Spor af Mord: Kapitel 14

Kapitel 14

Jesper hentede Louise på Hovedbanegården. De gav hinanden et forsigtigt knus.

"Lad mig tage din taske," sagde han.

"Nej, sådan som du ser ud, vil jeg hellere selv tage den."

Hun strøg ham over kinden. Jespers smerter forsvandt som dug for solen. Sammen gik de ned til hans lejlighed. Det gjorde stadig ondt i kroppen nogle gange. Men når bare han tog noget smerte-stillende, så gik det udmærket. Jesper kiggede i smug på Louise. Hun var stadig lige smuk. Han ville gerne holde hende i hånden. Diskret lod han ligesom den venstre hånd ramme hendes. Hun greb den med det samme. Tænk, at det kunne være lykken at gå fra Hovedbanegården og hjem. Jesper smilede.

De talte lidt, men kom ikke ind på Prædikanten. Ingen af dem havde lyst til at ødelægge den gode stemning.

Jesper havde lavet en enorm pizza til dem. Der kom rødvin på bordet. De havde endelig tid til at tale sammen om deres liv og lære hinanden at kende.

Louise fortalte, at hun var anlægs-gartner.

"Nå, så er det derfor, du allerede var så solbrændt, da jeg så dig første gang," sagde Jesper.

"Ja, jeg holder mest af at være ude," sagde Louise og så sig om i lejligheden. "Ikke fordi jeg har noget mod byen..."

"Jeg kan også bedre lide at være ude i naturen," skyndte Jesper sig at sige. "Lejligheden er bare én, min mester har skaffet. Jeg vil gerne ud på landet igen." "Nå, du er ikke sådan en, som har det bedst i storbyen," sagde Louise. Jesper syntes, hun så helt glad ud ved tanken.

"Overhovedet ikke!"

De fandt ud af, at de også havde meget andet til fælles. Blandt andet havde de begge lidt under at være generte. Det havde de aldrig sagt til nogen før. Men de følte virkelig, at de kunne betro sig til hinanden.

Jesper gik fra at være glad til at være meget glad. Og Louises kinder blev rødere.

Hun sad og lo over noget, Jesper havde sagt. Men pludselig gik smilet ud.

"Jesper, vi bliver nødt til at tale om, hvad vi skal gøre. Vi var enige om at finde Rikkes mordere og sørge for, at de får deres straf. Det må vi ikke glemme."

"Nej, og jeg har også tænkt meget over det. Vi gør det allerede i aften."

"Hvad gør vi?"

"Nu skal du høre. Jeg har lånt en hurtig motorcykel igen. Så tager vi ud til villaen og holder øje med den. Vi bryder ind i samme øjeblik, de forlader huset." "Så må vi håbe, at de skal ud i aften. Hvornår skal vi være der?"

"Ved elleve-tiden, tror jeg."

"Ja, det er nok et godt tidspunkt." Louise så på uret. "Så har vi lige et par timer. Vi må hellere lade resten af vinen stå og få en kop kaffe i stedet."

Jesper nikkede.

De ville tage en lille rygsæk med. Hvis de fandt beviser, kunne de lægges i den. De pakkede et par småting, som de mente, man skulle bruge til et indbrud. En rulle gaffa-tape. En lille hammer. Et par små lommelygter. Et par mørke tørklæder.

Så var de klar.

De så et øjeblik på hinanden. Så nikkede de. Jesper låste døren, og de gik ned ad trappen.