Episodio 1 - Part 1

Du lytter til Hvordan går det? med Jens Hjort Larsen.

En Heartbeat podcast.

Jeg hedder Jens, jeg er 31 år, og jeg sidder på Amager i København i Heartbeat podcaststudie,

hvor vi skal til at optage det allerførste afsnit af vores nye podcast, Hvordan går det?

Man kan sige, at jeg er endt her lidt af omveje. Jeg havde lagt helt andre planer.

Jeg fik flotte karakterer i gymnasiet og på universitetet,

og bagefter landede jeg drømmedjobbet hos konsulenthuset McKinsey.

Jeg er sund og rask, har dejlige venner, og jeg har aldrig haft økonomiske problemer.

Og udefra ville de fleste nok tænke, at jeg om nogen dag måtte være tilfreds.

Jeg måske ville endda gå så langt og sige, at jeg var en succes.

Selvfølgelig har jeg også prøvet, at livet var hårdt,

men alt i alt må man jo nok konkludere, at der er rigtig mange mennesker ude i verden,

der vil ønske, at de voksede med mine problemer.

Men på trods af alle mine privilegier, har jeg i rigtig mange år alligevel følt,

at der manglede noget. At det ikke var godt nok.

At jeg selv, eller endda livet, var utilstrækkeligt.

Jeg læste de første sælgerhjulpsbøger på mit teenageværelse,

og jeg har brugt de sidste 15 år på at prøve alle mulige og umulige veje,

til at finde den ro, tilfredshed og måske endda lykke, som jeg tror er derude,

eller måske snarere faktisk er derinde et sted.

Jo flere jeg har talt med, desto tydeligere er det for mig,

at det naturligvis ikke kun er mig, der går og har det sådan.

Og jeg bruger mere og mere tid på at undersøge, hvordan det kan være,

at selvom vi aldrig har været friere og rigere og mere forbundne,

er flere og flere plader angst, stress, depression og ensomhed.

Og selv for alle os, der ikke har noget som kapitalisme i en diagnose,

er der den her følelse af, at vi godt kunne have det lidt bedre.

Da jeg havde første møde med min producer Andreas,

fortalte jeg, at jeg gerne ville lave en podcast,

om hvordan det kan være, at vi aldrig har været friere, rigere og mere forbundne,

men at flere og flere ikke har det særlig godt.

Jeg havde en lang liste med eksperter og filosofer, jeg gerne ville tale med,

og da jeg var færdig med at liste dem op, der sagde Andreas,

det lyder vildt spændende, Jens, men skal vi ikke lige finde ud af, om det er rigtigt?

Skal vi ikke invitere en ind, der kan fortælle, hvordan danskerne egentlig har det?

Jeg var en lille smule tilbageholdende, for når man begynder at tale om det på den måde,

kan det hurtigt blive meget klinisk og handle om diagnoser og statistikker.

Jeg ville netop gerne lave en podcast, der ikke kun handlede om tunge psykiske udfordringer,

men som ramte bredere, og også den store gruppe af danskere,

der ikke nødvendigvis har en diagnose.

Og endelig har jeg også længe været lidt træt af den her diskussion om mentalt sundhed på et samfundsniveau,

diskussionen om, om vi er verdens lykkeligste folk.

For selvom det kan være en interessant diskussion på makroniveau,

så er der efter min mening aldrig nogen, der har fået det bedre af at lytte til den.

Og jeg ville gerne have, at nytterene af den her podcast kunne få nogle konkrete råd med på vejen.

Omvendt nytter det selvfølgelig ikke noget at bare lave en masse afsnit om ting,

der mest af alt handler om mine egne neuroser.

Vi blev nødt til at finde ud af, om det er en lille smule mere almengyldigt,

og derfor blev vi enige om at lave en episode 0, som vi kalder diagnosen.

Til det har vi inviteret Vibeke Korshede.

Vibeke er oprindeligt uddannet jordmor, har en Ph.D. fra det tidligere farmaceutiske fakultet på Københavns Universitet,

men har de sidste mange år specialiseret sig i at forske i mentalsundhed.

Hun har stået i spidsen for det nationale interaktiv ABC for mentalsundhed,

der samler en masse nationale aktører, kommuner og organisationer

med det formål at fremme befolkningens mentalsundhed.

Og senest er hun blevet udnævnt som leder på Institut for Psykologi på Københavns Universitet.

Velkommen til, Vibeke.

Tusind tak.

Vibeke, hvis nu vi starter med præmissen for hele den her podcast,

nemlig at vi aldrig har været friere, rigere og mere forbundne,

men at vi på mange måder aldrig har haft det dårligere.

Er det rigtigt?

Ja, altså jeg vil måske stille et spørgsmålstegn ved det her, at vi aldrig har været mere forbundne,

men det kan vi vende tilbage til.

Men det er rigtigt, at de seneste 10-15 år i hvert fald har vi set en negativ udvikling i danskernes mentalsundhed og trivsel.

Altså vi har kunne se en markant stigning i stress, angst, depressivt symptomer.

Vi ser flere og flere unge, der oplever, at de er ensomme.

Vi ser et fald i livskvalitet.

Og det mønster gør sig faktisk gældende, uanset om vi kigger på vores befolkningsundersøgelser,

altså hvor det er spørgeskimadata,

eller hvis vi kigger i mere registerbaseret data,

altså folk, der får en diagnose.