Hvorfor giver Kina sine borgere point?

I den kinesiske by Rongcheng får 740.000 voksne indbyggere i 2018 -

- tildelt en konto med 1.000 point, som de kan få flere af eller miste.

Lidt ligesom i et spil, bare i virkeligheden.

De mister fem point, hvis de kører for stærkt i trafikken -

- men får 30 point for en god gerning -

- fx at hjælpe en slægtning i nød.

I byen har man kunnet se lister med borgere med en særlig høj score -

- samt deres portrætter.

De får adgang til billige lån og rabat på varmeregningen.

Det er ikke et enkeltstående tilfælde.

Andre steder i Kina er lignende forsøgsinitiativer sat i gang.

Systemet kritiseres i de vestlige medier.

Der er foruroligende nyt fra Kina.

Det er den ultimative overvågning. Nej tak.

For hvad hvis man får en dårlig score?

Lad os se nærmere på det her kinesiske sociale kreditsystem.

Landets 1,3 mia. indbyggere kan optjene socialpoint.

Regeringen prøver at rense samfundet ved at belønne dem -

- der er pålidelige og straffe dem, der ikke er.

Da systemet blev præsenteret i 2014 -

- var det som løsningen på det kinesiske samfunds tillidsproblem.

På 40 år er Kina gået fra landbrugssamfund til industrisamfund.

Til sammenligning tog dén udvikling i Danmark cirka 150 år.

Millioner af kinesere er altså gået fra at leve i små samfund -

- til at bo i millionbyer med masser af fremmede omkring sig.

Og gået fra at handle med få i nærområdet til en masse fremmede -

- som de ikke har nogen forudsætning for at stole på.

I 2008 skete der noget, der sparkede til en frygt -

- som siden har spredt sig i det kinesiske samfund.

Hundredtusindvis af spædbørn blev syge af en modermælkserstatning -

- som var baseret på giftigt mælkepulver. Seks børn mistede livet.

De fik dødsdomme for at fremstille og sælge de forgiftede produkter.

Ifølge iagttagere er mælkeskandalen bare ét eksempel ud af mange -

- der i årtier har spredt mistillid til virksomheder og mellem kineserne.

Bankvæsenets kundetillid har også været lav.

Der er ikke er et kreditsystem, der kan oplyse om dårlige betalere -

- som vi i Danmark har RKI, et register over dårlige betalere.

Derfor har det været svært for almindelige kinesere at låne penge.

Det er bl.a. de udfordringer, som det sociale kreditsystem skal kunne løse.

Lad os se på, hvad vi ved om systemet.

For det første er det ikke ét system, men mange systemer.

Der er tre kategorier.

Der er en slags "Trustpilot" for virksomhedernes troværdighed.

Der er et system af "sortlister", som man kan ende på som borger.

Og så er der det sociale pointsystem, som du måske har hørt om før

Kreditsystemet blev annonceret i 2014 uden en brugerguide.

Derfor har der været forskellige forsøgsprojekter rundtom i Kina.

I Rongcheng er det, man får point for, ligesom de andre forsøg -

- lavet efter retningslinjer fra regeringen.

Indbyggerne får 1000 point -

- som veksles til en karakter fra A+++ til D, hvor D er dårligst.

I Rongcheng falder man til et C, hvis man kører, når man har drukket.

Spørgsmålet er , hvad der sker, når point-scoren falder.

Med en god score kan man få billige lån og rabat på varmeregningen.

Med en dårlig score får man svært ved at gøre karriere i det offentlige.

En leder kan kun blive forfremmet, hvis personen har en score på over A.

Og der er mere direkte konsekvenser, og nu kommer vi til sortlisterne.

For styret har nationale sortlister, man helst ikke vil ende på.

I april 2018 var kinesere på sorte lister blevet blokeret fra -

- at købe 11 millioner flybilletter og 4 millioner togbilletter.

Folk på listerne bliver offentligt udskammet med navns nævnelse.

I byen Shijiazhuang kan man i en app se -

- hvem der i en 500 meters radius er sortlistet.

Man kan ende på de her sortlister -

- hvis man fx ikke har betalt sine bøder eller er gået overfor rødt.

Fordi det endelige system ikke er på plads endnu, er det svært at se -

- hvor store konsekvenser systemet får for den enkelte kineser.

Hvad siger den enkelte borger?

Ifølge en undersøgelse fra 2018 -

- hvor forskere fra Berlin spurgte 2209 kinesere –

- er 80 % af dem positive eller meget positive over for pointsystemet.

Selvom der er usikkerheder forbundet med undersøgelsen -

- stemmer svarerne overens med andre undersøgelser.

Det kan måske lyde ekstremt i vestlige ører -

- men i Danmark bliver vi også bedømt.

Er man kommet i RKI, er det nærmest umuligt at få et lån.

Imellem hinanden uddeler vi også point.

På Instagram følger vi hinanden. Vi liker og disliker på YouTube.

På Airbnb bedømmer vi, hvor gode gæster, vi er.

Alle de faktorer forsøger kommuniststyret samle i ét system -

- hvor regeringen er overdommer.

Det samlede nationale pointsystem skulle stå klar i 2020 -

- men det er stadig under udvikling.

Menneskeretsorganisationer og eksperter er bekymrede for systemet.

Ifølge dem bliver det allerede nu brugt til politisk undertrykkelse.

Nogle kalder det verdens største fængsel.

Der foregår tortur og hjernevask.

En påstand, Kina afviser.

Et af de værste eksempler på undertrykkelse -

- ser vi hos de muslimske uighurer i Xinjiang-provinsen.

En million muslimer er sendt i interneringslejre -

- hvor de bliver udsat for tortur og ondskabsfuld behandling.

Her presses de gennem intimidering og magtanvendelse til at indordne sig.

Gennem massiv overvågning holdes der øje med, om de følger styrets regler.

Kinas sociale kreditsystem består nu af flere systemer og projektforsøg -

- som kan samles til ét.

Kritikerne frygter, at det, sammen med overvågningsprogrammerne -

- kan give styret uanet magt til at kontrollere befolkningen.

Så politikere, eksperter og menneskeretsorganisationer -

- holder skarpt øje med, hvordan systemet udvikler sig.

Tak, fordi du så med. Som nævnt bedømmer vi også hinanden i Danmark.

Lige nu ligger der en serie på DRTV, "Salsa".

Den har jeg lagt et link til her.

Det er en serie, hvor unge bedømmer sexpræstationer via en app.

Fra 10, hvis det var godt, til 1, hvis det var mindre godt.

Er det det okay, at bedømme hinanden på den måde?

Del det med os i kommentarfeltet.