Spor af Mord: Kapitel 15b

"Shh," sagde en anden. Jesper var sikker på, det var Prædikanten.

Jesper og Louise havde heldigvis lukket døren ned til kælderen. De slukkede lynhurtigt deres lommelygter. De havde set en dør ud til haven, og nu famlede de sig vej i mørket hen til den. Den var låst. Deres hænder ledte efter en nøgle, men der var ingen.

I det samme blev lyset i loftet tændt.

Jesper troede, at deres sidste time var kommet. Han ville kæmpe, men...

Så bøjede Louise sig lynhurtigt ned. Nøglen. Den var faldet ned og lå på måtten. Gammel og rusten. Men forhåbentlig virkede den.

Med en høj lyd drejede Louise den i låsen. Det var der ikke tid til at tage sig af.

"De er nede i kælderen," brølede en stemme fra trappen. "Løb," hviskede Jesper, og de løb alt hvad de kunne ud i haven.

De var ikke sikre på, hvilken vej de skulle løbe. Lige foran dem var en stor høj med en dør med en enorm lås. Den vej skulle de i hvert fald ikke. Jesper så sig omkring med hamrende hjerte. Han syntes, tiden gik i stå. Så opdagede han en gade-lygte. Det måtte være den vej. Jo, den var god nok. De løb ud på fortovet. De kunne høre en mand råbe lige bag dem.

"Der er de. De er på vej ud af haven!"

De løb rundt om et gade-hjørne. Der stod motorcyklen. Hurtigt låste Jesper den op, og de sprang op på den. Den startede med det samme. Jesper stønnede taknemmeligt. Han ville aldrig mere sige noget hånligt om små, japanske motorcykler. Havde det været hans gamle Norton, havde det taget flere minutter. Og forfølgerne var lige bag dem. Jesper kunne høre et hæst ånde-dræt nærme sig.

I samme øjeblik motorcyklen satte i gang, greb en mand ud efter dem. Han fik lige akkurat fat i Louises jakke. Louise havde ikke fået styrthjelmen på endnu. Med al sin kraft svingede hun den ind i hovedet på manden. Han faldt om som ramt af lynet. Jesper gassede op og kørte ud på vejen. Nu kunne ingen nå dem. De var sluppet væk.