Hvorfor bygger vi en kunstig ø, som får så meget kritik?

Under mig kommer en stor kunstig ø til at ligge, Lynetteholm.

Det er det største anlægningsprojekt.

Lynetteholm vil strække sig fra Refshaleøen og ud mod Nordhavn.

Det bliver en 3 kvm stor halvø.

Den vil kunne huse 35.000 indbyggere og ligge klar i 2070.

De generationer, der skal bo der, er slet ikke født.

- Så det, der er sat i gang ... - Det kan I ikke overskue?

Vi har ikke besluttet os for, hvordan det skal bygges.

Anlægningen er gået i gang, men modstanden mod projektet vokser.

- Det er noget lort. - Stop Lynetteholmen.

Da Lynetteholm blev præsenteret, var det som øen -

- der kunne kystsikre hovedstaden og løse trafik- og boligproblemer.

Det er et kinderæg, der skal håndtere tre ting.

Vil den kunne løse alt det?

Man har før udvidet København ved at bygge i havet.

Det gjorde man for 400 år siden, da man byggede Christianshavn.

Der skulle være plads til flere boliger -

- og det skulle beskytte Københavns slot og flåden.

Det er samme metode, man bruger i dag.

- Det er det første, vi får at se? - Ja, her fylder vi jord i.

Kristian fra By & Havn viser, hvordan projektet kommer til at se ud.

Først laver vi klimasikringen, for den skal være her.

Det gængse ville være at lave et kæmpe dige -

- som så kunne åbne et sted.

Men hvorfor ikke brug det her dige til noget andet?

Vi har en masse overskudsjord, som skal ligge et sted.

Så kunne vi lige så godt lave en ø.

Lynetteholm blev præsenteret i 2018 som et kinderæg -

- der kunne løse tre store udfordringer.

En af dem var kystsikring.

Med Lynetteholm nord for Refshaleøen -

- bliver det lettere at beskytte København mod stigende vandstand.

Lynetteholm lukker arealet af.

Mellem Nordhavn og Lynetteholm er der 180 meter bredt.

Der laver man en dokport, som kan lukke ved stormflod.

Stormfloder i Danmark vil blive kraftigere og ske oftere -

- på grund af global opvarmning. Derfor skal vandet kunne holdes ude.

Dokporten skal kunne lukkes af. Det kommer senere.

Ellers kan øen ikke kystsikre København.

Den kan kystsikre fra den side, men der skal lukkes af.

- Det ligger ikke i planen lige nu. - Man diskuterer det i kommunen.

- Hvorfor har man ikke planlagt det? - Det er en politisk beslutning.

Under mig skal 80 millioner tons jord deponeres.

Først skal havbunden gøres stabil. Derfor skal der graves slam op.

Slammet er blevet dumpet i Køge Bugt, som man kan se her.

2,5 millioner kubikmeter slam skal op og deponeres et sted.

Det har projektet fået kritik for.

Man skulle stoppe dumpningen -

- undersøge det ordentligt og få flere miljøvurderinger.

Vi har en alvorlig situation i det her projekt.

Projektet har ikke kun gjort københavnere sure.

Svenskerne er også utilfredse.

Inden øen var vedtaget i Folketinget -

- sendte en miljøminister et brev, som advarede mod miljøkonsekvenserne.

Øen kunne være på kant med internationale konventioner.

Et år efter kom der igen en advarsel fra Sveriges miljøminister.

Det fik flere partier -

- til at kalde miljøministeren og transportministeren i samråd.

- Dumpningen er sat på pause. - Jeg har sat mig ind i det.

Jeg foreslår forligskredsen at kigge på alternativer.

Efter pres fra Folketinget har transportministeren sagt -

- at hun forventer, at det er slut med dumpning eller klapning.

Betyder det, at øen ikke er klar i 2070?

Nej, vi laver bare planerne om.

Vi var færdige med at klappe, da vi skulle lave de nye pladser.

Vi skal ikke klappe før i oktober, så vi kan kigge det igennem.

Vi kan finde alternative måder.

Vi lægger sten på bunden, som så bliver bygget op.

Der bliver lavet et areal, der hedder etape et.

Det er den første del af Lynetteholm.

Via gps lægger de sten på bunden.

Længere henne bygges adgangsvejen til etape et.

Lastbilerne kommer fra hele byen.

De kører herud og losser jorden af.

På nogle strækninger vil man opleve en lastbil med jord hvert kvarter -

- ti timer om dagen, 250 dage om året i 30 år.

Det er lastbiler som den her, som flere i byen vil opleve.

Der er ikke flere, der vil opleve dem.

Det er samme antal lastbiler som i dag. Det er bare nogle andre.

Hvor meget jord er der herude?

Der bliver kørt 2,5 millioner tons jord herud om året.

Hvad fanden er det her?

Det her kommer Lynetteholm åbenbart også til at bestå af.

Jorden skal blive til Lynetteholm derovre?

Ja, vi har ikke mere deponiplads til jord i København.

Derfor mellemdeponerer vi.

Vi kører jord ud på jord. Vi lægger det her midlertidigt.

Det er en god business. Det kan man tjene penge på.

Derfor ligger der en form for skibakker alle steder -

- som vi ikke ser så ofte i Danmark.

Lynetteholm skulle også løse boligmanglen.

København løber tør for byggegrunde.

Derfor ønsker vi at bygge en ny ø.

Øen får plads til 35.000 beboere.

En dag som i dag kunne man godt bo herude. Hvad kommer det til at koste?

Det kan vi ikke sige nu.

Løkke sagde, at boligerne kunne holde priserne i ave.

Det vil trække priserne nedad eller holde dem i ave.

- Kan I garantere det? - Man kan ikke garantere noget nu.

Lars Løkke sagde det.

Hvis man øger boligudbuddet, så vil priserne falde.

Eksperter mener ikke, at 35.000 er nok.

Der kan også blive bygget andre steder i København.

Den sidste kinderægsløsning var en tunnel fra Nordhavn til Amager -

- og en ny metrolinje fra Orientkaj.

I dag skal bilisterne ind til centrum for at komme øst om byen.

Det er ikke hensigtsmæssigt.

Derfor har man talt om en tunnel med direkte adgang til Amager.

En tunnel vil selvfølgelig aflaste trafikken nogle steder.

Men man risikerer, at det får flere til at tage bilen og køre langt.

I sidste ende kan det øge trafikken.

Hvis kritikken holder stik, og tunnellen skaber mere trafik -

- og der ikke er nok bygninger til at priserne i ave -

- som var et stort argument, har det så været det værd?

Ja, for det er en klimasikring. Vi ved fra FN, at vandet stiger.

Der kommer flere stormfloder, og København ligger lavt.

Så det er måske det eneste argument?

By & Havn skal lave en klimasikring.

Trafikken og boligerne skal der kigges på de kommende år.

Klimasikringen er nødvendig. Nordfra, østfra og sydfra.

Så når politikerne siger, at det kan løse tre ting -

- har man lovet for meget?

Nej, jeg tror godt, det kan løse de tre problemer.

Det er jeg helt sikker på. Det er et godt projekt.

Kan det løse hele problemet? Det kan det højst sandsynligt ikke.

Vi skal også klimasikre og bygge boliger andre steder.

Så det kan ikke løse hele problemet?

Det kan løse mange af problemerne.

Så den kan godt løse de tre problemer?

- Den er en del af løsningen. - Men ikke hele problemet.

Nej, men den kan løse en del af de problemer, som byen har -

- og som byen vil få i fremtiden.

Debatten stopper ikke her.

Hvis alt går efter planen, ligger Lynetteholm bag mig i 2070.