×

We use cookies to help make LingQ better. By visiting the site, you agree to our cookie policy.


image

Spor af Mord, Spor af Mord: Kapitel 16

Spor af Mord: Kapitel 16

Kapitel 16

De sad hjemme i Jespers lejlighed og pustede ud. Det lød næsten som om, de havde løbet hele vejen. "Hold da helt op," stønnede Louise. "Mit hjerte vil ikke holde op med at drøne af sted. Det sidder oppe i halsen og hamrer."

Hun var helt hvid i ansigtet på nær nogle røde pletter på kinderne.

Jesper gik ud i køkkenet for at finde noget, de kunne styrke sig på. Han fik et glimt af sit eget spejl-billede og så, at han var lige så hvid som Louise. Han havde en halv flaske whisky stående. Det ville sikkert være godt nu. Han tog to store glas og fyldte dem halvt op.

Han gav Louise det ene. Hun trak vejret hurtigt et par gange og tog så en ordentlig slurk. Hun fik tårer i øjnene, men lidt efter lidt fik hun en mere naturlig farve i kinderne.

Også Jesper mærkede først en stærk varme i maven. Måske skulle han have taget en lidt mindre slurk. Men så bredte varmen sig ud i kroppen. Hjertet holdt op med at banke vildt, og han kunne sætte sig i sofaen ved siden af Louise og slappe af.

"Puha," sagde hun. "Det var godt nok tæt på."

Hun tømte glasset og satte det hen foran ham. Han delte resten af whiskyen mellem dem.

"Det var for tæt på," sagde han og lukkede øjnene. Der lød en lille latter fra Louise. "Du skulle have set ham, jeg ramte. Han faldt om, så lang han var. Han må have en ordentlig bule nu. Jeg har aldrig slået nogen før. Og nu har jeg slået en stor voksen mand så hårdt, at han gik i gulvet. Det var godt nok uhyggeligt." Hun tog igen en god mundfuld af whiskyen.

"Det er godt, du havde den her. Man bliver ligesom sig selv igen."

"Ja, mon ikke," sagde Jesper. "Skål."

Han kunne mærke, at han også var ved at blive fuld.

Det var dejligt.

"Tror du, de ved, det var os?" spurgte hun.

"Ikke at det var dig. Dig kender de ikke. Men mig måske nok. Det tror jeg."

"Så ved de også, vi er her." Louise så sig bekymret omkring.

"De vil ikke gøre os noget lige nu, tror jeg. De vil nok ikke turde bryde ind først i opgangen og bagefter i lejligheden. I morgen smutter vi over tørre-lofterne og ud af en anden opgang. Så får de ikke øje på os."

"Nej, men hvad så med dig bagefter? Vi må gøre noget, så du ikke skal være i fare." Jesper nikkede.

"Bare jeg vidste, hvad vi skulle gøre."

De sad begge og så ud i luften og lod whiskyen virke.

De faldt til ro.

Tænk, at de havde begået indbrud. Og var flygtet fra mordere. Nu var de sikre på, at Prædikanten og hans hånd-Iangere var mordere.

Deres øjenlåg blev tunge.

Men så...

På præcis samme tid åbnede de øjnene helt op og stirrede på hinanden.

"Døren! Døren i højen!" De sagde det næsten i kor.

"Den store hængelås!"

De nikkede.

"Det må være der, de gemmer deres hemmeligheder," sagde Louise.

"Ja, hvorfor skulle der ellers være sådan en stor, ny hængelås?"

"Vi må handle hurtigt," sagde Louise. "Ellers kan de nå at fjerne beviser."

Jesper nikkede.

"Straks i morgen aften."

Louise så længe på ham.

"Hvis vi finder beviser, må vi kunne passe på dem." "Vi må ringe efter politiet, lige så snart vi ved noget," sagde han.

"Ja, men hvis de opdager os, vil de måske skynde sig at fjerne beviserne. Eller ødelægge dem."

"Det går ikke," sagde Jesper. "Men hvordan skal vi forhindre det?"

"Vi må have våben." Louise så på ham. "Der er ikke andet at gøre. Vi må have våben."

"Øh. Ja, måske. Men jeg tror ikke, jeg vil kunne stikke en kniv i nogen. Selv ikke min værste fjende. Og sky-de-våben aner jeg ikke, hvor man finder," sagde Jesper. "Jamen så peber-spray måske," foreslog Louise. "Jo, men det er jo også ulovligt. Jeg har ingen anelse om, hvordan man får fat i peber-spray."

"Næh, du har ret."

De sad lidt og tænkte sig om.

"Nu har jeg det!" Louises ansigt lyste helt op. "Strømpistoler. Min onkel, eller pap-onkel, eller hvad man nu skal kalde ham. Han har en gård. Her opdrætter han tyre-kalve. Ind imellem bruger han en strøm-pistol. Han har sagt, de kan slå en voksen mand omkuld. De er lovlige."

Jesper fik hurtigt tændt computeren. Det tog ham ikke lang tid at finde en forretning, der solgte strøm-pistoler. For seks hundrede kroner.

"Vi kører ind og køber to i morgen," sagde Louise. De grinede til hinanden. De ville ikke have noget imod at give de forbrydere et stød. Tværtimod. Det ville de gøre med største fornøjelse.

Selv om de havde delt en halv flaske whisky, blev de begge lidt generte, da de skulle i seng. Jesper havde kun én seng. Han smilede og sagde:

"Den skal du selvfølgelig sove i. Jeg snupper sofaen." Inden Louise kunne nå at protestere, havde han taget sin dyne ind på sofaen.

"Du er alt for sød," sagde Louise og gik ud og børstede tænder.

Han ville frygtelig gerne have ligget inde ved siden af hende. Men det var som om, alt det uhyggelige gjorde tanken om sex helt umulig.

Måske bagefter. Det håbede han.

"Jeg tror gerne, jeg vil have døren stående åben imellem os," sagde Louise. "Er det i orden?"

"Selvfølgelig."

De lå i mørket. Jesper kunne mærke, søvnen ikke ville komme. Alle mulige tanker holdt ham vågen. Det havde været frygtelig uhyggeligt. Og det ville sikkert blive endnu værre i morgen.

"Tror du, de har pistoler?" lød det inde fra soveværelset.

Louise kunne heller ikke sove.

"Næh. Det håber jeg da ikke. De virker mere som brutale bøller, der kan lide, det gør ondt. Ellers ville de vel bare have skudt mig."

Igen lå de tavse i mørket. "Kommer du ikke herind?" sagde Louise. Jesper kom hurtigt på benene. På vej forbi vinduet så han ned på gaden. En skygge stod inde i opgangen overfor. Der blev holdt øje med dem. Det var han sikker på. Han skulle lige til at sige noget, men ombestemte sig. Der var ingen grund til at gøre hende mere bekymret.

Louise gjorde plads til ham i sengen. Så snart han lå ned, rykkede hun helt hen til ham. Så kyssede hun ham længe. Jesper glemte med ét alt om Prædikanter og mordere. Lidt efter vendte hun sig, så de lå i ske.

"Tror du, vi klarer den?" mumlede hun.

Jesper kom tilbage til virkeligheden.

"Ja. Selvfølgelig. Prøv lige at mærke de her over-arme.

Hvis nogen prøver på noget, får de sig en slem forskrækkelse. Og et ordentligt stød."

Louise gav over-armen en kærligt klem og grinede lavt.

"Ja, vi skal nok klare det."

Hun trykkede sig helt ind mod ham - og faldt i søvn. Jesper lå uden at bevæge sig, af frygt for at vække hende. Det var godt nok dejligt at ligge sådan. Hendes kys havde lovet en hel masse om fremtiden. Det skulle nok blive godt alt sammen. Men hvad med i morgen? Jesper kunne mærke, han var urolig. Nu havde han noget at miste. Rigtig meget. Han ville kæmpe til det sidste. Men det skulle nok lykkes. Han kneb øjnene i.

Det måtte han tro på.

Det var næsten lyst, før Jesper faldt i søvn.

Spor af Mord: Kapitel 16 Spuren eines Mordes: Kapitel 16 Traces of Murder: Chapter 16 Tracce di omicidio: Capitolo 16

Kapitel 16

De sad hjemme i Jespers lejlighed og pustede ud. They sat at home in Jesper's apartment and exhaled. Det lød næsten som om, de havde løbet hele vejen. It almost sounded as if they had run all the way. "Hold da helt op," stønnede Louise. „Hör auf“, stöhnte Louise. "Stop it," Louise moaned. "О Боже", - стонала Луиза. "Mit hjerte vil ikke holde op med at drøne af sted. “My heart won't stop pounding. "Мое сердце не перестает биться. Det sidder oppe i halsen og hamrer." It's up in my throat and throbbing." Оно у меня в горле и пульсирует".

Hun var helt hvid i ansigtet på nær nogle røde pletter på kinderne. Her face was completely white except for some red spots on her cheeks.

Jesper gik ud i køkkenet for at finde noget, de kunne styrke sig på. Jesper went into the kitchen to find something they could strengthen themselves on. Джеспер пошел на кухню, чтобы найти что-нибудь, чем они могли бы подкрепиться. Han fik et glimt af sit eget spejl-billede og så, at han var lige så hvid som Louise. He caught a glimpse of his own reflection in the mirror and saw that he was as white as Louise. Han havde en halv flaske whisky stående. He had half a bottle of whisky on his desk. Det ville sikkert være godt nu. It would probably be good now. Han tog to store glas og fyldte dem halvt op. He took two large glasses and filled them halfway.

Han gav Louise det ene. Hun trak vejret hurtigt et par gange og tog så en ordentlig slurk. She took a few quick breaths and then took a big gulp. Она сделала несколько быстрых вдохов, а затем сделала большой глоток. Hun fik tårer i øjnene, men lidt efter lidt fik hun en mere naturlig farve i kinderne. She had tears in her eyes, but little by little she got a more natural color in her cheeks.

Også Jesper mærkede først en stærk varme i maven. Jesper also first felt a strong warmth in his stomach. Måske skulle han have taget en lidt mindre slurk. Perhaps he should have taken a slightly smaller sip. Men så bredte varmen sig ud i kroppen. But then the heat spread through my body. Hjertet holdt op med at banke vildt, og han kunne sætte sig i sofaen ved siden af Louise og slappe af. His heart stopped beating wildly and he could sit on the sofa next to Louise and relax.

"Puha," sagde hun. "Det var godt nok tæt på." "That was a close one." "Это было очень близко".

Hun tømte glasset og satte det hen foran ham. She emptied the glass and set it down in front of him. Han delte resten af whiskyen mellem dem. He shared the rest of the whisky between them.

"Det var __for__ tæt på," sagde han og lukkede øjnene. „Das war zu nah“, sagte er und schloss die Augen. "That was too close," he said, closing his eyes. Der lød en lille latter fra Louise. There was a small laugh from Louise. "Du skulle have set ham, jeg ramte. “You should have seen him I hit. "Ты бы видел парня, которого я ударил. Han faldt om, så lang han var. He fell over as long as he was. Он упал, он был такой высокий. Han må have en ordentlig bule nu. He must have quite a bump now. Jeg har aldrig slået nogen før. I have never hit anyone before. Og nu har jeg slået en stor voksen mand så hårdt, at han gik i gulvet. And now I've hit a big grown man so hard that he fell to the floor. Det var godt nok uhyggeligt." It was really scary." Hun tog igen en god mundfuld af whiskyen. She took another good mouthful of the whiskey.

"Det er godt, du havde den her. "It's a good thing you had this. Man bliver ligesom sig selv igen." You become like yourself again."

"Ja, mon ikke," sagde Jesper. "Yes, I guess not," said Jesper. "Skål."

Han kunne mærke, at han også var ved at blive fuld. He could feel that he was also getting drunk.

Det var dejligt.

"Tror du, de ved, det var os?" "Do you think they know it was us?" spurgte hun.

"Ikke at det var dig. "Not that it was you. Dig kender de ikke. They don't know you. Men mig måske nok. But maybe me enough. Det tror jeg." I think so."

"Så ved de også, vi er her." "Then they know we are here." Louise så sig bekymret omkring. Louise looked around worriedly.

"De vil ikke gøre os noget lige nu, tror jeg. "They're not going to do anything to us right now, I think. De vil nok ikke turde bryde ind først i opgangen og bagefter i lejligheden. They might not dare to break into the staircase first and then the apartment. I morgen smutter vi over tørre-lofterne og ud af en anden opgang. Morgen schlüpfen wir über die Trockenschläge und wieder raus. Tomorrow we slip over the drying lofts and out of another staircase. Så får de ikke øje på os." Then they won't spot us."

"Nej, men hvad så med dig bagefter? “No, but what about you afterwards? Vi må gøre noget, så du ikke skal være i fare." We have to do something so that you don't have to be in danger." Jesper nikkede.

"Bare jeg vidste, hvad vi skulle gøre." "Only I knew what we had to do."

De sad begge og så ud i luften og lod whiskyen virke. They both sat looking up into the air, letting the whiskey work. Они оба сидели, глядя в воздух, позволяя виски действовать по своему волшебству.

De faldt til ro. They calmed down.

Tænk, at de havde begået indbrud. Denke, sie hatten einen Einbruch begangen. I can't believe they had broken in. Я не могу поверить, что они проникли внутрь. Og var flygtet fra mordere. Und war vor Mördern geflohen. And had escaped from murderers. Nu var de sikre på, at Prædikanten og hans hånd-Iangere var mordere. Jetzt waren sie sich sicher, dass der Prediger und seine Handlanger Mörder waren. Now they were sure that the Preacher and his hand-rangers were murderers.

Deres øjenlåg blev tunge. Their eyelids became heavy.

Men så...

På præcis samme tid åbnede de øjnene helt op og stirrede på hinanden. At exactly the same time, they opened their eyes wide and stared at each other.

"Døren! Døren i højen!" The door in the hill!" Дверь в кургане!" De sagde det næsten i kor. They said it almost in unison.

"Den store hængelås!" "The big padlock!"

De nikkede.

"Det må være der, de gemmer deres hemmeligheder," sagde Louise. "That must be where they keep their secrets," Louise said.

"Ja, hvorfor skulle der ellers være sådan en stor, ny hængelås?" "Well, why else would there be such a big new padlock?"

"Vi må handle hurtigt," sagde Louise. "We must act quickly," said Louise. "Ellers kan de nå at fjerne beviser." "Otherwise they can manage to remove evidence."

Jesper nikkede.

"Straks i morgen aften." "Right away tomorrow night."

Louise så længe på ham. Louise looked at him for a long time.

"Hvis vi finder beviser, må vi kunne passe på dem." "If we find evidence, we must be able to take care of it." "Если мы найдем доказательства, мы должны быть в состоянии позаботиться о них". "Vi må ringe efter politiet, lige så snart vi ved noget," sagde han. "We have to call the police as soon as we know something," he said.

"Ja, men hvis de opdager os, vil de måske skynde sig at fjerne beviserne. “Yes, but if they spot us, they might rush to remove the evidence. Eller ødelægge dem."

"Det går ikke," sagde Jesper. "It won't work," said Jesper. "Men hvordan skal vi forhindre det?" "But how are we going to prevent it?"

"Vi må have våben." "We must have weapons." Louise så på ham. "Der er ikke andet at gøre. "Делать больше нечего. Vi må have våben." We must have weapons."

"Øh. Ja, måske. Men jeg tror ikke, jeg vil kunne stikke en kniv i nogen. But I don't think I would be able to stick a knife in anyone. Selv ikke min værste fjende. Not even my worst enemy. Og sky-de-våben aner jeg ikke, hvor man finder," sagde Jesper. Und Shoot-the-Guns, ich habe keine Ahnung, wo ich sie finden soll“, sagte Jesper. And shoot-the-guns I have no idea where to find," said Jesper. И я понятия не имею, где можно найти небо-де-оружие", - сказал Джеспер. "Jamen så peber-spray måske," foreslog Louise. "Well then maybe pepper spray," Louise suggested. "Jo, men det er jo også ulovligt. "Yes, but it is also illegal. Jeg har ingen anelse om, hvordan man får fat i peber-spray." I have no idea how to get pepper spray."

"Næh, du har ret." "Nah, you're right."

De sad lidt og tænkte sig om. They sat for a while and thought about it.

"Nu har jeg det!" "Now I've got it!" Louises ansigt lyste helt op. Louises Gesicht hellte sich vollständig auf. Louise's face lit up. "Strømpistoler. "Tasers. Min onkel, eller pap-onkel, eller hvad man nu skal kalde ham. My uncle, or pap-uncle, or whatever you want to call him. Мой дядя, или сводный дядя, или как хотите его называйте. Han har en gård. He has a farm. Her opdrætter han tyre-kalve. Hier züchtet er Bullenkälber. Here he breeds bull calves. Ind imellem bruger han en strøm-pistol. Occasionally he uses a stun gun. Иногда он использует электрошокер. Han har sagt, de kan slå en voksen mand omkuld. He said they could knock a grown man over. De er lovlige." They are legal."

Jesper fik hurtigt tændt computeren. Jesper quickly switched on the computer. Det tog ham ikke lang tid at finde en forretning, der solgte strøm-pistoler. It didn't take him long to find a shop that sold taser guns. For seks hundrede kroner. For six hundred crowns.

"Vi kører ind og køber to i morgen," sagde Louise. "We'll go and buy two tomorrow," Louise said. De grinede til hinanden. They grinned at each other. De ville ikke have noget imod at give de forbrydere et stød. They wouldn't mind giving those criminals a jolt. Tværtimod. Det ville de gøre med største fornøjelse. They would be delighted to do so.

Selv om de havde delt en halv flaske whisky, blev de begge lidt generte, da de skulle i seng. Although they had shared half a bottle of whiskey, they both became a little shy as they went to bed. Jesper havde kun én seng. Jesper had only one bed. Han smilede og sagde: He smiled and said:

"Den skal du selvfølgelig sove i. Jeg snupper sofaen." "You'll have to sleep in that, of course. I'll take the sofa." Inden Louise kunne nå at protestere, havde han taget sin dyne ind på sofaen. Before Louise could protest, he had taken his duvet onto the sofa. Прежде чем Луиза успела запротестовать, он убрал одеяло на диван.

"Du er alt for sød," sagde Louise og gik ud og børstede tænder. "You're too nice," Louise said and went to brush her teeth. "Ты слишком милый", - сказала Луиза и пошла чистить зубы.

Han ville frygtelig gerne have ligget inde ved siden af hende. He desperately wanted to lie inside next to her. Men det var som om, alt det uhyggelige gjorde tanken om sex helt umulig. But it was as if all the creepiness made the idea of sex impossible. Но вся эта жуть как будто делала невозможной саму идею секса.

Måske bagefter. Det håbede han.

"Jeg tror gerne, jeg vil have døren stående åben imellem os," sagde Louise. "I think I'd like to keep the door open between us," Louise said. "Er det i orden?" "Is that okay?"

"Selvfølgelig."

De lå i mørket. They were in the dark. Jesper kunne mærke, søvnen ikke ville komme. Jesper could feel that sleep would not come. Alle mulige tanker holdt ham vågen. All sorts of thoughts kept him awake. Самые разные мысли не давали ему уснуть. Det havde været frygtelig uhyggeligt. It had been terribly creepy. Og det ville sikkert blive endnu værre i morgen. And it would probably get even worse tomorrow.

"Tror du, de har pistoler?" "Do you think they have guns?" lød det inde fra soveværelset. it sounded from inside the bedroom.

Louise kunne heller ikke sove. Louise couldn't sleep either.

"Næh. Det håber jeg da ikke. I hope not. De virker mere som brutale bøller, der kan lide, det gør ondt. They seem more like brutal thugs who like it, it hurts. Ellers ville de vel bare have skudt mig." Otherwise they would have just shot me."

Igen lå de tavse i mørket. Again they lay silent in the darkness. "Kommer du ikke herind?" "Why don't you come in here?" sagde Louise. Jesper kom hurtigt på benene. Jesper quickly got back on his feet. På vej forbi vinduet så han ned på gaden. Passing the window, he looked down at the street. En skygge stod inde i opgangen overfor. A shadow stood in the hallway opposite. Тень стояла в лифте напротив. Der blev holdt øje med dem. They were being watched. За ними наблюдали. Det var han sikker på. He was sure of that. Han skulle lige til at sige noget, men ombestemte sig. He was about to say something, but changed his mind. Der var ingen grund til at gøre hende mere bekymret. There was no reason to make her more worried.

Louise gjorde plads til ham i sengen. Louise made room for him in the bed. Så snart han lå ned, rykkede hun helt hen til ham. As soon as he was lying down, she moved right up to him. Как только он лег, она придвинулась к нему. Så kyssede hun ham længe. Then she kissed him for a long time. Jesper glemte med ét alt om Prædikanter og mordere. Jesper suddenly forgot all about preachers and murderers. Lidt efter vendte hun sig, så de lå i ske. A little later she turned so that they were lying in a spoon. Через несколько мгновений она повернулась так, что они оказались в обнимку.

"Tror du, vi klarer den?" "Do you think we can make it?" "Как ты думаешь, у нас получится?" mumlede hun. she muttered.

Jesper kom tilbage til virkeligheden. Jesper came back to reality.

"Ja. Selvfølgelig. Prøv lige at mærke de her over-arme. Just try to feel these upper arms. Почувствуйте эти верхние руки.

Hvis nogen prøver på noget, får de sig en slem forskrækkelse. If someone tries something, they get a bad scare. Если кто-то попробует что-то сделать, его сильно напугают. Og et ordentligt stød." And a proper shock."

Louise gav over-armen en kærligt klem og grinede lavt. Louise gave her upper arm a loving squeeze and laughed softly.

"Ja, vi skal nok klare det." "Yeah, we'll make it."

Hun trykkede sig helt ind mod ham - og faldt i søvn. She pressed herself against him - and fell asleep. Jesper lå uden at bevæge sig, af frygt for at vække hende. Jesper lay there without moving for fear of waking her. Det var godt nok dejligt at ligge sådan. Wahrscheinlich war es schön, so zu lügen. It was probably nice to lie like that. Hendes kys havde lovet en hel masse om fremtiden. Her kiss had promised a lot about the future. Det skulle nok blive godt alt sammen. It should all turn out well. Men hvad med i morgen? But what about tomorrow? Jesper kunne mærke, han var urolig. Jesper could feel that he was worried. Nu havde han noget at miste. Now he had something to lose. Rigtig meget. A lot. Han ville kæmpe til det sidste. He would fight to the end. Он будет бороться до конца. Men det skulle nok lykkes. But it would probably succeed. Han kneb øjnene i. He squinted his eyes.

Det måtte han tro på. He had to believe that. Он должен был поверить в это.

Det var næsten lyst, før Jesper faldt i søvn. It was almost light before Jesper fell asleep.