben.

"Sådan. Du skal smile og være glad. Og ikke mindst - du skal være selv-sikker."

"Nemlig," sagde Bjarne, som ikke kunne lade være med at afbryde. "Du skal sige, at du er overbevist om, at det kun vil være et spørgsmål om kort tid, før vi har morderen. Du må meget gerne tale grimt om ham. Rigtig ydmygende. At han er et sølle pjok, som ikke kan have et almindeligt forhold til kvinder. Bare sig, at han

sikkert ikke kan få den op at stå eller sådan noget." "Nej, det kan man da ikke sige på et presse-møde," sagde Iben

Leo fortsatte:

"Måske ikke. Men gør ham vred. Vi vil sørge for, at du kommer på TV hver eneste dag. Han må ikke kunne få dig ud af hovedet. Han skal hade dig endnu mere end alle andre lyshårede kvinder. Han skal hade dig så meget, at han ikke kan lade være med at overfalde dig. Han er ikke dum, så han ved godt, du er lokke-mad. Men jeg er sikker på, at han alligevel vil forsøge at myrde dig.

"Er du parat til det?" spurgte Leo. "Ja. Helt sikkert," svarede Iben med det samme. "Vi vil hele tiden over-våge dig. I samme øjeblik han overfalder dig, fanger vi ham. Vi vil ikke tage nogen chancer. Og så har jeg hørt, at du er i stand til at forsvare dig selv."

"Det er jeg," sagde Iben. Hun havde ikke regnet med, at hun skulle over-våges, men selvfølgelig skulle hun det.

"Ofrene var også sunde og stærke kvinder," fortsatte Bjarne. "Alligevel har de ikke nået at gøre modstand. Han må være i stand til at komme tæt ind på livet af dem og så overraske dem. Så du skal virkelig være på tæerne. Måske er han klædt ud som betjent eller læge. Et eller andet, der gør, at man ikke fatter mistanke. Ikke før det er for sent."

"Det er virkelig farligt," sagde Leo. "Han vil slå dig ned og binde dig. Derefter vil han pine dig ihjel - men det skal vi selvfølgelig forhindre. Lover du mig at passe virkelig godt på? Ikke slappe af et eneste øjeblik?"

"Jeg skal nok passe på. Det lover jeg," sagde Iben.

"Fra det øjeblik du har været på TV, er du i fare. Jeg vil vædde på, at han vil prøve at få ram på dig. Han driller og håner os i sine breve. Han ville elske at slå dig ihjel. Det ville være den største af alle triumfer. Han vil ikke kunne lade være med at prøve."

Bjarne så lidt på hende og fortsatte så:

"Og du ser helt perfekt ud. Men er du parat? På et ellerandet tidspunkt vil du stå ansigt til ansigt med ham.

Og han er farligere end nogen anden, jeg har mødt. Jeg ville selv være meget urolig, hvis det var mig, han var efter."

"Jeg er parat," sagde Iben.

Hun kunne mærke de små hår i nakken rejse sig. Men hun mente det. At fange den satan - det var lige det, hun havde lyst til. Der var ikke noget, hun hellere ville.

Hun smilede ved tanken.

"Ja," sagde Bjarne nærmest for sig selv, mens han så på hende. "Du er simpelthen perfekt."

"Jeg synes..." begyndte Jakob.

"Luk, Jakob," afbrød Stine. "Ingen gider høre, hvad du synes."

"Lad os få dig på TV og smide maddingen ud," sagde Leo. "Vi giver teknikerne nøglerne til din lejlighed. Er det i orden?"

Iben nikkede, men hørte ikke efter. Hun kunne mærke store sommerfugle i maven. Tænk. Om lidt ville hun blive kendt i hele landet. Måske også i udlandet. Det var en sag, som selv den udenlandske presse interesserede sig for.

Mord efter mord: kapitel 03 Mord nach Mord: Kapitel 03 Murder after murder: chapter 03

Iben var den første, der dukkede op næste morgen. Iben was the first to show up the next morning. Hun var spændt. Hvordan ville det være at arbejde for rejseholdet?

Leo var den næste, der kom.

"Hej Iben," sagde han og låste døren op. "Hi Iben," he said, unlocking the door.

Lidt efter kom en kvinde. Hun var mørkhåret og med helt kort hår. Et halvt hoved mindre end Iben. Hun så ud til at være sidst i trediverne. She appeared to be in her late thirties.

"Stine," sagde hun og stak hånden frem. "Stine," she said, holding out her hand. "Du må være Iben."

Iben nikkede.

"Velkommen ombord," fortsatte Stine. Hun gik hen og satte kaffe over. She went and put coffee over.

Lidt efter dukkede to mænd op. Den ene var på alder med Leo. One was the age of Leo. Han hed Asger og vejede nok tyve kilo for meget. His name was Asger and he probably weighed twenty kilos too much. Han blev forpustet bare af at sætte sig ned i stolen. He was out of breath just by sitting down in the chair. Pegefinger og langfinger var helt gule. The index finger and middle finger were completely yellow. En ægte ryger, tænkte Iben. Nøjagtig ligesom hendes far. Just like her father. Bortset fra at faren var tynd som et sugerør. Nur dass der Vater dünn wie ein Strohhalm war. Except the danger was as thin as a straw. Og han kunne stadig grave hele køkkenhaven på en weekend uden at blive forpustet. And he could still dig the whole kitchen garden in one weekend without getting out of breath.

Den anden mand var en del yngre. The other man was a lot younger. Han var vel ikke meget ældre end Iben. He was probably not much older than Iben. Han var høj og slank og ubarberet. He was tall and slender and unshaven. Hans tøj trængte til at blive strøget. His clothes needed to be ironed. Han var mørkhåret og med brune øjne. Han nærmest faldt om i den nærmeste stol. He almost fell over in the nearest chair. Hurtigt trak han en skuffe ud, så han kunne sidde med fødderne oppe. Quickly he pulled out a drawer so he could sit with his feet up.

"Jakob. Hej," sagde han blot. Han gabte højt og længe og sluttede af med en lille bøvs. He yawned loud and long and finished with a small burp. Herefter lagde han hovedet tilbage og lukkede øjnene. Han virkede så slap og slatten, at Iben fik lyst til at sparke ham ned fra stolen. Er wirkte so schlapp und schlapp, dass Iben ihn am liebsten vom Stuhl treten wollte. He seemed so limp and sluggish that Iben felt like kicking him off the chair.

"Nu mangler vi kun Bjarne, så er vi samlet," sagde Leo. "Now we only need Bjarne, then we are together," said Leo. "Bjarne er den psykolog, som hjælper os med at forstå, hvordan morderen tænker."

I det samme gik døren op. At once the door opened. En lille, tyk og skaldet mand kom ind i rummet. Men i modsætning til Asger kom han nærmest stormende ind. But unlike Asger, he came in almost stormy. Han var en mand, som man næsten blev forpustet af at følge. He was a man who was almost breathless to follow. Han smed sin jakke hen på knage-rækken, samtidig med at han tog Ibens hånd. Er warf seine Jacke auf die Garderobe und nahm Ibens Hand. He tossed his jacket onto the coat rack while grabbing Iben's hand. Han næsten knuste den i sin enorme næve. He almost crushed it in his huge fist. Hvordan kunne sådan en lille mand have så stor en hånd?

"Velkommen til," sagde han. "Welcome to," he said. Hans stemme var dybere end nogen anden, Iben havde hørt. His voice was deeper than anyone else Iben had heard. Hvis han kunne synge, måtte han have en pragtfuld bas. If he could sing, he had to have a magnificent bass. I næste øjeblik stod han oppe ved den stor-skærm, som dækkede en af væggene. The next moment he was standing up by the big screen that covered one of the walls. Han trykkede hurtigt et par gange på en bærbar computer. He quickly tapped a few times on a laptop. Et billede tonede frem. An image faded. Det lignede en mand set fra siden. It looked like a man seen from the side.

"Vores morder er mellem 25 og 35 år gammel. Han er intelligent. Nok endda meget intelligent. Probably even very intelligent. Men han har ikke en høj uddannelse. Han vækker tillid. Er weckt Vertrauen. He inspires confidence. Er måske charmerende. Han er vel-plejet og vel-klædt. He is well-groomed and well-dressed. Ja, han kan også være udklædt. Yes, he can also be dressed up. Måske som politi-betjent. Maybe as a police officer.

Brandmand. Fireman. Eller Falck-redder. Or Falck rescuer. Han bor her i området." Iben rakte hånden i vejret. Iben raised his hand.

"Hvor ved du alt det fra?" "How do you know all that?"

"Jo, ser du. "Yes, you see. For det meste vælger serie-mordere ofre på deres egen alder. For the most part, serial killers choose victims their own age. Derfor er han sikkert mellem 25 og 35."

Iben nikkede.

"Han efterlader ikke spor," fortsatte Bjarne. "Alt er nøje gennem-tænkt og planlagt. "Everything is carefully thought-out and planned. Ikke sandt?" Not true?"

"Jo, desværre."

"Samtidig viser alle undersøgelser, at selv om en psykopat er intelligent, så får han ikke en god uddannelse alligevel. "At the same time, all studies show that even if a psychopath is intelligent, he does not get a good education anyway. Det gælder især de psykopater, der ender som serie-mordere. Det gør dem endnu mere vrede på samfundet. It makes them even more angry at society. Eller som i dette tilfælde: Endnu mere vrede på lyshårede piger. Or as in this case: Even more anger at blonde girls. Lyshårede piger som kan det, psykopaten ikke selv kan." Blonde Mädchen, die können, was der Psychopath selbst nicht kann." Blonde girls who can do it, the psychopath himself can not. "

Bjarne holdt en lille pause og så ud over de forsamlede. Bjarne took a short break and looked out over those gathered. "Vi ved, at ingen af ofrene har forsøgt at gøre modstand. "We know that none of the victims have tried to resist. Der er ingen sår på hænder eller arme. There are no wounds on hands or arms. Han må have overrasket dem. De har troet, at han var helt ufarlig." They thought he was completely harmless. " Iben nikkede igen. Bjarne havde ret. De sidste ofre var advaret om, at en morder var løs. The last victims were warned that a killer was loose. Alligevel havde de ikke nået at gøre modstand. Yet they had not had time to resist.

"Erfaringen fra USA siger," fortsatte Bjarne, "at seriemordere for det meste bor i det område, hvor de finder ofrene. "Experience from the United States says," Bjarne continued, "that serial killers mostly live in the area where they find the victims. Og en ting til. Man bliver ikke serie-morder fra den ene dag til den anden. De starter i det små. Han må være begyndt med noget andet. Måske har han mishandlet dyr som barn og ung. Maybe he abused animals as a child and young. Eller har overfaldet kvinder. Or have assaulted women. Han kan have volds-domme. Er kann gewalttätige Verurteilungen haben. He may have violent convictions. Det er værd at undersøge." It's worth investigating. "

"Ja, det er vi allerede godt i gang med. Indtil nu har det ikke givet noget."

"Han har en lyshåret mor eller måske en lyshåret ekskæreste," fortsatte Bjarne. "He has a fair-haired mother or maybe a fair-haired ex-boyfriend," Bjarne continued. "Men jeg tror mest på, at det er hans mor."

"Hvorfor det?"

"Han har sikkert haft en rigtig slem barndom. "He must have had a really bad childhood. Måske både psykisk og fysisk. Maybe both mentally and physically. Helt sikkert psykisk," sagde Bjarne. Definitely mentally, "said Bjarne.

"Det bliver man vel ikke serie-morder af," sagde Jakob. "You probably won't become a serial killer," said Jakob.

"Så ville vi jo have masser af serie-mordere." "Then we would have lots of serial killers."

"Det er rigtigt. Man skal først og fremmest være psykopat. One must first and foremost be a psychopath. Og ikke nok med det. And not only that. Meget tyder på en fejl i hjernen. Much suggests a defect in the brain. Men den er ikke synlig. But it is not visible. Han vil ligne en pæn ung mand. He will look like a nice young man. Det er jeg sikker på."

"Men hvordan kommer hans mor ind i billedet?" spurgte Jakob.

"Han er vred. "He is angry. Meget vred. Så vred, at han er blevet vanvittig. So angry that he has gone insane. Noget i hans barndom må være gået helt galt. Something in his childhood must have gone completely wrong. Noget, som har givet ham et enormt had til kvinder."

"Tja. Så er mor nok et godt bud," mumlede Jakob. Then mother is probably a good offer, "muttered Jakob.

"Men hvorfor tror du, han er vred?"

"Det viser den måde, han bruger vold på. "It shows the way he uses violence. Han piner og plager sine ofre. Er quält und quält seine Opfer. He torments and torments his victims. Meget tyder på, at han er mere end en time om at slå dem ihjel. Og det på trods af, at han risikerer at blive opdaget imens. Und das, obwohl er Gefahr läuft, in der Zwischenzeit entdeckt zu werden. And that despite the fact that he risks being discovered in the meantime. Det er mere vold end sex, der tænder ham." It's more violence than sex that turns him on. "

"Og selv om han opfører sig som en gal," afbrød Leo, "så har han en enorm selv-kontrol. "And even though he's behaving like a madman," Leo interrupted, "he has enormous self-control. Han efterlader næsten ingen spor."

"Hvad med dna?" spurgte Iben.

"Det er meget småt med dna," sagde Leo. "It's very small with DNA," Leo said. "Men vi håber stadig, at vi finder noget, der kan bruges." Han gik hen til en væg, hvor der hang en række billeder. De var ikke til at holde ud at se på. They were unbearable to look at. Iben sank et par gange. Iben sank a few times. Ofrene så forfærdelige ud. The victims looked terrible. Det var næsten ikke til at se, det var mennesker. It was almost impossible to see it was humans. Ingen af dem havde øjne længere, men i stedet uhyggelige stjerne-formede huller. None of them had eyes anymore, but instead eerie star-shaped holes. Overalt på kroppen var de skåret og brændemærket. All over the body they were cut and burnt.

"Ja, du ved, hvordan han mishandler sine ofre. "Yes, you know how he abuses his victims. Du var jo med i det team, der skulle opklare det første mord, inden vi overtog sagen." You were part of the team that had to solve the first murder before we took over the case. "

Iben nikkede.

"Men de her kender du ikke." "But you do not know these."

Leo åbnede en skuffe i skrivebordet.

"Brevene," sagde han. "The letters," he said.

Breve? Letters? Nej, dem havde Iben ikke hørt om.

Leo smed en plastic-pose hen til hende. Iben kunne se flere konvolutter i den.

"Efter de sidste to mord er han begyndt at sende breve. Han håner os. He mocks us. Kalder os blandt andet blinde tåber. Sie nennen uns unter anderem blinde Narren. Calls us, among other things, blind fools. Ud fra brevene kan man se, at han har et godt skrift-sprog. From the letters one can see that he has a good writing language. Der er ingen stavefejl, og han kan endda sætte kommaer og punktummer de rigtige steder. There are no spelling mistakes and he can even put commas and periods in the right places. Han har nok en længere skole-uddannelse. He probably has a longer school education. Gymnasiet, tror jeg. Hans sprog virker nutidigt. His language seems contemporary. Så vi er ret sikre på det med alderen." So we're pretty sure with age. "

"Vi har brug for din hjælp, Iben. Der er nemlig en ting, vi er helt sikre på," sagde Bjarne. There is one thing we are absolutely sure of, "said Bjarne. "Han hader lyshårede kvinder. "He hates fair-haired women. Han hader sådan nogen som dig." He hates someone like you. "

"Nemlig," sagde Leo. "Som jeg også sagde i går. Så derfor vil vi gerne have dig med i gruppen. Du har fine papirer, og så ligner du ofrene. You have nice papers, and then you look like the victims. Du skal være vores lokke-due." You must be our decoy pigeon. "

"Jeg ved sgu ikke rigtig," lød det fra Jakob. "I do not really know," said Jakob. "Realmente no lo sé", dijo Jakob.

Han lod dovent øjnene glide hen over Ibens krop. Träge ließ er seinen Blick über Ibens Körper gleiten. He lazily slid his eyes over Iben's body. Perezosamente, dejó que sus ojos se deslizaran sobre el cuerpo de Iben. Så smilede han skævt og fortsatte: Then he smiled crookedly and continued: Luego sonrió torcidamente y continuó:

"De andre havde ligesom lidt mere fortil. "The others had like a little more up front. Men måske et godt indlæg i bh'en..." But maybe a good post in the bra ... "

"Gider du lige," afbrød Stine ham. "Do you mind," Stine interrupted him. Hun så på Iben og sagde: She looked at Iben and said:

"Du skal ikke høre på ham. "You must not listen to him. Han elsker at provokere." He loves to provoke. "

Iben trak på skulderen. Iben shrugged. Hun lod sig ikke gå på af sådan et fjols. She did not let herself be carried away by such a fool. Hun havde sikkert mere i bh'en, end han havde mellem ørerne. She probably had more in her bra than he had between his ears.

"Ja," sagde Leo til Jakob. "Du ligner en, der har siddet for længe oppe. "You look like someone who's been up too long. Klap i, hvis du ikke kan sige noget fornuftigt." Clap if you can not say anything sensible. "

"Undskyld. Undskyld. Det var bare for at gøre Iben mere rigtig som madding." It was just to make Iben more real as bait. "

Jakob slog ud med armene og prøvede at se uskyldig ud. Jacob waved his arms and tried to look innocent. Det lykkedes ikke særlig godt. It did not work very well.

"Lad os nu komme videre," sagde Leo. "Let's move on now," Leo said. "Om en time har vi presse-møde. Og det er her, vi skal have ham til at bide på. And this is where we need him to bite. Mødet bliver bragt på alle tv-kanaler. The meeting will be broadcast on all TV channels. Først vil jeg sige et par ord om dig, Iben. Jeg vil rose dig. I want to praise you. Du skal virkelig lyde som en succes. You really have to sound like a success. Er du med?" Are you following?"

"Ja. Det lyder da udmærket," lo Iben. That sounds great, "laughed Iben.

"Sådan. "Such. Du skal smile og være glad. Og ikke mindst - du skal være selv-sikker." And last but not least, the headline made you read this article.

"Nemlig," sagde Bjarne, som ikke kunne lade være med at afbryde. "Namely," said Bjarne, who could not help but interrupt. "Du skal sige, at du er overbevist om, at det kun vil være et spørgsmål om kort tid, før vi har morderen. "You have to say that you are convinced that it will only be a matter of a short time before we have the killer. Du må meget gerne tale grimt om ham. You are very welcome to talk ugly about him. Rigtig ydmygende. Really humiliating. At han er et sølle pjok, som ikke kan have et almindeligt forhold til kvinder. That he is a miserable toddler who can not have a normal relationship with women. Bare sig, at han Just say that he

sikkert ikke kan få den op at stå eller sådan noget." probably can not get it up or anything. " "Nej, det kan man da ikke sige på et presse-møde," sagde Iben

Leo fortsatte:

"Måske ikke. Men gør ham vred. Vi vil sørge for, at du kommer på TV hver eneste dag. We want to make sure you get on TV every single day. Han må ikke kunne få dig ud af hovedet. He must not be able to get you out of your head. Han skal hade dig endnu mere end alle andre lyshårede kvinder. He must hate you even more than any other fair-haired woman. Han skal hade dig så meget, at han ikke kan lade være med at overfalde dig. He must hate you so much that he can not help but attack you. Han er ikke dum, så han ved godt, du er lokke-mad. He's not stupid, so he knows you're lure food. Men jeg er sikker på, at han alligevel vil forsøge at myrde dig. But I'm sure he will try to murder you anyway.

"Er du parat til det?" "Are you ready for it?" spurgte Leo. "Ja. Helt sikkert," svarede Iben med det samme. "Vi vil hele tiden over-våge dig. "We will constantly over-watch you. I samme øjeblik han overfalder dig, fanger vi ham. Vi vil ikke tage nogen chancer. Og så har jeg hørt, at du er i stand til at forsvare dig selv."

"Det er jeg," sagde Iben. Hun havde ikke regnet med, at hun skulle over-våges, men selvfølgelig skulle hun det. She had not expected that she would be over-monitored, but of course she should.

"Ofrene var også sunde og stærke kvinder," fortsatte Bjarne. "The victims were also healthy and strong women," Bjarne continued. "Alligevel har de ikke nået at gøre modstand. "Yet they have not managed to resist. Han må være i stand til at komme tæt ind på livet af dem og så overraske dem. He must be able to get close to the lives of them and then surprise them. Så du skal virkelig være på tæerne. So you really have to be on your toes. Måske er han klædt ud som betjent eller læge. Maybe he's dressed as a cop or a doctor. Et eller andet, der gør, at man ikke fatter mistanke. Something that makes you not suspect. Ikke før det er for sent." Not until it's too late. "

"Det er virkelig farligt," sagde Leo. "Han vil slå dig ned og binde dig. "He will knock you down and bind you. Derefter vil han pine dig ihjel - men det skal vi selvfølgelig forhindre. Then he will torture you to death - but of course we must prevent that. Lover du mig at passe virkelig godt på? Do you promise me to take really good care of you? Ikke slappe af et eneste øjeblik?"

"Jeg skal nok passe på. "I'll probably take care. Det lover jeg," sagde Iben.

"Fra det øjeblik du har været på TV, er du i fare. Jeg vil vædde på, at han vil prøve at få ram på dig. Ich wette, er wird versuchen, dich anzumachen. I bet he'll try to hit you. Han driller og håner os i sine breve. He teases and taunts us in his letters. Han ville elske at slå dig ihjel. He would love to kill you. Det ville være den største af alle triumfer. Han vil ikke kunne lade være med at prøve." He will not be able to stop trying. "

Bjarne så lidt på hende og fortsatte så: Bjarne looked at her a little and then continued:

"Og du ser helt perfekt ud. "And you look absolutely perfect. Men er du parat? På et ellerandet tidspunkt vil du stå ansigt til ansigt med ham.

Og han er farligere end nogen anden, jeg har mødt. Jeg ville selv være meget urolig, hvis det var mig, han var efter." I myself would be very uneasy if it was me he was after. "

"Jeg er parat," sagde Iben.

Hun kunne mærke de små hår i nakken rejse sig. She could feel the small hairs in her neck stand up. Men hun mente det. But she meant it. At fange den satan - det var lige det, hun havde lyst til. Capturing that satan - that was exactly what she wanted. Der var ikke noget, hun hellere ville. There was nothing she would rather do.

Hun smilede ved tanken.

"Ja," sagde Bjarne nærmest for sig selv, mens han så på hende. "Yes," Bjarne said almost to himself as he looked at her. "Du er simpelthen perfekt."

"Jeg synes..." begyndte Jakob. "I think ..." Jakob began.

"Luk, Jakob," afbrød Stine. "Close, Jacob," Stine interrupted. "Ingen gider høre, hvad du synes." "No one bothers to hear what you think."

"Lad os få dig på TV og smide maddingen ud," sagde Leo. "Let's get you on TV and throw the bait out," Leo said. "Vi giver teknikerne nøglerne til din lejlighed. "We give the technicians the keys to your apartment. Er det i orden?" Is that okay? "

Iben nikkede, men hørte ikke efter. Iben nodded but did not listen. Hun kunne mærke store sommerfugle i maven. Tænk. Think. Om lidt ville hun blive kendt i hele landet. In a little while she would become known throughout the country. Måske også i udlandet. Det var en sag, som selv den udenlandske presse interesserede sig for. It was a case that even the foreign press was interested in.