Hvad sker der, hvis man bliver drugged?
Vi er på vej ud til Dorte Palmqvist på Bispebjerg Hospital.
Hun er overlæge på Giftlinjen.
Jeg er på vej til Bispebjerg Hospital -
- fordi Annika, min medvært, lagde den her artikel på mit bord:
I november sidste år var der over 70 opkald til Giftlinjen fra folk -
- der mente, de var blevet drugged.
Tallet kom bag på mig, så jeg vil undersøge, hvad der bliver gjort -
- og hvad man kan gøre, hvis man selv oplever det.
Drugging betyder, at man uvidende får stoffer i sin drink.
Det sker med forskellige stoffer. Der er ingen officiel statistik over dem.
Helt overordnet opdeler vi stoffer i tre kategorier:
De sløvende, de stimulerende og de hallucinogene.
De påvirker kroppen forskelligt.
Sløvende stoffer, downere, sætter centralnervesystemet i slowmotion.
Det kan fx være GHB, populært kaldet fantasy.
Det kan blandes i en drink, uden det kan smages, og kan nemt camoufleres.
I større doser kan det give pludselig bevidstløshed.
Stimulerende stoffer, uppere, stimulerer dit centralnervesystem -
- så det arbejder på højtryk.
Det kan fx være ecstasy, der også kendes som MDMA.
Det er opkvikkende og kan give en følelse af åbenhed og kærlighed.
Høje doser kan give dehydrering, øget temperatur og forstyrret hjerterytme.
Hallucinogene stoffer giver en rus med forvrængede indtryk og tankegang.
En psykoselignende tilstand.
Ketamin virker hurtigst. Virkningen kan komme efter fem minutter.
Det er et bedøvelsesmiddel, men kan også få dig til at se og høre ting.
Kroppen kan blive følelsesløs, pulsen forhøjet -
- og temperaturen kan stige, så man kommer i livsfare.
Giftlinjen er en landsdækkende telefonrådgivning.
Man kan ringe, hvis man tror, man er blevet forgiftet -
- fx hvis man har spist svampe, har været i kontakt med kemikalier -
- eller tror, man har fået rusmidler.
Antallet af opkald med mistanke om drugging er steget markant.
I 2015 var der 95 henvendelser og i 2021 314.
Det lavere tal i 2020 hænger sikkert sammen med corona-nedlukningen.
Det er herinde i 20C, vi skal mødes med Giftlinjen.
Det er vist her.
Hej Dorte. Pænt goddag. Vi skal lige have en mikrofon på dig.
Her har vi sygeplejerske Nikoline, som tager opkald -
- når borgere og sundhedspersonale ringer.
Hun er toksikologisk sygeplejerske og ved noget om forgiftninger.
Hvad er det for nogle symptomer, folk beskriver?
Der er to grupper. Den ene er folk, der efter kun få drinks -
- føler sig anderledes beruset og mere og mere bevidsthedspåvirkede.
Mange af dem har hukommelsestab for resten af aftenen.
Den anden type har ageret anderledes, end de plejer.
De har været mere udadvendte, mere udadreagerende -
- og haft lyst til at slås, og deres venner kan ikke kende dem.
Hvis det er så slemt, at de skal hentes i ambulance, hvad sker der så?
De kommer i første omgang over på akutmodtagelsen -
- og i værste fald skal de indlægges på intensiv.
- Kan vi tage over og se intensiv? - Ja, det tror jeg godt.
For at forebygge og informere samarbejder de med Antidote Danmark.
På klubber og spillesteder klæder vi personalet på.
Hvilke stoffer er der derude? Hvordan ser overdosering ud?
Hvis en gæst pludselig falder sammen, er ukontaktbar -
- har ingen eller unormal vejrtrækning, blå læber eller negle -
- så er det alvorligt og straks 112.
Er der tale om hjertestop, trykkes der på knappen til Hjerteløberne.
De er frivillige, der løber med en hjertestarter.
Der skal gøres plads til ambulancen, så man kan komme hurtigt ind og ud.
Hvad kan I gøre, hvis I ikke ved, hvad personen er blevet drugged med?
I første omgang betyder det ikke så meget, hvad det er.
Vi skal bare passe på personen.
Personen er måske bevidstløs og kan derfor ikke trække vejret godt nok.
Så lægger vi dem i respirator og hjælper dem med at trække vejret.
Har du et godt råd til unge, der mistænker -
- at de eller en ven er blevet drugged?
Hvis de er bevidsthedspåvirkede, skal man ringe 112.
Ved lidt mindre alvorlige symptomer skal man ringe til Giftlinjen.
Så vurderer vi, om man har brug for akut lægehjælp -
- eller kan gå hjem med mor og far eller kæresten.