×

We use cookies to help make LingQ better. By visiting the site, you agree to our cookie policy.


image

DR P3 Essensen Nyheder, Hvorfor vil USA efterligne Danmark?

Hvorfor vil USA efterligne Danmark?

Jeg er på vej ind i et af Amerikas topsikrede fængsler.

Der er tremmer, hårde typer, fængselsdragter og håndjern.

USA har de hårdeste straffe i Vesten -

- og fængslerne er berygtede for deres brutalitet.

Men det er også et af de steder

- hvor de fleste ryger tilbage i fængsel, efter at de har afsonet deres straf.

Det at skræmme med forfærdelige fængsler virker ikke mere.

Man skulle tro, de ville gøre fængslerne mere ulidelige -

Det er ikke grebet ud af den blå luft.

Amerikanerne ser til Skandinavien og Danmark.

Tidligere præsident Richard Nixon begynder i 1971 "The war on drugs".

Det bliver startskuddet til flere årtier, hvor politikere indfører hårde straffe.

Fx at livstidsdomme betyder livstid, ikke 10-15 år som før.

Bill Clinton underskrev i 1994 "Three strikes"-loven, der betød -

- at brød man loven tredje gang, kunne man få årtier bag tremmer for tyveri.

Loven er blevet modificeret i mange stater, men fængslerne er overfyldte.

Der sidder over to millioner i fængsel eller arrest i USA, og det kan undre en.

Siden 70'erne er mængden af fængslede steget med over 260 %.

Kriminaliteten er ikke faldet i samme grad.

Der er overraskende lille sammenhæng mellem fængslingen og kriminaliteten.

Kriminaliteten fortsætter, mens millioner er fængslet.

I North Dakotas højsikrede fængsel sidder nogle af de hårdeste kriminelle.

- Drab. - To drab.

Drabsforsøg.

De skal have fængslets udleverede tøj på og bo i de her celler.

Der er toilet, seng og håndvask ved siden af hinanden -

- og man bruger 18 timer herinde< med den her udsigt.

USA har et problem.

Procentdelen af folk, der vender tilbage til fængslet, er 76 %.

Det er svært at sammenligne med Danmark pga. forskellige regler -

- men i Danmark er det 29 %, der vender tilbage til fængslet.

For at de løsladte skal blive væk -

- har ledelsen her besluttet at ændre tilgang -

- og behandle de indsatte som mennesker.

De er ikke "indsatte", men "beboere" -

- og betjentene skal spørge, hvordan de har det.

Man har gjort meget ud af uddannelse, så folk har noget at vende tilbage til.

Et andet fængsel i staten har taget den skandinaviske model til sig.

North Dakotas åbne fængsel er blevet kaldt "Prisneyland" -

- fordi det er rart som Disneyland.

Jeg kan se, hvad de mener.

Man kan spille Xbox, træne, arbejde. Der er det hele.

Fængslet forsøger at simulere den virkelige verden.

Før snakkede betjente og indsatte aldrig om andet end det nødvendige.

Nu vil man behandle fangerne ligeværdigt.

Forandringen kom, efter at ledelsen kom med i et projekt -

- med Europa og Skandinavien som forbillede. Ni stater er med.

Det giver mening at se efter Danmark.

For hver 100.000 indbyggere i USA er der 655 bag lås og slå.

I Danmark er det kun 63.

USA skal altså løslade over to millioner for at ramme Danmarks niveau.

Andre aspekter af samfundet gør også, at folk kommer tilbage -

- men her i fængslet kan man forberede dem på, at de skal ud i verden igen.


Hvorfor vil USA efterligne Danmark?

Jeg er på vej ind i et af Amerikas topsikrede fængsler.

Der er tremmer, hårde typer, fængselsdragter og håndjern.

USA har de hårdeste straffe i Vesten -

- og fængslerne er berygtede for deres brutalitet.

Men det er også et af de steder

- hvor de fleste ryger tilbage i fængsel, efter at de har afsonet deres straf.

Det at skræmme med forfærdelige fængsler virker ikke mere.

Man skulle tro, de ville gøre fængslerne mere ulidelige -

Det er ikke grebet ud af den blå luft.

Amerikanerne ser til Skandinavien og Danmark.

Tidligere præsident Richard Nixon begynder i 1971 "The war on drugs".

Det bliver startskuddet til flere årtier, hvor politikere indfører hårde straffe.

Fx at livstidsdomme betyder livstid, ikke 10-15 år som før.

Bill Clinton underskrev i 1994 "Three strikes"-loven, der betød -

- at brød man loven tredje gang, kunne man få årtier bag tremmer for tyveri.

Loven er blevet modificeret i mange stater, men fængslerne er overfyldte.

Der sidder over to millioner i fængsel eller arrest i USA, og det kan undre en.

Siden 70'erne er mængden af fængslede steget med over 260 %.

Kriminaliteten er ikke faldet i samme grad.

Der er overraskende lille sammenhæng mellem fængslingen og kriminaliteten.

Kriminaliteten fortsætter, mens millioner er fængslet.

I North Dakotas højsikrede fængsel sidder nogle af de hårdeste kriminelle.

- Drab. - To drab.

Drabsforsøg.

De skal have fængslets udleverede tøj på og bo i de her celler.

Der er toilet, seng og håndvask ved siden af hinanden -

- og man bruger 18 timer herinde< med den her udsigt.

USA har et problem.

Procentdelen af folk, der vender tilbage til fængslet, er 76 %.

Det er svært at sammenligne med Danmark pga. forskellige regler -

- men i Danmark er det 29 %, der vender tilbage til fængslet.

For at de løsladte skal blive væk -

- har ledelsen her besluttet at ændre tilgang -

- og behandle de indsatte som mennesker.

De er ikke "indsatte", men "beboere" -

- og betjentene skal spørge, hvordan de har det.

Man har gjort meget ud af uddannelse, så folk har noget at vende tilbage til.

Et andet fængsel i staten har taget den skandinaviske model til sig.

North Dakotas åbne fængsel er blevet kaldt "Prisneyland" -

- fordi det er rart som Disneyland.

Jeg kan se, hvad de mener.

Man kan spille Xbox, træne, arbejde. Der er det hele.

Fængslet forsøger at simulere den virkelige verden.

Før snakkede betjente og indsatte aldrig om andet end det nødvendige.

Nu vil man behandle fangerne ligeværdigt.

Forandringen kom, efter at ledelsen kom med i et projekt -

- med Europa og Skandinavien som forbillede. Ni stater er med.

Det giver mening at se efter Danmark.

For hver 100.000 indbyggere i USA er der 655 bag lås og slå.

I Danmark er det kun 63.

USA skal altså løslade over to millioner for at ramme Danmarks niveau.

Andre aspekter af samfundet gør også, at folk kommer tilbage -

- men her i fængslet kan man forberede dem på, at de skal ud i verden igen.