Kærlighedens Vendepunkt: Kapitel 17 The Turning Point of Love: Chapter 17

Kapitel 17

Nyt liv

Der var gået over tre måneder. Over three months had passed. Hun var ikke vendt tilbage til skolen. She had not returned to school. Hun havde besluttet sig. She had made up her mind. Она приняла решение. Oven i købet havde lykken smilet til dem, og hun ventede barn. On top of that, luck had smiled on them and she was expecting a child. Вдобавок ко всему, удача улыбнулась им, и она ждала ребенка. Det måtte være sket den første nat, hun var på Harrestrup, for hun var allerede tre måneder henne. It must have happened the first night she was at Harrestrup, because she was already three months pregnant.

Hun havde sagt sin stilling op og tømt lejligheden i Slagelse. She had resigned from her position and emptied the flat in Slagelse. Она уволилась с работы и освободила свою квартиру в Слагельсе.

Tilfreds kørte hun tilbage til gården i den brugte Toyota, Jørgen havde købt til hende. Satisfied, she drove back to the farm in the used Toyota that Jørgen had bought for her. Hendes møbler og flyttekasser stod nu i et udhus. Her furniture and moving boxes were now in an outbuilding. Jørgen ville vente med at lave om på stuehusets indretning, til hans mor var flyttet ud. Jørgen wanted to wait to redecorate the farmhouse until his mother had moved out. Йорген хотел дождаться, пока его мама переедет, прежде чем менять планировку дома. Til den tid skulle alt sættes i stand, og Elisabeth kunne selv bestemme, hvordan hun ville have det, lovede han. By that time, everything had to be put in place, and Elisabeth could decide for herself how she wanted it, he promised. К тому времени, пообещал он, все будет организовано, и Элизабет сможет сама решить, как она хочет.

Herta var kold, men høflig. Herta was cold but polite. Hun gjorde sig umage for at vise, at det var Elisabeth, der skulle være frue på gården. She took pains to show that it was Elisabeth who was supposed to be the lady on the farm. Вона з усіх сил намагалася показати, що саме Елізабет буде господинею на фермі. Indvendig kogte hun af had. Inside, she boiled with hatred. Внутри нее кипела ненависть. Всередині вона кипіла від ненависті. Den lede tøs. That sad bitch. Погана дівчинка.

Komme her og mase sig ind på en fin, gammel gård. Come here and hustle your way into a fine, old farm. Приезжайте сюда и втиснитесь в милый старый фермерский дом. Приїжджайте сюди і втиснутися в милий старий фермерський будиночок.

Flytte ind og få alting forærende, bare fordi hun lagde sig på ryggen for Jørgen. Move in and get everything for free, just because she laid on her back for Jørgen. Переехать и получить все, что ей полагается, только потому, что она легла на спину ради Йоргена. Переїхати і отримати все, що їй потрібно, тільки тому, що вона лежала на спині для Йоргена. Han kunne jo få, hvem han ville have med den dejlige gård. He could have whoever he wanted with the lovely farm.

Herta passede sit arbejde i huset og i haven. Herta looked after her work in the house and in the garden. Херта делала работу по дому и в саду. Det var en del af aftalen. It was part of the deal. Hun havde fortalt Jørgen, hvad Jess havde sagt om Elisabeth, men han ville ikke høre på hende. She had told Jørgen what Jess had said about Elisabeth, but he would not listen to her. Она рассказала Йоргену, что Джесс говорила об Элизабет, но он не стал ее слушать. Han blev bare endnu mere vred. He just got even angrier. Он только еще больше разозлился.

Hendes eneste glæde var, at Elisabeth ikke bestemte i køkkenet. Her only joy was that Elisabeth did not decide in the kitchen. Ее радовало только то, что Элизабет не была главной на кухне. Det måtte hun vente med, til Herta var ude af huset. She had to wait until Herta was out of the house. Она должна была дождаться, пока Херта выйдет из дома. Det havde Jørgen lovet. Jørgen had promised that. Йорген обещал это сделать. Køkkenet var Hertas område. The kitchen was Herta's domain. Hun tænkte med gru på den dag, hvor hun skulle væk fra Harrestrup. She thought with horror of the day when she had to leave Harrestrup. Она с ужасом думала о том дне, когда ей придется покинуть Харреструп. Hun ville hellere dø. She would rather die. Вона краще помре. Men Jørgen var ubøjelig. But Jørgen was adamant. Hun skulle flytte. She had to move. Der var ingen anden udvej, sagde han. There was no other way out, he said.

Men Herta ville ikke give op. But Herta would not give up. Но Херта не сдавалась. Hun kunne ikke. She could not. I den sidste tid havde hun lagt en plan. For the last time she had made a plan.

"Nu hvor du venter Jørgens barn, må vi se at blive rigtig gode venner," sagde Herta en dag. "Now that you are expecting Jørgen's child, we must see that we become really good friends," Herta said one day. "Теперь, когда ты ждешь ребенка от Йоргена, мы должны стать очень хорошими друзьями", - сказала однажды Херта. De to kvinder sad og skrællede æbler. The two women sat peeling apples. Hun havde selv bedt Elisabeth om at hjælpe. She herself had asked Elisabeth to help. Der var mange æbler, og de skulle bruges. There were many apples and they had to be used.

"Jørgen holder så meget af tyttebær," fortsatte hun. "Jørgen likes lingonberries so much," she continued. "Йорген очень любит клюкву, - продолжила она. "Hvis du vil køre, Elisabeth, så kunne vi sammen tage ud og plukke bær til syltetøj. "If you want to drive, Elisabeth, we could go out together and pick berries for jam. Jeg kender et par steder, hvor vi kan finde masser af tyttebær." I know a few places where we can find plenty of lingonberries."

Herta havde ændret sig, tænkte Elisabeth. Herta had changed, Elisabeth thought. Måske havde hun langt om længe indset, at der ikke var noget at stille op. Perhaps she had finally realized that there was nothing to stand for. Возможно, она наконец поняла, что ничего не может сделать. Måske var det udsigten til et barnebarn, der gjorde det. Maybe it was the prospect of a grandchild that did it. Возможно, это было связано с перспективой рождения внука. Den slags så man tit, tænkte Elisabeth glad. This kind of thing was often seen, Elisabeth thought happily. Вы часто видели такие вещи, - радостно подумала Элизабет.

Jesper kom ind for at få kaffe. Jesper came in to get coffee. Jørgen var i København til nogle møder og ville først komme hjem næste dag. Jørgen was in Copenhagen for some meetings and didn't want to come home until the next day. "Skal vi så tage ud og plukke tyttebær i eftermiddag?" "So shall we go out and pick lingonberries this afternoon?" spurgte Herta. "Der er lidt langt til Kongenhus Hede, men det er det bedste tyttebær-sted, der findes. "It's a bit far to Kongenhus Hede, but it's the best cranberry place there is. "До Конгенхус-Хеде далековато, но это лучшее клюквенное место. Jeg er vokset op i Daugbjerg, så jeg kender alle de gode steder." I grew up in Daugbjerg, so I know all the good places."

Elisabeth tænkte, at hun jo alligevel skulle være alene med Jørgens mor den dag. Elisabeth thought that she would have to be alone with Jørgen's mother that day after all. Элизабет решила, что в тот день она все равно останется наедине с мамой Йоргена. Så hvorfor ikke bruge tiden på en udflugt? So why not spend the time on an excursion?

"Det vil jeg gerne," sagde hun. "Jeg tager lige noget praktisk tøj på, så kan vi godt køre." "I'll just put on some practical clothes, then we can drive."

"Jeg har pakket en kurv med lidt at spise og drikke," sagde Herta muntert. "Vand, et par boller og en kande kaffe. “Water, a couple of buns and a pot of coffee. Vi kan blive ude hele resten af dagen, hvis vi har lyst." We can stay out all day if we want."

Jesper rejste sig og gik ud. Jesper got up and went out. Han ville vædde på, at Elisabeth ikke havde lyst til at tage på udflugt med den møg-kælling. He wanted to bet that Elisabeth didn't want to go on an excursion with that dung bitch. Det var godt, hun snart skulle flytte. It was a good thing she was moving soon. Her ville blive super fedt, når heksen forsvandt. This would be super cool when the witch disappeared.

§§§

Solen bagte ned over lyngen. The sun was baking down over the heather. Над вересом сонце припікало. Af og til kom et par får og stod og gloede på dem. Now and then a couple of sheep would come and stand and glare at them. Время от времени к ним подходила пара овец, стояла и смотрела на них. Час від часу приходила пара овець, стояла й дивилася на них. Herta var hurtig til at plukke. Herta was quick to pick. De små, røde bær trillede for det meste fra Elisabeth, og hun fik hals-brand af at bukke sig hele tiden. The small, red berries mostly rolled from Elisabeth, and she got a sore throat from bending over all the time. Маленькие красные ягоды в основном скатывались с Элизабет, и у нее болело горло от того, что она все время наклонялась. Endelig havde de da fået fyldt de to kurve, som Herta havde taget med, og Elisabeth rettede sin ømme ryg. Finally they had filled the two baskets that Herta had brought with her, and Elisabeth straightened her sore back. Klokken var blevet halv seks, og det var på tide at komme hjem. It was half past six and it was time to get home. Herta viste vej. Herta showed the way. Da de kom forbi et vejskilt til Daugbjerg, bad hun Elisabeth køre den vej. When they passed a road sign for Daugbjerg, she asked Elisabeth to drive that way. Когда они проехали указатель на Даугбьерг, она попросила Элизабет пойти в ту сторону.

"Det er kun en lille omvej, og der er noget jeg gerne vil vise dig," sagde Herta. "It's just a little detour and there's something I want to show you," Herta said.

Elisabeth ville hellere hjem, men hun lod Herta få sin vilje. Elisabeth would rather go home, but she let Herta have her way. Det kunne jo være lige meget, hvornår de kom tilbage. It didn't matter when they came back. Не имело значения, когда они вернутся. Jørgen havde sendt en sms om, at han var optaget af møder lige til klokken 21. Jørgen had sent a text that he was busy with meetings right up until 9 p.m. Derefter ville han ringe til hende. After that he would call her.

De kørte længere og længere væk fra hovedvejen. They drove further and further away from the main road.

"Hvor er det, vi skal hen?" "Where are we going?" Elisabeth var godt træt. Elisabeth was very tired. "Bare et øjeblik endnu," sagde Herta ivrigt. "Just one more moment," said Herta eagerly. "Jeg vil vise dig noget, du aldrig har set før." "I want to show you something you've never seen before." Hendes øjne skinnede af ophidselse. Her eyes shone with excitement. "Vi er der lige straks." "We'll be right there." "Мы сейчас придем". — Ми зараз приїдемо.

Vejen gik ikke længere, og Elisabeth standsede bilen. The road didn't go any further, and Elisabeth stopped the car.

Et gammelt skævt skilt fortalte, at her lå de gamle kalkgruber. An old crooked sign said that the old lime pits were located here. Herta kravlede ud af bilen. Herta climbed out of the car.

"Kom," sagde hun, "jeg ved, hvor de gemmer nøglen. “Come,” she said, “I know where they keep the key. Nu skal jeg vise dig hulerne." Now I will show you the caves."

Den lille trædør gik op og viste et kulsort mørke. The small wooden door opened to reveal pitch black darkness.

"Kom nu bare," sagde Herta. "Come now," said Herta. "Se, her ligger lommelygter. “Look, here are flashlights. Jeg kender det hele. I know it all. Jeg har engang vist turister rundt her. I once showed tourists around here. Det er et meget spændende sted. It is a very exciting place. Jeg kender vejen." I know the way.”

Herta stak en lygte i hånden på Elisabeth og skubbede hende foran sig ind i mørket. Herta put a lantern in Elisabeth's hand and pushed her in front of her into the darkness. Херта вложила фонарь в руку Элизабет и подтолкнула ее вперед в темноту.

"Der er altid 5 graders varme her," sagde Herta. "It's always 5 degrees here," Herta said.

Elisabeth begyndte snart at fryse. Elisabeth soon began to freeze. Her var uhyggeligt. Gangen var snæver. Der stak rødder ned fra loftet. There were roots sticking down from the ceiling. Из потолка торчали корни. De to kvinder gik længere og længere ind i jordens indre. The two women went further and further into the interior of the earth.

"Sørg for at følge med," sagde Herta, som nu gik foran med lange skridt. "Be sure to follow," said Herta, who was now striding ahead. — Обов’язково слідуйте, — сказала Герта, яка тепер крокувала попереду. "Man skal blive i gangen her, ellers kan man fare vild. "You have to stay in the corridor here, otherwise you can get lost. "Здесь нужно оставаться в коридоре, иначе можно заблудиться. «Тут треба залишатися в коридорі, інакше можна заблукати. Det er derfor, der altid skal en fører med ind. That is why a driver must always be brought in. Engang kom der en ekspert i flagermus. Once there came an expert in bats. Han ville gå rundt alene, og han blev væk. He wanted to walk around alone and he stayed away. De var flere dage om at finde ham igen." It took several days to find him again."

Hun lo pludselig højt. She suddenly laughed out loud.

"Hvis du blev borte her, ville ingen kunne finde dig, Elisabeth. "If you got lost here, nobody would be able to find you, Elisabeth. "Если бы ты держалась подальше отсюда, никто не смог бы найти тебя, Элизабет. Det er et held, at du har mig." It's lucky you have me."

Elisabeth tav. Elizabeth was silent. Hun forbandede den skøre ide, Herta havde fået. She cursed the crazy idea Herta had come up with. Hun ville ud, og det var sidste gang, hun ville tage på udflugt med sin svigermor.

"I gamle dage gravede de kalk her. “In the old days they dug lime here. Mændene hakkede store klumper løs, og kvinderne bar kalken ud i deres forklæder. The men chopped away large lumps, and the women carried the chalice out in their aprons. Мужчины измельчали большие куски, а женщины выносили известь в фартуках. Ribe Domkirke er bygget afkalk herfra. Ribe Cathedral was built of lime from here. Собор Рибе построен из извести, добытой здесь же. Hele egnen er gravet igennem. The whole area has been dug through. Ingen ved, hvor lange gangene er. No one knows how long the hallways are. Man siger, de går helt til Karup." They say they go all the way to Karup." Herta snakkede og snakkede. Herta talked and talked. Gid hun dog ville tie stille, tænkte Elisabeth, men Herta fortsatte: I wish she would keep quiet, thought Elisabeth, but Herta continued: Лучше бы она замолчала, подумала Элизабет, но Херта продолжала:

"Her er den hule, hvor Jens Langkniv gemte sig." "Here is the cave where Jens Longkniv hid." "Здесь находится пещера, где спрятался Йенс Длинный Нож".

Herta lod lommelygten feje rundt i en cirkel. Херта пустил факел по кругу. Der stod en bænk og et bord. There was a bench and a table. Там были скамейка и стол.

"Boede han virkelig her?" "Did he really live here?" spurgte Elisabeth vantro. "Ja, hvem ved. "Yeah who knows. Møblerne er nogen kommunen har købt, men ellers tror man, at det var her, han gemte sig." The furniture was bought by the municipality, but otherwise it is believed that this is where he hid."

"Jeg vil ud," sagde Elisabeth pludselig med panik i stemmen. "I want to go out," Elisabeth suddenly said with panic in her voice.

"Det kommer du også, vi går tilbage nu." "You will too, we're going back now." "Ты тоже будешь, мы сейчас возвращаемся". Hertas ansigt så uhyggeligt ud i lygtens svage lys. Herta's face looked eerie in the dim light of the lantern. В тусклом свете фонаря лицо Херты выглядело жутковато.

De vendte om. They turned around. Elisabeth holdt sig tæt bag Herta. Elisabeth stayed close behind Herta. Du godeste, hvor hun glædede sig til at komme ud i lyset og luften igen. Goodness, how she looked forward to getting out into the light and air again. Боже мой, как ей не терпелось снова выйти на свет и воздух. Господи, як вона з нетерпінням чекала, коли знову вибереться на світло та повітря. Hun følte sig dårlig og havde kvalme, men hun __ville__ ikke kaste op. She felt sick and nauseous, but she didn't want to throw up. Ей было плохо, ее тошнило, но рвоты не хотелось. Їй стало погано і нудило, але вона не хотіла рвати. Et øjeblik efter blev hun alligevel nødt til det. A moment later she had to anyway. Мгновение спустя ей все равно пришлось это сделать. Через мить вона все одно мала.

"Vent, Herta, vent et øjeblik, jeg skal kaste op." "Wait, Herta, wait a minute, I'm going to throw up." — Зачекай, Герто, зачекай, мене вирве.

Hun bøjede sig forover og følte, hvordan maven trak sig sammen. She bent forward and felt her stomach tighten. Она наклонилась и почувствовала, как сжался ее живот. Вона нахилилася вперед і відчула, як її живіт стягнувся. Nu kom det. Now it came. Тепер воно прийшло.

Hun spyttede et par gange, før indholdet af hendes mave sprøjtede ud på jorden. She spat a few times before the contents of her stomach splattered onto the ground. Она сплюнула несколько раз, прежде чем содержимое ее желудка выплеснулось на землю. Вона сплюнула кілька разів, перш ніж вміст її шлунка вихлюпнувся на землю. Det ramte hendes hvide sandaler og stænkede op ad bukserne. It hit her white sandals and splashed up her pants. Он попал на ее белые сандалии и забрызгал брюки. Nå, pyt med det. Well, never mind. De ville snart være hjemme. They would be home soon. Hun glædede sig til et langt, varmt bad. She was looking forward to a long, hot bath.

"Herta, nu kommer jeg, det er overstået," råbte hun. "Herta, now I'm coming, it's over," she cried. "Херта, я иду, все кончено", - кричала она. Ingen svarede. Nobody answered. Hun kaldte igen. She called again. Hendes stemme fik en underlig mat klang her nede underjorden. Her voice took on a strangely dull sound down here in the underworld. Здесь, под землей, ее голос приобрел странный тусклый тембр. Det var, som om lyden blev ædt op. It was as if the sound was eaten up. Казалось, что звук поглощается. Hun gik tøvende fremad og kaldte en gang til. She hesitantly stepped forward and called once more. Lyset fra hendes lygte fejede hen over det hårde gulv. The light from her lamp swept across the hard floor. Den smalle gang foran hende delte sig i to. The narrow hallway in front of her split in two. Hvad nu? What now? Hvilken vej var den rigtige? Which way was the right one? Hun råbte på Herta. She shouted at Herta. Så stod hun stille og lyttede. Then she stood still and listened. Stilhed. Silence. Som i graven, løb det gennem hendes hoved. As in the grave, it ran through her head.

En pludselig, voldsom angst fik hendes mave til at trække sig sammen. A sudden, violent anxiety made her stomach tighten. Внезапное, сильное беспокойство заставило ее желудок сжаться. Men hun måtte ikke gå i panik! But she mustn't panic! Om et øjeblik ville Herta komme tilbage efter hende. In a moment, Herta would come back for her. Hun lod lyset fra lygten feje frem og tilbage over de to åbninger. She let the light from the lantern sweep back and forth across the two openings. Det kunne være farligt at gå videre alene. It could be dangerous to go on alone. Herta havde måske ikke hørt, at hun kastede op? Perhaps Herta hadn't heard that she was throwing up? Tænk, hvis hun bare var gået videre. Imagine if she had just moved on.

"Åh, Gud. "Oh God. Hvad skal jeg gøre?" Hun jamrede sagte. She wailed softly.

Hvordan var hun kommet så langt bagefter? How had she gotten so far behind? Как она так сильно отстала?

"Slap nu af," sagde hun til sig selv. "Now relax," she told herself. "Du er ikke alene. "You're not alone.

Herta er lige foran dig." Herta is right in front of you." Men tankerne myldrede frem, og skrækken flåede i hende. But the thoughts swarmed forward, and terror ripped through her. Но мысли возвращались, и ужас разрывал ее.

Hvorfor var hun gået med ned i de uhyggelige gamle gange? Why had she gone down the creepy old corridors with her? Hun havde jo slet ikke haft lyst til at se dem. After all, she hadn't wanted to see them at all. Hun hadede snævre rum og kunne ikke fordrage mørke. She hated tight spaces and couldn't stand darkness. Det var hendes evige ønske om at behage, tænkte hun vredt. It was her eternal desire to please, she thought angrily. Это было ее вечное желание угодить, сердито подумала она. Angsten for at sige fra. The fear of speaking up. Страх высказаться. Hun var bange for at sige sin mening. She was afraid to speak her mind. Sådan havde det altid været. That's how it had always been.

"Idiot," mumlede hun halv-højt til sig selv. "Idiot," she half muttered to herself. "Store idiot. Lærer du det aldrig?" Don't you ever learn that?"

Fra nu af skulle det blive anderledes. From now on it was going to be different. Nu, hvor ... Hun rettede nervøst lygtens lys-kegle mod de to sorte huller foran sig og trippede usikkert frem og tilbage. Now, when ... She nervously aimed the lantern's cone of light at the two black holes in front of her and tripped back and forth uncertainly. Итак, где... Она нервно направила конус света от фонаря на две черные дыры перед собой и неуверенно зашагала взад-вперед. Så tog hun sig sammen og valgte at blive, hvor hun var. Then she pulled herself together and chose to stay where she was. Hun ville ikke risikere at gå videre i den forkerte retning. She didn't want to risk going further in the wrong direction. Nu hvor hun havde barnet at tænke på, måtte hun være forsigtig. Now that she had the baby to think about, she had to be careful. Hun satte sig på gulvet i gangen. She sat down on the floor in the hallway. Stilheden lukkede sig om hende som en boble. The silence closed in on her like a bubble. En klam, svagt muggen lugt gav hende mere kvalme. A musty, faintly musty smell made her more nauseous. Hvor længe mon hun skulle vente? How long would she have to wait? Hun rettede lyset mod uret. She turned the light clockwise. Det viste 18.30. Var klokken __så__ mange? Was it that many o'clock?

Jørgen ville først komme tilbage fra sit kursus i morgen middag. Jørgen would not come back from his course until noon tomorrow. Hun glædede sig til igen at lægge hans varme hånd mod sin mave. She looked forward to placing his warm hand against her stomach again. Om nogen tid ville hun opleve hans lykke, når han for første gang kunne mærke sin søn sparke. In some time she would experience his happiness when he could feel his son kick for the first time. Через некоторое время она испытает его счастье, когда он впервые почувствует толчок своего сына. Det var en dreng. It was a boy. De havde set ham sammen ved den første scanning. They had seen him together at the first scan.

Hun mærkede stoltheden som en bølge af varme langs ryg-søjlen. She felt the pride as a wave of heat along her spine. Hun lukkede øjnene og nød sin lykke. She closed her eyes and enjoyed her happiness. Она закрыла глаза и наслаждалась своим счастьем. Den var skøn og uden mislyde. It was beautiful and without noise. Все было прекрасно и без шума. Næsten da. Almost then. De skulle bare holde ud, til Hertas nye køkken var færdigt, og hun flyttede. They just had to wait until Herta's new kitchen was finished and she moved. Им оставалось только продержаться до тех пор, пока новая кухня Херты не была закончена и она не переехала.

Et eller andet kildrede på det ene ben. Something tickled one leg. Что-то щекотало одну ногу. Hun sprang op, da hun så den store, sorte edderkop. She jumped up when she saw the big, black spider. Den forsvandt hurtigt i mørket. It quickly disappeared into the darkness. Kulden føltes pludselig som et væsen, der ville trænge ind i hende, og glæden forsvandt. The cold suddenly felt like a being that wanted to penetrate her, and the joy vanished. Холод вдруг стал ощущаться как существо, которое хочет проникнуть в нее, и радость исчезла. Hun foldede armene sammen om kroppen. She folded her arms around her body. Der var kun 5 grader hernede. It was only 5 degrees down here. Hvor længe ville det mon vare, før det gik op for Herta, at hun ikke var med? How long would it be before Herta realized she wasn't there?

Det måtte gerne ske snart. It had to happen soon. Hun havde ikke lyst til at blive forkølet. She didn't want to catch a cold. Det kunne skade barnet. It could harm the child.