Kærlighedens Vendepunkt: Kapitel 10

Kapitel 10

Afslutning

De ældste klassers sidste skoledag var virkelig et gedemarked. Elisabeth kunne ikke lide den dag, hvor 9. og 10. klasserne løb rundt på skolen. De sprøjtede med vand, mens de smed karameller ind i de små klasser. Nogle af de mindste elever blev skræmt fra vid og sans af de store drenge. De sparkede dørene op og væltede ind i klassen under skrig og skrål.

Men nu var der heldigvis ikke længe til ferien. De havde aftalt, at hun skulle komme, så snart det blev ferie, og blive på Harrestrup alle 6 uger. Hun havde endnu ikke besøgt ham. Det var altid ham, der kom til hende. Hun fik pludselig lyst til at tage over til ham, selvom han ikke ville have det. Han sagde altid, at han glædede sig til at vise hende Harrestrup. Men det var, som om han tøvede, når hun ville aftale en dato. Hun tænkte, at det var på grund af moren. Han ville have hende flyttet ud, før hun selv skulle komme.

Bare nu ikke Herta blev sur over, at Elisabeth skulle bo i huset hele sommeren. Konen var jo over 70, og gamle folk kan ikke lide, at der sker nye ting. Jørgen sagde, hun ikke skulle bekymre sig. Det kunne han sagtens sige. Hun kunne godt forestille sig, hvordan det ville være for hans mor at blive skubbet til side af en ung kvinde, som hun ikke engang havde mødt endnu. Elisabeth følte sig ret nervøs. Det var også en underlig ide, at hun ikke bare kunne komme på besøg en weekend. Hun ville gerne have overstået mødet med Jørgens mor.

Hun skubbede døren til lærerværelset op med foden. Hun havde en stor papkasse med affald fra 9. klasses opslagstavle i hænderne. Jess stod lige inden for døren. "Hej skat," sagde han smilende og tog galant den store æske fra hende. "Vil du med til Jylland i weekenden?" "Hvad skal du til Jylland efter?" spurgte hun fuld af bange anelser.

"Over og se på din nye vens ejendom. Jeg har en ven, der bor i Harrestrup. Nu hvor jeg er alene har jeg god tid til at besøge ham." Han grinede og så pludselig lumsk ud.

"Jeg har tænkt mig at finde ud af, om din godsejer virkelig er et godt parti, eller om det hele er snyd og bedrag."

"Det gør du ikke!" Elisabeth følte raseriet presse tårerne frem. Hvad bildte han sig ind?

"Hvor har du fået adressen fra?" Hendes stemme dirrede af vrede.

"Min egen ven, det er ganske utroligt, hvad man kan finde på nettet." Han grinede, tog hende under hagen og strejfede hendes mund med sine varme læber, før hun kunne nå at dreje hovedet væk.

Fysik-Mortensen kom ind ad døren og gloede på dem. "Jeg slår dig ihjel!" hvæsede Elisabeth og løb hurtigt ud på toilettet.

Samme aften havde de et skænderi i telefonen. Det var hende, der ringede op. Jess var fast besluttet på at tage til Harrestrup den følgende weekend. Den lille by havde samme navn som Jørgens gård. Elisabeth ville ikke have, at han tog derover. Det var måske latterligt, for det kom ikke hende ved, hvad hendes eksmand foretog sig. Men hun vidste, at han ville gøre et eller andet pinligt, bare for at ødelægge forholdet mellem hende og Jørgen. Jess var besat af tanken om at få hende tilbage. Han kunne ikke tåle, at hun nu ville leve sit liv uden ham.

Bagefter ringede hun til Jørgen.

"Kan jeg ikke komme over til dig i weekenden?"

Han tøvede.

"Jeg kan besøge dig," sagde han. "Jeg kan bare ikke komme før lørdag formiddag. Der er noget, jeg er nødt til at ordne her på fredag."

Hun ville ikke mase på. Når han nu helst ville vente, måtte han vel have sine grunde.

"Ok," svarede hun lidt skuffet. "Så er det en aftale."