Kan sanktioner stoppe Ruslands invasion af Ukraine?

Der er nu krig i Europa.

Tidligt torsdag morgen angreb Rusland Ukraine.

Jeg vågnede til lyden af eksplosioner kl. 05 lokal tid.

Russiske missiler har ramt militære mål i flere ukrainske byer -

- og lastbiler og kampvogne kører over grænsen fra nord, øst og syd.

Hovedstaden Kiev vågnede til lyden af luftalarm.

Og borgerne rådes til at blive inden døre.

Alligevel kan man se videoer af lange bilkøer ud af Kiev.

Putin advarer andre stater mod at blande sig.

Men EU beslutter at indføre strenge sanktioner mod Rusland.

Men ikke alle tror på, at sanktioner er nok.

Putin griner måske ikke af sanktionerne, men han er ligeglad.

NATO og EU ønsker ikke en konflikt mellem vestlige og russiske tropper.

Derfor tales der så meget om sanktioner i nyhederne.

- Sanktioner. - Sanktioner.

Det er ikke-militære løsninger -

- som svar på aggressioner eller lovbrud fra andre lande.

De findes i mange former -

- men skal udsætte et land for økonomiske og politiske belastninger.

Altså ramme dets økonomi og handel i stedet for med krudt og kugler.

Tre af Ruslands største handelspartnere er medlemmer af NATO.

Så når de sammen med andre lande blokerer handlen med Rusland -

- får det store økonomiske konsekvenser.

Og efter torsdagens invasion af Ukraine -

- vil EU's ledere have Rusland til at mærke nogle konsekvenser.

Torsdag aften blev 27 EU-lande enige om de nye sanktioner mod Rusland.

De skal ramme 70 % af Ruslands bankmarked.

Det gør det dyrere at låne penge i Rusland, og inflationen stiger.

De forbyder eksport af komponenter til olieudvinding i Rusland -

- og salg af reservedele til fly. Det vil svække landets transportsystem.

Og så begrænses russiske diplomaters og forretningsfolks adgang til EU.

Putin og Ruslands udenrigsminister, Lavrov, er også blevet ramt.

Men et greb har Vesten ikke taget i brug endnu, betalingssystemet SWIFT.

SWIFT er et stort kommunikationsnetværk -

- som bruges til internationale pengeoverførsler.

Tusindvis af banker og finansielle institutioner bruger det hver dag.

Uden det er det en del sværere og dyrere at fungere som bank.

Systemet har været brugt som sanktion mod Iran og Nordkorea.

De blev smidt ud af SWIFT-systemet.

Man har ikke udelukket Rusland endnu, da det også vil ramme handlen i EU.

Det kan dog blive aktuelt, hvis situationen eskalerer.

De nye sanktioner mod Rusland er de voldsomste i nyere tid.

Men det har altså ikke stoppet Ruslands invasion af Ukraine.

Politikere vil virke handlekraftige og oversælger sanktionsvåbnet.

De har måske ingen effekt på Putins adfærd -

- men man viser sin egen befolkning, at man gør noget.

Jeg ved ikke, om Putin griner af sanktionerne.

Men han er ligeglad med dem og vil ikke lade sin politik styre af dem.

Putin har tænkt sig om en, to og tre gange, og han gør det, han vil.

De hårde sanktioner, der ramte Rusland i 2014 –

- da Rusland annekterede halvøen Krim, straffede den russiske økonomi.

Men de gjorde også Rusland mere uafhængig af Vesten -

- og mere modstandsdygtig over for sanktioner.

Russisk erhvervsliv var meget europæiseret på det tidspunkt.

Da vi så kommer med de her sanktioner, så sker der det -

- at russiske virksomheder trækker sig hjem til Rusland.

De trækker deres bankkonti hjem.

Og fra at Rusland havde store og betydningsfulde lån i Europa og USA -

- så lavede man en opsparing indenlands i Rusland.

Statens finanser er polstrede til at modstå udenlandsk pres og sanktioner.

Men selvom Rusland er forberedt på sanktioner -

- så bliver russisk økonomi ramt.

Vi lægger en byrde på Rusland, som vil bidrage til den økonomiske krise.

Men lige nu ser det ud til, at Putin er ligeglad med sanktionerne.

Men de rammer ikke kun Putin. De rammer hele Rusland.

Så håber man, at der er nogen i Rusland, der siger -

- at Putin ikke skal lede landet.

Men som det er lige nu, kan Putin blive siddende til 2036.

Han skal vælges et par gange, men det plejer han at blive.