Sådan tackler du corona-frygt

Det her er vores virkelighed lige nu. Vi proppes med nyheder og tal -

- for coronasmittede, indlagte og døde.

Det gør folk bekymrede.

Psykiatrifondens Rådgivning får flere henvendelser, hvor corona fylder.

Hjernemæssigt set er frygt et almindeligt udtryk for aktivitet -

- i nogle bestemte hjerneområder.

Der er den uspecifikke frygt, der påvirker os rigtig meget.

Det er i krybdyrshjernen i området amygdala -

- hvor vi reagerer uspecifikt og hurtigt på ting -

- som vi har en lille chance for at opleve som farlige.

Epidemien, som er her og udvikler os, rammer os også. Den giver os angst.

Vi reagerer forskelligt i krisetider.

For nogle er pludselige hændelser sværere at håndtere end for andre.

Noget af det, der gør os forskellige, er vores personlighed.

Nogle har det rigtig godt med at være alene.

De kan godt grave sig ned og sidde der i 14 dage.

Andre henter deres energi fra en masse mennesker og folk, der lytter til dem.

Det er især dem, der har det svært nu.

Hvor skal de hente energi og leve, når de skal være derhjemme?

Pludselige hændelser kan påvirke vores psykiske helbred.

Det så vi fx efter terrorangrebene i USA den 11. september 2001.

I 2016 viste forskning fra KU, at den 11. september bidrog til -

- at antallet af traume- og stress- fremkaldte angsttilfælde steg 16 %.

Usikkerhed er svært at håndtere.

Det gælder også coronavirus. Vi ved ikke nok om det, eller hvordan det ender.

Vi har derfor samlet fem råd, der kan hjælpe, når bekymringerne tager over.

Det første råd er ret simpelt: Husk, at det er naturligt at være bange.

Så stress ikke. Anerkend følelsen.

Det er frygt som hjælper os med at overleve -

- og en vigtig del af den måde hjernen fungerer på.

Det fører os til råd nummer 2: Tal om det.

Tal også om andet, så du flytter dit fokus.

Vi skal holde afstand, men vi kan tale over telefonen.

Råd nummer 3: Vær opmærksom på din reaktion, når du ser nyheder.

Forstærkes dine bekymringer hver gang, så skru ned for medieforbruget.

Råd nummer 4: Skemalæg din hverdag.

Sørg for at få din søvn, spis ordentligt og hold dig i gang.

Det giver mere overskud og energi.

Sidste råd er en klassiker, og du ved det måske godt.

Distrahér dig selv. Se en god serie, lav mad eller ring til en. Det virker.

Men hvis de her råd ikke hjælper -

- og bekymringerne bliver for store, så ræk ud og tal om det.

Pas på dig selv, så passer du også på andre.

Husk, at du gør en forskel ved at vaske hænder, holde afstand og blive hjemme.

Har du brug for at tale med nogen -

- er der numre til steder, hvor du kan få hjælp, i beskrivelsen.