Hvorfor har Danmark ikke atomkraft?
Kigger du ved Øresund på den svenske kyst -
- kan du måske se to kasseformede bygninger:
Reaktor 1 og 2 af Barsebäck. Det lyder måske bekendt.
Det atomkraft var en del af en stor debat i 1970'erne om atomkraft.
Vi vil ikke have atomkraft.
Global opvarmning er et problem. Danmark vil være klimaneutral i 2050.
Atomkraft kan måske være en løsning -
- der måske kan give os den strøm, vi har brug for i fremtiden.
Hvorfor har vi ikke a-kraft, og hvad har et svensk værk med det at gøre?
- Hvad skal væk? - Barsebäck!
Radioaktivt affald.
Danmark har haft atomkraft oppe at vende.
I 1970'erne var der udsving i energiforsyningen pga. oliekrisen.
Dengang udgjorde olie 90 % af energiforbruget -
- og de høje oliepriser ramte den danske økonomi hårdt.
For at undgå påvirkning fra udsving opsatte man en energiplan om -
- at fordele elproduktionen, så vi ikke var afhængige af én energikilde.
Energiproduktionen skulle omlægges til kul, gas, a-kraft, sol og vind.
Implementeringen af atomkraft blev løbende udskudt -
- på grund af uenighed om deponering af atomaffald.
Atomkraft fandtes i Danmark på Forskningscenter Risø -
- der siden 1950'erne havde drevet tre forskningsreaktorer.
Gennem årene var civil atomkraft stadig på tegnebrættet.
Blev et atomkraftværk godkendt, havde man mulige placeringer.
I 1974 blev Organisationen til Oplysning om Atomkraft, OOA, stiftet.
Vi vil vise, at vi er imod atomkraft.
I 1975 kommer Danmark tættere på atomkraft.
Sverige tænder for atomkraftværket Barsebäck.
Det ligger blot 20 km fra København. Mange ser det som et stort problem.
Nu ligger Danmarks hovedstad tæt på en mulig atomulykke.
OOA er fortaler for Barsebäcks lukning.
De indsamler underskrifter og laver demonstrationer for få værket lukket.
Den folkelige holdning er stadig splittet.
I 1978 er 39 % for atomkraft, mens 38 % er imod.
Det ændrer sig i 1979, da et værk i USA får en delvis nedsmeltning.
Det stiller spørgsmålstegn ved sikkerheden -
- og starter en modstand til atomkraft blandt danskere.
Modstanden mod Barsebäck stiger, og OOA indsamler 312.000 underskrifter -
- for at lukke værket.
I 1985 stemmer Folketinget for at udelade atomkraft -
- i Danmarks energiplanlægning og stoppe indførelsen af det.
Atomkraft indgår nu ikke længere i dansk energiplanlægning.
I 1986 fremsætter den danske regering en anmodning om at lukke Barsebäck.
Barsebäck slukker de to reaktorer i 1999 og 2005.
Det er 35 år siden, at man besluttede at udelukke atomkraft.
Men der sker meget på 35 år.
Man kunne tænke, at teknologien var blevet bedre på den tid.
Sikkerhed er stadig er et stort fokuspunkt.
Forbedringerne på kraftværkerne retter sig mod sikkerheden.
Bent Lauritzen er sektionsleder for strålingsfysik på DTU.
De kan klare sig i længere tid uden menneskelig indgriben.
Der er en del redundans, supplerende sikkerhedssystemer.
De er bygget til at håndtere alvorlige naturkatastrofer -
- bl.a. baseret på erfaringerne fra Fukushima.
Vi begynder udsendelsen i Japan -
- hvor en mulig atomkatastrofe måske er under udvikling.
Som vi så ved Fukushima i 2011, hvor et japansk kraftværk eksploderede -
- er atomkraftværker ikke uskadelige.
Man måtte evakuere området på grund af den høje strålingsfare.
Der har stået damp op af kraftværket, og der er målt høj stråling.
Dødstallet skal dog være en del lavere end ved Tjernobyl.
573 døde som følge af evakueringen.
Men kun én døde som følge af radioaktiv stråling fra værket.
Atomkraft har i det store billede et meget lavt dødstal.
Selvom atomkraft laver radioaktivt affald, der kan være farligt -
- men ved fossile brændsler ender de farlige stoffer ude i luften -
- hvor vi alle kan indånde dem.
Kul slår over 2400 gange flere ihjel per terawatt-time, end atomkraft gør.
Og atomkraft kan forhindre -
- at mellem 420.000 og 7 mio. dør af luftforurening fra 2013 til 2050.
Men selvom affaldet ikke ender ude i luften, så er det der stadig.
Derfor skal vi finde en løsning på deponeringen.
Affaldet fra Risø er et eksempel på, hvor svært det kan være.
I 2003 besluttede man at afvikle reaktorerne.
Affaldet har siden været på centeret af mangel på en løsning.
Det forventes, at det skal ligge der indtil 2073 -
- hvorefter det skal graves ned.
Enten genanvender vi det. Der er en enorm energiressource i det.
Der vil altid være radioaktivt affald, som ikke kan bruges.
Det skal bare deponeres på en forsvarlig måde.
Nogle mener, atomkraft er for dyrt og ikke træder i kraft med det samme -
- som man ser med finske Olkiluoto 3.
Det har været på vej siden 2005 og forventes færdigt i 2021 -
- efter at have kostet 8,5 mia. euro.
Idéen om atomkraft lever stadig.
Nye, mindre og billigere reaktorer udvikles rundt omkring i verden.
Reaktorer, der kører på atomaffald, og som ikke kan nedsmelte.
Vi arbejder bl.a. med smeltet salt-reaktoren.
Den har potentielt en væsentligt forbedret sikkerhed.
Vi bør undersøge det.
