×

We use cookies to help make LingQ better. By visiting the site, you agree to our cookie policy.


image

H.C. Andersen, Lille Claus og Store Claus, Del 2

Lille Claus og Store Claus, Del 2

"Hu!

sagde bonden, "det var fælt! I må vide, at jeg kan ikke tåle at se degne! men det er nu det samme, jeg ved jo, det er fanden, så finder jeg mig vel bedre i det! Nu har jeg courage! men han må ikke komme mig for nær. "Nu skal jeg spørge min troldmand," sagde lille Claus, trådte på posen og holdt sit øre til.

"Hvad siger han?

"Han siger, at I kan gå hen og lukke kisten op, der står i krogen, så vil I se fanden, hvor han kukkelurer, men I må holde på låget at han ikke slipper ud.

"Vil I hjælpe mig med at holde på det!

sagde bonden og gik hen til kisten, hvor konen havde gemt den virkelige degn, der sad og var så bange. Bonden løftede låget lidt og kiggede ind under det: "hu!

skreg han, og sprang tilbage. "Jo, nu så jeg ham, han så ganske ud, som vores degn! nej, det var forskrækkeligt! Det måtte der drikkes på, og så drak de endnu til langt ud på natten.

"Den troldmand må du sælge mig," sagde bonden, "forlang for den alt, hvad du vil!

ja, jeg giver dig straks en hel skæppe penge! "Nej, det kan jeg ikke!

sagde lille Claus, "tænk dog, hvor meget gavn jeg kan have af denne troldmand! "Ak, jeg ville så grumme gerne have den," sagde bonden, og blev ved at bede.

"Ja," sagde da lille Claus til sidst, "da du har været så god at give mig husly i nat, så kan det være det samme, du skal få troldmanden for en skæppe penge, men jeg vil have skæppen topfuld.

"Det skal du få," sagde bonden, "men kisten derhenne må du tage med dig, jeg vil ikke have den en time i huset, man kan ikke vide, om han sidder deri endnu.

Lille Claus gav bonden sin sæk med den tørre hud i, og fik en hel skæppe penge, og det topmålt, for den.

Bondemanden forærede ham endogså en stor trillebør til at køre pengene og kisten på.

"Farvel!

sagde lille Claus, og så kørte han med sine penge og den store kiste, hvori endnu degnen sad. På den anden side af skoven var en stor dyb å, vandet løb så stærkt af sted, at man knap kunne svømme imod strømmen; man havde gjort en stor ny bro derover, lille Claus holdt midt på den, og sagde ganske højt, for at degnen inde i kisten kunne høre det:

"Nej, hvad skal jeg dog med den tossede kiste?

den er så tung, som der var sten i! jeg bliver ganske træt af at køre den længere, jeg vil derfor kaste den ud i åen, sejler den så hjem til mig, er det godt, og gør den det ikke, så kan det også være det samme. Nu tog han i kisten med den ene hånd, og løftede lidt på den, ligesom om han ville styrte den ned i vandet.

"Nej lad være!

råbte degnen inde i kisten, "lad mig bare komme ud! "Hu!

sagde lille Claus, og lod som han blev bange. "Han sidder endnu derinde! så må jeg gesvindt have den ud i åen, at han kan drukne! "Oh nej, oh nej!

råbte degnen, "jeg vil give dig en hel skæppe penge, vil du lade være! "Ja det er en anden sag!

sagde lille Claus, og lukkede kisten op. Degnen krøb straks ud og stødte den tomme kiste ud i vandet, og gik til sit hjem, hvor lille Claus fik en hel skæppe penge, én havde han jo fået forud af bondemanden, nu havde han da hele sin trillebør fuld af penge! "Se, den hest fik jeg ganske godt betalt!

sagde han til sig selv da han kom hjem i sin egen stue, og væltede alle pengene af i en stor hob midt på gulvet. "Det vil ærgre store Claus, når han får at vide, hvor rig jeg er blevet ved min ene hest, men jeg vil dog ikke lige rent ud sige ham det! Nu sendte han en dreng hen til store Claus, for at låne et skæppemål.

"Hvad mon han vil med det!

tænkte store Claus, og smurte tjære under bunden for at der kunne hænge lidt ved af det, som måltes, og det gjorde der da også, thi da han fik skæppen tilbage, hang der tre nye sølv-otte-skillinger ved. "Hvad for noget?

sagde den store Claus, og løb straks hen til den lille: "Hvor har du fået alle de mange penge fra? "Oh det er for min hestehud, jeg solgte den i aftes!

"Det var såmænd godt betalt!

sagde store Claus løb gesvindt hjem, tog en økse, og slog alle sine fire heste for panden, trak huden af dem, og kørte med disse ind til byen. "Huder!

huder!

hvem vil købe huder!" råbte han igennem gaderne. Alle skomagere og garvere kom løbende, og spurgte, hvad han ville have for dem.

"En skæppe penge for hver," sagde store Claus

"Er du gal?

sagde de alle sammen, "tror du, vi have penge i skæppevis? "Huder, huder!

hvem vil købe huder," råbte han igen, men alle dem, som spurgte, hvad huderne kostede, svarede han: "en skæppe penge. "Han vil gøre nar af os," sagde de alle sammen, og så tog skomagerne deres spanderemme og garverne deres skødskind, og begyndte at prygle på store Claus.

"Huder, huder!

vrængede de af ham, "ja vi skal give dig en hud, der skal spytte røde grise! ud af byen med ham!" råbte de, og store Claus måtte skynde sig alt hvad han kunne, så pryglet havde han aldrig været. "Nå!

sagde han, da han kom hjem, "det skal lille Claus få betalt, jeg vil slå ham ihjel for det! Men hjemme hos den lille Claus var den gamle bedstemoder død; hun havde rigtignok været så arrig og slem imod ham, men han var dog ganske bedrøvet, og tog den døde kone og lagde hende i sin varme seng, om hun ikke kunne komme til live igen; der skulle hun ligge hele natten, selv ville han sidde henne i krogen og sove på en stol, det havde han gjort før.

Som han nu sad der om natten, gik døren op og store Claus kom ind med sin økse; han vidste nok, hvor lille Claus' seng var, gik lige hen til den og slog nu den døde bedstemoder for panden, idet han troede, det var lille Claus.

"Se så!

sagde han, "nu skal du ikke narre mig mere!" og så gik han hjem igen. "Det er dog en slem ond mand!

sagde lille Claus, "der ville han slå mig ihjel, det var dog godt for den gamle mutter, hun allerede var død, ellers havde han taget livet af hende! Nu gav han den gamle bedstemoder søndagsklæderne på, lånte en hest af sin nabo, spændte den for vognen og satte den gamle bedstemoder op i det bageste sæde, således at hun ikke kunne falde ud, når han kørte til, og så rullede de af sted igennem skoven; da solen stod op, var de uden for en stor kro, der holdt lille Claus stille, og gik ind for at få noget at leve af.

Kromanden havde så mange, mange penge, han var også en meget god mand, men hidsig, som der var peber og tobak i ham.

"God morgen!

sagde han til lille Claus, "Du er tidlig kommet i stadsklæderne i dag! "Ja," sagde lille Claus, "jeg skal til byen med min gamle bedstemoder, hun sidder der ude på vognen, jeg kan ikke få hende ind i stuen.

Vil I ikke bringe hende et glas mjød, men I må tale lovlig højt, for hun kan ikke godt høre. "Jo, det skal jeg!

sagde kromanden, og skænkede et stort glas mjød, som han gik ud med til den døde bedstemoder, der var stillet op i vognen. "Her er et glas mjød fra hendes søn!

sagde kromanden, men den døde kone sagde da ikke et ord, men sad ganske stille! "Hører I ikke!

råbte kromanden lige så højt, han kunne, "her er et glas mjød fra hendes søn! Endnu engang råbte han det samme og så nok engang, men da hun slet ikke rørte sig ud af stedet, blev han vred og kastede hende glasset lige ind i ansigtet, så mjøden løb hende lige ned over næsen, og hun faldt baglænds om i vognen, for hun var kun stillet op og ikke bundet fast.

"Nåda!

råbte lille Claus, sprang ud af døren og tog kromanden i brystet! "der har du slået min bedstemoder ihjel! Vil du bare se, der er et stort hul i hendes pande!

Lille Claus og Store Claus, Del 2 Der kleine Weihnachtsmann und der große Weihnachtsmann, Teil 2 Little Claus and Big Claus, Part 2 리틀 클로스와 빅 클로스, 2부 Mały Mikołaj i Duży Mikołaj, część 2 Маленький Клаус і Великий Клаус, частина 2

"Hu! "Hu!

sagde bonden, "det var fælt! I må vide, at jeg kan ikke tåle at se degne! men det er nu det samme, jeg ved jo, det er fanden, så finder jeg mig vel bedre i det! aber es ist jetzt das gleiche, ich weiß, es ist das verdammte, dann finde ich es besser! Nu har jeg courage! Now I have the courage! men han må ikke komme mig for nær. "Nu skal jeg spørge min troldmand," sagde lille Claus, trådte på posen og holdt sit øre til. "Now I must ask my wizard," said Little Claus, stepped on the bag and held his ear.

"Hvad siger han?

"Han siger, at I kan gå hen og lukke kisten op, der står i krogen, så vil I se fanden, hvor han kukkelurer, men I må holde på låget at han ikke slipper ud. "He says that you can go and close the coffin that is in the hook, and you will see the hell where he cakes, but you have to hold on to the lid that he does not escape.

"Vil I hjælpe mig med at holde på det! "Will you help me keep it up!

sagde bonden og gik hen til kisten, hvor konen havde gemt den virkelige degn, der sad og var så bange. said the farmer and went to the coffin, where the wife had hidden the real thing that was so scared. Bonden løftede låget lidt og kiggede ind under det: "hu! The farmer lifted the lid a little and looked under it: "huh!

skreg han, og sprang tilbage. he screamed and ran back. "Jo, nu så jeg ham, han så ganske ud, som vores degn! "Well, now I saw him, he looked quite like ours! nej, det var forskrækkeligt! no, it was terrible! Det måtte der drikkes på, og så drak de endnu til langt ud på natten. It had to be drunk on it, and then they drank even to far into the night.

"Den troldmand må du sælge mig," sagde bonden, "forlang for den alt, hvad du vil! "The wizard must sell me," said the farmer, "demanding for it all you want!

ja, jeg giver dig straks en hel skæppe penge! Yes, I immediately give you a whole buck of money! "Nej, det kan jeg ikke! "No I can not!

sagde lille Claus, "tænk dog, hvor meget gavn jeg kan have af denne troldmand! said little Claus, "think how much benefit I can have of this wizard! "Ak, jeg ville så grumme gerne have den," sagde bonden, og blev ved at bede. "Alas, I would so grumble to have it," said the farmer, and continued to pray.

"Ja," sagde da lille Claus til sidst, "da du har været så god at give mig husly i nat, så kan det være det samme, du skal få troldmanden for en skæppe penge, men jeg vil have skæppen topfuld. "Yes," said little Claus at last, "since you have been so good to give me shelter tonight, it may be the same, you must get the wizard for a donation of money, but I want the bush top.

"Det skal du få," sagde bonden, "men kisten derhenne må du tage med dig, jeg vil ikke have den en time i huset, man kan ikke vide, om han sidder deri endnu. "You must get it," said the farmer, "but you must take the coffin with you, I do not want it one hour in the house, you cannot know if he is still in it.

Lille Claus gav bonden sin sæk med den tørre hud i, og fik en hel skæppe penge, og det topmålt, for den. Der kleine Claus gab dem Bauern seinen Sack mit der trockenen Haut und bekam eine ganze Menge Geld und das beste Maß dafür. Little Claus gave the farmer his sack with the dry skin in it, and got a whole buck of money, and the topmost, for it.

Bondemanden forærede ham endogså en stor trillebør til at køre pengene og kisten på. The bondman even gave him a big wheelbarrow to run the money and the coffin.

"Farvel! "Goodbye!

sagde lille Claus, og så kørte han med sine penge og den store kiste, hvori endnu degnen sad. said little Claus, and then he drove with his money and the big coffin in which even the clerk sat. På den anden side af skoven var en stor dyb å, vandet løb så stærkt af sted, at man knap kunne svømme imod strømmen; man havde gjort en stor ny bro derover, lille Claus holdt midt på den, og sagde ganske højt, for at degnen inde i kisten kunne høre det: On the other side of the forest was a great deep stream, the water ran so strongly that one could barely swim against the stream; one had made a big new bridge over it, little Claus held it in the middle of it, and said quite loudly that the clerk inside the coffin could hear it:

"Nej, hvad skal jeg dog med den tossede kiste? "No, what do I do with the crazy coffin?

den er så tung, som der var sten i! it is as heavy as there were stones in it! jeg bliver ganske træt af at køre den længere, jeg vil derfor kaste den ud i åen, sejler den så hjem til mig, er det godt, og gør den det ikke, så kan det også være det samme. I get quite tired of driving it anymore, so I want to throw it out in the stream, then sail it home to me, is it good, and if it doesn't, then it can also be the same. Nu tog han i kisten med den ene hånd, og løftede lidt på den, ligesom om han ville styrte den ned i vandet.

"Nej lad være!

råbte degnen inde i kisten, "lad mig bare komme ud! "Hu!

sagde lille Claus, og lod som han blev bange. "Han sidder endnu derinde! så må jeg gesvindt have den ud i åen, at han kan drukne! dann muss ich es im Bach geschluckt haben, dass er ertrinken kann! Then I have to get it out in the creek that he can drown! "Oh nej, oh nej! "Oh no, oh no!

råbte degnen, "jeg vil give dig en hel skæppe penge, vil du lade være! cried the clerk, "I will give you a whole buck of money, you will not! "Ja det er en anden sag! "Yes, that's another matter!

sagde lille Claus, og lukkede kisten op. Degnen krøb straks ud og stødte den tomme kiste ud i vandet, og gik til sit hjem, hvor lille Claus fik en hel skæppe penge, én havde han jo fået forud af bondemanden, nu havde han da hele sin trillebør fuld af penge! "Se, den hest fik jeg ganske godt betalt! "Look, that horse I got pretty well paid!

sagde han til sig selv da han kom hjem i sin egen stue, og væltede alle pengene af i en stor hob midt på gulvet. "Det vil ærgre store Claus, når han får at vide, hvor rig jeg er blevet ved min ene hest, men jeg vil dog ikke lige rent ud sige ham det! Nu sendte han en dreng hen til store Claus, for at låne et skæppemål.

"Hvad mon han vil med det!

tænkte store Claus, og smurte tjære under bunden for at der kunne hænge lidt ved af det, som måltes, og det gjorde der da også, thi da han fik skæppen tilbage, hang der tre nye sølv-otte-skillinger ved. dachte der große Claus und schmierte Teer unter den Boden, damit ein wenig von dem, was gemessen wurde, hängen konnte, und er auch, denn als er die Sense zurückbekam, hingen drei neue Silber-Acht-Schilling. "Hvad for noget?

sagde den store Claus, og løb straks hen til den lille: "Hvor har du fået alle de mange penge fra? "Oh det er for min hestehud, jeg solgte den i aftes!

"Det var såmænd godt betalt!

sagde store Claus løb gesvindt hjem, tog en økse, og slog alle sine fire heste for panden, trak huden af dem, og kørte med disse ind til byen. "Huder!

huder!

hvem vil købe huder!" who will buy hides! " råbte han igennem gaderne. he shouted through the streets. Alle skomagere og garvere kom løbende, og spurgte, hvad han ville have for dem. All shoemakers and tanners came running and asked what he wanted for them.

"En skæppe penge for hver," sagde store Claus

"Er du gal?

sagde de alle sammen, "tror du, vi have penge i skæppevis? "Huder, huder!

hvem vil købe huder," råbte han igen, men alle dem, som spurgte, hvad huderne kostede, svarede han: "en skæppe penge. who wants to buy hides, "he shouted again, but all those who asked what the hides cost, he replied," a fool's money. "Han vil gøre nar af os," sagde de alle sammen, og så tog skomagerne deres spanderemme og garverne deres skødskind, og begyndte at prygle på store Claus. "Er will sich über uns lustig machen", sagten sie alle, und dann nahmen die Schuster ihre Riemen und bräunten ihr Gesäß und fingen an, über Big Claus zu stöhnen.

"Huder, huder! "Hides, hides!

vrængede de af ham, "ja vi skal give dig en hud, der skal spytte røde grise! ud af byen med ham!" out of town with him! " råbte de, og store Claus måtte skynde sig alt hvad han kunne, så pryglet havde han aldrig været. they shouted, and big Claus had to hurry all he could, so he had never been beaten. "Nå! "Reach!

sagde han, da han kom hjem, "det skal lille Claus få betalt, jeg vil slå ham ihjel for det! he said when he came home, "Little Claus must pay, I will kill him for it! Men hjemme hos den lille Claus var den gamle bedstemoder død; hun havde rigtignok været så arrig og slem imod ham, men han var dog ganske bedrøvet, og tog den døde kone og lagde hende i sin varme seng, om hun ikke kunne komme til live igen; der skulle hun ligge hele natten, selv ville han sidde henne i krogen og sove på en stol, det havde han gjort før. But at the home of the little Claus the old grandmother was dead; she had been so angry and bad at him, but he was very sad, and took the dead wife and put her in her warm bed, if she could not come back to life; there she had to lie all night, even if he would sit in the hook and sleep on a chair, he had done so before.

Som han nu sad der om natten, gik døren op og store Claus kom ind med sin økse; han vidste nok, hvor lille Claus' seng var, gik lige hen til den og slog nu den døde bedstemoder for panden, idet han troede, det var lille Claus. As he was sitting there at night, the door went up and big Claus came in with his ax; he knew enough how little Claus' bed was, went straight to it and now beat the dead grandmother for the forehead, thinking he was little Claus.

"Se så!

sagde han, "nu skal du ikke narre mig mere!" he said, "now do not fool me anymore!" og så gik han hjem igen. And then he went home again. "Det er dog en slem ond mand! "It's a bad evil man, though!

sagde lille Claus, "der ville han slå mig ihjel, det var dog godt for den gamle mutter, hun allerede var død, ellers havde han taget livet af hende! said little Claus, "he would kill me, it was good for the old nut she had already died, or he would have killed her! Nu gav han den gamle bedstemoder søndagsklæderne på, lånte en hest af sin nabo, spændte den for vognen og satte den gamle bedstemoder op i det bageste sæde, således at hun ikke kunne falde ud, når han kørte til, og så rullede de af sted igennem skoven; da solen stod op, var de uden for en stor kro, der holdt lille Claus stille, og gik ind for at få noget at leve af. Now he put on the old grandmother's Sunday clothes, borrowed a horse from his neighbor, strapped it to the wagon and put the old grandmother up in the rear seat so that she could not fall out when he drove, and then they rolled off through the forest; When the sun rose, they were outside a large inn that kept little Claus quiet, and went in to get something to live on.

Kromanden havde så mange, mange penge, han var også en meget god mand, men hidsig, som der var peber og tobak i ham. Der Chauffeur hatte so viel, viel Geld, er war auch ein sehr guter Mann, aber feurig, als ob Pfeffer und Tabak in ihm wären.

"God morgen!

sagde han til lille Claus, "Du er tidlig kommet i stadsklæderne i dag! Er sagte zu dem kleinen Claus: "Du bist heute früh in der Stadtkleidung angekommen! he told little Claus, "You've come early in the city clothes today! "Ja," sagde lille Claus, "jeg skal til byen med min gamle bedstemoder, hun sidder der ude på vognen, jeg kan ikke få hende ind i stuen.

Vil I ikke bringe hende et glas mjød, men I må tale lovlig højt, for hun kan ikke godt høre. You won't bring her a glass of mead, but you have to speak legally loudly, because she can't hear it well. "Jo, det skal jeg! "Yes, I must!

sagde kromanden, og skænkede et stort glas mjød, som han gik ud med til den døde bedstemoder, der var stillet op i vognen. said the man, and poured a large glass of mead, which he went out with to the dead grandmother who was standing in the cart. "Her er et glas mjød fra hendes søn!

sagde kromanden, men den døde kone sagde da ikke et ord, men sad ganske stille! "Hører I ikke! "Don't you hear!

råbte kromanden lige så højt, han kunne, "her er et glas mjød fra hendes søn! Endnu engang råbte han det samme og så nok engang, men da hun slet ikke rørte sig ud af stedet, blev han vred og kastede hende glasset lige ind i ansigtet, så mjøden løb hende lige ned over næsen, og hun faldt baglænds om i vognen, for hun var kun stillet op og ikke bundet fast. Wieder schrie er dasselbe und sah noch einmal hin, aber als sie nicht aus dem Haus ging, wurde er wütend und warf ihr das Glas direkt ins Gesicht, so dass die Begegnung sie geradewegs über die Nase lief und sie rückwärts in die Kutsche fiel denn sie war nur aufgereiht und nicht gefesselt.

"Nåda!

råbte lille Claus, sprang ud af døren og tog kromanden i brystet! "der har du slået min bedstemoder ihjel! Vil du bare se, der er et stort hul i hendes pande! You just want to see there's a big hole in her forehead!