×

We use cookies to help make LingQ better. By visiting the site, you agree to our cookie policy.


image

Kærlighedens Vendepunkt, Kærlighedens Vendepunkt: Kapitel 05

Kærlighedens Vendepunkt: Kapitel 05

Kapitel 5

Jørgen og Herta

Priserne på svin raslede ned. Jørgens gæld i banken steg i samme takt. Det var ikke nemt at tjene penge. Det havde ganske vist været sådan før, men aldrig så længe. Alle var bekymrede. De dårlige tider havde bidt sig fast. Det var tidlig morgen. Han skulle til møde med banken klokken to, men først ventede en række opgaver i stalden. Han gik ud i køkkenet, lavede en kop kaffe og fandt en tallerken til havregryn.

Han lukkede op for nyhederne i radioen, mens han kiggede i avisen fra dagen før.

Lidt senere gik han ind på sit kontor. Han tændte for sin computer.

Der var en mail fra hende. De skulle mødes foran Plænen i Tivoli klokken 15 den følgende dag. Det var en time senere end deres første aftale. Der var kommet et møde i vejen for hende, skrev hun. Han smilede tilfreds. Måske havde han endelig fundet en pige, han kunne komme til at holde af. Hun virkede kompetent og var ikke fjollet som de fleste.

Endelig trådte han ud på den brede trappe. Hans høje, lidt ranglede skikkelse så kantet ud i den hvide kedeldragt. Han så ud over sin ejendom og trak vejret dybt. Det var dagens bedste øjeblik.

Det var forår. Den lange, hvide hoved-bygning strakte sig i en let tåge. Midt på gårds-pladsen stod et stort linde-træ med tykke knopper. Alt var indhyllet i en lugt af svin. Uden den ville stedet have været et rent paradis. De mange ventilatorer trak lugten af gris op gennem taget og sendte den ud over hele området. Men det kunne Jørgen Friis ikke mere lugte.

Han trådte ned på de gamle brosten og gik med lange skridt over mod den østre længe. Her mødtes han hver dag med sine folk præcis klokken 6.30. Der skulle komme en ny elev i dag. Bare det nu var en, der egnede sig til arbejdet. De havde allerede haft flere, som ikke kunne klare de lange dage i staldene.

§§§

I det største værelse på første sal sov Jørgens mor. Hun lå på ryggen i den brede seng og snorkede let. Men hun satte sig op et sekund før uret kimede. Hun var ude af sengen, idet hun slog ned på det larmende ur. Benene vaklede en smule under hende de første par skridt. Men så fik hun styr på dem og skyndte sig ud på badeværelset.

Hvor længe ville hun kunne holde til arbejdet? Det var altid hendes første tanke, når hun vågnede. Hun ville gerne tro, at alt var, som det plejede at være. Men det var ikke helt sandt. Hun kunne godt mærke sin alder, når hun faldt om på sengen efter en lang dag. Fingrene var begyndt at fumle så underligt med knapperne i kjolen, og det kneb af og til med at sove om natten. Men det værste var de underlige huller i hukommelsen. De kom og gik i deres helt eget mønster. Hun var bange for dem.

"Pjat," mumlede hun og trak natkjolen over hovedet i et snup-tag. "Jeg har jo aldrig fejlet noget."

Ansigtet, der så på hende i spejlet, havde ikke særlig mange rynker. Ikke når man tænkte på, at hun var 72 år. Og da slet ikke, når hun så i spejlet uden briller på. Det jern-grå hår var kort og krøllede i små totter. Det lignede en hø-stak. Hun måtte se at komme til frisør en af dagene.

Det værste var vægten. Den var steget langsomt, men sikkert. Det var nok fordi hun på et tidspunkt havde opgivet at finde en ny mand. I stedet var hun begyndt at passe hus for sin søn. Hun holdt op med at passe på, hvad hun spiste, og det kunne ses.

Tænk, at det var ti år siden, hun flyttede ind på Harrestrup. Som tiden dog gik. Mon Jørgen ville huske det? Han burde give hende en gave, tænkte hun.

Det havde været en triumf for hende, da han købte den store, dejlige gård. Han var kun 29 år gammel. 400 tønder land. Han var gods-ejer, selv om han ikke ville have, at hun sagde det. Selv var hun vokset op på en lille ejendom i nabo-sognet. Nu var hun gods-ejerens mor, fruen på Harrestrup. Det kaldte folk hende i hvert fald, og hun rettede dem ikke.

Hun begyndte at klæde sig på. Kjolen var for stram over maven, men når hun bandt et forklæde om livet, så man det næsten ikke.

Hun åbnede døren ud til den franske altan. Så tog hun sin dyne og hængte den over gelænderet. Luften var tung af svinenes lugt, men der skulle i hvert fald luftes ud. Inde hos Jørgen åbnede hun vinduet og redte sengen. Hun samlede skjorte, sokker og bukser op fra gulvet og tog det med. På vej ned ad trappen mærkede hun på jorden i de mange krukker med orkideer. De stod i vinduet ud mod gården. De skulle vandes, men først ville hun have kaffe og en enkelt cigaret.

Herta smilede, da hun kom ind i sit køkken. Gulvets sorte og hvide fliser var blanke, fordi hun selv havde vasket dem dagen før. De hvide gardiner syede hun sidste år. Den fine em-hætte af børstet stål var blank som et spejl i solen.

Jørgen havde spildt vand rundt om elkedlen. Hun tørrede det op. Han gik i sine egne tanker, den kære dreng. Dagen før havde hun gjort regnskabet klar til revisoren. Hun åbnede den store fryser og fandt en pakke, der var mærket: Kringle. Hun lagde pakken på bordet. Det var til kaffen klokken 14. Jørgen og revisoren skulle i banken sammen, når de havde holdt deres møde. Hun ville gerne selv have været med, men Jørgen mente ikke, det var nødvendigt.

Hun førte regnskab for Jørgen og skrev alt ind på computeren. Hun havde forstand på tal, tænkte hun stolt. Hendes forstand havde altid været god. Selv om det var, som om tallene drillede hende på det sidste. Hun fejede tanken væk. Det havde hun ikke lyst til at tænke på. Jørgen var dygtig, men det var svære tider. Gården var tæt på at give underskud. Men hun var slet ikke urolig, det skulle nok gå alt sammen.

Kaffen boblede i maskinen. Hun åbnede dørene i havestuen, før hun satte sig for enden af det lange plankebord i køkkenet. Det var hendes plads. Hun havde valgt den, fordi man kunne se ud i haven. Min have, tænkte hun stolt. Tulipan-træet stod fyldt med store, hvide blomster. Det havde hun plantet lige efter at hun flyttede ind.

Kaffen smagte, det ristede brød havde den helt rigtige farve. Dagens første cigaret lå og ventede. Alt var, som hun gerne ville have det.

Hun sukkede tilfreds. Langt om længe var livet blevet, som hun ønskede det. Jørgen var 39 nu. Hun havde fået ham sent, og der var ikke kommet flere børn. Men når man havde en søn som Jørgen, kunne man ikke ønske sig mere.

Man sagde, at mor og søn ofte havde et helt særligt forhold, og det var rigtigt. Da hun blev alene, var det godt at vide, at Jørgen var der for hende. De piger, der havde været, var slet ikke hans klasse. Det forstod han også straks, når hun sagde det. Nu ville han sikkert aldrig gifte sig. Han var alt for genert. Han var også næsten altid hjemme, så hvor skulle han møde en kvinde? Her var ikke andre end Marie, som passede de nyfødte grise. Men Marie var gift og havde tre børn. Hun var heller ikke Jørgens type.


Kærlighedens Vendepunkt: Kapitel 05 Der Wendepunkt der Liebe: Kapitel 05 The Turning Point of Love: Chapter 05 El punto de inflexión del amor: Capítulo 05

Kapitel 5

Jørgen og Herta

Priserne på svin raslede ned. Pig prices rattled down. Цены на свиней резко упали. Ціни на свиней різко впали. Jørgens gæld i banken steg i samme takt. Jørgen's debt to the bank increased at the same rate. Долги Йоргена перед банком росли такими же темпами. Det var ikke nemt at tjene penge. It was not easy to make money. Заробити гроші було нелегко. Det havde ganske vist været sådan før, men aldrig så længe. It had certainly been like this before, but never for so long. Конечно, такое бывало и раньше, но никогда так долго. Alle var bekymrede. Everyone was worried. De dårlige tider havde bidt sig fast. The bad times had stuck. Наступили плохие времена. Погані часи застрягли. Det var tidlig morgen. It was early morning. Han skulle til møde med banken klokken to, men først ventede en række opgaver i stalden. He had to meet with the bank at two o'clock, but first a number of tasks awaited him in the stable. Він мав зустрітися з банком о другій годині, але спочатку в стайні на нього чекала низка завдань. Han gik ud i køkkenet, lavede en kop kaffe og fandt en tallerken til havregryn. He went into the kitchen, made a cup of coffee and found a plate for oatmeal.

Han lukkede op for nyhederne i radioen, mens han kiggede i avisen fra dagen før. He turned off the news on the radio while looking at the newspaper from the day before.

Lidt senere gik han ind på sit kontor. A little later he went into his office. Han tændte for sin computer. He turned on his computer.

Der var en mail fra hende. De skulle mødes foran Plænen i Tivoli klokken 15 den følgende dag. They were supposed to meet in front of the Lawn in Tivoli at 3 pm the following day. Они должны были встретиться перед садами Тиволи в 15.00 на следующий день. Det var en time senere end deres første aftale. It was an hour later than their first appointment. Der var kommet et møde i vejen for hende, skrev hun. A meeting had gotten in her way, she wrote. Han smilede tilfreds. He smiled contentedly. Måske havde han endelig fundet en pige, han kunne komme til at holde af. Maybe he had finally found a girl he could grow to like. Может быть, он наконец-то нашел девушку, которую смог полюбить. Hun virkede kompetent og var ikke fjollet som de fleste. She seemed competent and wasn't silly like most. Вона здавалася компетентною і не була дурною, як більшість.

Endelig trådte han ud på den brede trappe. Finally he stepped out onto the wide staircase. Наконец, он вышел на широкую лестницу. Hans høje, lidt ranglede skikkelse så kantet ud i den hvide kedeldragt. His tall, slightly lanky figure looked angular in the white boiler suit. Его высокая, немного долговязая фигура выглядела угловатой в белом комбинезоне. Його висока, трохи сухорлява постать виглядала незграбною в білому костюмі. Han så ud over sin ejendom og trak vejret dybt. He looked out over his property and took a deep breath. Он окинул взглядом свои владения и глубоко вздохнул. Det var dagens bedste øjeblik. It was the best moment of the day. Это был лучший момент дня.

Det var forår. Den lange, hvide hoved-bygning strakte sig i en let tåge. The long, white main building stretched out in a light mist. Длинное, белое главное здание простиралось в легкой дымке. Midt på gårds-pladsen stod et stort linde-træ med tykke knopper. In the middle of the courtyard stood a large linden tree with thick buds. В центре дворовой площади стояла большая липа с толстыми почками. Посеред двору стояла велика липа з густими бруньками. Alt var indhyllet i en lugt af svin. Everything was enveloped in a smell of swine. Uden den ville stedet have været et rent paradis. Without it, the place would have been pure paradise. Без него это место было бы раем. De mange ventilatorer trak lugten af gris op gennem taget og sendte den ud over hele området. The many fans drew the smell of pig up through the roof and sent it out over the entire area. Men det kunne Jørgen Friis ikke mere lugte. But Jørgen Friis could no longer smell that. Но Йорген Фриис больше не чувствовал его запаха.

Han trådte ned på de gamle brosten og gik med lange skridt over mod den østre længe. He stepped down onto the old cobblestones and walked with long strides towards the east for a long time. Он сошел на старые булыжники и длинными шагами направился к восточной длинной. Він зійшов на стару бруківку і довгими кроками йшов на схід. Her mødtes han hver dag med sine folk præcis klokken 6.30. Here he met with his people every day at exactly 6.30am. Здесь он встречался со своими людьми каждый день ровно в 6.30 утра. Der skulle komme en ny elev i dag. A new student was due today. Bare det nu var en, der egnede sig til arbejdet. If only it was someone who was suitable for the job. Лишь бы это был человек, подходящий для этой работы. De havde allerede haft flere, som ikke kunne klare de lange dage i staldene. They had already had several who could not cope with the long days in the stables. У них уже было несколько человек, которые не справлялись с долгими днями в конюшне.

§§§

I det største værelse på første sal sov Jørgens mor. Jørgen's mother slept in the largest room on the first floor. Hun lå på ryggen i den brede seng og snorkede let. She was lying on her back in the wide bed and snoring lightly. Она лежала на спине на широкой кровати и слегка похрапывала. Men hun satte sig op et sekund før uret kimede. But she sat up a second before the clock chimed. Но она села за секунду до того, как пробили часы. Hun var ude af sengen, idet hun slog ned på det larmende ur. She was out of bed, knocking on the noisy clock. Она встала с кровати, глядя на шумные часы. Benene vaklede en smule under hende de første par skridt. Her legs wobbled a bit under her the first few steps. Первые несколько шагов ее ноги слегка шатались под ней. Men så fik hun styr på dem og skyndte sig ud på badeværelset. But then she managed them and hurried to the bathroom. Но затем она взяла их под контроль и поспешила в ванную.

Hvor længe ville hun kunne holde til arbejdet? How long would she be able to last at work? Det var altid hendes første tanke, når hun vågnede. It was always her first thought when she woke up. Hun ville gerne tro, at alt var, som det plejede at være. She wanted to believe that everything was as it used to be. Ей хотелось верить, что все было как раньше. Men det var ikke helt sandt. But that wasn't quite true. Hun kunne godt mærke sin alder, når hun faldt om på sengen efter en lang dag. She could feel her age when she collapsed on the bed after a long day. Fingrene var begyndt at fumle så underligt med knapperne i kjolen, og det kneb af og til med at sove om natten. The fingers had begun to fumble so strangely with the buttons of the dress, and it was sometimes difficult to sleep at night. Его пальцы начали странно теребить пуговицы на платье, и иногда ему было трудно заснуть по ночам. Пальці почали так дивно перебирати ґудзики сукні, і часом було важко спати вночі. Men det værste var de underlige huller i hukommelsen. But the worst was the strange gaps in memory. De kom og gik i deres helt eget mønster. They came and went in their own pattern. Hun var bange for dem. She was afraid of them.

"Pjat," mumlede hun og trak natkjolen over hovedet i et snup-tag. "Nonsense," she muttered, pulling the nightgown over her head in a snap. "Ерунда", - пробормотала она, натягивая через голову ночную рубашку. — Дурниці, — пробурмотіла вона, різко натягуючи нічну сорочку через голову. "Jeg har jo aldrig fejlet noget." "I've never failed at anything."

Ansigtet, der så på hende i spejlet, havde ikke særlig mange rynker. The face looking at her in the mirror didn't have very many wrinkles. Ikke når man tænkte på, at hun var 72 år. Not when you consider that she was 72 years old. Og da slet ikke, når hun så i spejlet uden briller på. And not at all when she looked in the mirror without glasses. И уж точно не когда она смотрелась в зеркало без очков. Det jern-grå hår var kort og krøllede i små totter. Железно-серые волосы были короткими и завивались в маленькие локоны. Det lignede en hø-stak. Hun måtte se at komme til frisør en af dagene. She had to go to the hairdresser one of these days.

Det værste var vægten. The worst part was the weight. Den var steget langsomt, men sikkert. It had risen slowly but surely. Det var nok fordi hun på et tidspunkt havde opgivet at finde en ny mand. It was probably because at some point she had given up on finding a new man. I stedet var hun begyndt at passe hus for sin søn. Instead, she had started looking after her son's house. Hun holdt op med at passe på, hvad hun spiste, og det kunne ses. She stopped watching what she ate and it showed. Она перестала следить за тем, что ест, и это проявилось.

Tænk, at det var ti år siden, hun flyttede ind på Harrestrup. Think that it was ten years ago that she moved into Harrestrup. Som tiden dog gik. However, as time went on. Mon Jørgen ville huske det? I wonder if Jørgen would remember that? Han burde give hende en gave, tænkte hun.

Det havde været en triumf for hende, da han købte den store, dejlige gård. It had been a triumph for her when he bought the big, lovely farm. Han var kun 29 år gammel. 400 tønder land. 400 acres of land. Han var gods-ejer, selv om han ikke ville have, at hun sagde det. He was a landowner, although he didn't want her to say so. Он был землевладельцем, хотя и не хотел, чтобы она об этом говорила. Selv var hun vokset op på en lille ejendom i nabo-sognet. She herself had grown up on a small property in the neighboring parish. Nu var hun gods-ejerens mor, fruen på Harrestrup. Now she was the estate owner's mother, the lady at Harrestrup. Det kaldte folk hende i hvert fald, og hun rettede dem ikke. At least that's what people called her, and she didn't correct them. По крайней мере, так ее называли люди, и она их не поправляла.

Hun begyndte at klæde sig på. She began to dress. Вона почала одягатися. Kjolen var for stram over maven, men når hun bandt et forklæde om livet, så man det næsten ikke. The dress was too tight over the stomach, but when she tied an apron around her waist, you could hardly see it. Платье было слишком тесным в области живота, но когда она повязала на талию фартук, его почти не было видно.

Hun åbnede døren ud til den franske altan. Så tog hun sin dyne og hængte den over gelænderet. Then she took her comforter and hung it over the banister. Luften var tung af svinenes lugt, men der skulle i hvert fald luftes ud. The air was heavy with the smell of pigs, but at least it had to be aired out. Inde hos Jørgen åbnede hun vinduet og redte sengen. Inside Jørgen's, she opened the window and made the bed. Hun samlede skjorte, sokker og bukser op fra gulvet og tog det med. She picked up shirt, socks and pants from the floor and took it with her. På vej ned ad trappen mærkede hun på jorden i de mange krukker med orkideer. On her way down the stairs, she felt on the ground in the many pots of orchids. Спускаясь по лестнице, она ощупала почву в многочисленных горшках с орхидеями. De stod i vinduet ud mod gården. They stood in the window facing the yard. De skulle vandes, men først ville hun have kaffe og en enkelt cigaret. They had to be watered, but first she wanted coffee and a single cigarette.

Herta smilede, da hun kom ind i sit køkken. Herta smiled as she entered her kitchen. Gulvets sorte og hvide fliser var blanke, fordi hun selv havde vasket dem dagen før. The black and white tiles of the floor were shiny because she had washed them herself the day before. De hvide gardiner syede hun sidste år. She sewed the white curtains last year. Den fine em-hætte af børstet stål var blank som et spejl i solen. The fine brushed steel em hood was as shiny as a mirror in the sun. Колпачок из тонкой матовой стали блестел, как зеркало на солнце. Капюшон із тонкої полірованої сталі сяяв на сонці, як дзеркало.

Jørgen havde spildt vand rundt om elkedlen. Jørgen had spilled water around the kettle. Йорген разлил воду по чайнику. Hun tørrede det op. Han gik i sine egne tanker, den kære dreng. He was lost in his own thoughts, the dear boy. Он был погружен в свои мысли, этот дорогой мальчик. Dagen før havde hun gjort regnskabet klar til revisoren. The day before, she had prepared the accounts for the auditor. Накануне она подготовила счета для бухгалтера. Hun åbnede den store fryser og fandt en pakke, der var mærket: Kringle. She opened the large freezer and found a package labeled: Pretzels. Hun lagde pakken på bordet. Det var til kaffen klokken 14. It was for coffee at 2 p.m. Jørgen og revisoren skulle i banken sammen, når de havde holdt deres møde. Jørgen and the accountant had to go to the bank together after they had held their meeting. Hun ville gerne selv have været med, men Jørgen mente ikke, det var nødvendigt. She would have liked to have been there herself, but Jørgen didn't think it was necessary.

Hun førte regnskab for Jørgen og skrev alt ind på computeren. She kept accounts for Jørgen and entered everything into the computer. Hun havde forstand på tal, tænkte hun stolt. She had a sense for numbers, she thought proudly. Hendes forstand havde altid været god. Her sense had always been good. Selv om det var, som om tallene drillede hende på det sidste. Although it was as if the numbers were teasing her in the end. Hun fejede tanken væk. She brushed the thought away. Det havde hun ikke lyst til at tænke på. She didn't want to think about that. Jørgen var dygtig, men det var svære tider. Jørgen was talented, but these were difficult times. Йорген был искусен, но времена были тяжелые. Gården var tæt på at give underskud. The farm was close to making a loss. Ферма була близька до збитків. Men hun var slet ikke urolig, det skulle nok gå alt sammen. But she wasn't worried at all, everything was going to work out. Але вона нітрохи не хвилювалася, все налагодилося.

Kaffen boblede i maskinen. The coffee bubbled in the machine. Hun åbnede dørene i havestuen, før hun satte sig for enden af det lange plankebord i køkkenet. She opened the doors to the garden room before sitting down at the end of the long plank table in the kitchen. Det var hendes plads. Hun havde valgt den, fordi man kunne se ud i haven. She had chosen it because you could see out into the garden. Min have, tænkte hun stolt. My garden, she thought proudly. Tulipan-træet stod fyldt med store, hvide blomster. The tulip tree was full of large, white flowers. Det havde hun plantet lige efter at hun flyttede ind. She had planted that right after she moved in.

Kaffen smagte, det ristede brød havde den helt rigtige farve. The coffee tasted good, the toast was just the right colour. Dagens første cigaret lå og ventede. The first cigarette of the day was waiting. Alt var, som hun gerne ville have det. Everything was as she wanted it to be.

Hun sukkede tilfreds. She sighed contentedly. Langt om længe var livet blevet, som hun ønskede det. At long last, life had become the way she wanted it to be. Jørgen var 39 nu. Hun havde fået ham sent, og der var ikke kommet flere børn. She had had him late, and no more children had come. Men når man havde en søn som Jørgen, kunne man ikke ønske sig mere. But when you had a son like Jørgen, you couldn't wish for more.

Man sagde, at mor og søn ofte havde et helt særligt forhold, og det var rigtigt. It was said that mother and son often had a very special relationship, and it was true. Da hun blev alene, var det godt at vide, at Jørgen var der for hende. When she was left alone, it was good to know that Jørgen was there for her. De piger, der havde været, var slet ikke hans klasse. The girls who had been weren't his class at all. Девочки, которые там были, были совсем не его класса. Det forstod han også straks, når hun sagde det. He also understood that immediately when she said it. Он понял это сразу, когда она это сказала. Nu ville han sikkert aldrig gifte sig. Now he would probably never marry. Han var alt for genert. He was way too shy. Han var også næsten altid hjemme, så hvor skulle han møde en kvinde? He was also almost always at home, so where was he going to meet a woman? Her var ikke andre end Marie, som passede de nyfødte grise. There was no one else here but Marie, who looked after the newborn pigs. Мари была единственной, кто ухаживал за новорожденными поросятами. Men Marie var gift og havde tre børn. But Marie was married and had three children. Hun var heller ikke Jørgens type.