Hvorfor er Ukraine så vigtigt for Rusland?

Verdens øjne er rettet mod Ukraine.

Krisen mellem Rusland og Vesten er spidset til.

- ... over Ukraine. - Ukraine.

Rusland har opbygget en stor militær tilstedeværelse langs Ukraines grænse.

Ifølge vestlige ledere er den større og mere truende end i lang tid.

Nu står der over 100.000 russiske soldater ved Ukraines grænse.

De udgør den største koncentration af militære styrker i Europa -

- siden Den Kolde Krig.

Det har givet Vesten og Ukraine foruroligende flashbacks.

Rusland har før været aggressoren i væbnede konflikter med Ukraine.

I 2014 så vi uidentificerbare russiske soldater krydse grænsen til Krim -

- og gjorde et område på størrelse med Jylland til en del af Rusland.

Og oven i det opstod der krig i Øst-Ukraine ved grænsen til Rusland.

Den har kostet tusinder livet.

På den ene side har vi separatister -

- russiskstøttede bevæbnede grupper, der vil løsrive regionen fra Ukraine.

På den anden side kæmper Ukraines hær og militser for at beholde landet.

Den dag i dag, otte år efter konflikten begyndte, er kampene stadig i gang.

Men Putins opførsel har fået Vesten til at vende sig mod Rusland.

Ruslands adfærd udfordrer den europæiske sikkerhedsorden.

Vi opfordrer Rusland til at nedtrappe.

EU står ved Ukraines side.

Vi står klar. Hele NATO står klar.

Hans opførsel har skabt uro om, det kan ende i åben militær konflikt -

- mellem Rusland og det vestligt støttede Ukraine.

Når man ser, hvor meget Putin vil ofre for at kontrollere Ukraine -

- står man tilbage med spørgsmålet:

Vi begynder et lidt andet sted. Vi skal have fat i et essay.

Ikke et hvilket som helst. Det er skrevet af præsident Putin.

Det er 18 sider langt og beskriver Ruslands forhold til Ukraine.

Putin skriver, at de nuværende omstændigheder er en tragedie -

- og at Rusland og Ukraine er det samme historiske og åndelige sted.

Putin hentyder til, at de to lande har en århundredlang historie sammen.

Og forstår man den historie, forstår man også landets vigtighed for ham.

I det 19. århundred er Ukraine en del af det russiske imperium.

I det 20. århundred bliver det en del af Sovjet.

En del af den sovjetiske politik er at assimilere landene ind i samfundet.

Gennem den tid oplever Ukraine "sovjetificeringen" -

- en gennemførelse af russisk sprog, kultur, sovjetisk politik og traditioner.

Men så sker det. Sovjet opløses.

Nu er det slut for præsident Gorbatjov og Sovjet.

For halvanden time siden meddelte han, at hans støtter det nye statssamfund.

Ved Sovjets opløsning i 1991 bliver de sovjetiske medlemsstater selvstændige.

Fx Ukraine står nu for første gang i lang tid som sit eget land.

Ukraine er nu selvstændigt, men har 200 års fælles historie med Rusland.

Man kan se sporene fra historien i Ukraine.

Næsten en tredjedel har russisk som førstesprog.

Mens de i vest hovedsagelig taler ukrainsk -

- så taler flertallet på Krim og i det østlige Ukraine russisk.

Der ser man russificeringens effekt i Sovjetunionen og imperiet.

Det russiske sprog er så tæt integreret i Ukraine.

Noget andet, der viser Ruslands indflydelse, er valgkortet for 2010.

Valget i 2010 står mellem den provestlige Julija Tymosjenko -

- og den prorussiske Viktor Janukovitj.

Her kan man se, hvordan befolkningen er opdelt i øst og vest.

Tymosjenko fik størstedelen af sine stemmer i vest.

Janukovitj, der fokuserede på russisk samarbejde, blev støttet i øst.

Øst er, som sagt, fyldt med russisk indflydelse i historie, sprog og kultur.

Den prorussiske Janukovitj vinder valget og bliver præsident.

Han afbryder forhandlinger med EU og laver et samarbejde med Rusland.

Det får vestligtsindede til at gå på gaden.

Igen ser vi den russiske indflydelse.

For demonstrationerne breder sig mest i vest, mens der er færre i øst.

Og demonstrationerne ender med, at Janukovitj bliver væltet.

Interessen for samarbejde med EU er endnu en årsag til bekymring for Putin.

For hvis Ukraine kan vælte præsidenter, bevæge sig politisk mere vestpå -

- samarbejde med NATO eller få mere demokrati, kan det inspirere russerne.

Og det truer Putin som præsident.

Putin ser de russiskmindede ukrainere som nogle, han skal beskytte.

Han har endda uddelt russiske pas til mange.

Kritikere ser det som trick, så hvis nogle såres i kampe -

- så har Putin en legitim grund til at invadere Ukraine.

Nu er vi fremme ved krudt og kugler.

Interessen i Ukraine handler ikke bare om sprog og historie.

Ukraine er nemlig en vanvittig vigtig brik -

- i den russiske militærstrategi.

Ukraine har længe været en bufferstat mod NATO-landene.

Og Putin ser derfor enhver vestlig drejning som en trussel mod Rusland -

- og at NATO og EU forsøger at vende en af de tidligere sovjetstater mod ham.

Vi må indrømme, og det har jeg nævnt -

- at Sovjetunionens fald var århundredets geopolitiske katastrofe.

For det russiske folk blev det et drama.

Millioner befandt sig nu uden for det russiske territoriums grænser.

Putin har siden Sovjets opløsning set NATO rykke sig mere og mere østpå -

- da mange lande, der før udgjorde en bufferzone, er blevet medlemslande.

Tre tidligere sovjetiske medlemsstater blev i 2004 selv en del af NATO.

Så når Ukraine vil indlede samarbejde med EU eller har øvelser med NATO -

- er landet, fra Putins synspunkt, på vej vestpå.

Ukraine har siden 2008 haft et løfte fra NATO om et muligt medlemskab.

Det er Putin opsat på ikke skal ske.

Vesten ser måske ikke noget odiøst i, at NATO får flere medlemmer i øst.

Men for Putin er det en rød klud, som han skal reagere på, og det ser vi nu.

Det er ikke en forsvarstale for Putin, annekteringen af Krim -

- eller kampene i det østlige Ukraine.

Men vi må bare begribe, hvor vigtig Ukraine er for magten i Rusland -

- ellers kan vi ikke forstå, hvor potentielt farlig konflikten er.

Putin har igen og igen lagt sig ud med Vesten ved -

- at true Ukraines territoriale ret og sikkerhed.

Hans begrundelse er de historiske, og kulturelle bånd -

- og at NATO truer Ruslands eksistens, ved at samarbejde med Ukraine -

- og landene i Østeuropa.

Sådan ser USA, EU og Vesten ikke på det, og fronterne er trukket hårdt op.

Putin har understreget, at der ikke er planer om at invadere Ukraine.

Rusland har krævet, at NATO stopper med at udvide sig -

- og at Ukraine aldrig må blive medlem -

- og også at NATO-styrkerne trækker sig ud af Østeuropa.

Det har NATO og Vesten afvist og insisterer på Ukraines ret til -

- at indgå alliancer med dem, de vil.

Vesten vil ikke sende tropper til Ukraine, men truer med økonomiske sanktioner -

- og mere militær ved grænserne, hvis Putins tropper går ind i Ukraine.

Og den situation står vi i nu.

Vi har talt med eksperter for at få styr på fakta -

- bl.a. Claus Mathiesen, ansat ved Forsvarsakademiet.

Vi spurgte ham, hvor stor risikoen er for, at Rusland invaderer Ukraine.

Det er nok fifty-fifty. Forhandlingerne er gået forholdsvis godt -

- og det ser ud til en mulig fortsættelse af dem.

Men styrkeopbygningen fortsætter langs Ukraines grænser.

Jeg er spændt på, hvad der sker i de næste dage.

Fra 10. til 20. februar skal der være en stor øvelse i Belarus, og 20/2 slutter OL.

Måske bliver vi klogere til den tid.

Tak, for at du så med.