Spor af Mord: Kapitel 18

Kapitel 18

Endelig var det blevet helt mørkt.

Nu skulle det ske.

De forlod værkstedet og kørte ud mod Prædikantens hus. De stillede motorcyklen langt væk fra huset. Den skulle ikke røbe dem. De listede ind i naboens have. Ingen lagde mærke til dem. De havde på forhånd regnet ud, hvilken nabos hæk der var nærmest højen. De lagde sig helt op ad hækken og lyttede. Natten var helt stille. Så bøjede de forsigtigt nogle grene til side og kiggede gennem hækken.

De havde ramt plet. Højen lå lige foran dem.

De begyndte at klippe grene væk, så de kunne komme hurtigt gennem hækken. Godt, de også havde en tang med. For der gemte sig ganske rigtigt også et gammelt hegn inde i hækken. Jesper gav Louise et hurtigt kys. Endelig var der et godt hul i hækken. De kunne uden for meget besvær kravle igennem.

Jesper havde allerede bolt-saksen fremme ved låsen, da de hørte en lyd.

En mørk skikkelse tårnede sig op bag dem. Han trak en kniv frem bag blusen. De kunne i månelyset se, at han smilede.

Åh nej, for det gennem Jespers hoved. De havde selvfølgelig sat en vagt ud. Hvorfor havde de ikke tænkt på det! ?

Vagten råbte ikke op. Tværtimod, så hviskede han nærmest for sig selv:

"Nu har jeg jer."

Det var rigtigt. Han ville ikke være nem at komme forbi.

Men Jesper var hurtig. Hurtigere end vagten havde regnet med. Som et lyn sprang han frem og svingede boltsaksen mod manden, som blev nødt til at dukke sig.

"Løb," råbte Jesper, og Louise løb og sprang igennem hullet. Jesper fulgte lige efter. Men netop som han troede, han var igennem, mærkede han et fast greb i den ene sko. Manden prøvede at trække ham tilbage gennem hullet. Men Jesper fik sparket skoen af og kom igennem. Manden masede sig igennem hullet. Han gav ikke op så let.

"Her," råbte Louise. Hun havde fået tændt begge strømpistoler og gav Jesper den ene.

Manden var næsten kommet helt gennem hullet. De ramte ham begge på halsen for fuld styrke. Han rallede en smule, men blev så helt stille. De trak ham helt ind gennem hullet. Han levede, men havde mistet bevidstheden.

Lidt væk stod et tørre-stativ. Jesper skar snoren af det og bandt manden solidt. Han ville ikke kunne komme fri ved egen hjælp. Louise tog en sok fra tørre-stativet og stoppede den i munden på ham.

"Vi prøver vel igen?" Jesper så på Louise. Hun nikkede og var allerede på vej gennem hullet igen. De stod lidt og så sig omkring henne ved højen. Men der kom ikke flere vagter.

Der hørtes næsten ikke en lyd, da den store bolt-saks klippede låsen over. De smilede til hinanden. Måske ville det virkelig lykkes.

De åbnede døren og gled hurtigt indenfor. Forsigtigt lukkede de døren efter sig. Så tændte de deres lygter. Det var et gammelt beskyttelses-rum. De stod i en lille gang. Der var fire metal-døre.

Inde bag den første dør var et lille toilet og en brusekabine. Ved siden af var et lille køkken med et stort spise-kammer. Der var ikke noget interessant.

Men den næste dør åbnede ind til et specielt lokale. Det var indrettet som en mellemting mellem en stue og en biograf. Den ene væg var næsten dækket af et stort lærred. Bagest i lokalet stod computere, videoer og dvd-afspillere. Der var også flere kameraer. Alt sammen forbundet med en masse ledninger. Her kunne banden ikke bare se film, de kunne også lave deres egne film. På en reol stod flere dvd-brændere. Det var næsten som en fabrik. De kunne lave så mange kopier, det skulle være.

"De film skal vi se," sagde Jesper.

Louise nikkede.

"Men lad os lige se, hvad der er i det sidste rum først." Døren var næsten ikke til at få op. Så tung var den. Den var isoleret og helt lydtæt. Det gav et lille suk, da den endelig gled op.

Blodet frøs i deres årer. De var ikke i tvivl. I dette rum var Rikke blevet slået ihjel. På væggen længst væk stod et kæmpestort kors. Stort nok til at kors-fæste et menneske på. Korset var brunt af indtørret blod. Ikke langt fra korset var der et afløb i gulvet. Fra korset og hen til afløbet kunne de se, at der var løbet en masse blod. Hvis de viste politiet korset, kunne de finde ud af, om det var Rikkes blod. Jesper var sikker. Det var her, hun døde.

"Hun må være blevet tortureret," sagde han. "Ellers kunne hun ikke have blødt så meget. Det må være sket efter, at billedet oppe på Prædikantens værelse blev taget."

"Det ligner jo et værksted fra helvede," hviskede Louise, som var blevet bleg som et lagen. "Et tortur-kammer." På væggene hang et utal af piske. Der var knive i massevis. Langs den ene væg stod der spyd og noget, som lignede korte lanser. Der var læder-tøj. Ved siden af stod mærkelige køller. Der var underlige redskaber, som Jesper ikke anede, hvad man skulle bruge til. Der var tænger. Jesper gøs og mærkede kvalmen komme op i halsen. For der hang en negl i en af tængerne. Noget, der lignede tandlæge-udstyr fra gamle dage, lå spredt ud over et bord. Hvis man ville torturere nogen, så havde man alt udstyret her.

Jesper bankede på væggen. Der var tydeligvis høj-isoleret. Der kunne ikke slippe en lyd ud af lokalet. Et par store, dyre film-kameraer var stillet op midt i lokalet. Der var også lamper, som man brugte til film-optagelser. Det lignede et film-studie til en splatter-film. Måske... Jesper fik kvalme og måtte synke et par gange. Måske filmede de, når pigerne blev tortureret. Jesper havde hørt, at man kunne tjene formuer på sådan nogle film. "Jeg kan ikke holde ud at være her," sagde Louise. Hun så ud som om, hun skulle besvime.

De skyndte sig tilbage til værelset med filmene.

Jesper tændte dvd'en.

Den startede med en stille summen.

Men så.

Fra stor-skærmen stirrede Rikke på dem med vilde øjne. Det gav et sæt i dem begge to. Der var zoomet helt ind på hendes øjne. Tårerne løb ned ad hendes ansigt.

"Tilstå dine synder, din hore-tøs," brølede en velkendt stemme. Rikke sagde ingenting.

Så zoomede kameraet ud, og de kunne se, at Rikke hang helt nøgen på korset.

En mand kom ind fra siden. Han var klædt ud som en soldat fra gamle dage. Han havde et spyd i hånden, som han stak i siden på Rikke.

"Tilstå!"

Nu stønnede Rikke og nikkede.

"Med smerte skal du frelses!" brølede Prædikanten. Nu kom flere mænd i forskellige kostumer frem. De var alle bevæbnede. Der var ingen tvivl om, hvad de havde i sinde.

Louise bøjede sig frem og brækkede sig.

Jesper ville ikke se mere. Han tog dvd'en ud. Med den kunne Prædikanten og hans mænd ikke slippe uden om deres straf. Nu havde de beviser nok.

"Vi må af sted," stønnede Louise. "Jeg tror, jeg skal besvime."

Hun støttede sig til hans arm.

"Vi skal have fat i politiet med det samme," fik Jesper sagt. Han kunne næsten ikke kende sin egen stemme. Han ville aldrig komme over dette her. Billedet af Rikke på korset, der skulle pines ihjel. Det ville forfølge ham resten af livet.

De skyndte sig hen mod udgangen. Men i det øjeblik de ville åbne døren, så de håndtaget bevæge sig. "Hvor er Bruno?" lød en vred stemme. "Han plejer da at være til at stole på," lød en dyb stemme. Jesper genkendte den. Det var manden med arret. "Og hvor i djævelens navn er låsen?" Det var Prædikanten.

"Måske kan vi overraske dem og nå at slippe ud," hviskede Jesper, og Louise nikkede.

Hurtigt slukkede de deres lommelygter. De stillede sig parat ved siden af døren. Måske kunne de kæmpe sig fri. De måtte prøve. Ellers var det ude med dem. Døren gik op med et brag. Jesper syntes, han havde bræk-smag i munden. Han kunne mærke Louise ved siden af sig. Hun stod helt roligt. Han kunne høre en sagte knitren fra hendes strøm-pistol. De stirrede frem for sig i mørket. Parate til at springe frem.

Prædikanten og to andre mænd tumlede ind i entreen. De ledte efter kontakten og fik tændt lyset.

"Nu," hviskede Jesper i samme øjeblik.

Han sprang frem og borede strøm-pistolen ind i brystet på Prædikanten.

Prædikanten gav et brøl fra sig og blev underligt bleg. Men alligevel fik han slået ud efter Jesper. Heldigvis nåede han at dukke sig. Men han mærkede i det samme et hårdt slag lige over øret. Han prøvede at lade være med at tage sig af det. Han måtte bare holde ud nu. Han fik igen givet Prædikanten et ordentligt stød. Denne gang ramte han halsen. Prædikanten så slet ikke frisk ud længere. Jesper mærkede, at der stod en mand bag ham og hamrede knytnæve-slag ind i ryggen på ham. Alligevel holdt han strøm-pistolen fast på Prædikantens hals. Endelig gav Prædikantens ben efter, og han faldt ned på knæ.

Ud af øj en-krogen så Jesper, at Louise havde fået en af mændene ned med et stød. Men han var desværre ved at komme på benene igen.

I det samme lagde et par hårde hænder sig om Jespers hals. Manden var holdt op med at slå og ville nu kvæle ham i stedet. Han havde godt fat, og Jesper kunne ikke ramme ham med strøm-pistolen. Det begyndte at gøre meget ondt. Han følte en underlig mathed i kroppen. Samtidig forsøgte han af al magt at få luft.

Nu dør jeg, tænkte han. Men Louise havde set, hvad der var ved at ske. Hun stak nærmest strøm-pistolen ind i øret på manden, som forsøgte at kvæle Jesper. Manden gav et hyl fra sig og måtte slippe ham. Jesper tumlede om på gulvet. Samtidig så han Louise blive ramt så hårdt, at hun næsten fløj gennem luften. Hun blev liggende helt stille på gulvet. Nærmest som om hun var død.

Det gav Jesper nye kræfter. Han kom på benene. Prædikanten var også ved at komme op, men Jesper fik sparket ham i hovedet, så han igen faldt om. Jesper gav nu manden, der havde slået Louise, et ordentligt stød med strøm-pistolen. Han prøvede at holde fast i manden. Men i det samme blev han ramt af et hårdt slag i nakken. Det var, som om en lampe blev slukket. Alt blev halv-mørkt. Men han kæmpede videre. Flere gange ramte han modstanderne både med knytnæveslag og med kvæg-staven.

Desværre var de tre om ham. Igen og igen blev han ramt. Blodet løb ned ad hans ansigt. Han kunne næsten ikke se sine modstandere mere. Han kæmpede i en mørk tåge. Det var, som om virkeligheden forsvandt. En underlig drømme-verden tog over. Han faldt ned ved siden af Louise, som stadig lå sammen-rullet ved væggen.

Vi har tabt, lød det inde i hans hoved. Men tanken fik hans sidste kræfter frem. Han kom på benene igen. Han tørrede blodet af det ene øje og fik øje på en mand lige foran sig. Med al den styrke Jesper havde tilbage, ramte han manden. Manden sank om og spyttede fire tænder ud. Så kastede Jesper sig ind over Prædikanten og borede strøm-pistolen i nakken på ham. I det samme blev Jesper ramt af et slag på siden af hovedet. Et kort glimt, så blev alt mørkt og stille.