×

We use cookies to help make LingQ better. By visiting the site, you agree to our cookie policy.


image

Den flyvende kuffert

Den flyvende kuffert

Der var engang en købmand, han var så rig, at han kunne brolægge den hele gade og næsten et lille stræde til med sølvpenge; men det gjorde han ikke, han vidste anderledes at bruge sine penge, og gav han en skilling ud, fik han en daler igen; sådan en købmand var han - og så døde han.

Sønnen fik nu alle disse penge, og han levede lystigt, gik på maskerade hver nat, gjorde papirsdrager af rigsdaler-sedler og slog smut hen over søen med guldpenge, i stedet for med en sten, så kunne pengene sagtens gå, og det gjorde de; til sidst ejede han ikke mere end fire skilling, og havde ingen andre klæder end et par tøfler og en gammel slåbrok.

Nu brød hans venner sig ikke længere om ham, da de jo ikke kunne gå på gaden sammen, men en af dem, som var god, sendte ham en gammel kuffert og sagde: "Pak ind!" ja, det var nu meget godt, men han havde ikke noget at pakke ind, så satte han sig selv i kufferten. Det var en løjerlig kuffert.

Så snart man trykkede på låsen, kunne kufferten flyve; det gjorde den, vips fløj den med ham op igennem skorstenen, højt op over skyerne, længere og længere bort; det knagede i bunden, og han var så forskrækket, for at den skulle gå i stykker, for så havde han gjort en ganske artig volte! Gudbevares! og så kom han til tyrkernes land. Kufferten skjulte han i skoven, under de visne blade og gik så ind til byen; det kunne han godt gøre, for hos tyrkerne gik jo alle ligesom han i slåbrok og tøfler. Så mødte han en amme med et lille barn. "Hør du tyrke-amme!" sagde han, "hvad er det for et stort slot her tæt ved byen, vinduerne sidder så højt! "Der bor kongens datter!

sagde hun, "der er spåethende, at hun skal blive så ulykkelig over en kæreste, og derfor må der ingen komme til hende, uden kongen og dronningen er med! "Tak!

sagde købmandssønnen, og så gik han ud i skoven, satte sig i sin kuffert, fløj op på taget og krøb ind af vinduet til prinsessen. Hun lå i sofaen og sov; hun var så dejlig, at købmandssønnen måtte kysse hende; hun vågnede og blev ganske forskrækket, men han sagde, han var tyrkeguden, som var kommet ned igennem luften til hende, og det syntes hun godt om.

Så sad de ved siden af hinanden, og han fortalte historier om hendes øjne: De var de dejligste, mørke søer, og tankerne svømmede der som havfruer; og han fortalte om hendes pande: Den var et snebjerg med de prægtigste sale og billeder, og han fortalte om storken, som bringer de søde små børn.

Jo, det var nogle dejlige historier!

så friede han til prinsessen, og hun sagde straks ja! "Men De må komme her på lørdag," sagde hun, "da er kongen og dronningen hos mig til tevand!

de vil være meget stolte af, at jeg får tyrkeguden, men se til, De kan et rigtigt dejligt eventyr, for det holder mine forældre særdeles meget af; min moder vil have det moralsk og fornemt og min fader lystigt, så man kan le! "Ja, jeg bringer ingen anden brudegave end et eventyr!

sagde han, og så skiltes de, men prinsessen gav ham en sabel, der var besat med guldpenge, og den kunne han især bruge. Nu fløj han bort, købte sig en ny slåbrok og sad så ude i skoven og digtede på et eventyr, det skulle være færdigt til om lørdagen, og det er ikke så let endda.

Så var han færdig, og så var det lørdag. Kongen, dronningen og hele hoffet ventede med tevand hos prinsessen.

Han blev så nydeligt modtaget! "Vil De så fortælle et eventyr!" sagde dronningen, "et, som er dybsindigt og belærende! "Men som man dog kan le af!

sagde kongen. "Ja nok!

sagde han og fortalte: Det må man nu høre godt efter. "Der var engang et bundt svovlstikker, de var så overordentligt stolte på det, fordi de var af høj herkomst; deres stamtræ, det vil sige, det store fyrretræ, de hver var en lille pind af, havde været et stort gammelt træ i skoven. Svovlstikkerne lå nu på hylden mellem et fyrtøj og en gammel jerngryde, og for dem fortalte de om deres ungdom. 'Ja, da vi var på den grønne gren!' sagde de, 'da var vi rigtignok på en grøn gren! hver morgen og aften diamant-te, det var duggen, hele dagen havde vi solskin, når solen skinnede, og alle de små fugle måtte fortælle os historier. Vi kunne godt mærke, at vi også var rige, for løvtræerne de var kun klædt på om sommeren, men vor familie havde råd til grønne klæder både sommer og vinter. Men så kom brændehuggerne, det var den store revolution, og vor familie blev splittet ad; stamherren fik plads som stormast på et prægtigt skib, der kunne sejle verden rundt, dersom det ville, de andre grene kom andre steder, og vi har nu det hverv at tænde lyset for den nedrige mængde; derfor er vi fornemme folk kommet her i køknet. 'Ja jeg har det nu på en anden måde!

sagde jerngryden, som svovlstikkerne lå ved siden af. 'Lige fra jeg kom ud i verden er jeg skuret og kogt mange gange! Jeg sørger for det solide og er egentlig talt den første her i huset. Min eneste glæde er, sådan efter bordet, at ligge ren og pæn på hylden og føre en fornuftig passiar med kammeraterne; men når jeg undtager vandspanden, som engang imellem kommer ned i gården, så lever vi altid inden døre. Vort eneste nyhedsbud er torvekurven, men den snakker så uroligt om regeringen og folket; ja, forleden var der en gammel potte, som af forskrækkelse derover faldt ned og slog sig i stykker! den er frisksindet, skal jeg sige dem!' - 'Nu snakker du for meget!' sagde fyrtøjet, og stålet slog til flintestenen, så den gnistrede. 'Skulle vi nu ikke have en munter aften? 'Ja lad os tale om, hvem der er mest fornemme!

sagde svovlstikkerne. 'Nej, jeg holder ikke af at tale om mig selv,' sagde lerpotten, 'lad os få en aftenunderholdning!

jeg vil begynde, jeg skal fortælle sådant noget, enhver har oplevet; det kan man så rart sætte sig ind i, og det er så fornøjeligt: "Ved Østersøen ved de danske bøge! 'Det er en dejlig begyndelse!

sagde alle tallerknerne, 'det bliver bestemt en historie, jeg kan lide! 'Ja, der tilbragte jeg min ungdom hos en stille familie; møblerne blev bonet, gulvet vasket, der kom rene gardiner hver fjortende dag!

'Hvor De dog fortæller interessant!

sagde støvekosten. 'Man kan straks høre, at det er et fruentimmer, som fortæller; der går sådant noget renligt derigennem! 'Ja det føler man!

sagde vandspanden, og så gjorde den af glæde et lille hop, så det sagde klask på gulvet. Og potten blev ved at fortælle, og enden var lige så god som begyndelsen. Alle tallerknerne de raslede af glæde, og støvekosten tog grøn persille af sandhullet og bekransede potten, for den vidste, det ville ærgre de andre, og: 'Bekranser jeg hende i dag,' tænkte han, 'så bekranser hun mig i morgen.

'Nu vil jeg danse!

sagde ildklemmen, og dansede; ja, Gudbevares, hvor den kunne sætte det ene ben i vejret. Det gamle stolebetræk henne i krogen revnede ved at se på det! 'Må jeg så blive bekranset!' sagde ildklemmen, og det blev hun. 'Det er dog kun pøbel!

tænkte svovlstikkerne. Nu skulle temaskinen synge, men den var forkølet, sagde den, den kunne ikke uden den var i kog; men det var af bar fornemhed, den ville ikke synge, uden når den stod på bordet inde hos herskabet.

Henne i vinduet sad en gammel pennefjer, som pigen plejede at skrive med; der var ikke noget mærkværdigt ved den, uden at den var dyppet alt for dybt I blækhuset, men deraf var nu den stor på det.

'Vil temaskinen ikke synge,' sagde den, 'så kan den lade være! udenfor hænger i et bur en nattergal, den kan synge, den har rigtignok ikke lært noget, men det vil vi ikke tale ondt om i aften! 'Jeg finder det højst upassende,' sagde tekedlen, der var køkkensanger og halvsøster til temaskinen, 'at sådan en fremmed fugl skal høres!

Er det patriotisk? Jeg vil lade torvekurven dømme! 'Jeg ærgrer mig kun,' sagde torvekurven, 'jeg ærgrer mig så inderlig, som nogen kan tænke sig!

er det en passende måde at tilbringe aftnen på, ville det ikke være rigtigere at sætte huset på den rette ende? Enhver skulle da komme på sin plads, og jeg ville styre hele kodillen. Det vil blive noget andet! 'Ja lad os gøre spektakel!

sagde de alle sammen. I det samme gik døren op. Det var tjenestepigen, og så stod de stille, ingen sagde et muk; men der var ikke en potte, uden den jo nok vidste, hvad den kunne gøre, og hvor fornem den var; 'ja, når jeg havde villet,' tænkte de, 'så skulle det rigtignok være blevet en munter aften! Tjenestepigen tog svovlstikkerne, gjorde ild med dem - Gudbevares, hvor de spruttede og brændte i lue.

'Nu kan da enhver,' tænkte de, 'se at vi er de første!

hvilken glans vi har! hvilket lys!' - og så var de brændt ud. "Det var et dejligt eventyr!

sagde dronningen, "jeg følte mig så ganske i køknet hos svovlstikkerne, ja, nu skal du have vor datter. "Ja vist!

sagde kongen, "du skal have vor datter på mandag!" for nu sagde de du til ham, da han skulle være af familien. Brylluppet var nu bestemt, og aftnen forud blev hele byen illumineret; boller og kringler fløj i grams; gadedrengene stod på tæerne, råbte hurra og peb I fingrene; det var særdeles pragtfuldt.

"Ja, jeg får vel også se til at gøre noget!

tænkte købmandssønnen, og så købte han raketter, knaldperler og alt det fyrværkeri, der tænkes kunne, lagde det i sin kuffert, og fløj så med det op i luften. Rutsj, hvor det gik!

og hvor det futtede. Alle tyrkerne hoppede i vejret ved det, så deres tøfler fløj dem om ørene; sådant et luftsyn havde de aldrig set før.

Nu kunne de da forstå, at det var tyrkeguden selv, som skulle have prinsessen. Så snart købmandssønnen igen med sin kuffert kom ned i skoven, tænkte han: "Jeg vil dog gå ind i byen, for at få at høre, hvorledes det har taget sig ud!

og det var jo ganske rimeligt, han havde lyst til det. Nej, hvor dog folk fortalte!

hver evige en, han spurgte derom, havde set det på sin måde, men dejligt havde det været for dem alle sammen. "Jeg så tyrkeguden selv," sagde den ene, "han havde øjne, som skinnende stjerner og et skæg som skummende vande!

"Han fløj i en ildkåbe," sagde den anden.

"De dejligste englebørn tittede frem fra folderne! Jo, det var dejlige ting, han hørte, og dagen efter skulle han have bryllup.

Nu gik han tilbage til skoven, for at sætte sig i sin kuffert - men hvor var den?

Kufferten var brændt op. En gnist fra fyrværkeriet var blevet tilbage, den havde tændt ild, og kufferten var i aske. Han kunne ikke mere flyve, ikke mere komme til sin brud. Hun stod hele dagen på taget og ventede, hun venter endnu, men han går verden rundt og fortæller eventyr, men de er ikke mere så lystige, som det han fortalte om svovlstikkerne.

www.andersenstories.

Den flyvende kuffert The flying suitcase

Der var engang en købmand, han var så rig, at han kunne brolægge den hele gade og næsten et lille stræde til med sølvpenge; men det gjorde han ikke, han vidste anderledes at bruge sine penge, og gav han en skilling ud, fik han en daler igen; sådan en købmand var han - og så døde han. Es war einmal ein Kaufmann, er war so reich, dass er die ganze Straße und fast eine kleine Gasse mit Silbergeld pflastern konnte; aber das tat er nicht, er verstand sein Geld anders zu verwenden, und gab er einen Schilling aus, bekam er einen Taler zurück; so ein Kaufmann war er - und dann starb er. There was once a grocery store, he was so rich that he could pave the entire street and almost a small alley with silver money; but he did not, he knew differently to spend his money, and if he gave a dime, he got a daler again; He was such a merchant - and then he died.

Sønnen fik nu alle disse penge, og han levede lystigt, gik på maskerade hver nat, gjorde papirsdrager af rigsdaler-sedler og slog smut hen over søen med guldpenge, i stedet for med en sten, så kunne pengene sagtens gå, og det gjorde de; til sidst ejede han ikke mere end fire skilling, og havde ingen andre klæder end et par tøfler og en gammel slåbrok. The son now got all this money, and he lived merrily, went on masked every night, made paper jackets of rigsdaler notes and smacked the lake with gold money, instead of with a stone, so the money could easily go and they did ; at last he owned no more than four shillings, and had no garments other than a pair of slippers and an old robe.

Nu brød hans venner sig ikke længere om ham, da de jo ikke kunne gå på gaden sammen, men en af dem, som var god, sendte ham en gammel kuffert og sagde: "Pak ind!" Jetzt kümmerten sich seine Freunde nicht mehr um ihn, da sie nicht zusammen auf die Straße gehen konnten, aber einer von ihnen, der brav war, schickte ihm einen alten Koffer und sagte: "Pack es ein!" Now his friends no longer broke his way when they couldn't walk the street together, but one of them, who was good, sent him an old suitcase and said, "Get in!" ja, det var nu meget godt, men han havde ikke noget at pakke ind, så satte han sig selv i kufferten. yes, it was now very good, but he had nothing to pack, so he put himself in the suitcase. Det var en løjerlig kuffert. It was a ridiculous suitcase.

Så snart man trykkede på låsen, kunne kufferten flyve; det gjorde den, vips fløj den med ham op igennem skorstenen, højt op over skyerne, længere og længere bort; det knagede i bunden, og han var så forskrækket, for at den skulle gå i stykker, for så havde han gjort en ganske artig volte! Sobald Sie das Schloss drückten, konnte der Koffer fliegen; es tat es, plötzlich flog es mit ihm durch den Schornstein hinauf, hoch über den Wolken, immer weiter weg; es knarrte unten, und er hatte solche Angst, dass es brechen würde, denn dann hatte er einen ganz schönen Salto gemacht! As soon as you pressed the lock, the suitcase could fly; it did it; it flew with him up the chimney, high above the clouds, farther and farther; it cracked at the bottom, and he was so frightened that it would break, for then he had made a pretty fun volte! Gudbevares! Heaven preserve us! og så kom han til tyrkernes land. and then he came to the land of the Turks. Kufferten skjulte han i skoven, under de visne blade og gik så ind til byen; det kunne han godt gøre, for hos tyrkerne gik jo alle ligesom han i slåbrok og tøfler. The suitcase hid him in the woods, beneath the withered leaves, and then went into the city; He could do that well, because with the Turks all went just like him in dressing gowns and slippers. Så mødte han en amme med et lille barn. Then he met a nursing mother with a young child. "Hør du tyrke-amme!" "Do you listen to breastfeeding!" sagde han, "hvad er det for et stort slot her tæt ved byen, vinduerne sidder så højt! he said, "what a big castle here close to the city, the windows are so loud! "Der bor kongens datter! "The King's daughter lives there!

sagde hun, "der er spåethende, at hun skal blive så ulykkelig over en kæreste, og derfor må der ingen komme til hende, uden kongen og dronningen er med! sagte sie, "es ist prophezeit, dass sie über einen Liebhaber so unglücklich sein wird, und deshalb darf niemand zu ihr kommen, es sei denn, der König und die Königin sind bei ihnen!" she said, "there is prediction that she must become so unhappy with a girlfriend, and therefore no one has to come to her without the king and the queen! "Tak! "Thanks!

sagde købmandssønnen, og så gik han ud i skoven, satte sig i sin kuffert, fløj op på taget og krøb ind af vinduet til prinsessen. said the grocer's son, and then he went out into the woods, sat down in his suitcase, flew up the roof, and crept in from the window to the princess. Hun lå i sofaen og sov; hun var så dejlig, at købmandssønnen måtte kysse hende; hun vågnede og blev ganske forskrækket, men han sagde, han var tyrkeguden, som var kommet ned igennem luften til hende, og det syntes hun godt om. She lay on the couch and slept; she was so lovely that the merchant's son had to kiss her; she woke up and became quite frightened, but he said he was the Turkish god who had come down through the air to her, and she liked that.

Så sad de ved siden af hinanden, og han fortalte historier om hendes øjne: De var de dejligste, mørke søer, og tankerne svømmede der som havfruer; og han fortalte om hendes pande: Den var et snebjerg med de prægtigste sale og billeder, og han fortalte om storken, som bringer de søde små børn. Dann saßen sie nebeneinander, und er erzählte Geschichten von ihren Augen: Sie waren die schönsten, dunkle Seen, und Gedanken schwammen darin wie Seejungfrauen; und er erzählte von ihrer Stirn: Es war ein Schneeberg mit den prächtigsten Hallen und Bildern, und er erzählte von dem Storch, der die niedlichen kleinen Kinder bringt. Then they sat next to each other, and he told stories about her eyes: They were the nicest, dark lakes, and thoughts swam there like mermaids; and he talked about her forehead: It was a snow mountain with the most beautiful halls and pictures, and he told about the stork that brings the cute little children.

Jo, det var nogle dejlige historier! Yes, they were some wonderful stories!

så friede han til prinsessen, og hun sagde straks ja! then he relieved the princess, and she immediately said yes! "Men De må komme her på lørdag," sagde hun, "da er kongen og dronningen hos mig til tevand! „Aber am Samstag musst du herkommen“, sagte sie, „dann sind König und Königin zum Tee bei mir! "But you must come here on Saturday," she said, "then the king and queen are with me for a night!

de vil være meget stolte af, at jeg får tyrkeguden, men se til, De kan et rigtigt dejligt eventyr, for det holder mine forældre særdeles meget af; min moder vil have det moralsk og fornemt og min fader lystigt, så man kan le! Sie werden sehr stolz darauf sein, dass ich den türkischen Gott bekomme, aber sehen Sie, Sie können ein wirklich schönes Abenteuer haben, weil meine Eltern es sehr mögen; meine mutter will es moralisch und fein und mein vater fröhlich, damit du lachen kannst! they will be very proud of the fact that I get the Turkish god, but make sure you have a really nice adventure, because that keeps my parents very much; my mother wants it morally and nobly and my father merrily so you can laugh! "Ja, jeg bringer ingen anden brudegave end et eventyr! „Ja, ich bringe kein Brautgeschenk, sondern ein Märchen! "Yes, I bring no other gift than an adventure!

sagde han, og så skiltes de, men prinsessen gav ham en sabel, der var besat med guldpenge, og den kunne han især bruge. he said, and then they parted, but the princess gave him a saber that was obsessed with gold money, and he could particularly use it. Nu fløj han bort, købte sig en ny slåbrok og sad så ude i skoven og digtede på et eventyr, det skulle være færdigt til om lørdagen, og det er ikke så let endda. Jetzt ist er weggeflogen, hat sich einen neuen Gehrock gekauft und sich dann in den Wald gesetzt und ein Gedicht über ein Märchen gedichtet, das bis Samstag fertig sein musste, und so einfach ist es auch nicht. Now he flew away, bought himself a new dressing gown, and then sat out in the woods and popped on an adventure, it had to be finished on Saturday, and it's not that easy even.

Så var han færdig, og så var det lørdag. Then he was finished, and then it was Saturday. Kongen, dronningen og hele hoffet ventede med tevand hos prinsessen. The king, the queen and the whole court waited with tea at the princess.

Han blev så nydeligt modtaget! He was so well received! "Vil De så fortælle et eventyr!" "Will you tell a fairy tale!" sagde dronningen, "et, som er dybsindigt og belærende! said the queen, "one who is profound and instructive! "Men som man dog kan le af! "But as you can laugh!

sagde kongen. said the king. "Ja nok! "Yes enough!

sagde han og fortalte: Det må man nu høre godt efter. he said, and he said, "You must listen carefully now. "Der var engang et bundt svovlstikker, de var så overordentligt stolte på det, fordi de var af høj herkomst; deres stamtræ, det vil sige, det store fyrretræ, de hver var en lille pind af, havde været et stort gammelt træ i skoven. "Once upon a time there was a bundle of sulfur sticks, they were so proud of it because they were of high origin; . Svovlstikkerne lå nu på hylden mellem et fyrtøj og en gammel jerngryde, og for dem fortalte de om deres ungdom. The sulfur sticks were now on the shelf between a lighthouse and an old iron pot, and for them they told about their youth. 'Ja, da vi var på den grønne gren!' 'Yes, when we were on the green branch!' sagde de, 'da var vi rigtignok på en grøn gren! they said, 'we were indeed on a green branch! hver morgen og aften diamant-te, det var duggen, hele dagen havde vi solskin, når solen skinnede, og alle de små fugle måtte fortælle os historier. Every morning and evening the diamond tea, it was dew, all day we had sunshine when the sun was shining and all the little birds had to tell us stories. Vi kunne godt mærke, at vi også var rige, for løvtræerne de var kun klædt på om sommeren, men vor familie havde råd til grønne klæder både sommer og vinter. We could feel that we were also rich, because the deciduous trees were only dressed in the summer, but our family could afford green clothes both summer and winter. Men så kom brændehuggerne, det var den store revolution, og vor familie blev splittet ad; stamherren fik plads som stormast på et prægtigt skib, der kunne sejle verden rundt, dersom det ville, de andre grene kom andre steder, og vi har nu det hverv at tænde lyset for den nedrige mængde; derfor er vi fornemme folk kommet her i køknet. Aber dann kamen die Holzfäller, es war die große Revolution, und unsere Familie wurde auseinandergerissen; der Patriarch bekam einen Platz als Hauptmast eines großartigen Schiffes, das um die Welt segeln könnte, wenn es wollte, die anderen Zweige kamen woanders hin, und wir haben jetzt die Aufgabe, das Licht für die niedrige Menge anzuzünden; deshalb sind wir verehrte menschen hierher in die küche gekommen. But then the loggers came, that was the great revolution, and our family was divided; the ancestor was given the seat of a great master on a magnificent ship that could sail around the world if it would, the other branches came elsewhere, and now we have the task of turning on the light for the downward quantity; therefore we are distinguished people come here in the kitchen. 'Ja jeg har det nu på en anden måde! 'Yes I have it now in another way!

sagde jerngryden, som svovlstikkerne lå ved siden af. said the iron pot, which the stickers were next to. 'Lige fra jeg kom ud i verden er jeg skuret og kogt mange gange! „Seit ich auf die Welt gekommen bin, wurde ich viele Male geschrubbt und gekocht! 'Ever since I came out into the world, I have been cut and cooked many times! Jeg sørger for det solide og er egentlig talt den første her i huset. Ich kümmere mich um das Solide und bin eigentlich die Erste im Haus. I take care of the solid and is actually spoken the first here in the house. Min eneste glæde er, sådan efter bordet, at ligge ren og pæn på hylden og føre en fornuftig passiar med kammeraterne; men når jeg undtager vandspanden, som engang imellem kommer ned i gården, så lever vi altid inden døre. My only joy is, as after the table, to lie clean and tidy on the shelf and to make a reasonable pass with the comrades; but when I exclude the water bucket, which sometimes comes into the yard, we always live inside. Vort eneste nyhedsbud er torvekurven, men den snakker så uroligt om regeringen og folket; ja, forleden var der en gammel potte, som af forskrækkelse derover faldt ned og slog sig i stykker! Unsere einzige Nachricht ist der quadratische Korb, aber er spricht so unbehaglich über die Regierung und das Volk; ja, neulich war da ein alter Topf, der vor Schreck heruntergefallen ist und in Stücke gebrochen ist! Our only news bid is the peat basket, but it speaks so uneasy about the government and the people; yes, the other day there was an old potty which, with fright over it, fell down and broke down! den er frisksindet, skal jeg sige dem!' it's free-minded, I'll tell them! ' - 'Nu snakker du for meget!' - 'Now you're talking too much!' sagde fyrtøjet, og stålet slog til flintestenen, så den gnistrede. said the lighthouse, and the steel hit the flintstone, so it sparkled. 'Skulle vi nu ikke have en munter aften? 'Shouldn't we have a cheerful evening? 'Ja lad os tale om, hvem der er mest fornemme! 'Yes, let's talk about who's most distinguished!

sagde svovlstikkerne. said the swabs. 'Nej, jeg holder ikke af at tale om mig selv,' sagde lerpotten, 'lad os få en aftenunderholdning! 'No, I don't like talking about myself,' said the clay pot, 'let's have an evening entertainment!

jeg vil begynde, jeg skal fortælle sådant noget, enhver har oplevet; det kan man så rart sætte sig ind i, og det er så fornøjeligt: "Ved Østersøen ved de danske bøge! I want to start, I have to tell something that everyone has experienced; one can so wonder, and it is so enjoyable: "By the Baltic by the Danish beeches! 'Det er en dejlig begyndelse! 'It's a great beginning!

sagde alle tallerknerne, 'det bliver bestemt en historie, jeg kan lide! said all the plates, 'it will definitely be a story I like! 'Ja, der tilbragte jeg min ungdom hos en stille familie; møblerne blev bonet, gulvet vasket, der kom rene gardiner hver fjortende dag! 'Yes, I spent my youth with a quiet family; the furniture was baked, the floor washed, clean curtains came every fourteen days!

'Hvor De dog fortæller interessant! 'Where you tell interesting!

sagde støvekosten. said the dusting. 'Man kan straks høre, at det er et fruentimmer, som fortæller; der går sådant noget renligt derigennem! 'One can immediately hear that it is a women's timber who tells; something like that goes clean! 'Ja det føler man! 'Yes it feels!

sagde vandspanden, og så gjorde den af glæde et lille hop, så det sagde klask på gulvet. said the water bucket, and then it gladly made a small jump, so it said whack on the floor. Og potten blev ved at fortælle, og enden var lige så god som begyndelsen. And the pot kept telling, and the end was just as good as the beginning. Alle tallerknerne de raslede af glæde, og støvekosten tog grøn persille af sandhullet og bekransede potten, for den vidste, det ville ærgre de andre, og: 'Bekranser jeg hende i dag,' tænkte han, 'så bekranser hun mig i morgen. All the plates they rattled with joy, and the dusting brush took green parsley out of the sand hole and crouched the pot, for it knew it would annoy the others, and: 'If I transgress her today,' he thought, 'then she scares me tomorrow.

'Nu vil jeg danse! 'Now I want to dance!

sagde ildklemmen, og dansede; ja, Gudbevares, hvor den kunne sætte det ene ben i vejret. said the clamp and danced; Yes, God-guarded where it could raise one leg. Det gamle stolebetræk henne i krogen revnede ved at se på det! The old chair cover her in the hook cracked by looking at it! 'Må jeg så blive bekranset!' "May I be scented!" sagde ildklemmen, og det blev hun. said the fire clamp, and she was. 'Det er dog kun pøbel! 'However, it's only mobiles!

tænkte svovlstikkerne. I thought the sulfur plugs. Nu skulle temaskinen synge, men den var forkølet, sagde den, den kunne ikke uden den var i kog; men det var af bar fornemhed, den ville ikke synge, uden når den stod på bordet inde hos herskabet. Now the theme had to sing, but it was cold, it said, it could not without it was boiling; but it was of great honor, it would not sing, but when it was on the table inside the estate.

Henne i vinduet sad en gammel pennefjer, som pigen plejede at skrive med; der var ikke noget mærkværdigt ved den, uden at den var dyppet alt for dybt I blækhuset, men deraf var nu den stor på det. Her in the window sat an old pencil feather, which the girl used to write with; There was nothing strange about it, without it being too deeply dipped in the inkwell, but hence it was big on it.

'Vil temaskinen ikke synge,' sagde den, 'så kan den lade være! "The theme will not sing," said it, "then it cannot be! udenfor hænger i et bur en nattergal, den kan synge, den har rigtignok ikke lært noget, men det vil vi ikke tale ondt om i aften! outside hangs in a cage a nightingale, it can sing, it has certainly not learned anything, but we will not talk badly tonight! 'Jeg finder det højst upassende,' sagde tekedlen, der var køkkensanger og halvsøster til temaskinen, 'at sådan en fremmed fugl skal høres! "I find it highly inappropriate," said the teacup, which was the kitchen singer and half-sister to the theme, "that such a strange bird should be heard!

Er det patriotisk? Is it patriotic? Jeg vil lade torvekurven dømme! I will let the turf basket judge! 'Jeg ærgrer mig kun,' sagde torvekurven, 'jeg ærgrer mig så inderlig, som nogen kan tænke sig! "I'm only annoyed," said the peat basket, "I fret as much as anyone can imagine!

er det en passende måde at tilbringe aftnen på, ville det ikke være rigtigere at sætte huset på den rette ende? Is it an appropriate way to spend the evening, would it not be better to put the house on the right end? Enhver skulle da komme på sin plads, og jeg ville styre hele kodillen. Anyone was supposed to get in their place and I wanted to control the whole codeil. Det vil blive noget andet! It will be something else! 'Ja lad os gøre spektakel! 'Yes, let's make a spectacle!

sagde de alle sammen. they all said. I det samme gik døren op. At the same time the door opened. Det var tjenestepigen, og så stod de stille, ingen sagde et muk; men der var ikke en potte, uden den jo nok vidste, hvad den kunne gøre, og hvor fornem den var; 'ja, når jeg havde villet,' tænkte de, 'så skulle det rigtignok være blevet en munter aften! It was the maid, and then they stood still, no one said a muck; but there was not a potty, but it probably knew what it could do and how noble it was; 'Yes, when I wanted to,' they thought, 'it should have become a cheerful evening! Tjenestepigen tog svovlstikkerne, gjorde ild med dem - Gudbevares, hvor de spruttede og brændte i lue. The maid took the batons, made fire with them - God-guarded where they sprinkled and burned in a hat.

'Nu kan da enhver,' tænkte de, 'se at vi er de første! 'Now anyone,' they thought, 'can see that we are the first!

hvilken glans vi har! what a shine we have! hvilket lys!' which light! ' - og så var de brændt ud. - And then they were burnt out. "Det var et dejligt eventyr! "It was a great adventure!

sagde dronningen, "jeg følte mig så ganske i køknet hos svovlstikkerne, ja, nu skal du have vor datter. said the queen, "I felt so quite in the kitchen of the stickers, yes, now you must have our daughter. "Ja vist! "Yes shown!

sagde kongen, "du skal have vor datter på mandag!" said the king, "You must have our daughter on Monday!" for nu sagde de du til ham, da han skulle være af familien. for now they told you to him when he was to be of the family. Brylluppet var nu bestemt, og aftnen forud blev hele byen illumineret; boller og kringler fløj i grams; gadedrengene stod på tæerne, råbte hurra og peb I fingrene; det var særdeles pragtfuldt. The wedding was now decided, and the evening before, the whole city was illuminated; bowls and pretzels flew in grams; the street boys stood on their toes, shouting hurray and whispering their fingers; it was very wonderful.

"Ja, jeg får vel også se til at gøre noget! "Yeah, well, I'll have to do something too!

tænkte købmandssønnen, og så købte han raketter, knaldperler og alt det fyrværkeri, der tænkes kunne, lagde det i sin kuffert, og fløj så med det op i luften. thought the grocer's son, and then he bought rockets, bullets and all the fireworks that could be thought of, put it in his suitcase, and then flew it into the air. Rutsj, hvor det gik! Slide where it went!

og hvor det futtede. and where it snapped. Alle tyrkerne hoppede i vejret ved det, så deres tøfler fløj dem om ørene; sådant et luftsyn havde de aldrig set før. All the Turks were breathing in, so their slippers flew over their ears; They had never seen such an air sight before.

Nu kunne de da forstå, at det var tyrkeguden selv, som skulle have prinsessen. Now they could understand that it was the Turkish god himself who should have the princess. Så snart købmandssønnen igen med sin kuffert kom ned i skoven, tænkte han: "Jeg vil dog gå ind i byen, for at få at høre, hvorledes det har taget sig ud! As soon as the merchant's son again with his suitcase came down into the forest, he thought, "I will go into the city, however, to hear how it has gone out!

og det var jo ganske rimeligt, han havde lyst til det. And it was quite reasonable he wanted it. Nej, hvor dog folk fortalte! No, however, people told!

hver evige en, han spurgte derom, havde set det på sin måde, men dejligt havde det været for dem alle sammen. Every eternal one he asked about it had seen it in his way, but it had been nice to them all. "Jeg så tyrkeguden selv," sagde den ene, "han havde øjne, som skinnende stjerner og et skæg som skummende vande! "I saw the Turkish god himself," said one, "he had eyes like shining stars and a beard like foaming waters!

"Han fløj i en ildkåbe," sagde den anden. "He flew in a robe," said the other.

"De dejligste englebørn tittede frem fra folderne! "The most beautiful angel children looked forward from the folds! Jo, det var dejlige ting, han hørte, og dagen efter skulle han have bryllup. Yes, those were wonderful things he heard, and the next day he had a wedding.

Nu gik han tilbage til skoven, for at sætte sig i sin kuffert - men hvor var den? Now he went back to the forest to sit down in his suitcase - but where was it?

Kufferten var brændt op. The suitcase was burned up. En gnist fra fyrværkeriet var blevet tilbage, den havde tændt ild, og kufferten var i aske. A spark from the fireworks had left, it had lit fire, and the suitcase was in ashes. Han kunne ikke mere flyve, ikke mere komme til sin brud. He could no longer fly, no longer come to his bride. Hun stod hele dagen på taget og ventede, hun venter endnu, men han går verden rundt og fortæller eventyr, men de er ikke mere så lystige, som det han fortalte om svovlstikkerne. She was standing all day on the roof waiting, she is waiting yet, but he walks around the world and tells adventures, but they are no longer as merry as what he told about the batons.

www.andersenstories. www.andersenstories.