Hvorfor kan Danmark ikke deltage i de her missioner?

Adenbugten ved Afrikas Horn har i årtier været berygtet for pirater.

I 2008 sender EU-lande militær af sted.

Året efter ankommer Nato-styrker også til bugten for at bekæmpe pirater.

Her er Danmark med. Men da Nato stopper operationen i 2016 -

- nedskalerer Danmark sin indsats.

Men EU fortsætter kampen i Adenbugten.

Dansk militær har i mange år været med i kampen mod pirater.

Danmark kan i 2016 ikke fortsætte under EU-fane pga. én ting:

Forsvarsforbeholdet.

Forbeholdet mod at være med i forsvarssamarbejdet.

Skiftende regeringer har måttet melde fra til flere EU-missioner.

Det var jo aldrig meningen.

Historien om forbeholdet indeholder demonstranter skudt af dansk politi -

- politiske debatter ...

- Stoler du ikke på Folketinget? - Mere dig.

... og en hel masse forvirrede vælgere.

Nu skal vi stemme om, om vi vil beholde det.

Men hvad betyder det her forsvarsforbehold for Danmark?

- Kom nu op at stå. - Kom væk!

- Politiet skød med skarpt. - De blev mødt med sten og flasker.

27 betjente blev kvæstet.

18\. maj 1993 opstår de alvorligste gadekampe siden 2. verdenskrig.

Fremad!

For at finde årsagen skal vi tilbage til året før.

Her er Danmark medlem af EF, Det Europæiske Fællesskab.

Det drejede sig mest om medlemslandes handel med hinanden.

I 1992 stemmer vi så om en ny traktat.

Maastricht-traktaten, som fører EF mere i retning af en union, altså EU.

Optællingen er slut. Danmark har bestemt sig.

Den traktat stemmer vi nej til, men syv partier laver en aftale -

- der skal gøre EU spiselig for danskerne.

Så vi ikke havner på et sidespor.

Regeringen forhandler en aftale med EU om fire forbehold.

De betyder, at danskere beholder deres nationale statsborgerskab -

- ikke får euroen, ikke samarbejder om retslige ting med EU -

- og så at vi ikke deltager i et fælles forsvar.

Med de fire undtagelser bliver et nej til et ja året efter.

Det får de her utilfredse danskere på gaden.

Selvom urolighederne aftager, fortsætter debatten om forbeholdene.

- Lad os fejre forbeholdene. - Trist, vi har forbehold.

Danskerne skal tage stilling til undtagelserne.

EU-borgerskabet erstatter aldrig det nationale -

- så det forbehold kommer aldrig til afstemning.

Men vi stemmer både om Euroen i 2000 og retsforbeholdet i 2015.

Begge gange bliver det et nej. Nu gælder det forsvarsforbeholdet.

Nu skal vi igen tage stilling til EU.

Vi skal tage stilling til det her:

Forbeholdet betyder -

- at Danmark ikke deltager i EU's politik på forsvarsområdet.

Vi deltager ikke i EU-operationer -

- finansierer dem eller sender soldater og isenkram.

Hvad har det så betydet?

Ser vi på de brændpunkter, hvor EU har udført missioner, har forbeholdet forhindret os -

- i alt 12 siden 1993.

Men Danmark har gjort en indsats i områder, hvor EU opererer.

To steder har vi bidraget på andre tidspunkter -

- men seks steder har vi bidraget militært på samme tid som EU.

Det gælder Mali -

- Bosnien -

- og så som nævnt Adenbugten.

Forskere fra DIIS har lavet en udredning af forbeholdets betydning.

De konkluderer, at det har stadig større konsekvenser -

- at vi pga. forbeholdet ikke sidder med ved forhandlinger.

Regeringen har ingen indflydelse på EU's forsvarsprojekter i PESCO.

En spionskole og udvikling af undervandsdroner til at spore ubåde.

Men det har ikke haft betydning for Danmarks territoriale sikkerhed -

- fordi vi er beskyttet af Nato, hvis vi skulle blive invaderet.

Hvad betyder det, hvis vi afskaffer forbeholdet?

For at forstå scenarierne, ser vi på EU's forsvarssamarbejde i dag.

Der er ikke en EU-hær nu, og når EU indleder en operation -

- vælger landene, om de vil deltage miltitært.

Når tyske, hollandske, franske og spanske fregatter bekæmper pirater -

- har deres regeringer alle sammen godkendt deres militærs deltagelse.

Det samme vil gøre sig gældende for Danmark.

Hvis der er en militærmission, vil Danmark have flere muligheder.

Danmark kan nedlægge veto og kassere missionen eller afstå fra at stemme.

Hvis missionen gennemføres, kan vi sige nej til at deltage.

Hvis en EU-hær kommer på tale -

- har et bredt flertal lovet, at der afholdes en folkeafstemning.

Når vores værdier angribes, er det ikke nok at fortælle om vigtigheden.

Jeg er bekymret for operationerne, man kan sende danskere ud i.

I valgkampen bruges der store, flotte vendinger.

Det vigtigste for os er at passe på danskernes sikkerhed.

Er det ansvarligt, at danskere skal ofre livet på mission i Afrika?

Nej-siden ser fjernelsen som endnu et skridt mod mere EU.

Deres argument er, at forbeholdet ikke forværrer Danmarks sikkerhed.

I 25 år har vi været aktive rundtom i verden.

Og at forbeholdet ikke har afholdt os fra verdens brændpunkter.

Det kan vi også med et forbehold.

Ja-siden vil have et stærkt EU-forsvar efter Ruslands invasion.

Når Rusland er så aggressiv, skal vi stå sammen.

Og hvor vigtig indflydelse på EU's sikkerheds- og forsvarspolitik er.

Vi er det eneste EU-land, der står uden for samarbejdet.

Om vi bliver en del af samarbejdet, og om vi skal med i EU-missioner -

- er nu op til dig og mig at bestemme. Sæt kryds den 1. juni.

Jeg håber, du kunne bruge videoen til noget.

Er du stadig i tvivl, så har vi en test på dr.dk -

- som jeg linker til i videobeskrivelsen.

Tænd for P3 på valgaftenen den 1. juni.

Vi følger med i afstemningen, og der kan du høre meget mere.