Fra ordblind til mangemillionær
I 7. klasse siger min skolelærer som det første: "Er det dig, der er dum?"
Jeg får et chok og siger: "Ja."
Jeg er tit ude af takt med hensyn til at klappe og danse.
Jeg er meget arytmisk i min hjerne.
I en akademisk familie bliver alle ingeniører.
Eller vi får en universitetsuddannelse. Det skulle jeg også.
På skolen siger de, at det er svært for Karsten. Jeg sagde forkerte ting.
Jeg byttede rundt på ord og tal. Det kunne være sjovt, det jeg sagde.
Det syntes jeg ikke, for jeg mente det. Jeg fik færre kammerater.
Det var ubehageligt for mig -
- at blive grinet af.
Jeg kan ikke kende forskel på 6 og 9.
Når jeg skal sige 9, tæller jeg 8-9 for at være sikker.
Jeg er ikke egnet til at komme i gymnasiet.
Det slog mig ud.
Jeg blev aldrig ingeniør. Jeg blev nødt til at stoppe.
Min volleyballkarriere startede i 6. klasse.
Jeg fandt ud af, at jeg var god til det.
Jeg bliver træner.
Jeg vil ikke have de dygtigste spillere, men dem med den rigtige mentalitet.
Jeg styrer dem og sætter mål. Det bliver de bedste spillere.
Hvad er mit næste job? Kan jeg få et lederjob?
Kan jeg bruge min volleyballkarriere?
Jeg starter mit firma med en anden. Vi starter otte mand.
Jeg har en unik evne til at sammensætte mennesker -
- fordi jeg kan mærke, hvis folk har det skidt.
Det er i kraft af min læring i skoleårene.
Hver gang jeg sagde noget forkert, grinede klassen. Det er en styrke i dag.
Det kører godt med firmaet. Pludselig er nogen interesset.
Drømmen bliver til virkelighed. Nogen vil købe virksomheden.
De køber os for 67 millioner.
Og min bankkonto er glad.
