×

We use cookies to help make LingQ better. By visiting the site, you agree to our cookie policy.


image

DR P3 Essensen Nyheder, Kvanefjeldet gemmer på enorm rigdom – men også uran

Kvanefjeldet gemmer på enorm rigdom – men også uran

Ved den lille grønlandske by Narsaq ligger Kvanefjeldet.

Der er enorme mængder sjældne jordarter og mineraler.

Op mod 1/5 af verdens beholdning. Det er milliarder af kroner værd.

Men der er også uran, og det har skabt modstand mod et mineprojekt -

- både i Grønland og fra miljøorganisationer.

Samtidig sværmer Kina, USA og EU om området -

- fordi jordarterne bruges til produktion af alt fra computere til kampfly.

Grønlands politikere står overfor et svært valgår:

Skal de skrotte minedrømmene, der kan sikre landets økonomi?

Eller skal de give andre lande tilladelse til at bore efter rigdom?

Drømmen om Kvanefjeldets rigdomme har en lang historie.

Fra 1944 til 1953 var der flere forsøg på at lokalisere uran -

- og i 1957 undersøgte fysikeren Niels Bohr Kvanefjeldet for uran.

Målet var at få atomkraft i Danmark.

I 1983 droppede politikerne så planerne om atomkraftværker.

Og i Grønland blev der indført forbud mod at udvinde uran.

Men Kvanefjeldet indeholder meget mere end bare uran.

Det indeholder en af verdens største forekomster af sjældne jordarter.

Ud af de sjældne jordarter kan man udvinde 17 mineraler -

- man i dag bruger i al slags teknologi:

Fra bærbare computere og mobiltelefoner til missiler og kampfly -

- og til det, der skal drive den grønne omstilling som elbiler og vindmøller.

Derfor tørster industrier over hele verden efter de strategiske mineraler -

- som de også bliver kaldt.

Et stort mineprojekt vil gavne området -

- der er hårdt ramt af arbejdsløshed og modløshed.

Det vil være en kickstarter for hele byen.

Det vil generere masser af muligheder her i byen.

Men der er et problem.

Vi kan ikke udvinde sjældne jordarter uden at få uran med.

Debatten om radioaktivt affald har splittet befolkningen i to lejre:

Dem, der vil gå videre med projektet, og dem, der vil stoppe det.

Modstanderne har taget det gamle slogan "Atomkraft? Nej tak" til sig -

- modificeret det og kalder sig nu "Urani? Naamik", "Uran? Nej tak".

Gruppen har demonstret i Narsaq og i København, fordi de frygter -

- at radioaktive stoffer vil ødelægge drikkevandet, landbruget og turismen.

Det har flere eksperter advaret imod og kritiseret projektet for.

Og 141 miljøorganisationer er med den her fælleserklæring gået ind i kampen -

- om at få stoppet mineprojektet.

Alle stormagter efterlyser sjældne jordarter -

- og projektet i Grønland er afgørende i jagten på dem.

Kina sidder på over halvdelen og i Grønland spiller Kina også en stor rolle.

Kinesiske Shenghe Resources er den største aktionær -

- i australske Greenland Minerals, der har ret til minedrift på Kvanefjeldet.

I EU er man bekymret over risikoen for, at den kinesiske indblanding vil betyde -

- at de sjældne jordarter sælges til Kina.

Derfor forhandlede EU en aftale på plads med Grønland i 2012 -

- hvor de forsøger at sikre, at de sjældne jordarter handles på verdensmarkedet.

Grønlands selvbestemmelse gør, at de bestemmer -

- om de sjældne jordarter skal op, og hvem der skal hive dem op.

Men den danske regering vil være med til at bestemme, hvem der sælges til.

Det gælder især uran, men nok også de sjældne jordarter. De diskuterer stadig.

Hvis mineprojektet skrottes, kan en konsekvens blive -

- at andre internationale mineselskaber dropper at tage til Grønland i fremtiden.

Så politikerne i Grønland står med et svært valg:

Skal miljømæssige konsekvenser betyde, at mineeventyret droppes?

Eller skal man gribe muligheden for at tjene mange penge -

- og løse de økonomiske problemer -

- og dermed tage et stort skridt mod økonomisk selvstændighed?

Vil du vide mere om Grønlands drøm om selvstændighed, så tjek den her video.

I 2020 tog Victor til Grønland for at finde svar på:

Hvorfor vil grønlænderne løsrive sig fra Danmark?

Hvis du kunne lide, hvad du så, så like og subscribe. Tak, fordi du så med.

Kvanefjeldet gemmer på enorm rigdom – men også uran Mount Kvanefjeld holds enormous wealth - but also uranium

Ved den lille grønlandske by Narsaq ligger Kvanefjeldet. Near the small Greenlandic town of Narsaq lies the Kvanefjeld.

Der er enorme mængder sjældne jordarter og mineraler. There are huge amounts of rare earths and minerals.

Op mod 1/5 af verdens beholdning. Det er milliarder af kroner værd. Up to 1/5 of the world's inventory. That's worth billions of dollars.

Men der er også uran, og det har skabt modstand mod et mineprojekt - But there's also uranium, which has created opposition to a mining project

- både i Grønland og fra miljøorganisationer. - both in Greenland and from environmental organizations.

Samtidig sværmer Kina, USA og EU om området - At the same time, China, the US and the EU are swarming the area

- fordi jordarterne bruges til produktion af alt fra computere til kampfly. - because the land is used to produce everything from computers to fighter jets.

Grønlands politikere står overfor et svært valgår: Greenland's politicians are facing a difficult election year:

Skal de skrotte minedrømmene, der kan sikre landets økonomi? Should they scrap the mining dreams that could secure the country's economy?

Eller skal de give andre lande tilladelse til at bore efter rigdom? Or should they allow other countries to drill for wealth?

Drømmen om Kvanefjeldets rigdomme har en lang historie. The dream of the riches of the Kvanefjeld has a long history.

Fra 1944 til 1953 var der flere forsøg på at lokalisere uran - From 1944 to 1953, there were several attempts to locate uranium

- og i 1957 undersøgte fysikeren Niels Bohr Kvanefjeldet for uran. - and in 1957, physicist Niels Bohr examined the Kvanefjeld for uranium.

Målet var at få atomkraft i Danmark. The goal was to get nuclear power in Denmark.

I 1983 droppede politikerne så planerne om atomkraftværker. In 1983, politicians dropped plans for nuclear power plants.

Og i Grønland blev der indført forbud mod at udvinde uran. And in Greenland, a ban on uranium mining was introduced.

Men Kvanefjeldet indeholder meget mere end bare uran. But the Kvanefjeld contains much more than just uranium.

Det indeholder en af verdens største forekomster af sjældne jordarter. It contains one of the world's largest deposits of rare earth elements.

Ud af de sjældne jordarter kan man udvinde 17 mineraler - Out of the rare earths, 17 minerals can be extracted

- man i dag bruger i al slags teknologi: - used in all kinds of technology today:

Fra bærbare computere og mobiltelefoner til missiler og kampfly - From laptops and mobile phones to missiles and fighter jets

- og til det, der skal drive den grønne omstilling som elbiler og vindmøller. - and to the things that will drive the green transition, such as electric cars and wind turbines.

Derfor tørster industrier over hele verden efter de strategiske mineraler - That's why industries all over the world are thirsty for the strategic minerals

- som de også bliver kaldt. - as they are also known.

Et stort mineprojekt vil gavne området - A large mining project will benefit the area

- der er hårdt ramt af arbejdsløshed og modløshed. - who are severely affected by unemployment and discouragement.

Det vil være en kickstarter for hele byen. It will be a kickstarter for the whole city.

Det vil generere masser af muligheder her i byen. It will generate lots of opportunities here in the city.

Men der er et problem. But there's a problem.

Vi kan ikke udvinde sjældne jordarter uden at få uran med. We can't extract rare earth elements without including uranium.

Debatten om radioaktivt affald har splittet befolkningen i to lejre: The debate about radioactive waste has split the population into two camps:

Dem, der vil gå videre med projektet, og dem, der vil stoppe det. Those who want to move forward with the project and those who want to stop it.

Modstanderne har taget det gamle slogan "Atomkraft? Nej tak" til sig -

- modificeret det og kalder sig nu "Urani? Naamik", "Uran? Nej tak". - modified it and now call themselves "Urani? Naamik", "Uranium? No thanks."

Gruppen har demonstret i Narsaq og i København, fordi de frygter - The group has demonstrated in Narsaq and Copenhagen because they fear

- at radioaktive stoffer vil ødelægge drikkevandet, landbruget og turismen. - that radioactive substances will destroy drinking water, agriculture and tourism.

Det har flere eksperter advaret imod og kritiseret projektet for. Several experts have warned against and criticized the project.

Og 141 miljøorganisationer er med den her fælleserklæring gået ind i kampen - And 141 environmental organizations have joined the fight with this joint declaration

- om at få stoppet mineprojektet.

Alle stormagter efterlyser sjældne jordarter - All major powers are calling for rare earth elements

- og projektet i Grønland er afgørende i jagten på dem. - and the project in Greenland is crucial in the hunt for them.

Kina sidder på over halvdelen og i Grønland spiller Kina også en stor rolle. China accounts for over half and in Greenland, China also plays a major role.

Kinesiske Shenghe Resources er den største aktionær - Chinese Shenghe Resources is the largest shareholder

- i australske Greenland Minerals, der har ret til minedrift på Kvanefjeldet. - in Australian Greenland Minerals, which has the right to mine the Kvanefjeld.

I EU er man bekymret over risikoen for, at den kinesiske indblanding vil betyde - The EU is concerned about the risk that Chinese interference could lead to

- at de sjældne jordarter sælges til Kina. - that the rare earths are sold to China.

Derfor forhandlede EU en aftale på plads med Grønland i 2012 - That's why the EU negotiated an agreement with Greenland in 2012

- hvor de forsøger at sikre, at de sjældne jordarter handles på verdensmarkedet. - where they try to ensure that rare earth elements are traded on the world market.

Grønlands selvbestemmelse gør, at de bestemmer - Greenland's self-determination means they are in charge

- om de sjældne jordarter skal op, og hvem der skal hive dem op. - whether the rare earths are going up and who is going to pull them up.

Men den danske regering vil være med til at bestemme, hvem der sælges til. But the Danish government wants to be involved in deciding who it is sold to.

Det gælder især uran, men nok også de sjældne jordarter. De diskuterer stadig. This is especially true for uranium, but probably also for rare earth elements. They are still being discussed.

Hvis mineprojektet skrottes, kan en konsekvens blive - If the mining project is scrapped, one consequence could be

- at andre internationale mineselskaber dropper at tage til Grønland i fremtiden. - that other international mining companies drop going to Greenland in the future.

Så politikerne i Grønland står med et svært valg: So politicians in Greenland are faced with a difficult choice:

Skal miljømæssige konsekvenser betyde, at mineeventyret droppes? Should environmental consequences mean the mining adventure is scrapped?

Eller skal man gribe muligheden for at tjene mange penge - Or should you seize the opportunity to make a lot of money

- og løse de økonomiske problemer - - and solve the economic problems

- og dermed tage et stort skridt mod økonomisk selvstændighed? - and take a big step towards financial independence?

Vil du vide mere om Grønlands drøm om selvstændighed, så tjek den her video. To learn more about Greenland's dream of independence, check out this video.

I 2020 tog Victor til Grønland for at finde svar på:

Hvorfor vil grønlænderne løsrive sig fra Danmark? Why do Greenlanders want to secede from Denmark?

Hvis du kunne lide, hvad du så, så like og subscribe. Tak, fordi du så med. If you liked what you saw, please like and subscribe. Thank you for watching.