Kan vi nå at redde Amazonas?
Dele af Amazonas står i flammer, og vi nærmer os et kritisk vendepunkt.
Brandene er påsat.
Sandsynligvis af folk, der vil bruge regnskoven til landbrug og minedrift.
Hvert minut bliver, der ødelagt et område på størrelse med en fodboldbane.
Her er Amazonas, som vi kender det.
Et skrøbeligt økosystem, der er millioner af år gammelt.
Regnskoven ligger i Sydamerika og er verdens største.
Den udgør 40 % af verdens tropiske skove -
- og indeholder op til 15 % af biodiversiteten på landjorden.
Fra januar til august har Brasiliens rumforskningsinstitut, INPE -
- registreret 80.626 skovbrande i Brasilien, langt de fleste i Amazonas.
Det er ikke unormalt med skovbrande i Amazonas, men antallet er usædvanligt.
I 2018 blev der registreret lidt over 45.000 skovbrande.
Siden 2014 har antallet af skovbrande i Brasilien ligget på ca. 54.000 om året.
Derfor er 80.000 skovbrande på otte måneder ret ekstremt.
Skovbrandene kan ses fra rummet.
Den 19. august blev dag til nat i millionbyen São Paulo -
- hvor den mørke røg fra skovbrandene dækkede himlen i flere timer.
Kritikere mener, at skylden skal placeres hos ham her: Jair Bolsonaro.
Han blev Brasiliens præsident i januar 2019.
Han ønsker mere landbrug og minedrift i Amazonas.
Siden Bolsonaro kom til magten, er skovrydning i Amazonas accelereret.
Og her er det vigtigt at vide, at 60 % af Amazonas-regnskoven ligger i Brasilien.
Alene fra 1. til 22. juli blev der ryddet over dobbelt så meget skov som i juli 2018.
Ifølge miljøforkæmpere og NGO'er skyldes skovrydningen især brasilianske landmænd -
- der sætter regnskoven i brand for at rydde land til at dyrke sojabønner -
- der bliver brugt til at fodre grise og køer i blandt andet Danmark.
Men fordi bøndernes landbrug er forholdsvis primitivt -
- udpiner de den næringsfattige regnskovsjord på kun fem-seks år.
Derefter bliver markerne brugt til græsning for kødkvæg.
Når jorden så er udpint, flytter bønderne længere ind og brænder nye arealer af.
Cyklussen fortsætter, og mere og mere regnskov forsvinder.
Skovrydningen var især slem fra 60'erne til begyndelsen af 00'erne.
Satellitbilledet her er fra 1992.
Det røde er vegetation: altså træer, blade og buske.
Og her er vi så i 2006.
Tidligere brasilianske regeringer reducerede ellers skovrydningen.
Men nu har den igen taget fart.
Ifølge rumforskningsinstituttet er der i løbet af sommeren 2019 -
- ryddet mere skov end i samme periode de seneste tre år tilsammen.
Amazonas bliver kaldt "Jordens lunger", men det giver ikke så meget mening.
Amazonas er i høj grad et lukket system -
- og selv om skoven producerer meget ilt, bliver stort set alt optaget igen i regnskoven.
Alligevel er det et stort problem, at skoven fældes, for et stort træ kan optage 3-4 ton CO2.
Det svarer cirka til én person, der flyver fra København til New York.
Når træet fældes, forsvinder den mængde CO2 ud i atmosfæren.
Og når skoven fjernes for at drive kvæg, udledes der endnu mere CO2.
Men alt er ikke tabt. Meget af regnskoven kan stadig reddes og vokse frem igen.
Det kræver, at det brasilianske landbrug moderniseres og effektiviseres -
- så de ikke skal afbrænde mere og mere skov.
For lader man regnskoven være, så genskaber den ret hurtigt sig selv.
