Hvorfor vil forskere sende den her besked til rumvæsner?

Hvis du fik mulighed for at kommunikere med et rumvæsen -

- hvad ville du så sige?

I 1974 fik en gruppe forskere mulighed for netop det -

- med det her Arecibo-teleskop i Puerto Rico.

Med det kunne de sende en besked ud til rummet.

Beskeden blev sendt på to radiofrekvenser.

Oversat ser beskeden sådan her ud.

Et kort over solsystemet, en tegning af mennesket og af teleskopet.

Målet dengang var stjernehoben M13, der ligger 21.000 lysår væk.

Håber var og er, at nogen en dag vil modtage den.

Indtil videre er det ikke sket, men nu vil man sende en ny besked -

- med en opdateret tegning af mennesket, vores dna -

- matematiske formler og en guide til at sende en besked tilbage.

Men hvorfor er det lige det, de vil sende ud i rummet?

Rumskibet letter om ti minutter.

Problemet med at levere en besked til rumvæsner er -

- at vi ikke ved, hvordan de kommunikerer.

I 1977 sendte man en guldbelagt LP med musik, billeder -

- og optagelser af hilsner på 55 sprog ud i rummet på to rumsonder.

Sonderne skulle længere ud i universet end nogensinde før.

Hvis de stødte på intelligent liv, skulle de have en hilsen fra Jorden.

Men det betyder ikke, at et rumvæsen forstår nogen af de sprog -

- eller overhovedet bruger lyde til at kommunikere med.

Man kan ikke bare skrive: "Hej, det er os fra Jorden."

Derfor er den nye besked udformet på en helt anderledes måde.

Man mener, at det tætteste, vi kommer på et universelt sprog, er matematik.

De bruger det mest basale talsystem, der findes, det binære.

Hvis du ikke helt ved, hvad det er, så hjælper vi dig her.

I det binære talsystem bruger man kun tallene 0 og 1.

Man kan erstatte dem med fx sort, hvid -

- lyd, stilhed, at noget findes eller ikke gør -

- eller hvad et rumvæsen ellers kunne kommunikere med.

Beskeden opbygges altså af nuller og ettaller -

- og sendes ud som en radiofrekvens ligesom Arecibo-beskeden.

Hvis rumvæsner oversætter det rigtigt -

- bliver det til et bitmap, som består af tændte og slukkede felter.

Det er derfor, beskeden ser sådan her ud.

Og det er derfor, man ikke bare sender en videobesked ud i rummet.

Man forventer ikke, at nogen vil forstå den.

Man har forsøgt at filtrere al kultur og sprog fra -

- og fokusere på, hvad man tror, der giver mening for modtageren.

Beskeden indleder med at oversætte det binære talsystem.

Læg mærke til prikkerne her, her og her.

De skal lære rumvæsnerne, at det betyder tre, fire, fem osv.

Det skal hjælpe dem til at forstå resten af beskeden.

De bliver introduceret til basal matematik.

Her står der fx: "4 + 3 = 7".

Vores dna-struktur er også med.

Man vil også sende en relativt detaljeret tegning af to mennesker.

Når nu vi er så nysgerrige på at se, hvordan rumvæsnerne ser ud -

- vil de nok også gerne se, hvordan vi ser ud.

Forskerne går ud fra, at rumvæsnerne kan opfatte en tegning som denne.

Hvor skal de illustrationer så sendes hen?

Man vurderer, at der er størst chance for at ramme intelligent liv -

- i en stjernehob tæt på Mælkevejens kerne.

Beskeden kan sendes fra det her kinesiske radioteleskop.

Det er verdens største.

Der er en beskrivelse af, hvor i solsystemet vi ligger -

- og hvilken frekvens vi kan kontaktes på.

Det er endnu ikke på plads, om den skal sendes afsted.

Der er også visse ting, man skal overveje, før man sender den.

Kritikere er bange for, at det kan være en risiko for menneskeheden -

- hvis rumvæsnerne har samme agenda som dem, vi har set i film.

Og er det NASA-forskere, der skal tale på menneskehedens vegne?

Forskerne håber, at deres besked kan få folk til at tænke over -

- hvad der skal stå i sådan en, og om den overhovedet skal sendes.

Så er spørgsmålet, hvad du ville sige til et rumvæsen.

Skriv det i kommentarfeltet. Jeg håber, du kunne lide videoen.

Husk at abonnere på P3 Essensen, hvis du vil se flere videoer.