Kvanefjeldet gemmer på enorm rigdom – men også uran

Ved den lille grønlandske by Narsaq ligger Kvanefjeldet.

Der er enorme mængder sjældne jordarter og mineraler.

Op mod 1/5 af verdens beholdning. Det er milliarder af kroner værd.

Men der er også uran, og det har skabt modstand mod et mineprojekt -

- både i Grønland og fra miljøorganisationer.

Samtidig sværmer Kina, USA og EU om området -

- fordi jordarterne bruges til produktion af alt fra computere til kampfly.

Grønlands politikere står overfor et svært valgår:

Skal de skrotte minedrømmene, der kan sikre landets økonomi?

Eller skal de give andre lande tilladelse til at bore efter rigdom?

Drømmen om Kvanefjeldets rigdomme har en lang historie.

Fra 1944 til 1953 var der flere forsøg på at lokalisere uran -

- og i 1957 undersøgte fysikeren Niels Bohr Kvanefjeldet for uran.

Målet var at få atomkraft i Danmark.

I 1983 droppede politikerne så planerne om atomkraftværker.

Og i Grønland blev der indført forbud mod at udvinde uran.

Men Kvanefjeldet indeholder meget mere end bare uran.

Det indeholder en af verdens største forekomster af sjældne jordarter.

Ud af de sjældne jordarter kan man udvinde 17 mineraler -

- man i dag bruger i al slags teknologi:

Fra bærbare computere og mobiltelefoner til missiler og kampfly -

- og til det, der skal drive den grønne omstilling som elbiler og vindmøller.

Derfor tørster industrier over hele verden efter de strategiske mineraler -

- som de også bliver kaldt.

Et stort mineprojekt vil gavne området -

- der er hårdt ramt af arbejdsløshed og modløshed.

Det vil være en kickstarter for hele byen.

Det vil generere masser af muligheder her i byen.

Men der er et problem.

Vi kan ikke udvinde sjældne jordarter uden at få uran med.

Debatten om radioaktivt affald har splittet befolkningen i to lejre:

Dem, der vil gå videre med projektet, og dem, der vil stoppe det.

Modstanderne har taget det gamle slogan "Atomkraft? Nej tak" til sig -

- modificeret det og kalder sig nu "Urani? Naamik", "Uran? Nej tak".

Gruppen har demonstret i Narsaq og i København, fordi de frygter -

- at radioaktive stoffer vil ødelægge drikkevandet, landbruget og turismen.

Det har flere eksperter advaret imod og kritiseret projektet for.

Og 141 miljøorganisationer er med den her fælleserklæring gået ind i kampen -

- om at få stoppet mineprojektet.

Alle stormagter efterlyser sjældne jordarter -

- og projektet i Grønland er afgørende i jagten på dem.

Kina sidder på over halvdelen og i Grønland spiller Kina også en stor rolle.

Kinesiske Shenghe Resources er den største aktionær -

- i australske Greenland Minerals, der har ret til minedrift på Kvanefjeldet.

I EU er man bekymret over risikoen for, at den kinesiske indblanding vil betyde -

- at de sjældne jordarter sælges til Kina.

Derfor forhandlede EU en aftale på plads med Grønland i 2012 -

- hvor de forsøger at sikre, at de sjældne jordarter handles på verdensmarkedet.

Grønlands selvbestemmelse gør, at de bestemmer -

- om de sjældne jordarter skal op, og hvem der skal hive dem op.

Men den danske regering vil være med til at bestemme, hvem der sælges til.

Det gælder især uran, men nok også de sjældne jordarter. De diskuterer stadig.

Hvis mineprojektet skrottes, kan en konsekvens blive -

- at andre internationale mineselskaber dropper at tage til Grønland i fremtiden.

Så politikerne i Grønland står med et svært valg:

Skal miljømæssige konsekvenser betyde, at mineeventyret droppes?

Eller skal man gribe muligheden for at tjene mange penge -

- og løse de økonomiske problemer -

- og dermed tage et stort skridt mod økonomisk selvstændighed?

Vil du vide mere om Grønlands drøm om selvstændighed, så tjek den her video.

I 2020 tog Victor til Grønland for at finde svar på:

Hvorfor vil grønlænderne løsrive sig fra Danmark?

Hvis du kunne lide, hvad du så, så like og subscribe. Tak, fordi du så med.