Kærlighedens Vendepunkt: Kapitel 19

Kapitel 19

Hvor er Elisabeth?

Hun sad helt stille i mørket. Den lille lygte lyste meget svagt. Hun havde ikke tænkt på at spare på lyset. Men nu slukkede hun den. Viserne på hendes ur lyste grønt i alt det sorte. Hun trykkede på sin mobiltelefon, men der var stadig ikke signal hernede underjorden. Hvorfor var Herta ikke kommet tilbage?

Nu hvor der var gået en time måtte hun for længe siden have opdaget, at Elisabeth ikke var med.

Hvis det ikke havde været så koldt, ville hun have lagt sig ned for at sove lidt, mens hun ventede. Graviditeten gjorde hende træt, og hun sov mere end hun plejede.

Lægen sagde, at det var helt normalt. Hun trak jakken tættere om sig, lukkede øjnene og prøvede at hvile. Det hjalp ikke at hidse sig op. Hun skulle bare vente. Hun var blevet på den rigtige gang. Hun var ikke gået vild. Herta kunne let finde hende. Alligevel var hun bange, og hun frøs.

Frygten havde været med hele tiden. Skrækken kom sammen med kulden, som fik hende til at ryste. Hun syntes, at hendes forstand stod stille, og at tankerne gik i ring.

Der var gået mange timer. Uret viste 22, og der var ingen tegn på, at nogen var på vej for at befri hende. Hun turde ikke tænke på, hvorfor Herta ikke var kommet. Var der sket noget med hende, eller ... Tanken om, at hun skulle sidde her i de kolde, klamme gange hele natten, gjorde hende fortvivlet. Hun var meget tørstig. Den lille pakke tyggegummi, hun havde med, gjorde det kun værre.

Hun var også sulten. Hvis der ikke snart skete noget, ville hun gå i panik. Hvorfor kom Herta ikke? Ville hun have, at Elisabeth skulle dø? Det var bare for vanvittigt. Det kunne ikke være sandt.

Hun talte højt med sig selv. Hun prøvede at synge en salme. Hun bad til Gud. Hun holdt de foldede hænder foran brystet og mumlede:

"Hjælp mig, hjælp mig, kære Gud, hjælp mig og mit lille barn. Det må ikke være sandt. Jeg kan ikke holde det ud. Jeg må ud herfra nu! Jeg kan ikke få luft!"

Det sidste skreg hun, så højt hun kunne, men skriget gav ikke genlyd, det smeltede ned og døde et sted dybt nede i jorden. Hvor langt nede var hun? Hun anede det ikke. Hun var levende begravet. Hvis ikke Herta kom og hentede hende, ville hun dø af tørst og kulde. Hendes barn ville også dø, længe før det fik en chance for leve. Det måtte ikke ske. Hun ville ikke lade panikken gribe sig. Det gjaldt barnet. Hvordan kunne Herta gøre det imod sit eget barnebarn? Imod Jørgens søn?

Hun rejste sig op. Det hjalp ikke at blive siddende her. Hun blev nødt til at vælge en af de to gange og prøve at finde vej selv. De havde været på vej ud, så en af de to gange var altså den rigtige. Hun kunne prøve en ad gangen.

Det hjalp at fortage sig noget. Hun tændte lygten igen og begyndte at famle sig frem. Hun valgte gangen til venstre. Først gik det godt, men så begyndte gulvet at skråne stærkt nedad, og hun var pludselig sikker på, at det var den gale vej, hun havde valgt.

Hun vendte om og gik tilbage, men nu kunne hun ikke finde det sted, hvor gangen delte sig. Hun gik ind i væggen, faldt og kravlede et stykke på knæene, før hun kom op igen. Hun lod sine hænder glide op og ned ad de kolde vægge. Hvor var den åbning? Hun trak vejret i korte stød. Hun skulle finde det rigtige sted. Først lang tid senere forstod hun, at det var umuligt at finde tilbage. Hun var faret vild i dybet. Lygten gik ud.

Hun skreg i vildt raseri, indtil stemmen slog klik og svigtede. Så satte hun sig hulkende ned på gulvet. Det hjalp ikke. Hun var fanget. Der ville ikke komme hjælp. Her var ikke noget lys. Hun ville ikke blive reddet. Hun ville dø her i sit kolde, mørke fængsel. Levende begravet i den labyrint, som Herta havde ført hende ind i.

Hun var rasende på sig selv over, at hun var gået med. Hun græd bittert over, at hun havde været så dum at gå rundt og lede efter udgangen. Hun krøb sammen på det kolde gulv, rystende af kulde og rædsel. Hun kunne ikke engang skrige mere. Stemmen var helt væk. Halsen føltes som en byld. Hendes mave trak sig sammen i krampe. Hun bankede fortvivlet panden ind i den væg, hun sad foran. Så faldt hun frem på hænder og knæ og skreg og skreg, uden at der kom nogen lyd.

En skarp, ukendt smerte i ryggen fik hende til at stivne. Hvad var det? Havde hun nu fået veer? Ville hun komme til at abortere her i den sorte grav? Hun blev iskold af skræk.

"Tag dig sammen, Elisabeth. Tænk på dit ufødte barn." En ukendt stemme talte til hende ud af mørket. Hun lyttede forbavset.

"Læg dig ned og slap af," blev stemmen ved. Hun adlød, for det føltes rigtigt. Nu trak hun vejret dybt og langsomt, som hun havde lært det, da hun gik til yoga. Lidt senere gled hun ind i et øde rum. Der hvor tanker bliver til drømme, og fantasien flyver, hvor den selv vil