Har svenskerne svaret på, hvordan vi stopper bandeskyderierne?
Kører vi? Storkøbenhavn har i årevis været kampplads for bander.
To er blevet dræbt ved en skudepisode.
- Skuddrab på Nørrebro. - En er dræbt, to er kvæstede.
På fem år har der været flere hundred skyderier.
På Guldbergsgade på Nørrebro blev tre skudt en nat i 2018.
Tre blev ramt af skud efter en ny skudepisode i København.
To var tilfældige, mens den tredje formentlig var målet for skuddene.
I sidste måned blev en mand skudt på caféen bag mig.
21.30 i går blev en mand skudt på caféen.
Politikere og politi har i årevis forsøgt at stoppe bandevolden.
Nu har de måske fundet en løsning, men de har fundet den i Sverige.
- Dræbt af skud i Malmø. - Endnu en drabssag ryster Sverige.
I Sverige blev en 15-årig dræbt af skud.
Spørgsmålet er, hvad kan vi lære om bandebekæmpelse af Sverige -
- der af nogle politikere ses som lidt af en failed state?
Lad os se på det.
Vi tager til Malmø, tidligere kendt som Nordens Chicago.
I 2017 var der 65 skyderier i Malmø. Siden er byen blevet et eksempel på -
- hvordan man kan nedbringe skyderierne.
Selvom antal skyderier i Sverige er steget siden 2017 -
har Malmø set en anden udvikling.
Antal skyderier i hele Sverige er steget ca. 13% fra 2017 til 2020.
I Malmø er det faldet med 70 % i den samme periode.
Det går rette vej i Malmø.
En strategi har fået en del af æren i de svenske medier.
Strategien hedder "Sluta skjut", stop skyderiet.
Malmøs politi har brugt tre år på den. Jeg vil se, hvad den går ud på.
Rosengård er et af Sveriges mest berygtede boligområder.
Vi taler om skyderier og eksplosioner.
Vi skal tale med to betjente her på politistationen.
I får sådan en på.
Havde vi været her for ti år siden, hvordan var det at have kamera med?
For at bekæmpe volden har I iværksat den strategi. Hvad er målet med den?
Hvor begynder man strategien?
Hvordan kortlægger man, om man er voldelig og vil skyde eller ej?
Malmøs politi vurderede i 2018 -
- at af alle kriminelle og personer i bandemiljøet var 220 -
- fordelt på syv, otte grupper, parate til at skyde nogen.
Når man har kortlagt de mest voldelige. Hvad gør man så?
På det lokale stadion indkalder politiet 10-12 unge til et "call in".
De indkaldte er prøveløsladte og tvunget til at møde op -
- for ikke at ryge i fængsel.
Okay. Så sætter de sig herinde?
Hvad er budskabet til dem, når de kommer her?
Hvordan er det anderledes end før?
Er det anderledes at sige til en kriminel:
Budskabet er ikke, du skal i fængsel, men du skal ikke dø.
Hvordan modtager de det så?
Hvorfor har man de "call in" her?
Politiet er den bærende del af strategien -
- men de samarbejder med mange andre i samfundet:
Frivillige borgere, Malmø kommune og toldvæsenet, fængselsvæsenet -
- og skat er inddraget i projektet.
I midten finder vi den kriminelle, der skal påvirkes til ikke at skyde.
Hvorfor er det en fordel med de andre ?
Strategien skal udbredes til andre dele af Sverige og Danmark.
Spørgsmålet er, om strategien har nedbragt skyderierne -
- eller om det er alt muligt andet.
Den svenske strategi er inspireret af den amerikanske strategi:
"Group Violence Intervention", opfundet i Boston i 90'erne.
Da den blev indført, faldt antal drab blandt unge 63 % og skyderier 27 %.
Siden er den blevet brugt i hele USA, i Chicago, New Orleans og Detroit -
- med gode resultater.
Selvom den har virket i USA, er det ikke sikkert, den gør det i Norden -
- fordi retssystemet i Sverige og Danmark er anderledes end i USA.
Kritikerne peger på en rapport, hvor én pointe er -
- det er for tidligt at konkludere, om strategien har hjulpet.
Hvor sikrer er I på, at "Sluta skjut" har nedbragt skyderierne?
Der er kameraer over det hele. Hvornår var det sidste mord?
Så to år uden mord i Rosengården? Hvor længe tror du, det bliver ved?
Held og lykke med det.
Vi er på vej hjem fra Sverige. Københavns politi siger -
- de vil iværksætte den strategi til marts.
Så er der kun at sige: Like videoen, hvis du kan lide den -
- og tryk på abonner, hvis du vil se flere videoer. Tak, fordi du så med.
