S1E1. Verdens værste år: 536 eller 2022?

Du lytter til en podcast fra 24-7.

Før Ragnarok, verdens ende, ruller en klimakatastrofe over Norden, den haver landene, og i Vølvens Spåtterum beskrives den indgående, og måske bygger fortællingen på en virkelig katastrofe.

I den yngre edda, der står der.

Ragnarok kan der fortælles mange og store begivenheder om.

Den første er, at der kommer en vinter, der kaldes Fembulvinter.

Der fyrer det med sne fra alle retninger.

Og så er der streng frost og kraftige vinde.

Ingen har glæde af solen.

Tre vintre følger efter hinanden uden nogen sommer imellem.

Spydtid.

Sværtid.

Kløved skjolde.

Ulvetid.

Vindtid.

Inden verden styrter.

Vi befinder os lige nu i en tid, som for mange kan virke håbløs og mørk.

Vi er i en klimakrise.

Klimaangst er måske ikke en diagnose endnu, men noget kan tyde på, at den måske snart bliver det.

Man kan blive blind på sin egen tid, tænke at det ikke kan blive værre endnu.

At det aldrig har været værre endnu.

Ja, man kan tænke, at det hele ser sort ud.

Men der er en anden tid, som er kendt for at være den værste tid på jorden for menneskeheden overhovedet.

I dag skal jeg nemlig fortælle dig om verdens værste år.

Værre endnu?

Ja, kære lytter, det må du jo selv bedømme.

Vi skal tilbage til år 536.

Måske er det i virkeligheden det år, som var inspiration til Fembultvinteren.

Beskrivelsen jeg lige har læst op omkring Ragnarok.

Den tid, der går forud for at hele verden styrter i grus.

Hvorfor er man kommet til at tænke på tre vintre uden sommer imellem?

Sammenhængende vintre.

Måske har det rod i en virkelig historisk klimakatastrofe.

Velkommen til Varbergs Danmarks Historie.

Mit navn er Jeanette Varberg.

Jeg er museumsinspektør, arkeolog og forfatter.

I denne podcast vil jeg sammen med nogle af Danmarks dygtigste historikere, arkeologer og eksperter

fortælle om de mest fascinerende ting i Danmarks historie,

som du skal kende for at forstå det samfund, du lever i i dag.

Og denne første sæson kommer til at handle om klimaforandringer.

I hver episode vender vi tilbage til et helt særligt tidspunkt i historien.

Et tidspunkt, som kan give os en bedre forståelse af den klimakrise, som vi, kære lytter, står i lige nu.

I dag skal vi tilbage til et år, som mange har kaldt verdens værste år.

Og jeg vil våge at påstå, at det er værre end nutiden,

selv med en klimakrise og en verdensomspændende pandemi.

Vi skal tilbage til år 536.

Vi er i nogle af de ældste landsbyer i Danmark.

Jorden bliver dyrket og afgrøderne af et livsvilkår for folket.

Men lige pludselig kommer der en mystisk stjernetå.

Lige pludselig kan man ikke se stjernehimmelen.

Og solen er forsvundet.

Månen med.

Det bliver et år uden sommer.

Planterne vokser ikke på markerne, og mennesket får ikke noget med.

Hvad er det, som de mennesker har gjort?

Måske er det guderne, der straffer dem.

Med al den klimaangst, vi oplever i dag, vil jeg nu vende tilbage til året 536.

For hvordan har mennesket før i tiden overkommet monumentale,

har mennesket før i tiden overkommet monumentale klimaændringer?

Og det gør jeg ikke alene.

I dag har jeg nemlig dig, Mads, med.

Jeg har engang været til eksamen hos dig i 1998.

For det er jo faktisk min gamle underviser på universitetet.

Det er rigtigt.

Ja, men i dag er det mig, der stiller spørgsmålene, og det er dig, der svarer.

Som noget nyt.

Men du er også forskningschef og museumsinspektør i arkeologi på Vejlemuseerne.

Velkommen til Varbergs Danmarks Historie.

Tak.

Mads, vi er i år 535, eller måske før.

Og her findes der en konge, måske, der regerer over et område i Jylland.

Hans navn er Vindie, og han får måske en helt særlig betydning,

men er helt andre årsager, end han selv ville have gættet.

Han ville nok have ønsket, at vi fortalte om ham i dag,

fordi han var en stor og magtfuld konge.

Men vi skal snakke om Vindie af en helt anden grund.

Og hvad det er, der gør ham så speciel, det er jo det, vi skal bage til lidt senere.

Men Mads, kan du fortælle noget mere om, hvem Vindie var?

Ja, Vindie han har været en vigtig person, en småkong eller en krigshær i det her område,

som ikke ligger så frygtelig langt fra Jelling.

Det er Jelling, som vi senere kender som Harald Blåtands Jelling.

Det har ikke noget med det at gøre lige nu. Vi er 400 år, i hvert fald før.

Og Vindie han er en magtfuld person, en konge, kan vi godt sige.

Ordet konge går langt tilbage i tiden, og skal ikke tænkes som sådan en stat, ligesom i dag.

Og Vindie han har haft en landsby, måske et område under sig,

og har haft nogle krigere, der har støttet op om hans linje.

Og måske har han, lidt ligesom en anden rockerleder, haft en masse supporterer,

og de skulle så supportes med forskellige ting for at holdes i gang.

Og krig var en ret god beskæftigelse for dem. Ikke mindst fordi, så kunne de også berige sig.

Og der har været nogle kampe og nogle alliancer, der har skulle gøres i det her område.

Måske med en ligeså vigtig eller mere vigtig person over på Sydøstfyn ved Gudmelundeborg,

hvor vi ved, at der også fandtes et magtscentrum på det her tidspunkt.

Så det du er ved at forklare os nu, det er sådan set et rids af Danmark før Gorm den Gamle.

Altså når vi går tilbage i jernalderen, så har man jo ikke siddet uden konger.

Der har vel i virkeligheden været mange af dem, har der ikke det?

Jo, altså jeg har nogle gange været fristet til at sige, at det kunne måske sammenlignes med nogle statsløse samfund.

I dag, Afghanistan, kunne være et eksempel, hvor der har siddet nogle krigshærer.

Det er også det, jeg bruger, krigshærer egentlig, som har haft nogle supporterer eller nogle støtter.

Og så har de allieret sig forskelligt, og gerne mod den næststærkste, har de to næststærkeste allieret sig.

Så på den måde har der hele tiden været sådan en slags magtens ubalance, hvor der har været et krigspotentiale.

Og på den måde er der nogen, der sådan igennem tiden har fået mere magt.

Og i det magtspil har selvfølgelig været, hvor mange ressourcer man har kunnet bringe til sig,

hvor mange folk man har kunnet få med sig, hvor mange handelsvarer eller andre ting,

eksotiske varer, man kunne vise, at man havde.

Og alt det til sammen var magt.

Men ikke mindst var magt den rå, fysiske magt, altså krigsmagten.

Så der har ikke været på den måde mulighed for at leve i fryd og gamle.

Der har været måske perioder med fred, men ellers så skal man forestille sig,

at samfundet har stort set hele tiden været i krig.

Og det vidner jo masser af våbenfund fra perioden før det her også.

Og der er nogen, der forestiller sig lidt, at i den her periode, der sker sådan en slags konsolidering,

hvor mindre og mindre stammer bliver fusioneret til større og større stammer.

Man skal nærmest sammenligne det med, hvad der skete med banksektoren i 80'erne.

BG Bank blev til Post-Jyuk Bank, og så kom Handelsbanken, og så kom Danske Bank,

og det endte så med at være Danske Bank, der kom ud.

Og her har vi danerne, som kommer ud af de skriftlige kildrener i begyndelsen af 500-tallet.

Og så gav også nogle bisper nede i Frankeriet, en der hedder Gregor Thur,

der fortæller, at der fandtes nogen, der hed Danernes konger.

Vel at lægge mærke til, at det er i flertal Danernes konger,

så vi er altså stadigvæk ikke helt sikre på, at kongeriet i Danmark er det, som vi ser komme ud af vikingetiden.

Så hvis der sker noget i den her periode, som de skriftlige kilrer ikke kan belyse os om,

og arkeologien måske et godt stykke hen ad vejen kan belyse os om.

Så vi er sådan et skyggefelt imellem skriftlige kilrer og hvad arkeologien kan fortælle.

Men jeg vil faktisk gerne læse noget op, som er fra et kvad, altså et langdækt, der handler om beovulf.

For i virkeligheden er det jo noget af det, som man kan gribe fat i, som beskriver sådan en hal hos en af de her konger.

Der var latter fra heldene, harpemusik og ord blandedes i bedste stemning.

Well Theo gik rundt opmærksom og høflig, Horalds drønning, skinnende og hilste på gøderne i hallen.

En husfru uden lige, men til vær'n omriget, offrede hun først den skummende kop.

Bad kongen om at være glad ved øldrækningen, nåede ved sit folk.

Glad deltog i roperen, i festbanketten, smagte på halkoppen.

Den behjælmede prinsesse videre sendte koppen ud blandt de gamle og de unge mænd.

Den værsatte kop ind til den lysende og bevæbnede drønning, så dyde som nogen, overbrægte det overdåede drikkekar til Beowulf.

Hvad er det, jeg læser op her, Mads?

Det er jo faktisk et værdisæt fra en periode, som ligger længe før, at det her kvadre blev skrevet ned.

Og det er der jo mange forskere, der er meget uenige om, fordi kvadret er skrevet ned meget senere.

Hvornår er det?

Omkring 1000 efter Kristus.

Det vil sige slutningen af vikingetiden i virkeligheden.

Men beskriver noget, der foregår 5-600 år før.

Ja, og grunden til, at man ved det, det er også, at der er elementer af kristendommen nævnt i digtet.

Men det, man mener, det er, at det er ligesom et arkeologisk lag, at du kan ligesom flette flere lag af.

Og så kan du komme tilbage til 4-500-tallet, især hvis man har fokus på de ritualer og de genstande, der er i brug.

Og det, der er måske ret væsentligt her, det er den her kop og det her øl, der bliver ofret.

Fordi vi ved jo fx også, at på guldbrækteater, der er der ord, der hedder alu, som nogen fortolker til ordet øl.

Andre til, jeg beskytter.

Og måske er det, fordi man drikker ølet, at man bliver beskyttet.

Men altså, at drikke skik osv. har været et væsentligt ritual i den her periode i enhedenstid.

Så når man drikker sin ale, indian pale ale, så bliver man en lille smule velsignet af det, du fortæller mig?

Ja, altså der er ikke nogen tvivl om, at det germanske folk har haft et rimeligt godt forhold til alkohol, så det går langt tilbage i tiden.

Og det er jo selvfølgelig bl.a. den lidt bæmsede tilstand, man lander i, når man har drukket, som selvfølgelig er medvirkende til det.

Og vi finder jo masser af drikkekar i grav, fx den store grav ved Sottenhue, der finder vi nogle store drikkekar også.

Som på mange måder kunne være taget ud af bøvålskværet.

Der finder vi også alle andre genstande, lyren og harpen, som bliver beskrevet her.

Den er fundet i bøvvulfgraven i England, som er et fantastisk fund.

Men det var bare ét af de fund, og jeg havde bl.a. i min egen studie fundet ud af, at den slags kombination af fund findes også i mere almindelige grave.

Så det er bare fordi, at han var meget rigere, at vi finder det i sådan en fantastisk omfang.

Så der er en masse i bøvvulfgravet, som peger i retning af 4-500-tallet, altså den periode, vi snakker om her nu.

Så det her ritual med, at man drikker og bliver velsignet af ølkop, når man ligesom har en alliance, man danner alliancer i hallen.

Det er noget af det, der kunne have været foregået på vindigtid.

Ja, fordi en af de ting, man også brugte, det var ringe, guldringe.

Og man kender det jo fra ægteskab osv., at det er et truskabsgenstand, og dem har man faktisk givet til sine mest lojale krigere.

Og så har de til gengæld skulle levere varen, hvis der var krise.

Så det vi har her, altså vi forestiller os, at Vendy han har været en småkong eller konge over et mindre område i Jylland omkring Vejle og Jelling.

Og alt er godt, de fester i hallen, de danner alliancer.

Men pludselig, så sker der noget.

Vendy han kigger ud af døreåbningen på sin hal, måske har han lidt tømmer, men jeg ved det ikke.

Men lige pludselig ser himlen forkert ud, og vejret føles anderledes.

Det er som om, at der er trukket en toge over himlen, hvor solen bare ikke vil skinne igennem.

Og det er også som om, når solen står op og går ned, så gløder himlen på en helt anden måde, altså bliver blodrød.

Og det er en lille smule uhyggeligt, alt det som han ser.

Og hvad er det egentlig, at han er vidne til?

Jeg ved ikke, om der er nogen, der har set mungs billede skriget, for på mange måder afbilder det på en eller anden måde rigtig meget den himmel, man kunne have forestillet sig på det tidspunkt.

Nu er jeg jo barn af grunge-tidsalderen, så jeg tror, der hang på et hvert teenage-værelse det her oprøret imod hele samfundet.

Det der skrig, man kan se.

Og farverne er jo selvfølgelig også fantastiske.

Og man har set i vindigt tid en meget farvet solnedgang og så den her meget mørke sky, man kalder det også et slør over solen og månen, som gør, at solen stråler ikke rigtig kan trænge igennem.

Og varme tilstrækkeligt.

Man kender det, når man ligger på drømmesengen, og der går en sky for, og så må man ind igen i det tidlige forår.

Og det er lige nøjagtigt det, der sker, at kornet vil ikke modnes.

Og det er jo det værste, der kan ske i et ærebrugssamfund, som lever så langt mod nord, som vi jo trods alt gør.

Og uden kunskydning og så videre, så kan det gå helt galt i et ærebrugssamfund.

Totalt put, hvis solen svigter i virkeligheden.

Ja.

Og Vindie han er jo vidne til en kæmpe klimakatastrofe.

Og han er jo ikke den eneste, der er vidne til det.

Hvis vi kigger rundt i Europa og også Mellemøsten og så langt væk som Kina, så er der faktisk folk, der bemærker, at lige pludselig, så sker der noget med klimaet.

Og en af dem, det er en kilde, du har taget med, det er bl.a. et citat fra Prokopius, en byzantinsk historiker, som levede i første halvdel af 500-tallet.

Og han skriver, for solen skinnede uden styrke som månen et helt år, og det virkede til, at solen var formørket.

For strålerne fra den var ikke klare, eller som de plejede at være.

Og fra den tid da, dette skete, var folk hverken frie for krig, pest eller andre ting, der før døden med sig.

Så det vi egentlig er vidne til, det er, at der sker noget mystisk. Og det forsager jo faktisk et rigtig skrækligt år.

Det gør det, ja. Altså de her kilder er jo bare med, de skriftlige kilder er jo bare med til at pinpointe i tid, hvornår det er.

Og det er i begyndelsen af 500-tallet, og det får lidt betydning lidt senere, med hensyn til nogle fund, vi skal snakke om.

Men det er også sådan, at det jo understreger, at det er et globalt fænomen i nogle år.

Og det de skriftlige kilder måske ikke så godt kan skilte, og det er noget som naturvidenskabelige kilder siden har indikeret,

at der måske er tale om en ret markant nedkøling af atmosfæren i den her periode.

Der er nogen, der snakker om 3 grader, der er nogen, der snakker om 5 grader. Det er jo nok noget, vi må komme tilbage til sådan rent forskningsmæssigt.

Men det er jo altså meget, meget markant, og det har været en katastrofe simpelthen for dertidens samfund.

Men når man har den her angst for, at solen ikke vender tilbage, så har man vel også et håb om, at det næste år må da blive bedre.

Det kan da ikke blive værre end det her. Men blev det så det?

Nej, meget er tydet på, at det ikke blev. Og det er jo nok der, at Vendtis lederegenskaber bliver bestragt til det yderste.

Han træder i karakter. For hvad er det, han prøver at gøre?

Når tingene ikke fungerer, så har man det jo med at give nogen skylden, og det er så i det her tilfælde nok guderne, de overjordiske magter.

Og Vendtis er jo en handikraftig leder, så han beslutter sig for os, at det der skal til, og det der nok også er en masse andre, der gør,

det er, at man simpelthen offrer det allerdyrebarste, man har. Og det har været en fantastisk guldskat, som vi har fundet op i Vendtis hus.

Og det er jo virkeligheden, at når man siger, at det mest dyrebareste i dag, så vil jeg jo tænke, at det var et menneskeoffer.

Men guld det trumfer mennesker på det her tidspunkt, gør det ikke det?

Jo, altså man har tidligere offret mennesker, men det er som om, at guld her efter Romer og Isfald er blevet ret moderne heroppe på de her kanter,

og man har også lavet til at inspirere af kejserne og deres måde at bruge guld på, og bruge det som en gavegivning.

Så det har været et meget stærkt eftertragtet metal, og ikke mindst værdsat heroppe i Nord.

Så de her romerske kejser, som har siddet nede i romeriget og egentlig haft en kæmpestor indflydelse på Norden,

der prægger det jo nærmest over i to, at den vestlige del bliver til andre riger, og det slår jo også på en eller anden måde hul på romernes guldkasse, ikke?

Jo, fordi man bruger jo guldet blandt andet til at betale nogen andre til at blive væk, og det har den modsatte effekt, at der kommer flere dernede.

Og så bruger man også legesoldater, og de får jo også løn. Så man mener jo faktisk, at, eller jeg har sådan lidt løsligt prøvet at regne ud,

hvor meget den guldskat, vi kommer til at snakke om lidt, den kunne være, og det svarer måske til 20 års løn til en romers legionær.

Du skal bare prøve at tage din egen års løn, og den er jo sikkert betragtelig.

Ja, trods alt offentlig ansat.

Ja, den vil jeg, ja, det var en joke, den vil jeg prøve at offre i de næste tid for at få bedre værd. Og det kan man sige, det er der i hvert fald en indsats, man har gjort for at få tingene til at blive bedre.

Det der måske også er mærkeligt, det er at den ikke bliver hentet igen, og det er jo også det, der har fået os til at sige, at det er måske en offring,

og ikke så meget en skat, man bare har ligesom skravet sammen og gemt væk.

20 års løn, det glemmer man altså ikke, hvor man graver ned, vel?

Nej, nej vel?

Så det der egentlig sker, det er, at klimaet ændrer sig til det værre, man sulter, og vores konge Vindy, han er i panik,

og så graver han halvanden kilo guld ned for at formidle guderne i håbet om, at solen vender tilbage.

Virker det?

Nej, det gjorde det jo ikke, fordi vi så jo en kæmpe...

Vi så jo faktisk, at høsten slog fejl, ikke bare et år, men måske flere år,

og er der noget, som ikke fungerer i landbrugssamfundet i Norden, så er det, når sommerne ikke bliver varme nok.

Man kan klare vinterne, men man kan ikke klare sommerne, så det har været en stor udfordring for Vindys,

og spørgsmålet er, om han har overlevet det her.

Men hvad er det egentlig? For nu har vi snakket om, at det er en stjernetog, der kommer,

og Prokopius han snakker om det her med, at det kunne ikke rigtig blive varmt om sommeren,

og det fortsat ligesom bare med at være lorte, ved at ringe ud sagt.

Men hvad er det i virkeligheden, der sker? Fordi videnskaben er jo med os her.

Det er jo gået fra at være en slags katastrofe, til at være ret godt dokumenteret,

at vi snakker om et eller flere vulkanoprøve, muligvis to, muligvis tre,

og de kommer på hinanden følgende gange inden for 5-7 år.

Det er nok den største katastrofe i de sidste 7000 år, når vi kigger tilbage her.

Måske længere. Og det er altså en markant klimaforværing,

på måske op til 3-5 grader i en periode, og det kommer ikke lige til,

og det er ikke noget, man glemmer. Og det har betydet rigtig meget for det her samfund,

at det nærmest er blevet sat på standby, og det der kommer ud af det bagefter, er noget helt andet.

Der sker en eller anden omkalfatring af samfundet, der er nogle lederevner, der bliver sat i tvivl.

Det kan godt være, at de er offrer, men hvis Gud den ikke leverer,

så er deres autoritet heller ikke den, man skal sætte på fremadrettet.

Så der sker noget i den her, der er noget krig, som også jo bliver beskrevet kursorisk i de skræftige kilder.

Der er noget pest, som dukker op, nogle sygdomme, som jeg også får ind på.

Så er der også en masse landbebyggelser, som ikke fortsætter.

Så vi får et ophør af bebyggelsen, som gør, at man kan se i Pollenbergrammer,

at skovvæksten og skovene vokser gravist til igen.

Så der sker noget ret markant, og det er den her vulkankatastrofe,

som grønlandske iskerneboringer jo faktisk har været med til at vise, at det skete deromkring.

Vi snakker måske om en vulkan i El Salvador, muligvis en på Island, Katla.

Måske en, der er flere. Der er flere navne i spil, og forskerne er ikke helt enige.

Men det, der er sikkert, er, at der er sket noget vulkanudbrud.

Det, der selvfølgelig er sket, når en vulkan springer i luften,

det er jo, at den her askesky, den går langt op i stratosfæren og giver de her fantastiske solnedgange.

Men det, de også gør, og det er bare dem, der kan huske i 2010, hvor flyene ikke kunne flyve,

det gør, at samfundet bliver udfordret på mange måder.

Og især, hvis de dækker solen, så kommer der ikke stråler og varme nok til vores afgrøder,

og så slår høsten fejl og frugtende modensik som der beskreves i de skriftlige kilder.

Så det har været en ganske, ganske markant katastrofe,

og hvordan Vindie har været i det her game, om han er kommet ud af det her på den rigtige side som konge,

eller om han er død, eller om han er udvandret, det ved vi ikke.

Vi ved bare, at der er fundet noget guld i hans landsby, Vindeløv, som vi fandt 1500 år senere.

Hvor er det vildt, at der er et vulkanudbrud?

Så efter det værste år i historien, altså der er jo en grund til, at vi er arkeologer, vi er bekymrede for et vulkanudbrud.

Vi kan se simpelthen, hvor slemt det kan være, hvor voldsomt det kan gå til.

Men altså, vi har jo ikke så mange spor efter Vindie andet end i Vindeløv.

Lidt uden for Vejle har man fundet den her skat.

Så hvis vi nu skal prøve at kigge på de her efterdønninger af den her store katastrofe,

så hvordan har den her klimakatastrofe påvirket menneskene?

Altså, hvordan har landet set ud efter, at de her to-tre år med vinter har rullet over den nordlige halvkugle?

Ja, altså det er jo selvfølgelig det, man kan kalde et godt spørgsmål.

Det er derfor, jeg sidder her.

Ja, og det bedste svar er jo, at det, der kom ud af det her, det var Midgård.

Det var vikingernes verdensbillede og verden.

Og det betyder jo selvfølgelig, at der er kommet en ny magtelite, der har set verden på en anden måde,

hvor nogle nye guder, måske, hvor solen ikke rigtigt har været så spændende at dyrke mere efter den har svigtet,

så kommer der nogle nye guder frem, og det er jo nok så nogle som Odin og Thor og dem, vi senere læser om i senere sager og kilder.

Vi ser dem også faktisk afbilledet som guder allerede på de her guldfund, vi har, måske.

Så de har figureret, men det er muligvis dem, der har magten.

Og det er klart, at menneske jo alt andet lige altid afbilder sine guder i sit eget billede,

modsat hvad religiøse folk siger, så er det jo nok, i hvert fald fra en religionssociologisk synspunkt,

sådan at man afbilder sine guder i sit eget billede.

Så er det også nemmere at kontrollere mennesker, ikke?

Hvis man ligesom laver en gud i sit eget billede, hvis man nu var Vindi, ikke?

Jo, netop. Og det vil sige, at kongen er den, der bestemmer.

Kongen har meget mere magt, end han måske havde i Vindis tid.

Kongen har haft en større gruppe af supporter, der har kunnet knække folk, der ikke lige syntes,

at de skulle den vej, som han syntes, de skulle.

Så vi får et stærkere magtsamfund.

Men hvordan ser befolkningen ud? Er overlevet alle det her?

Nej, altså, der er jo nogen, der mener, at over 50 procent af befolkningen er uddød i den her periode.

Det er virkelig markant.

Det er jo voldsomt mange.

Det gør jo også, at man et eller andet sted er nødt til at starte forfra.

Alle værdier, man havde med fra tidligere, dem må man sætte spørgsmålstegn ved og gentænke.

Vores nuværende pandemi er jo bare en svag skygge af det, men vi er jo også begyndt at være sætte i hjemmearbejde.

Jeg ved ikke hvad i stedet for.

Der er nogle nye værdier og ting, der kommer ud af en krise, selvfølgelig.

I det her tilfælde har det været nogle meget stærkere magtkoncentrationer blandt de småkonger,

som allerede var der før, men som nu har fået noget, der minder om vikingernes magt.

Det er jo også svært at finde de her bosættelser.

Det bliver mindre.

Jo længere nordpå, jo værre blev det i virkeligheden.

Men vi kan også godt se det i Danmark.

Nu har vi jo snakket om Vendi.

Hvor kommer hans navn fra?

Og den her guldskat, kan du ikke fortælle lidt mere om det?

Jo, Vendi er jo et navn, vi har på sin vis udlet af navnet Vendelev.

Altså Vendis lev, fordi de her levnavne er jo et levn.

Det er ligesom en levne noget i dag.

Det er arven, arvegudset fra Vendi.

Så det er jo Vendi, han har fået sit navn med til eftertiden.

Vi har også fået hans guld med til eftertiden.

Så et eller andet sted er han nedgået igennem generationer til os.

Og vi fandt hans efterladenskaber 1.500 år efter.

Men hvad der bliver ham, personligt ved vi ikke.

Men det, der bliver tilbage, det var Vendis lev, altså hans landsby.

Og vi ved fra stednavneforskning, at levnavnene og ingnavnene,

dem der ender på ing, de går tilbage til den her periode.

Altså så er det en 4.-500-tallet.

Ja, og på den måde kan vi se, at både stednavnet og bebyggelsen, vi har fundet derude,

og guldet, passer meget godt med det Vendis lev, der har ligget der.

Så når man kører tur rundt omkring ved Jelling og ser et vejskilt,

hvor der står Vindelev på, så er det faktisk måske en gammel konges sted.

Og man kan jo altid spekulere lidt i, hvordan det har relation til det senere Jelling,

og det kan man bruge meget tid på, men det er nok et andet sted og et andet tidspunkt, vi skal gøre det.

Der har været konger før gården, lad os sige sådan.

Det har der, ja.

Men grunden til, at vi også lige præcis har Vindelev fremme,

det er jo fordi, at der er blevet fundet en helt fantastisk guldskat,

som man jo mener, altså det er den, vi har omtalt, det er den, vi mener, der er blevet lagt ned,

fordi at verdensorden blev vendt på hovedet, katastrofer havede igennem Nordeuropa,

og man proppede alt sit guld i jorden i håbet om, at solen vendte tilbage.

Og det kan vi arkæologer jo rigtig godt lide.

Ja, og der er jo fundet mere end 40 kilo guld for den her periode,

så vi har en rimelig stærk formodning om, at der er en sammenhæng mellem den her frygtelige klimakatastrofe og det her guld.

Som nu ligger blandt andet på Nationalmuseet og Vejlemuseerne.

Ja, og jeg ved ikke om guldet på en sidenvis symboliserer solen.

Det er en sol, der svigtede, og derfor har man opfået det.

Men kan du prøve at forklare, hvad det er for en skat, fordi den er jo fuldstændig unik.

Ja, altså det der også gør, at Vindis må have været en meget, meget vigtig konge,

det var, at vi har faktisk verdens største bracteat.

Kan du forklare, hvad en bracteat er?

Ja, en bracteat, det er sådan, man kan måske kalde det en medalion,

men der er mange fagfolk, der vil være uenige,

men det er altså en stor, flad genstand, der ligner en kæmpe, kæmpe mønt på størrelse med en underkop til en tekop.

Og den største, som vi har, den er 13,8 centimeter.

Og dem har man jo haft sådan nogle små øskener i, så man har kunnet hænge dem om halsen.

Og spørgsmålet er, om det er kvinder eller mænd, der har gået med den,

men det er i hvert fald været vigtige personer.

Så man skal ligesom tænke sig, hvis man i hiphoppens barndom i 80'erne,

man ser sådan en rapper for sig med voldsomt mange guldkæder om halsen og store medalioner,

det er faktisk højeste mode i slutningen af jernalderen.

Det er det.

Og det, der også er spændende på dem, det er jo, at der er nogle meget svært tilgængelige og svært forståelige motiver,

nogle mærkelige runer, nogen som måske antyder, at det er Odin, der er afbilledet på nogle af billederne,

der står den høje på en af dem.

Og det er en kending for Odin.

Det er en kending for Odin, at man sagde i hvert fald ikke hans navn Odin,

men man sagde den ene øjde eller den høje og sådan nogle andre tilnavne.

Så der er et billede af Odin på et af dem?

Ja, det er der i følge af nogle forskere, fordi du har den her fyreste eller person, som sidder på en hest eller rider på en hest.

Og det gjorde Odin jo også. Han redde jo på Sleipnir.

Og så er der faktisk en ravn lige foran ham, der kigger ham direkte ind i øjnene.

Og det kunne jo også godt være en af Odins ravne, som fløj ud og fik informationen ud i verden.

Men det kan vel også være Vindi selv?

Det kunne det. Og det er den anden teori, som måske faktisk egentlig er lidt ligeværdig,

at det kunne også være kongen Vindis, som er afbillet på de her bragtater.

Fordi hvis man jo selvfølgelig var en vigtig konge, så skulle man da huske at få det nævnt over for andre.

Og så har man også ovenikøbet givet dem i alliance som gaver til alliancepartnere.

Så vi har fundet en, der ligner rigtig meget ned på Fyn.

Det kan også være den samme smed, der har lavet den.

Er den, som jeg husker, blev fundet i 1600-tallet?

Ja, det er rigtigt.

Så det her guld ligger jo og glimter i jorden, når man sådan får det frem.

Det er jo fuldstændig for mig uforståeligt, at der ikke er nogen, der har fundet den før nu.

Ja, det er virkelig mærkeligt.

Og jeg skal da også indrømme, at vi har ikke haft vildt meget fokus på det område.

Vi har haft meget, meget fokus på Jelling.

Men det er træs alt 8 km fra Jelling.

Så det var jo kun fordi, at to detektorfolk, Ole Kinderup Schutz og Jørgen Antonsen,

de fandt det med deres detektor, at vi fik fokus på det.

Og så er det jo så fordi, at det er så unikt.

De er så store. Motiverne er så sjældne.

De runeinskriptioner, som endnu ikke har tydet fuldt ud, de er også helt specielle.

Der står muligvis Odin på en af dem. Det skal vi lige have hende og kigge lidt mere på.

Så det ville jo så være første gang.

Det ville være første gang.

Og vi har nogle helt specielle medaljonger, som jo er meget, meget ældre,

som går tilbage til romersk tid, som er sådan lidt nogle mere møntligende,

hvor man kan se sådan nogle kejser med nogen.

Nogle af de romerske kejser, som har siddet nede i Konstantinopel,

hvor Prokopius han sad og skrev om den her,

der finder man faktisk de stærkste guldmyndter i Vindelæv.

Og det er jo ellers kendt, at de der medaljonger, som er større end almindelige romerske myndter,

at de faktisk bliver givet til nogen, som kejserne havde meget nær.

Og spørgsmålet er, hvorfor de er givet til Vindis?

Og hvorfor er det ikke bare én? Hvorfor er det to? Hvorfor er det tre?

Hvorfor er det fire? Der er faktisk fire medaljonger.

Det er helt unikt.

Og det er jo selvfølgelig Vindis forfædre, fordi det er 200 år før,

at den her skat bliver lagt nede.

Men det er et eller andet, der betyder, at vi har haft et dynasti af konger

i det her område, som har været meget, meget vigtigt.

Det er det, jeg synes, at vi umiddelbart kan udlede af det her fund.

Og Vindis var en af dem.

Så 8 km uden for Jelling, så har vi altså med nogle helt andre typer konger at gøre,

og en helt anden tid, som så har lagt alt det her i jorden.

Fordi en klimakatastrofe ramte ned over det.

Nu snakker du om, at I er i gang med at forske i det her.

Ligger der nogle hemmeligheder begravet i det her gulv?

Altså kan man finde ud af mere, når I har kigget?

De skal igennem et scanner og noget andet, ved jeg.

Ja, altså det der, de er jo desværre nogle af dem lidt påvirket af plogen.

De har umiddelbart ligget i jorden et par år, inden det blev fundet.

Så de er lidt beskadet.

Så vi har to tilgange til det.

Den ene er simpelthen på længere sigt at få dem foldet ud rent fysisk.

Men der vil vi gerne prøve at få dem udfoldet rent digitalt.

For nu i dag findes der teknologi, CT-scanninger, som kan 3D-fotografere.

Og i de timer, vi sidder og snakker nu, der bliver det faktisk kørt igennem en scanner.

Og for hver minut, der går, jo mere ved vi.

Det bliver spændende at finde ud af.

Det ligner nu, at jeg sidder og ser på de her billeder, at det er fantastiske guld.

Og det er virkelig store guldsmykker, man har med at gøre her.

Noget af det er kryllet sammen, hvor man lige forestiller sig, at man har kvast det godt sammen.

Men sådan er det jo, når det har ligget 1500 år i jorden, så bliver det lidt medsat.

Det sjove ved at grave guld, det er, at det ligner jo sig selv.

Alt andet, hvis det har ligget 1500 år.

Hvis du og jeg har ligget 1500 år i jorden, så var der ikke meget tilbage.

Men guld skinner som den dag.

Det er jo det, der har fascineret guld i alle tider, til alle steder.

Jeg tror, det eneste, der måske ikke syntes, det var det bedste, det var majerne, som var mere interesseret i jade.

Men et og så har guld altid været et meget værtsat materiale.

Netop måske på grund af deres uforandringlighed.

Man kan jo se, når man kigger på de her pragtteater, at de er inspireret af de her guldmyndter, som de er med kejserne på.

Men så har man dekoreret det med rigtig fine mønstre på.

Og så er der også det, jeg synes, er lidt sjovt med det her mandsbillede.

De har jo nogle helt vilde frisyrer.

Ja, den ene er nærmest sådan en Elvis Presley frisyr.

Jo, kæmpestort pandehår, der bare svinger sig op.

Og så har han jo virkelig også en lang... har han ikke en flætning? Eller husker jeg forkert?

Jo, han har en flætning, og det havde de romerske kejser jo i hvert fald ikke.

Så man har på en eller anden måde spejlet sig i de romerske kejserportrætter, og så alligevel forsøgt at markere, at vi var i hvert fald også forskellige fra romerne.

Og man ved, at Mervingerne, de dyrkede det lange hår, det var sådan en germansk ting.

Og Mervingerne, det er dem, der ligesom grundlagde Frankerredet og sådan er, hvad kan man sige, nogle af de... hvis man lige strammer det lidt, nogle af de første franske konger i virkeligheden, ikke?

Jo, netop. Og dem var man jo også lidt fascineret af heroppe.

De var jo lidt længere foran, og havde jo også masser af flotte guldmyndter længe før vi havde det, fordi de var tættere på romerne.

Så der er mange... så til dit spørgsmål om, kan vi få meget mere nyt ud af det, så svarer jeg ja.

Der er masser af motiv, og vi kan ikke helt forstå. Der er også sådan nogle tvillingekonger, som går igen på flere af dem.

Vi ved ikke helt, hvad det er. Er det tvillingekonger? Havde man flere konger på samme tid?

Havde man en krigskonge og en mere symbolskonge, som goderne fx havde i 3-400-tallet?

Eller er det tilbage til myterne om hengistg og hårsa, nogle af de første angelsaksiske konger, som ifølge myterne kommer til England?

Og måske en af dem ligger i en gravhøje kendt?

Ja, det er jo det.

Jamen, det er enormt spændende, det der ligger her, og som jo blev gravet ned.

Vi ved jo ikke, om det lige er omkring 536, men der er så meget guld i jorden på det her tidspunkt, så er noget der tyder på det.

Og altså, hvis man kigger på den her tid i verdenshistorien, så siger middelalderhistorikeren Michael McCormick fra Harvard University,

at det faktisk er 536, er historisk set det værste år at være i live i. Og det er derfor, at man ofrer.

Og man har ligesom de her to-tre sommer uden sol, men fortsætter det?

Der er nogen, der mener faktisk, at der er dårlig værre op til 80 år efter, at det her skete.

Og hvis man kigger i klimakurerne på det her tidspunkt, og det bliver der også forsket mere i nu, så er der noget der tyder på, at det var en relativt langvarig periode.

Så bliver det jo bedre hen ad vejen, og varmen kommer tilbage, og det bliver jo sådan set nærmest varmere, indtil det bliver køligere igen oppe i middelalderen,

et godt stykke op i det, man kalder den lille istid. Så der kommer en varmeperiod igen, hvor det er også der, at vikingetiden slår rigtigt igennem,

måske af samme grund, der bliver muligt at sejle til Grønland osv. Så der sker en masse ting, blandt andet bedre klima.

Men lige før det, det at fisker eftermads, det er jo der kommer 5 år efter, at 536 er verdens værste år, så sker der jo noget,

for der udbryder ikke den sorte død, som man kender fra 1347, men det man kalder den justinianske pest.

Det er rigtigt, ja. Den kan man sige, var ligesom nu, at man troede, at shit happens, men så kom der noget mere.

Og det var så den her pest, som jo er beskrevet netop i justinianskejser-tid, og der har altid været en diskussion og en spekulation om,

har den hele taget været heroppe, og jeg må jo bare sige, at efter at have levet i corona-perioden nu, så ved jeg, at pandemier de spreder sig vildt og inderligt.

Og selvom man ikke levede i en tid, hvor flyene fløj, så er der ingen tvivl om, at det er noget længere op nord på,

og vi har faktisk et DNA fundet i en grav i England, som antyder, at den i hvert fald nåede til England, og så er den lormer,

ikke også nåede op til Nordeuropa. Og det har været oven i den her katastrofe, hvor masser af folk har sultet,

så det har været det helt forkerte, det man kalder, the perfect storm.

Og det, som der blev ramt, den justinianske pest, det er jo blevet beskrevet så godt, at man har også fundet DNA-sporet af det,

så det er byllepesten. Og hvis man slår op på Statens Serums Instituts hjemmeside og kigger under byllepest,

så står der, at den tager 60% af befolkningen. 60%. Det er jo alligevel voldsomt, at først så siger du, at 50-55% af befolkningen ryger på grund af sult.

Og måske har pesten i virkeligheden også hjulpet til det, ikke?

Det er nok. Det er noget af en højst sandsynlig. Jeg tror, der kan forskes rigtig meget i det her.

Det, vi arbejder rigtig meget på, det er selvfølgelig kronologisk at finde ud af, hvordan gulet bliver det lagt ned deromkring.

Og et fund i vores fund, nemlig en mundblik, tyder på, at det faktisk er i de årtier, at det lægges ned,

for det har sådan en speciel dyrestil, som gør, at det er højst sandsynlig lagt ned i de her år heromkring.

536-540 stykker.

Hvis vi sammenligner den her historie med situationen i dag, så kan man jo se, at der er rigtig mange mennesker,

specielt unge mennesker, som synes, det er håbløst.

Hvis man kigger i medierne, så er der også nogle enkelte overskrifter, der nævner klimaangsten,

og er simpelthen bange for, at klimaet virkelig viser tænder.

Og med 536 i mænde, så kan man sige, at det var det værste år.

Det er vulkanudbruddet, det kommer voldsomt, det kommer pludseligt.

Solen forsvinder, folk går i panik, Vindy han smider halvanden kilo guld i jorden.

Pragtfulde stykker, i håbet om, at solen kommer tilbage.

Er den her klimaangst noget, du selv mærker i din hverdag?

Er du bange for, at klimaet det tipper?

Jeg synes, vi laver en lidt for spændende tid, på mange måder også klimamæssigt.

Jeg håber virkelig, at politikerne får styr på det.

Det, som jeg også mener, det er, at vi af historien,

ved at kigge tilbage på tidligere klimakatastrofer,

i hvert fald kan lære, hvad vi ikke skal gøre.

Vi skal i hvert fald ikke gøre, som de gjorde i 536, smide guld det forkerte sted hen.

Vi skal virkelig investere pengene de rigtige steder for at få et godt klima.

Jeg tror også, at vi med den viden, kan komme på en rigtig måde ud af det her.

Men det kræver organisering, ledelse og fornuftige investeringer.

Så det du siger, der er alligevel et håb for enden af det her?

Jo, altså mennesker har været lige ved at uddø.

Jeg ved ikke, hvor mange gange gennem verdenshistorien, og heldigvis indtil videre,

at det ikke lykkes.

Men selvfølgelig, så er jeg, hvad kan man sige, forsigtig optimist.

Ja, jeg har det på samme måde.

Klimaændringer skræmmer mig ikke på den måde,

at det har været vilkår for mennesket altid at leve i en klimatid.

Det jeg ikke er så glad for, det er,

altså jeg har jo sådan en grundlæggende angst for, at istiden vender tilbage.

Jeg har set The Day After Tomorrow, den der film fra 2012,

hvor alt fryser til på tre måneder, den har jeg set for mange gange.

Hvordan er radiatorsystemet, der varmer, så den hele Nordeuropa skal navin op,

ved hjælp af golfstrømmen, lige pludselig bliver slukket,

fordi der smelter for meget is af den nordlige iskappe.

Så det er jo det, jeg bøvler med, og tænker, at hvis vi varmer op for hurtigt,

så kan de slukke for varmen ude i havet, og så er vi på den.

Ja, altså man skal jo bare tænke på, hvordan energipriserne er afsted her,

og så skal man jo gange det med rigtig meget,

hvis golfstrømmen holder op med at sende varme bølger herop.

Så jo, der er nok at bekymre sig om, der er også en stor vulkan over i Yellowstone,

som vil springe det halve af USA i luften, hvis den går af,

og der er de sidste meldinger, at den er begyndt at røre lidt på sig.

Så det kan både blive meget, meget koldere og meget varmere,

og et eller andet sted er jeg, som sagt, forsigtig optimist,

at det ikke lige lander i vores århundrede.

Ej, du må simpelthen ikke nævne Yellowstone.

Jeg synes, den er så uhyggelig. Det er jo sådan en mega supervulkan, der går af,

og så snakker vi ikke om, at havet stiger et par meter eller sådan noget,

så er det jo bare vores civilisation, der bliver totalt blast ud,

og så er det bare med at kunne huske alle sine stenælderskæls,

fordi vi ryger tilbage dertil.

Ja, altså det er det, der er nok.

Men i det perspektiv, hvornår vil du så helst leve?

Vil det være i verdens værste år ifølge den her Howard-professor 536,

eller 2022, som vi er endnu i nu?

Ja, det er jo et godt spørgsmål, kan man sige.

Forløbig vil jeg nok helst leve i nutiden,

men der er selvfølgelig et tegn i sol og måne,

at det kan kunne køre helt af sporet, så ja, det ved jeg sørme ikke.

Men vi lever i spændende tider, det er det i hvert fald, det jeg kan sige.

Jeg synes, i det her perspektiv er det vigtigt,

at for mig, der står 536 som sådan et skældsættende år,

hvor man kan ved hjælp af arkeologien og de fund, man finder,

og har en idé om de reaktionsmønstre, der er,

virkelig se et samfund, der bryder sammen under krisen.

Hvor der ikke kommer nogle restriktioner, hvis man tænker på pandemien.

Vi har vel gennem en masse restriktioner, det er jo for at forhindre katastrofen.

Men man kan jo se i et fortidigt samfund,

hvordan det totalt brænder sammen det hele.

Fordi i stedet for at sætte sin led til sin innovationskraft

og opfinderkraft, som mennesket er rigtig god til,

så sætter man sin led til guderne i stedet for.

Og så går det jo fuldstændig galt.

Ja, det er rigtigt.

Det er et perfekt eksempel på totalt forkert krisestyring.

Og derfor kan vi lære rigtig meget af det,

og derfor er det også rigtig vigtigt at studere det meget mere,

end vi har gjort indtil nu.

Så det, du siger, at den største guldskat,

I har fundet i dit ansvarsområde omkring Vejle,

det var simpelthen et udtryk for forkert krisestyring i en klimakatastrofe.

Det kan man sige, ja.

Det var virkelig at smide penge ned i forkerte sted hen for klimaet at ændre.

Så der vil jeg opfordre politikerne til at tænke lidt anderledes i fremtiden.

Med de ord, Mads. Tusind tak, fordi du kom forbi studiet i dag.

Selv tak.

Mit navn er Jeanette Varberg, og du har lyttet til Varbergs Danmarks Historie.

Produceret af Jule og Brunse for vores tid og 24-syv.

Til rettelægger og producer af Luna Lam.

I redaktionen er også Nicolaj Sørensen.

En særlig tak til arkeolog og forskningsleder Mads Rang.

Find podcasten på 24-syv.

Og se også vores andre videoer.

Find podcasten på vores tid.

Eller der, hvor du, kære lytter, normalt finder dine podcasts.