×

We use cookies to help make LingQ better. By visiting the site, you agree to our cookie policy.


image

Kærlighedens Vendepunkt, Kærlighedens Vendepunkt: Kapitel 07

Kærlighedens Vendepunkt: Kapitel 07

Kapitel 7

Kærester

I pinsen, da Jørgen besøgte hende for anden gang, mødte de Jess og Louise på gaden. Vejret var lunt, og de gik tæt sammen og spiste is, mens de lo og snakkede.

"Hej, Elisabeth." Jess kom imod dem med Louise i hånden. "Hvem er det?" fortsatte han og stirrede næsten anklagende på Jørgen.

Elisabeth præsenterede nervøst Jess og Louise for Jørgen som to kolleger. Jess trådte et skridt frem mod dem: "Og tidligere ægtemand, om jeg må be'," sagde han, mens han gloede vredt på Jørgen.

Elisabeth trådte skræmt et skridt tilbage og kom til at træde Jørgen over tæerne. Efter lidt forvirring og nogle pinlige øjeblikke fortsatte de to par i hver sin retning.

"Det havde du altså ikke behøvet at pladre op om," hviskede Louise rasende til Jess. "Du lyder jo som en gammel, jaloux ægtemand!"

"Det er jeg også." Jess trampede videre og tog ikke hensyn til Louises smarte, men upraktiske sko.

"Hvad fanden mener du?" Louise tog et par lange skridt for at komme op på siden af ham. Hun var ved at vrikke om på foden, før hun endelig nåede op til sin rasende kæreste.

"Shit, min fod. Vent dog lidt, mand. Hvad er der i vejen med dig?"

"Jeg vil ikke have, at hun har en anden. Hun har bare at holde sig på måtten. Min kone skal ikke rende rundt med alle mulige mandfolk. Og så en fra Jylland!" "Jess, det siger du for sjov, ikke? I er jo skilt. Hun er sgu da ikke din kone mere. Gør du grin med mig?"

Nej, det var ikke for sjov. Jess Mørkhøj var rasende. Følelsen kom bag på ham selv, men det kunne ikke falde ham ind at vise hensyn. Når følelserne kogte i ham, skulle de ud, og det kom de. Lige nu føltes det, som om han var blevet smidt væk. Som en gammel sok med hul i. Elisabeth havde fundet en lang, jysk bønnestage. Hvor i alverden havde hun støvet ham op, og hvad hun i ham? Hvordan kunne hun få den tanke, at der var andre mænd end ham, Jess Mørkhøj, i hendes liv? Han havde haft lyst til at gribe fat i hende og lægge hende ned lige midt på gågaden. Han følte, det var hans ret at besidde hende.

På vej hjem sagde Louise ikke et ord. Jess var godt klar over, at han opførte sig som en idiot. Men at se Elisabeth med en anden mand var bare mere, end han kunne klare.

Det måtte jo komme. Det vidste han godt. Han havde bare ikke tænkt, at det ville påvirke ham så meget. Det var forbandet. Alt var forbandet i dag. Hun burde have ventet lidt længere, de var da for pokker lige blevet skilt. Han ville ikke have det. Hun måtte ikke. Det var noget rod alt sammen.

Hjemme i Louises lejlighed var stemningen så trykket, at han forsvandt ud af døren med løbeskoene på. Han tænkte så godt, når han løb.

§§§

Senere samme aften måtte Jess pakke en taske med tøj og toilet-sager. Han tog cyklen ud til vennen Hans Henrik. Han var lærer på en skole i den anden ende af byen. Hans Henrik var ungkarl, og de var gamle venner.

"Hun har smidt mig ud!" Jess lod sports-tasken falde på gulvet og slog ud med armene. Så satte han sig på en stol i det lille, rodede køkken. Hans Henrik havde haft gæster om lørdagen. Han tog et hiv af sin cigaret og smilede skadefro.

"Første gang du prøver det?"

Jess sagde surt:

"Det er ikke morsomt, at du ved det. Det er slut, og jeg har ikke noget sted at bo!"

"Så kan du vel smutte hjem til Elisabeth. Hun har sikkert ikke rundet nogen endnu."

"Jo, det er lige netop det, hun har. Jeg kommer lige derfra. Hun har sgu fundet en anden. Elisabeth! Kan du forstå det?"

"Det havde du måske ikke ventet?" Hans Henrik rejste sig og ryddede bordet for mad-rester, glas og tomme flasker. Så satte han en ren kop foran vennen.

"Nej, for fanden. Hvorfor skulle hun dog det? Elisabeth er så - ja du ved - ordentlig. Hun kunne aldrig finde på..."

"Er det en fra skolen? Nogen jeg kender?" Hans Henrik maste cigaretten i vasken. Han skænkede kaffe for vennen med et skævt grin.

"Det er en jyde. Han så virkelig dum ud, kan jeg godt sige dig. De kom vadende hen ad Østergade og lignede to turtel-duer. Han hedder Jørgen et eller andet, nå ja, Friis. Han sagde ikke andet end: Goddaw do! En stor, dum jyde. Det er det eneste, jeg ved."

Hans Henrik lagde hænderne bag nakken. Han vippede på den spinkle køkkenstol, så den knagede. Han betragtede vennen alvorligt.

"Jeg synes, det er godt for Elisabeth. Du har aldrig været særlig sød ved hende. Hun er sgu en dejlig pige, at du ved det."

"Hvad fanden bilder du dig ind? Jeg har da altid båret Elisabeth på hænder. Helt ærligt, mand, hun tilbad den jord, jeg gik på."

"Det tror jeg gerne." Hans Henrik slog en høj latter op: "Men det var altså ikke lige det, jeg mente."

"Nå, men jeg har altså været henne hos hende for et øjeblik siden. Hun ville ikke engang lukke mig ind, da jeg ringede på. Vi var færdige med hinanden, sagde hun. Helt færdige. Det sagde hun i dør-telefonen, du. Hun, der altid har ligget på maven for mig. Altid. Hvad fanden skal jeg gøre?"

Jess sparkede til sports-tasken, der stod på gulvet.

Hans Henrik rejste sig.

"Jeg havde faktisk fået det indtryk, at du var træt af Elisabeth. Så vidt jeg ved blev I skilt, fordi du var brændt varm på, var det ikke Louise?"

"Åh, hold kæft, jeg gider ikke høre på alt dit bræk. Har du ikke en øl et eller andet sted?"

De gik ind i stuen og satte sig foran fjernsynet med en karton guldøl. Der var håndbold. Det lykkedes Jess at falde lidt ned og glemme sit mislykkede besøg hos Elisabeth. Til sidst faldt han i søvn på vennens sofa.


Kærlighedens Vendepunkt: Kapitel 07 Der Wendepunkt der Liebe: Kapitel 07 The Turning Point of Love: Chapter 07

Kapitel 7

Kærester

I pinsen, da Jørgen besøgte hende for anden gang, mødte de Jess og Louise på gaden. At Whitsun, when Jørgen visited her for the second time, they met Jess and Louise in the street. У Whitsun, коли Йорген відвідав її вдруге, вони зустріли Джесс і Луїзу на вулиці. Vejret var lunt, og de gik tæt sammen og spiste is, mens de lo og snakkede. The weather was warm and they walked close together eating ice cream while laughing and talking.

"Hej, Elisabeth." Jess kom imod dem med Louise i hånden. Jess came towards them with Louise in her hand. "Hvem er det?" "Who is it?" fortsatte han og stirrede næsten anklagende på Jørgen. he continued, staring almost accusingly at Jørgen.

Elisabeth præsenterede nervøst Jess og Louise for Jørgen som to kolleger. Elisabeth nervously introduced Jess and Louise to Jørgen as two colleagues. Jess trådte et skridt frem mod dem: "Og tidligere ægtemand, om jeg må be'," sagde han, mens han gloede vredt på Jørgen. Jess trat auf die beiden zu: "Und ehemaliger Ehemann, wenn ich bitten darf", sagte er und blickte Jørgen wütend an. Jess took a step forward towards them: "And ex-husband, if I may," he said, glaring angrily at Jørgen.

Elisabeth trådte skræmt et skridt tilbage og kom til at træde Jørgen over tæerne. Elisabeth took a frightened step back and stepped on Jørgen's toes. Елізабет злякано відступила на крок і наступила Йоргену на пальці ніг. Efter lidt forvirring og nogle pinlige øjeblikke fortsatte de to par i hver sin retning. After some confusion and some awkward moments, the two couples continued in separate directions.

"Det havde du altså ikke behøvet at pladre op om," hviskede Louise rasende til Jess. "So you didn't have to talk about that," Louise whispered furiously to Jess. «Тож тобі не треба було про це говорити», — люто прошепотіла Луїза Джесс. "Du lyder jo som en gammel, jaloux ægtemand!" "You sound like an old, jealous husband!"

"Det er jeg også." "So am I." Jess trampede videre og tog ikke hensyn til Louises smarte, men upraktiske sko. Jess stomped on, ignoring Louise's smart but impractical shoes. Джесс потоптала далі, не звертаючи уваги на ошатне, але непрактичне взуття Луїзи.

"Hvad fanden mener du?" "What the hell do you mean?" Louise tog et par lange skridt for at komme op på siden af ham. Louise took a few long steps to get up to his side. Hun var ved at vrikke om på foden, før hun endelig nåede op til sin rasende kæreste. She was wiggling on her feet before she finally reached her enraged partner. Вона хиталася на ногах, перш ніж нарешті дісталася до свого розлюченого хлопця.

"Shit, min fod. “Shit, my foot. Vent dog lidt, mand. Wait a minute though, man. Hvad er der i vejen med dig?" What is wrong with you?"

"Jeg vil ikke have, at hun har en anden. “I don't want her to have someone else. Hun har bare at holde sig på måtten. She just has to stay on the mat. Вона просто повинна залишатися на килимку. Min kone skal ikke rende rundt med alle mulige mandfolk. My wife should not be running around with all sorts of men. Og så en fra Jylland!" And then one from Jutland!" "Jess, det siger du for sjov, ikke? “Jess, you're joking, aren't you? I er jo skilt. You are divorced. Hun er sgu da ikke din kone mere. She's not your wife anymore. Gør du grin med mig?" Are you kidding me?"

Nej, det var ikke for sjov. No, it wasn't for fun. Jess Mørkhøj var rasende. Jess Mørkhøj was furious. Følelsen kom bag på ham selv, men det kunne ikke falde ham ind at vise hensyn. The feeling came back to him, but it couldn't occur to him to show consideration. Це почуття охопило його, але йому не спало на думку проявити увагу. Når følelserne kogte i ham, skulle de ud, og det kom de. When the emotions boiled in him, they had to come out, and they did. Коли емоції в ньому закипіли, вони повинні були вийти назовні, і вони це зробили. Lige nu føltes det, som om han var blevet smidt væk. Right now it felt like he had been thrown away. Som en gammel sok med hul i. Elisabeth havde fundet en lang, jysk bønnestage. Hvor i alverden havde hun støvet ham op, og hvad __så__ hun i ham? Where on earth had she dusted him off and what did she see in him? Hvordan kunne hun få den tanke, at der var andre mænd end ham, __Jess Mørkhøj,__ i hendes liv? How could she get the idea that there were other men than him, Jess Mørkhøj, in her life? Han havde haft lyst til at gribe fat i hende og lægge hende ned lige midt på gågaden. He had wanted to grab her and lay her down right in the middle of the pedestrian street. Він хотів схопити її і покласти прямо посеред пішохідної вулиці. Han følte, det var hans ret at besidde hende. He felt it was his right to possess her.

På vej hjem sagde Louise ikke et ord. On the way home, Louise didn't say a word. Jess var godt klar over, at han opførte sig som en idiot. Jess was well aware that he was acting like an idiot. Джесс добре усвідомлював, що він поводився як ідіот. Men at se Elisabeth med en anden mand var bare mere, end han kunne klare. But seeing Elisabeth with another man was just more than he could handle.

Det måtte jo komme. It had to come. Det vidste han godt. He knew that well. Han havde bare ikke tænkt, at det ville påvirke ham så meget. He just hadn't thought it would affect him so much. Det var forbandet. It was cursed. Alt var forbandet i dag. Everything was cursed today. Hun burde have ventet lidt længere, de var da for pokker lige blevet skilt. She should have waited a little longer, they had just gotten a damn divorce. Їй варто було ще трохи почекати, вони щойно розлучилися. Han ville ikke have det. He didn't want it. Hun __måtte__ ikke. She wasn't allowed. Det var noget rod alt sammen. It was all a mess. Це був безлад.

Hjemme i Louises lejlighed var stemningen så trykket, at han forsvandt ud af døren med løbeskoene på. At home in Louise's apartment, the atmosphere was so tense that he disappeared out the door with his running shoes on. Han tænkte så godt, når han løb. He thought so well when he ran.

§§§

Senere samme aften måtte Jess pakke en taske med tøj og toilet-sager. Later that evening, Jess had to pack a bag with clothes and toiletries. Пізніше того ж вечора Джесс довелося пакувати сумку з одягом і туалетними приналежностями. Han tog cyklen ud til vennen Hans Henrik. He took the bike out to his friend Hans Henrik. Han var lærer på en skole i den anden ende af byen. He was a teacher at a school at the other end of town. Hans Henrik var ungkarl, og de var gamle venner. Hans Henrik was a bachelor, and they were old friends.

"Hun har smidt mig ud!" "She kicked me out!" Jess lod sports-tasken falde på gulvet og slog ud med armene. Jess dropped the sports bag to the floor and lashed out with her arms. Så satte han sig på en stol i det lille, rodede køkken. Then he sat down on a chair in the small, messy kitchen. Hans Henrik havde haft gæster om lørdagen. Hans Henrik had had guests on Saturday. Han tog et hiv af sin cigaret og smilede skadefro. He took a drag from his cigarette and smiled mischievously. Він затягнувся цигаркою й пустотливо посміхнувся.

"Første gang du prøver det?" "First time trying it?"

Jess sagde surt: Jess said angrily:

"Det er ikke morsomt, at du ved det. “It's not funny you know. Det er slut, og jeg har ikke noget sted at bo!" It's over and I have nowhere to live!"

"Så kan du vel smutte hjem til Elisabeth. "Then you can go home to Elisabeth. Hun har sikkert ikke rundet nogen endnu." Sie hat wahrscheinlich noch niemanden umzingelt." She probably hasn't rounded anyone yet." Вона, мабуть, ще нікого не округлила».

"Jo, det er lige netop det, hun har. "Yeah, that's exactly what she has. Jeg kommer lige derfra. I'll just come from there. Hun __har__ sgu fundet en anden. She must have found someone else. Elisabeth! Kan du forstå det?"

"Det havde du måske ikke ventet?" "Maybe you didn't expect that?" Hans Henrik rejste sig og ryddede bordet for mad-rester, glas og tomme flasker. Hans Henrik got up and cleared the table of leftover food, glasses and empty bottles. Så satte han en ren kop foran vennen. Then he set a clean cup in front of the friend.

"Nej, for fanden. Hvorfor skulle hun dog det? But why would she? Elisabeth er så - ja du ved - ordentlig. Elisabeth is so - yes, you know - proper. Hun kunne aldrig finde på..." She could never come up with…”

"Er det en fra skolen? “Is it someone from school? Nogen jeg kender?" Anyone I know?" Hans Henrik maste cigaretten i vasken. Hans Henrik stubs out his cigarette in the sink. Han skænkede kaffe for vennen med et skævt grin. He poured coffee for his friend with a crooked grin. З кривою усмішкою налив товаришу кави.

"Det er en jyde. "It's a joke. Han så virkelig dum ud, kan jeg godt sige dig. He looked really stupid, I can tell you. De kom vadende hen ad Østergade og lignede to turtel-duer. They came wading along Østergade and looked like two turtle doves. Вони йшли вбрід уздовж Østergade і були схожі на дві горлиці. Han hedder Jørgen et eller andet, nå ja, Friis. His name is Jørgen or something, well, Friis. Han sagde ikke andet end: Goddaw do! He said nothing but: Goddaw do! En stor, dum jyde. A big, stupid guy. Det er det eneste, jeg ved." That's all I know."

Hans Henrik lagde hænderne bag nakken. Hans Henrik put his hands behind his neck. Han vippede på den spinkle køkkenstol, så den knagede. He tipped the flimsy kitchen chair so it creaked. Він перехилив тендітний кухонний стілець, і той заскрипів. Han betragtede vennen alvorligt. He regarded his friend seriously. Він дивився на друга серйозно.

"Jeg synes, det er godt for Elisabeth. Du har aldrig været særlig sød ved hende. You've never been very nice to her. Hun er sgu en dejlig pige, at du ved det." She's a lovely girl, you know that."

"Hvad fanden bilder du dig ind? “What the hell are you imagining? Jeg har da altid båret Elisabeth på hænder. I have always carried Elisabeth in my arms. Я завжди носив Елізабет на руках. Helt ærligt, mand, hun tilbad den jord, jeg gik på." Honestly, man, she worshiped the ground I walked on."

"Det tror jeg gerne." "I believe so." Hans Henrik slog en høj latter op: "Men det var altså ikke lige det, jeg mente." Hans Henrik let out a loud laugh: "But that's not exactly what I meant."

"Nå, men jeg har altså været henne hos hende for et øjeblik siden. "Well, but I was at her place a moment ago. Hun ville ikke engang lukke mig ind, da jeg ringede på. She wouldn't even let me in when I called. Vi var færdige med hinanden, sagde hun. We were done with each other, she said. Helt færdige. Completely finished. Det sagde hun i dør-telefonen, du. That's what she said on the door phone, you. Hun, der altid har ligget på maven for mig. Sie, die für mich immer auf dem Bauch gelegen hat. She who has always been lying on my stomach. Altid. Always. Hvad fanden skal jeg gøre?" What the hell am I supposed to do?"

Jess sparkede til sports-tasken, der stod på gulvet. Jess kicked the sports bag that was on the floor.

Hans Henrik rejste sig.

"Jeg havde faktisk fået det indtryk, at du var træt af Elisabeth. "I had actually gotten the impression that you were tired of Elisabeth. Så vidt jeg ved blev I skilt, fordi du var brændt varm på, var det ikke Louise?" As far as I know you got divorced because you were hot, wasn't that Louise?"

"Åh, hold kæft, jeg gider ikke høre på alt dit bræk. “Oh, shut up, I don't want to hear all your vomit. «Ой, замовкни, я не хочу слухати всю твою блювоту. Har du ikke en øl et eller andet sted?" Don't you have a beer somewhere?"

De gik ind i stuen og satte sig foran fjernsynet med en karton guldøl. They went into the living room and sat down in front of the television with a carton of golden beer. Der var håndbold. Det lykkedes Jess at falde lidt ned og glemme sit mislykkede besøg hos Elisabeth. Jess managed to fall down a little and forget about her failed visit to Elisabeth. Til sidst faldt han i søvn på vennens sofa. Eventually he fell asleep on his friend's couch. Зрештою він заснув на дивані свого друга.