Kærlighedens Vendepunkt: Kapitel 20

Kapitel 20

Find hende

Jørgen kørte stærkt. Den tætte trafik tog af, så snart han kom væk fra København. Det var torsdag aften. Han kørte 140 km i timen. Der var sikkert ikke politi ude nu. Han tændte for radioen. Han ville ikke tænke. Han måtte klare tingene, når han kom hjem.

Hvor var Elisabeth? Tanken var der hele tiden. Kunne hun besøge nogen? Han kunne ikke komme i tanke om andre end Jess. Elisabeth kendte ikke nogen på egnen. Hun havde været meget glad for Jess, det havde hun selv fortalt. Var hun taget helt til Slagelse for at være sammen med ham, nu hvor Jørgen ikke var hjemme? Han bandede højt.

"Hold nu op med det der," sagde han rasende til sig selv. "Selvfølgelig er det ikke sådan. Elisabeth ville aldrig ..."

Eller ville hun? Hvordan kunne han være sikker på det? Hvem kunne man stole på? Han havde kun kendt Elisabeth i nogle få måneder.

Farten var oppe på 150, og han løftede foden lidt fra speederen. Nu måtte han slappe af. Det hjalp ikke at sidde her og male fanden på væggen. Der var sikkert slet ikke noget i vejen. Når han kom hjem, ville alt ordne sig.

To timer senere bremsede Jørgen op foran trappen på Harrestrup. Jesper stod i døren. Herta var ikke at se, og lyset var slukket i hendes værelse. Sov hun virkelig, når Elisabeth var væk?

"Er hun kommet hjem?" Jørgen tog trappen i tre lange spring. Jesper rystede på hovedet.

Jørgen smed sin mappe på gulvet. Han løb op ad trappen til morens værelse og tog i døren. Den var låset. Hvad var nu det? Hun plejede da aldrig ...

En kold angst slog en knude i maven, og Jørgen hamrede på døren med knyttede hænder.

"Mor! Mor, luk op, det er mig!" Herta svarede ikke. Men en tydelig snorken forkyndte, at hun sov tungt inde bag døren. Jørgen opgav og styrtede ned ad trappen igen.

"Jesper, ved du, hvor de var henne i eftermiddag?" "Ude og plukke bær. Herta har ordnet bær hele aftenen," sagde Jesper. "Jeg spurgte hende, hvor Elisabeth var, men hun blev bare gal. Jeg så, hun tog piller, før hun gik i seng."

"Piller?" Jørgen så undrende på Jesper. "Hvad for piller?"

"Dem, der står på hylden i badeværelset. Sovepillerne." Jesper havde tjek på husets lager af medicin.

Jørgen løb over gården til værkstedet efter noget værktøj. Han måtte prøve at dirke døren op. Han anede ikke, at moren tog sovepiller.

Det lykkedes ham at få døren op. Moren lå på ryggen og snorkede højt. Han ruskede i hende, råbte og bandede, men hun var umulig at få liv i. Han lod hende være og gik ned igen. Jesper fulgte tæt efter som en hund.

"Vi må vente og se," sagde han. "Elisabeth er nok taget på besøg hos nogen. Hun kommer sikkert hjem i morgen. Gå du bare i seng."

Jesper lignede en tordensky. Men han sagde ikke noget.

Jørgen kastede sig fra side til side i sengen. Han kunne ikke sove. Han havde ringet mindst 20 gange på Elisabeths mobil uden at komme igennem. Hvad var det, der skete i hans hus? Hvorfor havde han været så blind? Han havde troet, at Elisabeth og hans mor ville finde ud af det sammen. I sin blinde tillid til, at hans mor var klog og kunne ordne alt, havde han ofret Elisabeth. Det var jo ikke blevet bedre, og Elisabeth havde ikke været glad. Hun var blevet mere og mere anspændt, og hun havde også tabt sig. Han troede, det var barnet. Du gode gud, hvor havde han været en godtroende idiot. Hans mor skulle ud af huset. Der var ikke nogen anden udvej. Man kunne ikke have to kvinder i samme hus. Ikke når de elskede den samme mand. Hvis han bare straks havde forlangt, at moren flyttede, var alt det her ikke sket.

Jørgen stod op igen. Han vækkede Jesper. "Det går ikke. Du har ret. Der er noget galt. Hvor kan de have plukket de tyttebær?"

"Jeg hørte Herta nævne Kongenshus Hede," sagde Jesper

"Lad os komme af sted," råbte Jørgen. De styrtede ud af huset og ned i jeepen.

Der var stille i bilen, som humpede hen ad en ujævn skovvej. Endelig sagde Jesper med lav, alvorlig stemme: "Hun hader Elisabeth. Hvis øjne kunne dræbe, så var Elisabeth allerede ..."

Jørgen svarede ikke. Kunne det virkelig tænkes, at moren havde planlagt det hele? Pludselig huskede han, at hun som ung havde vist rundt i de gamle kalkgruber i Daugbjerg. Hvis man ville af med nogen, så var de et perfekt sted. En stor, underjordisk labyrint.

"Gangene er mange kilometer lange, og ingen kender dem til bunds. Ikke engang jeg," havde hun engang fortalt.

"Vi skal ikke til Kongenshus," sagde Jørgen. "Nu ved jeg, hvor Elisabeth er."