Hvordan blev Danmark en krigsnation?

World Trade Center i New York er ramt af to fly.

Amerikanske og engelske styrker har udført luftangreb mod Afghanistan.

I 2001 gik USA i krig i Afghanistan.

Målet var at fange Osama bin Laden, ødelægge al-Qaeda -

- og fjerne Taleban, som havde støttet al-Qaeda.

Danmark har sagt ja til anmodningen om militær bistand i Afghanistan.

Få måneder senere ankom de første danske soldater.

I dag, efter knap 20 år med danske soldater i Afghanistan, er det slut.

Nu kan vi gradvist foretage den militære tilbagetrækning.

I forbindelse med krigen er 214 danske soldater blevet såret -

- og 44 har mistet livet.

Der sættes ikke kun punktum for den danske indsats i Afghanistan -

- men for tre årtier, hvor Danmark gik fra at være ikke-krigsførende -

- til krigsnation.

Langt tilbage i historiebøgerne er Danmarks fortid fyldt med krige -

- fra slaget ved Tallinn i 1219 over Kalmarkrigen i 1600-tallet -

- til de slesvigske krige og slaget ved Dybbøl i 1864.

Men spoler vi tiden lidt frem, ser det anderledes ud.

Danmark var neutral under 1. verdenskrig -

- besat under 2. verdenskrig og semineutral under den kolde krig.

Under Korea-krigen bad USA Danmark om militær hjælp, men vi sagde nej.

I stedet sendte vi hospitalsskibet Jutlandia.

Men der skete noget i 90'erne.

TV-Avisen 2. august er udvidet på grund af situationen i Kuwait.

I 1990 havde Irak invaderet Kuwait og gjorde krav på landet.

Folketinget beslutter, at Danmark skal være med i blokaden af Irak.

Danmark sendte krigsskibet Olfert Fischer til Den Persiske Golf.

Også Danmark ydede sit beskedne bidrag -

- ved at sende Olfert Fischer ned til opgaverne i golfen.

Efter Golfkrigens afslutning i 1991 -

- vendte skibet hjem uden at have været i kamp.

Men Danmark havde taget et skridt mod et større militært engagement -

- for året efter blev den danske krigsindsats mere aktiv.

Danmark deltager i en fredsbevarende styrke i Jugoslavien.

I dag rejste de første 300 danske soldater til Kosovo fra Billund.

I Afghanistan er de første danske soldater ved at være på plads.

Danske soldater og søfolk er nu officielt med i krigen mod Irak.

Samtlige partier stemte ja til at sende danske F-16-fly til Libyen.

Danmark var blevet en krigsnation.

Overalt mærker man respekten for danske soldaters arbejde.

I viser, at også et lille land kan gøre en forskel.

Fra 1991 til 2011 blev Danmark et af de lande i Vesten -

- der i forhold til størrelse deltog mest i internationale operationer.

Det billede fortsatte med det danske bidrag -

- i kampen mod IS i Syrien og Irak.

Men hvorfor har vi forandret os til en aktiv krigsnation?

Fordi vi har været med USA hele vejen.

Konklusionen stammer fra den her rapport.

To forskere undersøgte baggrunden for Danmarks militære engagement -

- i Kosovo, Irak og Afghanistan, og konklusionen er klar.

Vi gør, som amerikanerne ønsker.

Den pro-amerikanske danske udenrigspolitik begyndte -

- under Poul Nyrup Rasmussen -

- og tog fart under Anders Foghs statsministerperiode i nullerne -

- hvor USA lige var blevet ramt af terrorangrebet.

Det gjorde ondt at se angrebet på den nation -

- som den frie verden skylder så meget.

Begrebet "skylder" blev et nøgleord for borgerlige partier.

De mente, at Danmark skyldte for USA's hjælp under krigene.

Danmark giver opbakning til de lande -

- der har hjulpet os og den frie verden.

Vi skylder dem noget.

Men det mødte stor kritik fra flere historikere -

- der mente, det var en forsimplet version af fortiden -

- der blev brugt til at forsvare nye politiske beslutninger fx om krig.

Trumps præsidentperiode flyttede noget af det danske fokus -

- væk fra USA og over på Europa, og eksperter peger på -

- at Danmarks indsats vil koncentrere sig om nærområder de næste år.

Fx vil Rusland og Arktis fylde mere -

- i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik i fremtiden.