Hvorfor bliver nogle unge anbragt udenfor hjemmet?
Den første dag i år 2020. Mette Frederiksen holder nytårstale.
Flere udsatte børn skal have et nyt hjem tidligere end i dag.
Omkring 52.000 børn og unge i Danmark er udsatte.
De er i særlig risiko for stofmisbrug, kriminalitet eller hjemløshed.
En del af dem anbringes, fordi der er bekymring for deres trivsel.
Forældrene drikker, er psykisk syge, eller børnene har selv problemer.
Men hvem er det, der bliver anbragt? Og hjælper en anbringelse?
En anbringelse betyder, at du bor et andet sted end hos dine forældre.
Hos en plejefamilie, på en døgninstitution eller et opholdssted.
Lidt flere drenge end piger bliver anbragt.
I 2018 fordelte de anbragte sig aldersmæssigt sådan her:
18-22-årige er en særlig kategori, fordi man er myndig.
De er i såkaldt efterværn. Men de fleste anbragte unge er mellem 14 og 17 år.
Over hver tredje af de anbragte børn og unge er i den aldersgruppe.
Derfor er der også nogen, der taler om anbringelser som et teenagefænomen.
I dag lever næsten 14.000 børn og unge i en anbringelse -
- inklusive de 18-22-årige i efterværn.
Antallet af anbringelser er faldet med otte procent fra 2011 til 2018.
Om det er godt eller skidt, afhænger af øjnene, der ser.
Faldet kan tolkes som, at færre børn har behov for at blive anbragt -
- og at forebyggelsen hjælper.
Eller også bliver flere svigtet, fordi der mangler plejefamilier -
- eller kommunerne giver forældre i udsatte familier for lang snor.
Der er to årsager til, at børn og unge bliver anbragt.
Problemer hos forældrene eller barnet selv.
Mange af sagerne om anbragte unge handler om utilstrækkelig omsorg.
Men også funktionsnedsættelse, adfærds- eller skoleproblemer -
- kan betyde, at barnet bliver anbragt.
Ankestyrelsen har to overordnede kategorier for anbragte børn og unge:
I 2018 blev flest anbragt hos en plejefamilie. Det gjorde 2 ud af 3.
Den sidste tredjedel blev anbragt i en døgninstitution eller et opholdssted.
Nogle gange er en anbringelse den eneste måde at beskytte barnet på.
Men hjælper det overhovedet at blive anbragt?
Vi ved ikke særlig meget om effekten -
- så der er delte meninger om, hvor god en løsning en anbringelse er.
Der kan være mange opbrud. Nye plejefamilier. Flere opholdssteder.
Forskellige sagsbehandlere. Skoleskift.
Mennesker, der har været anbragt, trives dårligere end andre.
Sandsynligheden for kun at have en folkeskoleeksamen -
- og ende på kontanthjælp eller førtidspension -
- er højere hos tidligere anbragte end ikke-anbragte.
Og voksne, der har været anbragt som børn, har flere psykiske problemer.
Men det betyder ikke, at alle anbragte havner i problemer. Langtfra.
Det handler også om den opvækst, barnet havde, før det blev anbragt.
For mange er det godt at blive anbragt, hvis forældrene ikke kan tage sig af dem.
En anbringelse kan give ro og rammer -
- og sikre en god opvækst og et stærkere skridt ind i livet som voksen.
Vi har netop udgivet "Børnene på bagerste række" -
- om livet for unge, efter de er blevet anbragt.
Du kan finde et link til den i beskrivelsen herunder.
Og husk, at vi bliver meget glade, hvis du abonnerer på vores kanal.
