Spor af Mord: Kapitel 20

Kapitel 20

Louise sad næste dag i Jespers lejlighed og ventede på ham. Han lå stadig på hospitalet. Han havde brækket skulderen. Han havde en grim hjerne-rystelse, og han havde kvælnings-mærker på halsen. Alt i alt var han så medtaget, at lægerne havde beholdt ham natten over. Louise var ikke kommet helt så meget til skade. Hun havde fået en hjerne-rystelse, men den var ikke så slem. Hun kunne tage hjem med det samme. Det værste var, at hun havde fået slået en kindtand ud.

Hun så på uret. Den var lidt i tolv. Mon han ikke snart kom? Hun havde ringet flere gange til hans mobil. Men den var slukket.

I det samme ringede telefonen.

"Hej," sagde Jesper. "Jeg er lige blevet udskrevet. Jeg tager en taxa, så jeg er hjemme om cirka tyve minutter."

"Hvordan har du det?"

"Fint. Jeg skal bare tage det helt roligt og passe på min skulder. Og du må ikke kilde mig eller sige noget morsomt. Det gør pokkers ondt, når jeg griner."

"Jeg glæder mig til at se dig." Louise ville godt have sagt noget mere, men blev pludselig en smule genert. "I lige måde, så jeg smutter nu. Vi ses."

Louise løb hen og kyssede ham, så snart han kom ind ad døren.

"Hold da op, hvor ser du ud," sagde hun så. Hun kunne ikke lade være med at grine. "Franken-stein ville være misundelig."

"Av, av, ikke noget med at sige noget sjovt! Så er det, som om min skulder er ved at gå fra hinanden," grinede Jesper.

Han strøg hende forsigtigt over kinden. Den havde en underlig gullig-grøn farve.

"Du er nu heller ikke for køn."

"Ja, det gør også helt ondt, når jeg kysser dig," sagde hun og trak ham ind til sig.

"Kan du prøve at bide smerten i dig?" sagde han.

"Mmm," mumlede hun og kyssede ham igen.

Hun hjalp ham hen på sofaen.

"Hvis du sætter dig på min raske side, kan du godt rykke nærmere," sagde Jesper. Han var ikke længere bange for at sige det, han havde lyst til at sige. I det hele taget var han ikke genert eller nervøs mere. Det var som om, det var forsvundet, mens han prøvede at give Rikke den retfærdighed, hun havde fortjent.

Og så havde han jo set døden i øjnene - og vundet. Det gjorde nok også en forskel.

Louise satte sig helt hen til ham. Hun lagde armen om ham og var forsigtig med ikke at ramme den forkerte skulder.

Han smilede til hende. Hun rykkede helt tæt på og satte sig på skødet af ham. Hun så ham dybt i øjnene og kyssede ham. Han lod hånden glide ind under hendes bluse. Hun havde ingenting på indenunder. Hvilken følelse. Og smerterne - hvis der nogensinde havde været nogen - forsvandt. I hvert fald varede det rigtig længe, før han tænkte på dem igen.

Uden at han rigtig vidste hvordan, lykkedes det dem at komme af tøjet og ende i sengen. Måske var Jespers skulder til besvær. Men når han senere tænkte tilbage, var det ikke det, han huskede.

Det var mørkt, da Louise hviskede til ham: "Kunne du ikke tænke dig at holde din syge-orlov i Viborg? Og bagefter er jeg sikker på, at Viborg godt kan bruge en tømrer mere."

Han gav hende et klem. Det var det bedste, hun kunne spørge om.

"Det vil være alle tiders," sagde han.