×

We use cookies to help make LingQ better. By visiting the site, you agree to our cookie policy.


image

H.C. Andersen, Den Onde Fyrste

Den Onde Fyrste

Der var engang en ond og overmodig fyrste, hvis hele tanke gik ud på at vinde alle verdens lande og indjage skræk ved sit navn.

Han fór frem med ild og sværd. Hans soldater nedtrådte kornet på marken, de antændte bondens hus, så den røde lue slikkede bladene af træerne, og frugten hang stegt på de sorte, sviede grene. Mangen stakkels moder skjulte sig med sit nøgne, diende barn bag ved den rygende mur, og soldaterne søgte hende, og fandt de hende og barnet, da begyndte deres djævelske glæde.

Onde ånder kunne ikke handle værre, men fyrsten syntes just det gik som det skulle. Dag for dag voksede hans magt, hans navn blev frygtet af alle, og lykken fulgte ham i al hans gerning. Fra de erobrede byer førte han guld og store skatte, der opdyngedes i hans kongestad en rigdom, hvortil der ikke fandtes mage på noget andet sted. Nu lod han bygge prægtige slotte, kirker og buegange, og hver, som så disse herligheder, sagde: "hvilken stor fyrste!" de tænkte ikke på den nød, han havde bragt over andre lande, de hørte ikke de suk og den jammer, der lød fra de afbrændte byer. Fyrsten så på sit guld, så på sine prægtige bygninger og tænkte da, som mængden: "hvilken stor fyrste!

men jeg må have mere! meget mere! Ingen magt må nævnes lig, end sige større, end min!" og han gik i krig med alle sine naboer og han besejrede dem alle. De overvundne konger lod han, med guldkæder, lænke til sin vogn, når han kørte gennem gaderne. Og sad han til bords, da måtte de ligge ved hans og hoffolkenes fødder og tage de stykker brød, man dér kastede til dem. Nu lod fyrsten sin billedstøtte oprejse på torvene og i de kongelige slotte, ja han ville at den skulle stå i kirkerne foran Herrens alter, men præsterne sagde: "Fyrste, du er stor, men Gud er større, vi vover det ikke.

"Vel," sagde den onde fyrste, "så overvinder jeg Gud med!

og i sit hjertes overmod og tåbelighed lod han bygge et kunstigt skib, hvormed han kunne gennemfare luften. Det var broget som påfuglens hale og syntes besat med tusinde øjne, men hvert øje var en bøssepibe. Fyrsten sad midt i skibet, han behøvede kun at trykke på en fjeder, da fløj tusinde kugler ud, og bøsserne var igen ladt som før. Hundrede stærke ørne spændtes foran skibet, og således fløj han nu mod solen. Jorden lå dybt nede. Først syntes den, med sine bjerge og skove, kun som en oppløjet ager, hvor det grønne titter frem fra den væltede græstørv, siden lignede den det flade landkort, og snart var den ganske skjult i tåge og skyer. Højere og højere fløj ørnene op ad. Da udsendte Gud en eneste af sine utallige engle, og den onde fyrste lod tusinde kugler flyve imod ham, men kuglerne faldt som hagl tilbage fra englens skinnende vinger. En bloddråbe, kun en eneste, dryppede fra den hvide vingefjer, og denne dråbe faldt på skibet, hvor i fyrsten sa. Den brændte sig fast, den tyngede som tusinde centner bly og rev skibet i styrtende fart ned mod jorden. Ørnenes stærke vinger knækkedes, vinden susede om fyrstens hoved, og skyerne rundt om, de var jo skabt af de afbrændte byer, formede sig i truende skikkelser, som milestore krebs, der strakte deres stærke klo ud efter ham, som rullende klippestykker og ildspyende drager. Halvt død lå han i skibet, der til sidst blev hængende mellem skovens tykke trægrene. "Jeg vil besejre Gud!

sagde han, "jeg har svoret det, min vilje skal ske!" og han lod i syv år bygge kunstige skibe, til at gennemfare luften med, han lod smede lynstråler af det hårdeste stål, thi han ville sprænge himlens befæstning. Fra alle sine lande samlede han store krigshære, de bedækkede en omkreds af flere mil, da de stod opstillet mand ved mand. De besteg de kunstige skibe, kongen selv nærmede sig sit, da udsendte Gud en myggesværm, en eneste lille myggesværm, den surrede om kongen og stak hans ansigt og hænder. Han drog i harme sit sværd, men slog kun i den tomme luft, myggene kunne han ikke ramme.

Da bød han at der skulle bringes kostelige tæpper. Disse måtte man vikle om ham, der kunne ingen myg trænge igennem med sin brod, og man gjorde, som han bød, men én eneste myg satte sig på det inderste tæppe, den krøb ind i kongens øre og stak ham dér. Det brændte som ild, giften slog op i hans hjerne, han rev sig løs, sled tæpperne af sig, sønderrev sine klæder og dansede nøgen for de rå, vilde soldater, som nu spottede den gale fyrste, der ville bestorme Gud og straks var overvundet af en eneste lille myg.

Den Onde Fyrste Der böse Prinz The Evil Prince 사악한 왕자 Zły Książę Злий принц

Der var engang en ond og overmodig fyrste, hvis hele tanke gik ud på at vinde alle verdens lande og indjage skræk ved sit navn.

Han fór frem med ild og sværd. Hans soldater nedtrådte kornet på marken, de antændte bondens hus, så den røde lue slikkede bladene af træerne, og frugten hang stegt på de sorte, sviede grene. His soldiers killed the grain in the field, they set fire to the farmer's house, so that the red cap licked the leaves off the trees and the fruit hung fried on the black, scorched branches. Mangen stakkels moder skjulte sig med sit nøgne, diende barn bag ved den rygende mur, og soldaterne søgte hende, og fandt de hende og barnet, da begyndte deres djævelske glæde. Many a poor mother hid with her naked, suckling child behind the smoking wall, and the soldiers sought her, and when they found her and the child, their devilish joy began.

Onde ånder kunne ikke handle værre, men fyrsten syntes just det gik som det skulle. Böse Geister konnten sich nicht schlechter verhalten, aber der Prinz dachte nur, es würde so laufen, wie es sollte. Evil spirits couldn't act any worse, but the prince thought things were going just as they should. Dag for dag voksede hans magt, hans navn blev frygtet af alle, og lykken fulgte ham i al hans gerning. Tag für Tag wuchs seine Macht, sein Name wurde von allen gefürchtet, und Glück folgte ihm in all seinen Taten. Μέρα με τη μέρα η εξουσία του μεγάλωσε, το όνομά του φοβόταν από όλους και η ευτυχία τον ακολουθούσε σε όλες του τις πράξεις. Day by day his power grew, his name was feared by all, and fortune followed him in all his deeds. Fra de erobrede byer førte han guld og store skatte, der opdyngedes i hans kongestad en rigdom, hvortil der ikke fandtes mage på noget andet sted. Aus den eroberten Städten brachte er Gold und große Schätze, die sich in seiner königlichen Stadt angesammelt hatten, von denen es keinen anderen Ort gab. Από τις κατακτημένες πόλεις έφερε χρυσό και μεγάλους θησαυρούς, οι οποίοι συσσωρεύτηκαν στη βασιλική του πόλη, ένας πλούτος από τον οποίο δεν υπήρχε άλλη θέση. From the conquered cities he brought gold and great treasures, which heaped up in his royal city a wealth unparalleled in any other place. Nu lod han bygge prægtige slotte, kirker og buegange, og hver, som så disse herligheder, sagde: "hvilken stor fyrste!" Τώρα είχε χτίσει υπέροχα κάστρα, εκκλησίες και καμάρες και ο καθένας που είδε αυτές τις δόξες είπε: "Τι ένας μεγάλος πρίγκιπας!" Now he built magnificent castles, churches, and archways, and everyone who saw these glories said: "What a great prince!" de tænkte ikke på den nød, han havde bragt over andre lande, de hørte ikke de suk og den jammer, der lød fra de afbrændte byer. δεν σκέφτηκαν την καταστροφή που είχε φέρει σε άλλες χώρες, δεν άκουσαν τα στεναγμούς και το θρήνο των καμένων πόλεων. They did not think of the distress he had brought upon other lands, they did not hear the sighs and wails of the burnt cities. Fyrsten så på sit guld, så på sine prægtige bygninger og tænkte da, som mængden: "hvilken stor fyrste! Ο πρίγκιπας κοίταξε το χρυσό του, κοίταξε τα θαυμάσια κτίριά του και στη συνέχεια σκέφτηκε, όπως το πλήθος: «τι ένας μεγάλος πρίγκιπας! The prince looked at his gold, looked at his magnificent buildings, and then, like the crowd, thought: "What a great prince!

men jeg må have mere! αλλά πρέπει να έχω περισσότερα! but I need more! meget mere! Ingen magt må nævnes lig, end sige større, end min!" No power shall be named equal, let alone greater, than mine!" og han gik i krig med alle sine naboer og han besejrede dem alle. und er zog mit all seinen Nachbarn in den Krieg und besiegte sie alle. και πήγε στον πόλεμο με όλους τους γείτονές του και τους νίκησε όλους. and he went to war with all his neighbors and he defeated them all. De overvundne konger lod han, med guldkæder, lænke til sin vogn, når han kørte gennem gaderne. Πέρασε τους κατακτημένους βασιλιάδες, με χρυσές αλυσίδες, στο άρμα του, καθώς οδηγούσε στους δρόμους. He would chain the defeated kings to his chariot with gold chains as he drove through the streets. Og sad han til bords, da måtte de ligge ved hans og hoffolkenes fødder og tage de stykker brød, man dér kastede til dem. Και όταν καθόταν στο τραπέζι, έπρεπε να ξαπλώνουν στα πόδια του και στους αυλικούς και να πάρουν τα κομμάτια του ψωμιού που τους έριξαν. And when he sat at table, they were to lie at his feet and at the feet of the courtiers, and take the pieces of bread that were thrown to them. Nu lod fyrsten sin billedstøtte oprejse på torvene og i de kongelige slotte, ja han ville at den skulle stå i kirkerne foran Herrens alter, men præsterne sagde: "Fyrste, du er stor, men Gud er større, vi vover det ikke. Nun erhob der Prinz seine Bildunterstützung auf den Plätzen und in den königlichen Schlössern, ja, er wollte, dass es in den Kirchen vor dem Altar des Herrn stand, aber die Priester sagten: "Prinz, du bist großartig, aber Gott ist größer, wir wagen es nicht. Τώρα ο πρίγκιπας αύξησε την εικόνα του στις πλατείες και στα βασιλικά κάστρα, ναι ήθελε να σταθεί στις εκκλησίες μπροστά από το θυσιαστήριο του Κυρίου, αλλά οι ιερείς είπαν: «Κύριε, είσαι μεγάλος, αλλά ο Θεός είναι μεγαλύτερος, δεν τολμάμε. Now the prince had his image erected in the squares and in the royal palaces, and he wanted it to stand in the churches before the altar of the Lord, but the priests said: "Prince, you are great, but God is greater, we dare not.

"Vel," sagde den onde fyrste, "så overvinder jeg Gud med! "Λοιπόν," είπε ο πονηρός πρίγκιπας, "τότε θα ξεπεράσω τον Θεό! "Well," said the wicked prince, "I'll defeat God too!

og i sit hjertes overmod og tåbelighed lod han bygge et kunstigt skib, hvormed han kunne gennemfare luften. και με την αλαζονεία και την ανόητη καρδιά του άφησε να κατασκευαστεί ένα τεχνητό πλοίο με το οποίο θα μπορούσε να περάσει από τον αέρα. and in the hubris and foolishness of his heart, he built an artificial ship with which he could traverse the air. Det var broget som påfuglens hale og syntes besat med tusinde øjne, men hvert øje var en bøssepibe. Ήταν σαν την ουρά του παγωνιού και φάνηκε να γεμίζει με χίλια μάτια, αλλά κάθε μάτι ήταν ένας ομοφυλόφιλος σωλήνας. It was as variegated as a peacock's tail and seemed to have a thousand eyes, but each eye was a gay pipe. Fyrsten sad midt i skibet, han behøvede kun at trykke på en fjeder, da fløj tusinde kugler ud, og bøsserne var igen ladt som før. Ο πρίγκιπας κάθισε στη μέση του πλοίου, έπρεπε μόνο να πιέσει μια πηγή, όταν χίλια σφαίρες πέταξαν έξω και τα πυροβόλα όπλα φορτώθηκαν και πάλι όπως πριν. The prince sat in the middle of the ship, he only had to press a spring, as thousands of balls flew out, and the guns were again loaded as before. Hundrede stærke ørne spændtes foran skibet, og således fløj han nu mod solen. Εκατοντάδες ισχυροί αετοί έσκαψαν μπροστά στο πλοίο και έτσι πέταξε προς τον ήλιο. A hundred strong eagles were strung in front of the ship, and so he flew towards the sun. Jorden lå dybt nede. Η γη βρισκόταν βαθιά κάτω. The ground was deep down. Først syntes den, med sine bjerge og skove, kun som en oppløjet ager, hvor det grønne titter frem fra den væltede græstørv, siden lignede den det flade landkort, og snart var den ganske skjult i tåge og skyer. Zuerst schien es mit seinen Bergen und Wäldern nur wie ein erhöhtes Feld, auf dem das Grün aus dem umgestürzten Rasen hervorschaut, dann ähnelte es der flachen Karte, und bald war es ganz verborgen in Nebel und Wolken. At first it seemed, with its mountains and forests, only like a plowed field with green peeking out from the fallen turf, then it looked like a flat map, and soon it was completely hidden in fog and clouds. Højere og højere fløj ørnene op ad. Höher und höher beflügelten die Adler. Higher and higher the eagles flew. Da udsendte Gud en eneste af sine utallige engle, og den onde fyrste lod tusinde kugler flyve imod ham, men kuglerne faldt som hagl tilbage fra englens skinnende vinger. Τότε ο Θεός έστειλε έναν από τους αμέτρητους άγγελους του και ο κακός πρίγκιπας άφησε χιλιάδες σφαίρες να πετάξουν εναντίον του, αλλά οι σφαίρες έπεσαν σαν χαλάζι από τις φωτεινές φτερούγες του αγγέλου. Then God sent forth one of his innumerable angels, and the wicked prince let fly against him a thousand bullets, but the bullets fell like hail from the angel's shining wings. En bloddråbe, kun en eneste, dryppede fra den hvide vingefjer, og denne dråbe faldt på skibet, hvor i fyrsten sa. A blood drop, just one, dripped from the white wing feather, and this drop fell on the ship, where in the prince said. Den brændte sig fast, den tyngede som tusinde centner bly og rev skibet i styrtende fart ned mod jorden. It burned, it weighed like a thousand cents of lead and tore the ship to the ground at breakneck speed. Ørnenes stærke vinger knækkedes, vinden susede om fyrstens hoved, og skyerne rundt om, de var jo skabt af de afbrændte byer, formede sig i truende skikkelser, som milestore krebs, der strakte deres stærke klo ud efter ham, som rullende klippestykker og ildspyende drager. Οι ισχυρές πτέρυγες των αετών έσπασαν, ο άνεμος σφυρίχτηκε πάνω από το κεφάλι του πρίγκιπα και τα σύννεφα που είχαν δημιουργηθεί από τις καμένες πόλεις σχηματίστηκαν σε απειλητικά σχήματα, σαν ορόσημα καραβίδες που απλώνουν τα δυνατά τους νύχια μετά από αυτόν, σαν τροχαίο βράχο και πυρκαγιά. . The strong wings of the eagles broke, the wind whistled around the prince's head, and the clouds around him, created by the burnt cities, formed themselves into threatening shapes, like mile-high crayfish stretching their strong claws out at him, like rolling rocks and fire-breathing dragons. Halvt død lå han i skibet, der til sidst blev hængende mellem skovens tykke trægrene. Half dead, he lay in the ship, which eventually became suspended between the thick tree branches of the forest. "Jeg vil besejre Gud! "I will defeat God!

sagde han, "jeg har svoret det, min vilje skal ske!" og han lod i syv år bygge kunstige skibe, til at gennemfare luften med, han lod smede lynstråler af det hårdeste stål, thi han ville sprænge himlens befæstning. und sieben Jahre lang ließ er künstliche Schiffe durch die Luft fliegen, er warf geschmiedete Blitzstrahlen aus dem härtesten Stahl, um die Festung des Himmels in die Luft zu sprengen. και για επτά χρόνια έκανε τεχνητά πλοία για να περάσει από τον αέρα, έριξε σφυρηλατημένα κεραυνικά από τον σκληρότερο χάλυβα, γιατί θα ανατινάξει την οχύρωση του ουρανού. and for seven years he had artificial ships built to travel through the air, he had lightning beams forged from the hardest steel, for he wanted to shatter the fortification of the heavens. Fra alle sine lande samlede han store krigshære, de bedækkede en omkreds af flere mil, da de stod opstillet mand ved mand. From all his lands, he gathered large armies of war, they covered a perimeter of miles when standing man by man. De besteg de kunstige skibe, kongen selv nærmede sig sit, da udsendte Gud en myggesværm, en eneste lille myggesværm, den surrede om kongen og stak hans ansigt og hænder. Han drog i harme sit sværd, men slog kun i den tomme luft, myggene kunne han ikke ramme.

Da bød han at der skulle bringes kostelige tæpper. Κατόπιν διέταξε να φέρονται οι ακριβές κουβέρτες. Disse måtte man vikle om ham, der kunne ingen myg trænge igennem med sin brod, og man gjorde, som han bød, men én eneste myg satte sig på det inderste tæppe, den krøb ind i kongens øre og stak ham dér. Diese mussten um ihn gewickelt werden, damit keine Mücken mit seiner Brut eindringen konnten, und sie taten, was er befahl, aber eine einzelne Mücke saß auf der innersten Decke, sie kroch in das Ohr des Königs und steckte ihn dort fest. Det brændte som ild, giften slog op i hans hjerne, han rev sig løs, sled tæpperne af sig, sønderrev sine klæder og dansede nøgen for de rå, vilde soldater, som nu spottede den gale fyrste, der ville bestorme Gud og straks var overvundet af en eneste lille myg. Καίει σαν φλόγα, το δηλητήριο έσκασε στον εγκέφαλό του, έσκυψε ανοιχτά, έσχισε τις κουβέρτες του, έσχισε τα ρούχα του και χόρευε γυμνά για τους άγριους άγριους στρατιώτες που τώρα χλεύαζαν τον τρελό πρίγκιπα που θα έριχνε θύμα τον Θεό και αμέσως θα ξεπεραστούν ενός μικρού κουνούπι.