Muscle Memory: Sådan kommer du tilbage i form
Shit. Argh shit, mand.
Efter en lang pause åbner fitnesscentre nu igen.
Spørgsmålet er: Hvordan vil det være at komme tilbage?
Er alt det hårde arbejde tabt? Ikke helt.
for hvis du har trænet før corona, husker din krop -
- så du starter ikke fra nul. Det kaldes "muscle memory".
Selvom du længe har været inaktiv, så er muscle memory din ven.
Vi har spurgt træningsfysiolog Henrik Duer om hjælp.
det har vi et ordsprog, der hedder "use it or lose it".
Hvis har været inaktiv fx på grund af skader, manglende motivation -
- eller lockdown, så mister du din form.
- og vende tilbage til udgangspunktet.
Er det så det samme som at starte forfra?
Din krop husker din styrketræning på forskellige måder.
Din koordination er lagret i nervesystemet -
- så din teknik ikke helt er væk.
I muskulaturen har vi muscle memory, der gør -
- at du hurtigere får muskelmassen tilbage igen.
Hvis du var flittig med træningen før corona -
- får du lettere muskelmassen tilbage.
Norske forskere har bevist, at muskelhukommelse er en ting.
Forskere ved SDU undersøger -
- hvordan det gavner dig, at fitnesscentrene åbner.
Men vi skal først lige blive klogere på, hvordan musklerne fungerer.
Der er tre muskeltyper.
De glatte muskler er ansvarlige for bevægelser, vi ikke kan styre -
- fx i tarmene og mavesækken.
Hjertemusklen fungerer også selvstændigt.
Vi kan ikke selv styre dens bevægelser.
Skeletmusklerne eller de tværstribede muskler er de eneste muskler -
- vi selv har kontrol over. Det er dem, der er vigtige her.
De er lavet af muskelceller også kaldet muskelfibre.
De er samlet i bundter og kan aktiveres af vores nervesystem -
- hvormed fibrene trækker sig sammen og skaber kræft og bevægelse.
Der er to dele af muscle memory.
Man glemmer fx aldrig, hvordan man cykler.
Så jo mere du har trænet øvelser som squat og bænkpres -
- jo bedre husker din langtidshukommelse dem.
Hvis du var god til teknisk svære øvelser -
- vil din hukommelse hjælpe dig i gang.
Muskelcellekerne er den anden del af muscle memory.
Inde i muskelcellerne har vi nogle såkaldte cellekerner.
De er afgørende for opbygning af muskelmasse.
Jo flere cellekerner vi har, desto større kan musklen blive.
Når vi styrketræner, får vi flere af de her cellekerner -
- som hjælper musklen med at vokse.
Når vi er inaktive i lang tid, bliver der mindre muskelmasse.
Men vi bibeholder cellekernerne, altså den her muscle memory.
Den gør, at vi nemmere tager muskelmasse på -
- når vi starter igen efter en længere pause.
Det er ikke ubetydeligt, hvornår du danner de muskelcellekerner.
Muscle memory er tilgængelig i årevis, måske i 5-15 år -
- og måske endda i endnu længere tid.
Når vi bliver ældre, bliver det sværere -
- at få cellekerner ind i muskelfibrene.
Derfor er det godt for unge at opbygge meget muskelmasse.
Vi sætter muskelcellekerner i banken -
- til når vi bliver ældre.
Det er i tråd med den måde, eksperter mener, vi skal genoptræne på.
Hvordan du skal starte i træningscenteret -
- er helt afhængig af, hvor aktiv du har været.
Hvis du har været inaktiv, skal du starte roligt og bygge langsomt på.
Prøver du at nå det på den halve tid, stiger risikoen for skader.
Hvis du har været aktiv under lockdown -
- med elastikker, håndvægte eller har brugt din kropsvægt -
- så er du bedre stillet, når du starter op igen.
Har du aldrig trænet før, skal du have et nybegynderprogram.
Det vigtige er, at træningen går hen og bliver en god oplevelse -
- så du indarbejder sunde vaner. Så er det bare et spørgsmål om tid.
Den bedste motion er den, der bliver gjort.
Selvom det kan virke uoverskueligt, skal du ikke begynde fra scratch.