×

We use cookies to help make LingQ better. By visiting the site, you agree to our cookie policy.


image

DR P3 Essensen Nyheder, Kommer der alligevel en Super League?

Kommer der alligevel en Super League?

12 af verdens største fodboldklubber fra England, Spanien og Italien -

- melder midt i april ud, at de laver deres egen piratliga, Super League.

Stifterne bliver lovet 26 mia. kr. til deling, og tanken er -

- at kampene skal sikre gigantiske indtægter til klubberne.

Indtægter, der er langt større end dem -

- som Champions League-turneringen har kunnet sikre dem indtil videre.

Men så bryder utilfredsheden ud.

Inden for 72 timer bliver forsøget på at kuppe UEFA lagt i graven.

Kuppet bliver afværget, men måske bare for en stund.

For ifølge Florentino Pérez, manden i spidsen for Super League -

- er projektet bare sat på standby.

Men bliver det umuligt at undgå udbryderligaer som Super League -

- når de store klubber lægger større og større afstand til alle de andre -

- både økonomisk og resultatmæssigt?

De sidste 10 år har kun fem klubber vundet Champions League.

Alle var fra Spanien, England, Tyskland, Italien og Frankrig

- de fem største ligaer. De 10 år før dét bød på otte forskellige vindere.

Porto blev i 2004 den seneste vinder, der ikke kom fra en top 5-liga.

Kun ni forskellige klubber har løftet pokalen de sidste 20 år.

20 år længere tilbage i tiden var der hele 15 forskellige vindere.

Fem af dem var fra andre ligaer end de fem største.

Men i dag er det svært at forestille sig en vinder fra fx Rumænien.

Steaua Bukarest har vundet Europa- pokalturneringen for mesterhold.

Eller det nuværende Serbien.

Og det gør han. Den jugoslaviske topscorer har afgjort sagen.

I flere store nationale ligaer har udviklingen kun peget i én retning.

Juventus har vundet de seneste ni italienske mesterskaber.

Bayern München har vundet otte på stribe i Tyskland -

- og i Frankrig har PSG nuppet syv af de otte sidste mesterskaber.

Og det er ikke helt tilfældigt, at konkurrencen er blevet mindre.

Der er nogle milepæle i 90'erne. En reformation af turneringsformater.

Kenneth Cortsen har forsket i fodboldens kommercielle udvikling.

Champions League var tidligere mesterholdenes Europacup -

- hvor adgang kun var mulig, hvis man havde vundet den nationale liga.

Man kom ud på den kommercielle bane og gav mulighed for -

- at flere store ligaer kunne få flere hold med end bare mesterholdet.

Jeg ser også en væsentlig milepæl med Bosmandommen i 90'erne.

Der er mange bud på fremtiden.

Når fx Genova møder Liverpool, kan Liverpool stille med tre tyskere -

- fire franskmænd, en belgier og tre danskere.

Topklubber kaprer de bedste spillere. Det skævvrider konkurrencen.

Omsætning, transferudgifter og lønninger er steget voldsomt.

De største klubber er blevet gigantforretninger.

Flere udenlandske investorgrupper har købt sig ind i europæisk topfodbold.

Paris har en af de rigeste klubber, efter at emiren i Qatar købte PSG.

Polariseringen mellem de allerstørste og de andre bliver mere udtalt.

I 2010 toppede Real Madrid listen over klubber med størst omsætning.

3,3 mia. kr. kom der i kassen.

2,5 mia. mere end Aston Villa, der lå nederst på listen med 0,8 mia.

Ti år senere toppede FC Barcelona med en omsætning på 5,4 mia. kr.

Over 4 mia. mere end listens sidste klub, Eintracht Frankfurt.

UEFA er klar over problemerne med den øgede polarisering.

Indtægter bliver mere koncentrerede.

De fem største ligaer genererer alene 75 % af de samlede indtægter.

Og nu er der indikationer på, at de 30 største klubber -

- har over halvdelen af indkomsten blandt klubberne i de bedste ligaer.

Sidste års CL-vindere Bayern München -

- kunne bogføre 900 mio. kr. i indtægter for sejren.

Men ikke alle de store klubber er tilfredse med beløbene.

Glidebanen startede i 90'erne, da man omstrukturerede turneringsformatet.

Man har lukket op for, at det er okay at tilgodese flere store klubber.

Får vi så ikke en udbryderliga, hvor de store klubber deler overskuddet?

Eller er det tomme trusler fra klubberne for at presse UEFA?

Presset er gået fra at være et kommunikativt pres til -

- at vi er tættere på en aktualisering.

Det tror jeg ikke vil ændre sig i de kommende år.

Jeg ved ikke, om der vil ske et skred mod handling på den her front -

- og et format i en eller anden form, der kommer til at eksistere.

Men jeg tror, at det vil være et kompromis med både FIFA og UEFA.

Kunne du lide videoen, så giv den et like.

Hvis du vil se flere videoer fremover, så tryk på "abonner".


Kommer der alligevel en Super League? Wird es doch noch eine Super League geben? Will there be a Super League after all? Kommer det att bli en Super League trots allt?

12 af verdens største fodboldklubber fra England, Spanien og Italien -

- melder midt i april ud, at de laver deres egen piratliga, Super League. - announces in mid-April that they are creating their own pirate league, Super League.

Stifterne bliver lovet 26 mia. kr. til deling, og tanken er - The founders are promised DKK 26 billion to share, and the idea is

- at kampene skal sikre gigantiske indtægter til klubberne. - that the matches will bring in huge revenue for the clubs.

Indtægter, der er langt større end dem - Revenues that are far greater than them

- som Champions League-turneringen har kunnet sikre dem indtil videre. - that the Champions League tournament has been able to secure for them so far.

Men så bryder utilfredsheden ud. But then dissatisfaction erupts.

Inden for 72 timer bliver forsøget på at kuppe UEFA lagt i graven. Within 72 hours, the attempt to overthrow UEFA is shelved.

Kuppet bliver afværget, men måske bare for en stund. The coup is averted, but maybe just for a while.

For ifølge Florentino Pérez, manden i spidsen for Super League - Because according to Florentino Pérez, the man in charge of the Super League

- er projektet bare sat på standby. - the project is just on standby.

Men bliver det umuligt at undgå udbryderligaer som Super League - But will it be impossible to avoid breakaway leagues like Super League?

- når de store klubber lægger større og større afstand til alle de andre - - when the big clubs are putting more and more distance between themselves and all the others

- både økonomisk og resultatmæssigt? - both financially and performance-wise?

De sidste 10 år har kun fem klubber vundet Champions League. In the last 10 years, only five clubs have won the Champions League.

Alle var fra Spanien, England, Tyskland, Italien og Frankrig All were from Spain, England, Germany, Italy and France

- de fem største ligaer. De 10 år før dét bød på otte forskellige vindere. - the five biggest leagues. The 10 years before that saw eight different winners.

Porto blev i 2004 den seneste vinder, der ikke kom fra en top 5-liga. In 2004, Porto became the last winner not to come from a top 5 league.

Kun ni forskellige klubber har løftet pokalen de sidste 20 år. Only nine different clubs have lifted the trophy in the last 20 years.

20 år længere tilbage i tiden var der hele 15 forskellige vindere. 20 years ago, there were as many as 15 different winners.

Fem af dem var fra andre ligaer end de fem største. Five of them were from leagues other than the top five.

Men i dag er det svært at forestille sig en vinder fra fx Rumænien. But today, it's hard to imagine a winner from Romania, for example.

Steaua Bukarest har vundet Europa- pokalturneringen for mesterhold. Steaua Bucharest has won the European Cup tournament for champion teams.

Eller det nuværende Serbien. Or present-day Serbia.

Og det gør han. Den jugoslaviske topscorer har afgjort sagen. And he does. The Yugoslavian top scorer has settled the matter.

I flere store nationale ligaer har udviklingen kun peget i én retning. In several major national leagues, the trend has only pointed in one direction.

Juventus har vundet de seneste ni italienske mesterskaber. Juventus have won the last nine Italian championships.

Bayern München har vundet otte på stribe i Tyskland - Bayern Munich has won eight in a row in Germany

- og i Frankrig har PSG nuppet syv af de otte sidste mesterskaber. - and in France, PSG have won seven of the last eight championships.

Og det er ikke helt tilfældigt, at konkurrencen er blevet mindre. And it's no coincidence that competition has decreased.

Der er nogle milepæle i 90'erne. En reformation af turneringsformater. There are some milestones in the 90s. A reformation of tournament formats.

Kenneth Cortsen har forsket i fodboldens kommercielle udvikling. Kenneth Cortsen has researched the commercial development of football.

Champions League var tidligere mesterholdenes Europacup - The Champions League used to be the European Cup for the champion teams

- hvor adgang kun var mulig, hvis man havde vundet den nationale liga. - where entry was only possible if you had won the national league.

Man kom ud på den kommercielle bane og gav mulighed for - You got into the commercial arena and gave the opportunity to

- at flere store ligaer kunne få flere hold med end bare mesterholdet. - that more major leagues could get more teams than just the champion team.

Jeg ser også en væsentlig milepæl med Bosmandommen i 90'erne. I also see a significant milestone with the Bosman ruling in the 90s.

Der er mange bud på fremtiden. There are many predictions for the future.

Når fx Genova møder Liverpool, kan Liverpool stille med tre tyskere - For example, when Genoa meets Liverpool, Liverpool can field three Germans.

- fire franskmænd, en belgier og tre danskere. - four French, one Belgian and three Danes.

Topklubber kaprer de bedste spillere. Det skævvrider konkurrencen. Top clubs poach the best players. This distorts competition.

Omsætning, transferudgifter og lønninger er steget voldsomt. Turnover, transfer costs and salaries have skyrocketed.

De største klubber er blevet gigantforretninger. The biggest clubs have become giant businesses.

Flere udenlandske investorgrupper har købt sig ind i europæisk topfodbold. Several foreign investor groups have bought into top European football.

Paris har en af de rigeste klubber, efter at emiren i Qatar købte PSG.

Polariseringen mellem de allerstørste og de andre bliver mere udtalt. The polarization between the greatest and the rest is becoming more pronounced.

I 2010 toppede Real Madrid listen over klubber med størst omsætning. In 2010, Real Madrid topped the list of clubs with the highest turnover.

3,3 mia. kr. kom der i kassen. DKK 3.3 billion came into the coffers.

2,5 mia. mere end Aston Villa, der lå nederst på listen med 0,8 mia. 2.5 billion more than Aston Villa, who were bottom of the list with 0.8 billion.

Ti år senere toppede FC Barcelona med en omsætning på 5,4 mia. kr. Ten years later, FC Barcelona topped the list with a turnover of DKK 5.4 billion.

Over 4 mia. mere end listens sidste klub, Eintracht Frankfurt. Over €4 billion more than the last club on the list, Eintracht Frankfurt.

UEFA er klar over problemerne med den øgede polarisering. UEFA is aware of the problems of increased polarization.

Indtægter bliver mere koncentrerede. Revenue becomes more concentrated.

De fem største ligaer genererer alene 75 % af de samlede indtægter. The top five leagues alone generate 75% of the total revenue.

Og nu er der indikationer på, at de 30 største klubber - And now there are indications that the 30 largest clubs

- har over halvdelen af indkomsten blandt klubberne i de bedste ligaer. - have over half the income of clubs in the top leagues.

Sidste års CL-vindere Bayern München - Last year's CL winners Bayern Munich -

- kunne bogføre 900 mio. kr. i indtægter for sejren. - was able to book DKK 900 million in revenue for the win.

Men ikke alle de store klubber er tilfredse med beløbene. But not all the big clubs are happy with the amounts.

Glidebanen startede i 90'erne, da man omstrukturerede turneringsformatet. The slippery slope started in the 90s when the tournament format was restructured.

Man har lukket op for, at det er okay at tilgodese flere store klubber. They have opened up the possibility that it's okay to favor several big clubs.

Får vi så ikke en udbryderliga, hvor de store klubber deler overskuddet? Won't we end up with a breakaway league where the big clubs share the profits?

Eller er det tomme trusler fra klubberne for at presse UEFA? Or are these empty threats from clubs to put pressure on UEFA?

Presset er gået fra at være et kommunikativt pres til - The pressure has gone from being a communicative pressure to

- at vi er tættere på en aktualisering. - that we are closer to actualization.

Det tror jeg ikke vil ændre sig i de kommende år. I don't think that will change in the coming years.

Jeg ved ikke, om der vil ske et skred mod handling på den her front - I don't know if there will be a move towards action on this front

- og et format i en eller anden form, der kommer til at eksistere. - and a format in some form that will exist.

Men jeg tror, at det vil være et kompromis med både FIFA og UEFA. But I think it will be a compromise with both FIFA and UEFA.

Kunne du lide videoen, så giv den et like. If you liked the video, give it a like.

Hvis du vil se flere videoer fremover, så tryk på "abonner". If you want to watch more videos in the future, click "subscribe".