×

We use cookies to help make LingQ better. By visiting the site, you agree to our cookie policy.


image

Kærlighedens Vendepunkt, Kærlighedens Vendepunkt: Kapitel 04

Kærlighedens Vendepunkt: Kapitel 04

Kapitel 4

Nederlag

Skole-inspektøren kaldte fra sin åbne kontordør: "Vil du kigge ind til mig et øjeblik, Elisabeth?"

Hans stemme havde en skarp tone. Pludselig fyldte han ikke bare døren, men hele verden. Maven trak sig sammen til en knude af is. Hvad havde hun nu gjort forkert?

En forælder havde klaget over hendes arbejde med 6. klasse. For megen uro. En af pigerne følte sig mobbet.

Hun blev straks usikker. Det sidste projekt var gået dårligt. Drengene havde løbet rundt på gangene, og mange af opgaverne var aldrig blevet afleveret. Hun kunne ikke få dem til at gøre arbejdet færdigt. De havde smidt det væk, påstod de. Hun stirrede ned i gulvet, mens hun knugede hænderne sammen om en kuglepen.

"Hvordan har du det egentlig?" Nu så han venligt på hende. "Jeg mener, det har vel ikke været så let for dig her på det sidste?"

Hun blev rød i kinderne af flovhed og vrede. Hun hadede, når folk trængte sig på. Det fik hende til at føle sig både skræmt og ulykkelig.

"Jeg klarer mig," svarede hun kort.

Skole-inspektøren skiftede hurtigt emne:

"Måske var det bedst, hvis du strammede lidt op på disciplinen i 6.C. Du kan sende de værste ned til mig, hvis det bliver nødvendigt."

Hun nikkede og trak hen mod døren.

"Det skal jeg nok. Jeg har selv tænkt på det. Hvis der ikke er mere, så har jeg noget, jeg skal ordne, før det ringer ind." Stemmen var slet ikke hendes. Hun sendte ham et usikkert smil og lukkede døren efter sig.

Hun blinkede tårerne væk og bed tænderne sammen, indtil hun nåede ind på toilettet. Med hænderne knuget om vasken tvang hun sig til at blive rolig. Hun pudsede næse i toilet-papir og duppede øjnene tørre. Til sidst fandt hun deodoranten i tasken. Frygt og skam kunne lugtes.

Hvorfor fanden kunne hun aldrig klare kritik? Manden havde jo ret. Han ville bare hjælpe. Der var kommet en klage, og han skulle tage fat i sagen.

"For fanden," mumlede hun, da øjnene løb over en gang til. Hun måtte pjaske koldt vand i ansigtet. 8.D

ventede, og hun måtte være rolig og fattet. Ellers ville de være over hende som en flok ulve.

Det gik bedre, end hun havde regnet med. De var ret rolige, indtil de skulle aflevere deres stile i slutningen af timen.

De fleste havde været optaget af at læse i det nummer af "Vi unge", som hun havde delt ud. Nu gik hun rundt og samlede stile ind fra hver enkelt. Mange havde slet ikke skrevet stilene, og hun fik alle mulige dumme forklaringer.

"Jeg har glemt den." "Den ligger hjemme på bordet i køkkenet." "Vores printer er i stykker." "Jeg kunne ikke finde ud af opgaven."

Hun fik kun 12 stile fra de 24 elever.

"Det er for galt. Det er jo kun halvdelen af klassen, som har afleveret. Jeg vil tale med jeres forældre, det kan I godt regne med." Hun talte i et højt tone-leje. Stemmen lød fremmed og hysterisk.

Der blev fniset bagerst i klassen, men heldigvis ringede klokken i det samme. Hun stoppede den tynde bunke opgaver ned i sin mappe.

"Hun gør det slet ikke. Det er bare noget, hun siger." Anja var duks og skulle feje gulvet, før hun gik. Hun var en af dem, der havde glemt stilen hjemme.

De andre lo larmende.

"Smat-so!"

Det blev sagt lige uden for den åbne dør. Hun genkendte Mikkels stemme, men orkede ikke at gå ud og skælde ud. Hun lod, som om hun ikke hørte de høje stemmer. Hun ventede med at gå ud på gangen, til de fleste af eleverne var forsvundet ud i skolegården.

Lærer-værelset var tomt. Næste time var allerede begyndt. Heldigvis havde hun ikke flere timer den dag. Hun kunne se Jess og Louise inde i et rum bag en lukket glasdør. Han lagde nakken tilbage og lo. Jess var næsten altid i godt humør. Han var så god til at takle eleverne. De elskede ham og rendte altid i hælene på ham. De kunne mærke, at han holdt af dem. Det var egentlig sært, at de ikke havde fået nogen. Hvis de havde haft børn, ville de have været sammen endnu, tænkte hun. Men de havde ikke savnet dem. De var jo unge, og deres liv var allerede fuldt af børn. De havde ladet skæbnen bestemme, om de skulle have et barn.

Kunne hun egentlig få børn? Nej, det kunne hun sikkert ikke. Tanken var ond. Hun kastede et hurtigt blik mod de to bag glasdøren. Nu kyssede de. Hun måtte væk, før de kom ud og så hende.

Gråden sad som en skarp smerte i halsen. Hun greb sin mappe og forlod skolen med en følelse af nederlag på alle fronter.

Kærlighedens Vendepunkt: Kapitel 04 Der Wendepunkt der Liebe: Kapitel 04 The Turning Point of Love: Chapter 04 Переломний момент кохання: Розділ 04

Kapitel 4

Nederlag Defeat

Skole-inspektøren kaldte fra sin åbne kontordør: "Vil du kigge ind til mig et øjeblik, Elisabeth?" The school inspector called from his open office door: "Would you like to see me for a moment, Elisabeth?"

Hans stemme havde en skarp tone. His voice had a sharp tone. Pludselig fyldte han ikke bare døren, men hele verden. Suddenly he filled not just the door, but the whole world. Внезапно он заполнил не только дверь, но и весь мир. Maven trak sig sammen til en knude af is. The stomach contracted into a knot of ice. Hvad havde hun nu gjort forkert? Now what had she done wrong?

En forælder havde klaget over hendes arbejde med 6. klasse. A parent had complained about her work with the 6th grade. For megen uro. Too much turmoil. En af pigerne følte sig mobbet. One of the girls felt bullied. Одна из девочек почувствовала, что над ней издеваются.

Hun blev straks usikker. She immediately became uncertain. Det sidste projekt var gået dårligt. The last project had gone badly. Drengene havde løbet rundt på gangene, og mange af opgaverne var aldrig blevet afleveret. The boys had been running around the halls and many of the assignments had never been handed in. Hun kunne ikke få dem til at gøre arbejdet færdigt. She couldn't get them to finish the job. Она не могла заставить их закончить работу. Вона не могла змусити їх закінчити роботу. De havde smidt det væk, påstod de. They had thrown it away, they claimed. Они утверждали, что выбросили его. Hun stirrede ned i gulvet, mens hun knugede hænderne sammen om en kuglepen. She stared down at the floor as she clenched her hands around a pen.

"Hvordan har du det egentlig?" "How are you really?" Nu så han venligt på hende. Now he looked kindly at her. "Jeg mener, det har vel ikke været så let for dig her på det sidste?" "I mean, it hasn't been so easy for you lately, has it?"

Hun blev rød i kinderne af flovhed og vrede. Her cheeks turned red with embarrassment and anger. Hun hadede, når folk trængte sig på. She hated when people intruded. Det fik hende til at føle sig både skræmt og ulykkelig. It made her feel both scared and unhappy.

"Jeg klarer mig," svarede hun kort. "I'll be fine," she replied shortly. «Зі мною все буде добре», — коротко відповіла вона.

Skole-inspektøren skiftede hurtigt emne: The school inspector quickly changed the subject:

"Måske var det bedst, hvis du strammede lidt op på disciplinen i 6.C. "Perhaps it would be best if you tightened up the discipline a bit in 6.C. Du kan sende de værste ned til mig, hvis det bliver nødvendigt." You can send the worst ones down to me if need be." При необходимости вы можете отправить ко мне самых плохих".

Hun nikkede og trak hen mod døren. She nodded and headed for the door.

"Det skal jeg nok. "I'll do that. Jeg har selv tænkt på det. I've thought about it myself. Я и сам об этом думал. Hvis der ikke er mere, så har jeg noget, jeg skal ordne, før det ringer ind." If there's nothing more, I've got something to fix before it rings." Если это все, то мне нужно кое-что сделать до звонка". Stemmen var slet ikke hendes. The voice was not hers at all. Hun sendte ham et usikkert smil og lukkede døren efter sig. She gave him an uncertain smile and closed the door behind her.

Hun blinkede tårerne væk og bed tænderne sammen, indtil hun nåede ind på toilettet. She blinked away the tears and gritted her teeth until she reached the bathroom. Она смахнула слезы и стиснула зубы, пока не дошла до туалета. Med hænderne knuget om vasken tvang hun sig til at blive rolig. With her hands clenched around the sink, she forced herself to calm down. Сжав руками раковину, она заставила себя успокоиться. Hun pudsede næse i toilet-papir og duppede øjnene tørre. She blew her nose on toilet paper and dabbed her eyes dry. Она высморкалась в туалетную бумагу и вытерла глаза. Til sidst fandt hun deodoranten i tasken. Finally she found the deodorant in the bag. Frygt og skam kunne lugtes. Fear and shame could be smelled.

Hvorfor fanden kunne hun aldrig klare kritik? Why the hell could she never handle criticism? Почему, черт возьми, она никогда не могла воспринимать критику? Manden havde jo ret. The man was right. Han ville bare hjælpe. He just wanted to help. Der var kommet en klage, og han __skulle__ tage fat i sagen. A complaint had come in and he had to deal with the matter. Была получена жалоба, и он должен был ее рассмотреть.

"For fanden," mumlede hun, da øjnene løb over en gang til. "Damn it," she mumbled as her eyes welled up once more. Hun måtte pjaske koldt vand i ansigtet. She had to splash cold water on her face. 8.D

ventede, og hun måtte være rolig og fattet. waited, and she had to be calm and composed. Ellers ville de være over hende som en flok ulve. Otherwise they would be upon her like a pack of wolves. Інакше вони накинулися б на неї, як вовча зграя.

Det gik bedre, end hun havde regnet med. It went better than she had expected. De var ret rolige, indtil de skulle aflevere deres stile i slutningen af timen. They were quite calm until they had to hand in their stiles at the end of class.

De fleste havde været optaget af at læse i det nummer af "Vi unge", som hun havde delt ud. Die meisten von ihnen waren mit der Lektüre der Ausgabe von "Wir jungen Leute" beschäftigt, die sie verteilt hatte. Most of them had been busy reading the issue of "Vi unge" that she had distributed. Nu gik hun rundt og samlede stile ind fra hver enkelt. Now she went round and collected styles from each one. Теперь она ходила и собирала эссе у каждого. Mange havde slet ikke skrevet stilene, og hun fik alle mulige dumme forklaringer. Many had not written the styles at all, and she got all sorts of stupid explanations. Многие вообще не писали сочинений, и она получала всевозможные глупые объяснения.

"Jeg har glemt den." "I forgot it." "Den ligger hjemme på bordet i køkkenet." "It's at home on the kitchen table." "Vores printer er i stykker." "Our printer is broken." "Jeg kunne ikke finde ud af opgaven." "I couldn't figure out the assignment."

Hun fik kun 12 stile fra de 24 elever. She got only 12 styles from the 24 students.

"Det er for galt. “It's too crazy. Det er jo kun halvdelen af klassen, som har afleveret. After all, only half of the class has handed it in. Jeg vil tale med jeres forældre, det kan I godt regne med." I want to talk to your parents, you can count on that." Hun talte i et højt tone-leje. She spoke in a high-pitched tone. Stemmen lød fremmed og hysterisk. The voice sounded alien and hysterical.

Der blev fniset bagerst i klassen, men heldigvis ringede klokken i det samme. There was giggling at the back of the class, but luckily the bell rang at the same time. В конце класса раздалось хихиканье, но, к счастью, сразу же прозвенел звонок. Hun stoppede den tynde bunke opgaver ned i sin mappe. She stuffed the thin pile of assignments into her folder.

"Hun gør det slet ikke. “She doesn't at all. "Она вообще этого не делает. Det er bare noget, hun siger." It's just something she says." Это просто то, что она говорит". Anja var duks og skulle feje gulvet, før hun gik. Anja was dux and had to sweep the floor before she left. Аня была хорошей девочкой и должна была подмести пол перед уходом. Hun var en af dem, der havde glemt stilen hjemme. She was one of those who had forgotten the style at home. Она была одной из тех, кто забыл свой стиль дома.

De andre lo larmende. The others laughed uproariously. Остальные весело смеялись.

"Smat-so!" "Smat-so!" "Smat-so!"

Det blev sagt lige uden for den åbne dør. It was said right outside the open door. Hun genkendte Mikkels stemme, men orkede ikke at gå ud og skælde ud. She recognized Mikkel's voice, but couldn't bear to go out and scold her. Она узнала голос Миккеля, но у нее не было сил пойти и отругать его. Hun lod, som om hun ikke hørte de høje stemmer. She pretended not to hear the loud voices. Она сделала вид, что не слышит громких голосов. Hun ventede med at gå ud på gangen, til de fleste af eleverne var forsvundet ud i skolegården. She waited to go out into the hallway until most of the students had disappeared into the school yard.

Lærer-værelset var tomt. The teacher's room was empty. Næste time var allerede begyndt. The next class had already begun. Heldigvis havde hun ikke flere timer den dag. Luckily, she didn't have any more hours that day. Hun kunne se Jess og Louise inde i et rum bag en lukket glasdør. She could see Jess and Louise inside a room behind a closed glass door. Han lagde nakken tilbage og lo. He laid his neck back and laughed. Jess var næsten altid i godt humør. Jess was almost always in a good mood. Han var så god til at takle eleverne. He was so good at dealing with the students. Он так хорошо умел общаться со студентами. De elskede ham og rendte altid i hælene på ham. They loved him and were always at his heels. Они любили его и всегда бегали за ним. De kunne mærke, at han holdt af dem. They could tell he cared for them. Они могли сказать, что они ему небезразличны. Det var egentlig sært, at de ikke havde fået nogen. It was really strange that they hadn't got any. Было очень странно, что у них ничего не было. Hvis de havde haft børn, ville de have været sammen endnu, tænkte hun. If they had had children, they would still be together, she thought. Men de havde ikke savnet dem. But they hadn't missed them. De var jo unge, og deres liv var allerede fuldt af børn. After all, they were young and their lives were already full of children. De havde ladet skæbnen bestemme, om de skulle have et barn. They had let fate decide whether they should have a child. Они предоставили судьбе решать, будет ли у них ребенок.

Kunne hun egentlig få børn? Could she actually have children? Nej, det kunne hun sikkert ikke. No, she probably couldn't. Tanken var ond. The thought was evil. Hun kastede et hurtigt blik mod de to bag glasdøren. She glanced quickly at the two behind the glass door. Она быстро взглянула на двоих за стеклянной дверью. Nu kyssede de. Now they kissed. Hun måtte væk, før de kom ud og så hende. She had to leave before they came out and saw her.

Gråden sad som en skarp smerte i halsen. The cry sat like a sharp pain in the throat. Плач был подобен острой боли в горле. Hun greb sin mappe og forlod skolen med en følelse af nederlag på alle fronter. She grabbed her briefcase and left the school feeling defeated on all fronts. Она схватила свой портфель и вышла из школы, чувствуя себя побежденной на всех фронтах.