Mord efter mord: kapitel 01 Mord nach Mord: Kapitel 01 Murder after murder: chapter 01 Asesinato tras asesinato: Capítulo 01

Iben så på uret. Iben looked at the clock. Iben miró su reloj. Hun var i god tid. She was in good time. Ella estaba en buen momento. Alligevel smed hun tøjet i en stor bunke midt på gulvet. Still, she threw her clothes in a big pile in the middle of the floor. Aun así, tiró la ropa en una gran pila en medio del piso. Hendes mor ville bestemt rynke brynene, hvis hun så det. Her mother would definitely frown if she saw it. Su madre ciertamente frunciría el ceño si lo viera. Men pyt. But don't worry. Pero pyt. Hun så det jo ikke. She did not see it. Ella no lo vio. Faktisk havde Iben ikke boet hjemme i seks år, så hvorfor tænke på det? In fact, Iben had not lived at home for six years, so why think about it? De hecho, Iben no había vivido en casa durante seis años, así que ¿por qué pensar en eso? Hun tog sit løbetøj. She took off her running clothes. Se quitó la ropa de correr. Det hang som sædvanlig på den lille tørre-snor. It hung as usual on the little dry-string. Como de costumbre, colgaba de la pequeña cuerda seca. Det var ikke helt tørt, men pyt. It was not completely dry, but hey. No estaba completamente seco, pero bueno.

Foran spejlet satte hun håret i en stram hestehale. In front of the mirror, she put her hair in a tight ponytail. Frente al espejo, se recogió el pelo en una cola de caballo apretada. Femogtyve år og netop ansat i kriminal-politiet. Twenty-five years and just employed in the criminal police. Veinticinco años y recién empleado en la policía criminal. Ikke dårligt. Not bad. Nada mal. Hun smilede til sig selv. Ella sonrió para sí misma.

Iben spændte en lille rygsæk på ryggen. Iben strapped a small backpack on his back. Iben se ató una pequeña mochila a la espalda. Her havde hun skiftetøj og en shampoo. Here she had change of clothes and a shampoo. Aquí tenía una muda de ropa y un champú. Hun lukkede døren til lejligheden bag sig og tog i håndtaget. She closed the door to the apartment behind her and took the handle. Cerró la puerta del apartamento detrás de ella y tomó la manija. Jo, den var låst. Yes, it was locked. Hun løb ned af trapperne og ud på fortovet. She ran down the stairs and out onto the sidewalk. Nu ventede en rask tur på ti kilometer. Now a quick trip of ten kilometers awaited. Hun ville løbe en lille omvej op til trænings-lokalerne, hvor hun øvede sig i skydning. She wanted to run a small detour up to the training rooms, where she practiced shooting. Især pistol. Especially gun. Hun var vild med det - og god til det. She loved it - and good at it. Faktisk var der ingen på stationen, der var bedre. In fact, there was no one at the station who was better. Hun satte farten op. They set the pace. Der var heller ikke mange, som kunne løbe en ti kilometers tur hurtigere end hende. Nor were there many who could run a ten-mile ride faster than her.

Bag hende forsvandt byen, og hun fulgte en sti ud langs markerne. Behind her, the city disappeared and she followed a path out along the fields. Stien delte sig. The path split. Den ene gren fortsatte langs markerne, den anden gik ind i skoven. Hun valgte næsten altid skoven. Her var ingen vind, når det var koldt. Here was no wind when it was cold. Og dejlig skygge, når det var varmt. And nice shade when it was hot.

Efter skoven valgte hun stien ind mod byen. After the forest, she chose the path towards the city. Før havde hun tit mødt andre kvinder på løbetur. Before, she had often met other women on the run. Men ikke nu for tiden. Aber nicht in diesen Tagen. But not these days. Ingen turde løbe mere. No one dared run anymore. Iben bed tænderne sammen. Iben clenched his teeth. Hun turde godt. She dared well. Hun kunne ikke kun løbe hurtigt og skyde bedre end de fleste. She could not only run fast and shoot better than most. For et par år siden var hun blevet lokal mester i selv-forsvar. A few years ago, she had become a local champion in self-defense. Hun dyrkede det ikke længere, men hun var ikke bange for nogen. She did not cultivate it anymore, but she was not afraid of anyone.

Hun forstod dog godt, at andre ikke turde. However, she understood well that others did not dare. I hvert fald ikke her i det sydlige Sjælland. At least not here in southern Zealand.

Fire kvinder var blevet myrdet. Four women had been murdered. Danmark havde fået sin første rigtige serie-morder. Denmark had got its first real serial killer. Morderen gik efter kendte, smukke og aktive kvinder. Men Iben var ikke bange. Tværtimod. Hun håbede nærmest, han ville prøve. She almost hoped he would try. Så skulle hun...! Then she should ...! Gid hun kunne komme til at arbejde med den sag. I wish she could work on that case. Men rejse-holdet havde taget over. But the travel team had taken over. Og de manglede næppe en nybagt kriminal-assistent. And they hardly needed a freshly baked detective assistant.

Sveden løb ned ad hende. Sweat ran down her. Hun åbnede lynlåsen. She opened the zipper. Det var dejlig lunt i vejret. It was nice and warm in the air. Maj måned, når den var bedst. May, when it was at its best. En enkelt hunde-lufter hilste venligt. Ein einzelner Hundeausführer grüßte freundlich. A single dog-aerator greeted kindly. Hunden løb lidt efter hende, men løb tilbage til ejeren, da han kaldte på den. Hun kunne godt lide hunde, selv om de somme tider gøede og knurrede, når hun løb forbi. Det sidste stykke ind til skydebanen satte hun farten op. The dog ran a little after her, but ran back to the owner when he called for it. She liked dogs, although they sometimes barked and growled as she ran past. The last bit into the shooting range she set the pace up. Iben tog et hurtigt bad efter løbe-turen. Iben took a quick bath after the run.

"Hej Iben," sagde Carsten, da hun kom ud fra omklædnings-rummet. "Hi Iben," Carsten said as she came out of the dressing room.

Carsten havde været hendes skyde-instruktør, da hun startede. Nu var hun lige så god som ham.

"Hej," sagde Iben og låste sit skab op. "Hello," Iben said, unlocking his closet. Hun tog pistolen frem og ladede den. She took out the gun and loaded it.

"Bedst af ti?" spurgte Carsten.

"Ok, taberen giver en juice." "Okay, the loser gives a juice."

Efter ti skud stod de fuldstændig lige. After ten shots, they stood completely straight.

"Tja, så må vi vel prøve igen," sagde Carsten. "Well, I guess we'll have to try again," said Carsten. "Og så på tid." "And then on time."

"Top."

Igen var de lige, men Iben smilede, da hun så tiden. Again they were straight, but Iben smiled when she saw the time. Fem sekunder hurtigere. Hun havde vundet.

"Du tør stadig godt løbe?" "Do you still dare to run well?" spurgte Carsten, da de lidt senere satte sig ned udenfor. Carsten asked when they sat down outside a little later. Han rakte hende en juice. Rasmus, en ung betjent, satte sig hen til dem. Rasmus, a young officer, sat down next to them.

"Min kæreste løber ikke mere," sagde han. "My boyfriend is not running anymore," he said. "Hun er godt sur over, at vi ikke kan fange ham." "Men han myrder jo kun kvinder, der er kendte," sagde Iben. "She's very upset that we can not catch him." "But he only murders women who are famous," Iben said. "Det er rigtigt. "It is true. Men hvad nu hvis han ændrer mening? But what if he changes his mind? Måske kan han pludselig ikke komme i nærheden af flere kendte. Maybe he suddenly can not get near several celebrities. Og så tager han en, som ikke er det." And then he takes one who is not. "

"Og så skal man også være køn og lyshåret," sagde Carsten. "And then you also have to be pretty and fair-haired," said Carsten.

"Det passer på min kæreste. "It fits my boyfriend. Hun er lige så lyshåret som du er, Iben." She's as fair-haired as you are, Iben. "

Rasmus lagde hovedet lidt på skrå og fortsatte: Rasmus tilted his head slightly and continued:

"Ja. Du kunne også være i fare." You could also be in danger. "

Iben lo.

"Tak. Tak. Men han kan ikke skræmme mig. But he can not scare me. Desuden er jeg heller ikke kendt." Besides, I'm not known either."

"Næ," sagde Carsten. "Men det er godt nok slemt, at vi ikke kan fange ham. "But it's bad enough that we can not catch him. Ikke engang rejse-holdet har fået hul på sagen. Not even the travel team has got a hole in the case. Jeg gad nok vide, hvad de kan gøre, som vi lokale ikke allerede har prøvet." I was wondering what they can do that we locals have not already tried. "

Ejner - en ældre betjent - stak hovedet ud af vinduet. Ejner - an elderly officer - stuck his head out the window.

"Iben!" råbte han. "Der er telefon. Det er en af dem fra rejse-holdet, der vil tale med dig."

"Lige som vi talte om dem," grinede Carsten. "Just like we talked about them," laughed Carsten.

"Underligt. "Weird. Hvad mon de vil mig?" What do they want from me? " spurgte Iben.

"Hvis du tager telefonen, får du det måske at vide." "If you pick up the phone, you might be told."

Iben kunne mærke små sommerfugle i maven. Iben could feel small butterflies in his stomach. Rejseholdet. Hun havde aldrig talt med nogen af dem. She had never spoken to any of them. Så hvorfor ringede de? So why did they call?

Hun tog trapperne i tre spring og gik ind på kontoret. She took the stairs in three jumps and walked into the office.

"Ja," sagde hun i telefonen. Hendes stemme lød højere, end den plejede. Her voice sounded louder than usual.

"Er det Iben Bjerg?"

"Det er det."

"Gider du lige kigge herover i vores mobile kontor? "Can you just look over here in our mobile office? Du ved godt, hvor vi holder, ikke?" You know where we are, don't you? "

"Jo."

"Ti minutter."

"Det skal jeg nok nå." "I'll probably do that now."

Hun lagde røret på. She hung up. De havde deres mobile kontor holdende et par gader væk. They had their mobile office holding a few blocks away. Hun havde aldrig været inde i det. She had never been inside it. Sommerfuglene i maven blev endnu større. Tænk, hvis de havde brug for hende. Imagine if they needed her. Det var næsten mere end hun turde håbe på. It was almost more than she dared hope for. Hun ville gøre hvad som helst for at få lov til at komme på den sag. She would do anything to be allowed to get on that case.

"Hvad ville de?" "What did they want?" spurgte Carsten, da hun kom udenfor.

"Jeg ved det ikke, men jeg skal være ovre i deres vogn om ti minutter." "I do not know, but I'll be in their car in ten minutes."

"Ok, held og lykke." "Ok good luck."