×

We use cookies to help make LingQ better. By visiting the site, you agree to our cookie policy.


image

Kærlighedens Vendepunkt, Kærlighedens Vendepunkt: Kapitel 06

Kærlighedens Vendepunkt: Kapitel 06

Kapitel 6

Tivoli

Vejret var perfekt. Hun havde en hvid bukse-dragt og en grøn top med blonde-kant på. Skoene var høje sandaler i hvidt og grønt. Hun havde det hele på i skole, for hun skulle med toget lige efter sidste time.

Jess så straks hendes nye tøj og fløjtede, da de gik forbi hinanden på gangen. Han skulle bare vide, hvad hun havde gang i. Selv om Louise stod ved siden af, prøvede han stadig at gøre kur til hende. Det var, som om han ville vise, at han havde ret til dem begge to. Hvad mon Louise egentlig mente om det?

Toget gik klokken 13.30, og hun satte sig til rette med en bog. Hun var nervøs. Hun gik sit ansigt efter i spejlet. Fregnerne var tydelige, men håret sad perfekt.

Toget standsede på Hovedbanen, og hun steg ud. Hun gik ind i Tivoli og hen til spring-vandet. Han stod allerede og ventede der. Høj og pæn, men en smule duknakket. Hun smuttede rundt om spring-vandet og satte sig på en af bænkene bag de mange lyserøde tulipaner.

Han havde ikke set hende endnu. Hun kiggede nysgerrigt på ham.

Hans jakkesæt var lyst og lignede silke. Det måtte være syet efter mål, måske et eller andet sted i Østen. For så lange ben var der ikke mange, der havde.

Ansigtet var smalt, næsen lang og let buet. Kort, lyst hår og store ører. Heldigvis sad de tæt ind til hovedet. Han så på uret igen, og hun rejste sig og gik langsomt hen imod ham.

De drak kaffen udenfor i solen. Da han havde åbnet munden, var hun blevet frygtelig skuffet. Hvordan kunne den flotte fyr dog tale jysk. Tonen var bondsk, og hun fik lyst til at gå sin vej med det samme. Han kunne ikke være noget for hende. Hvad ville hendes venner sige, når de hørte ham snakke? Jess ville gøre ham helt til grin.

Jess. Hun stivnede pludselig og kneb munden sammen. Hvad i alverden kom der her Jess ved? Hun bestemte sig til at blive lidt endnu.

"Hvad tænker du på?"

Hun tog en slurk af den varme kaffe latte og så sig om. Hans jyske stemme lød alt for høj. Bare der ikke sad nogen hun kendte. Men nej, de var jo i København.

"Ikke noget," sagde hun og smilede sødt.

Han fortalte om sig selv og om gården. Den var stor, kunne hun forstå.

"Min mor hjælper mig med husholdningen for tiden," sagde han.

Det lød som en midlertidig ordning. En nød-løsning, der skulle holde op, hvis han fandt den kone, han var på udkik efter. Hun lyttede imponeret.

Han virkede ærlig, ligetil og beslutsom. Nu skulle der ske noget. Han ville have børn, helst inden han fyldte 40 år næste sommer, så det kunne ikke vente ret meget længere.

Kunne hun tænke sig et ophold på gården i sin sommerferie? Så kunne de lære hinanden at kende i hverdagen. Hun havde jo den der lange ferie.

"Hvis du har lyst, kan du bo hos mig i alle 6 uger. Så kan du se, om det er noget for dig at bo på landet. Det er jo ikke alle, der bryder sig om moderne landbrug. Miljøet, lugtene og de mange dyr i staldene er et problem nu til dags."

Han smilede og lagde en varm, tør hånd over hendes. "Jeg er for hurtig. Jeg ved det godt," tilføjede han.

"Du skal bare tage dig tid. Al den tid, du har brug for.

Han så på hende med et kærligt og omsorgs-fuldt blik. Sådan havde Jess aldrig set på hende. Jørgen var rar, han tænkte ikke kun på sig selv

De spiste en udsøgt middag på restaurant Hermann og over-nattede på Nimb, hvor han havde bestilt et dobbeltværelse med himmelseng. Der var røde roser på bordet, champagne og lækre ting i køleskabet. Han var blid og tøvende, og hun kunne lide hans lange, kantede krop. De passede godt sammen. Når hun lukkede ørerne for det jyske, var alt mere end godt. Hun bestemte sig for at gøre forsøget. Ved morgenmaden sagde hun ja til at bo hos ham hele ferien.

Han så både lettet og lykkelig ud.

"Vi må snart ses igen. Kan jeg besøge dig i Slagelse?" Øjnene strålede, og han holdt hendes hånd mellem begge sine.

"Selvfølgelig, jeg har jo min lejlighed. Men jeg kan også låne et sommerhus ude ved vandet." Nu lo hun. Verden var pludselig blevet lys og varm. Glæden strømmede gennem hende, når hun så ind i hans klare, blå øjne.

Jørgen var en mand, man kunne regne med. Hun måtte vænne sig til hans måde at snakke på.

"Hvad vil din mor sige?"

Hun spurgte, da de var på vej til toget. Han stod stille, og et kort nu syntes hun at læse angst i hans øjne.

"Min mor vil ikke blive noget problem," svarede han kort.

"Hils hende fra mig," sagde Elisabeth. "Sig, at jeg glæder mig til at møde hende." Hun kyssede ham farvel foran vogn 38. Han blev stående og vinkede, indtil toget var ude af syne.


Kærlighedens Vendepunkt: Kapitel 06 Der Wendepunkt der Liebe: Kapitel 06 Love's Turning Point: Chapter 06

Kapitel 6

Tivoli

Vejret var perfekt. The weather was perfect. Hun havde en hvid bukse-dragt og en grøn top med blonde-kant på. She was wearing a white pantsuit and a green top with lace trim. На ній був білий брючний костюм і зелений топ з мереживною обробкою. Skoene var høje sandaler i hvidt og grønt. The shoes were high sandals in white and green. Hun havde det hele på i skole, for hun skulle med toget lige efter sidste time. She wore it all to school, because she had to take the train right after the last class.

Jess så straks hendes nye tøj og fløjtede, da de gik forbi hinanden på gangen. Jess immediately saw her new outfit and whistled as they passed each other in the hallway. Джес відразу побачила свій новий наряд і свиснула, коли вони пройшли повз один одного в коридорі. Han skulle bare vide, hvad hun havde gang i. Selv om Louise stod ved siden af, prøvede han stadig at gøre kur til hende. Er musste einfach wissen, was sie vorhatte. Auch wenn Louise neben ihm stand, versuchte er immer noch, sie zu umwerben. He just had to know what she was up to. Even with Louise standing by, he still tried to cure her. Йому просто потрібно було знати, що вона задумала. Навіть якщо Луїза стояла поряд, він все одно намагався її вилікувати. Det var, som om han ville vise, at han havde ret til dem begge to. It was as if he wanted to show that he had a right to both of them. Hvad mon Louise egentlig mente om det? I wonder what Louise actually thought about that?

Toget gik klokken 13.30, og hun satte sig til rette med en bog. The train left at 1:30 p.m., and she settled down with a book. Hun var nervøs. Hun gik sit ansigt efter i spejlet. She followed her face in the mirror. Fregnerne var tydelige, men håret sad perfekt. The freckles were obvious, but the hair sat perfectly.

Toget standsede på Hovedbanen, og hun steg ud. The train stopped at Hovedbanen and she got off. Hun gik ind i Tivoli og hen til spring-vandet. She went into Tivoli and to the fountain. Han stod allerede og ventede der. He was already standing there waiting. Høj og pæn, men en smule duknakket. Tall and nice, but a bit hunched over. Hun smuttede rundt om spring-vandet og satte sig på en af bænkene bag de mange lyserøde tulipaner. She slipped around the fountain and sat down on one of the benches behind the many pink tulips.

Han havde ikke set hende endnu. He hadn't seen her yet. Hun kiggede nysgerrigt på ham. She looked at him curiously.

Hans jakkesæt var lyst og lignede silke. His suit was bright and looked like silk. Det måtte være syet efter mål, måske et eller andet sted i Østen. It had to be made to measure, perhaps somewhere in the East. For så lange ben var der ikke mange, der havde. Not many people had such long legs.

Ansigtet var smalt, næsen lang og let buet. The face was narrow, the nose long and slightly curved. Kort, lyst hår og store ører. Short, fair hair and big ears. Heldigvis sad de tæt ind til hovedet. Fortunately, they sat close to the head. Han så på uret igen, og hun rejste sig og gik langsomt hen imod ham. He looked at the clock again and she stood up and walked slowly towards him.

De drak kaffen udenfor i solen. They drank the coffee outside in the sun. Da han havde åbnet munden, var hun blevet frygtelig skuffet. When he had opened his mouth, she had been terribly disappointed. Hvordan kunne den flotte fyr dog tale __så__ jysk. How could the handsome guy speak such Jutish, though. Tonen var bondsk, og hun fik lyst til at gå sin vej med det samme. The tone was rustic, and she wanted to go her way immediately. Тон був сільським, і вона хотіла негайно піти своїм шляхом. Han kunne ikke være noget for hende. He could be nothing to her. Hvad ville hendes venner sige, når de hørte ham snakke? What would her friends say when they heard him speak? Jess ville gøre ham helt til grin. Jess wanted to make fun of him.

Jess. Hun stivnede pludselig og kneb munden sammen. She stiffened suddenly and pursed her mouth. Hvad i alverden kom der her Jess ved? What on earth did Jess know? Hun bestemte sig til at blive lidt endnu. She decided to stay a little longer.

"Hvad tænker du på?" "What are you thinking?"

Hun tog en slurk af den varme kaffe latte og så sig om. She took a sip of the hot coffee latte and looked around. Hans jyske stemme lød alt for høj. His Jutish voice sounded far too loud. Bare der ikke sad nogen hun kendte. Only there wasn't anyone she knew sitting there. Men nej, de var jo i København. But no, they were in Copenhagen.

"Ikke noget," sagde hun og smilede sødt. "Nothing," she said, smiling sweetly.

Han fortalte om sig selv og om gården. He told about himself and about the farm. Den var stor, kunne hun forstå. It was big, she could understand.

"Min mor hjælper mig med husholdningen for tiden," sagde han. "My mother helps me with the household these days," he said.

Det lød som en midlertidig ordning. It sounded like a temporary arrangement. En nød-løsning, der skulle holde op, hvis han fandt den kone, han var på udkik efter. An emergency solution that would stop if he found the wife he was looking for. Hun lyttede imponeret. She listened impressed.

Han virkede ærlig, ligetil og beslutsom. He seemed honest, straightforward and determined. Він виглядав чесним, прямим і рішучим. Nu skulle der ske noget. Now something had to happen. Тепер щось мало статися. Han ville have børn, helst inden han fyldte 40 år næste sommer, så det kunne ikke vente ret meget længere. He wanted children, preferably before he turned 40 next summer, so it couldn't wait much longer.

Kunne hun tænke sig et ophold på gården i sin sommerferie? Would she like a stay at the farm during her summer vacation? Så kunne de lære hinanden at kende i hverdagen. Then they could get to know each other in everyday life. Hun havde jo den der lange ferie. After all, she had that long vacation.

"Hvis du har lyst, kan du bo hos mig i alle 6 uger. "If you want, you can stay with me for all 6 weeks. Så kan du se, om det er noget for dig at bo på landet. Then you can see if living in the countryside is something for you. Det er jo ikke alle, der bryder sig om moderne landbrug. After all, not everyone likes modern agriculture. Miljøet, lugtene og de mange dyr i staldene er et problem nu til dags." The environment, the smells and the many animals in the barns are a problem these days."

Han smilede og lagde en varm, tør hånd over hendes. He smiled and placed a warm, dry hand over hers. "Jeg er for hurtig. “I'm too fast. Jeg ved det godt," tilføjede han. I know that," he added.

"Du skal bare tage dig tid. “You just have to take your time. Al den tid, du har brug for. All the time you need.

Han så på hende med et kærligt og omsorgs-fuldt blik. He looked at her with a loving and caring look. Sådan havde Jess aldrig set på hende. Jess had never looked at her like that. Jørgen var rar, han tænkte ikke kun på sig selv Jørgen was nice, he didn't only think of himself

De spiste en udsøgt middag på restaurant Hermann og over-nattede på Nimb, hvor han havde bestilt et dobbeltværelse med himmelseng. They had an exquisite dinner at restaurant Hermann and spent the night at Nimb, where he had booked a double room with four-poster bed. Der var røde roser på bordet, champagne og lækre ting i køleskabet. There were red roses on the table, champagne and delicious things in the fridge. Han var blid og tøvende, og hun kunne lide hans lange, kantede krop. He was gentle and hesitant, and she liked his long, angular body. De passede godt sammen. They fit well together. Når hun lukkede ørerne for det jyske, var alt mere end godt. When she closed her ears to the Jutland, everything was more than good. Коли вона закрила вуха на Ютландію, все було більш ніж добре. Hun bestemte sig for at gøre forsøget. She decided to make the attempt. Ved morgenmaden sagde hun ja til at bo hos ham hele ferien. At breakfast she agreed to stay with him for the whole holiday.

Han så både lettet og lykkelig ud. He looked both relieved and happy.

"Vi må snart ses igen. "We must meet again soon. Kan jeg besøge dig i Slagelse?" Can I visit you in Slagelse?" Øjnene strålede, og han holdt hendes hånd mellem begge sine. Eyes shining, he held her hand between both of his.

"Selvfølgelig, jeg har jo min lejlighed. "Of course, I have my apartment after all. Men jeg kan også låne et sommerhus ude ved vandet." But I can also borrow a summer house by the water." Nu lo hun. Now she laughed. Verden var pludselig blevet lys og varm. The world had suddenly become bright and warm. Glæden strømmede gennem hende, når hun så ind i hans klare, blå øjne. Joy flowed through her as she looked into his clear blue eyes.

Jørgen var en mand, man kunne regne med. Jørgen was a man you could count on. Hun måtte vænne sig til hans måde at snakke på. She had to get used to his way of talking.

"Hvad vil din mor sige?" "What will your mother say?"

Hun spurgte, da de var på vej til toget. She asked as they headed for the train. Han stod stille, og et kort nu syntes hun at læse angst i hans øjne. He stood still, and for a moment she seemed to read anxiety in his eyes.

"Min mor vil ikke blive noget problem," svarede han kort. "My mother won't be a problem," he answered shortly.

"Hils hende fra mig," sagde Elisabeth. "Greet her from me," said Elisabeth. "Sig, at jeg glæder mig til at møde hende." "Say I look forward to meeting her." Hun kyssede ham farvel foran vogn 38. She kissed him goodbye in front of carriage 38. Han blev stående og vinkede, indtil toget var ude af syne. He stood and waved until the train was out of sight. Він стояв і махав рукою, поки поїзд не зник з поля зору.