Forstå konflikten mellem Israel og Palæstina
Det er over 70 år siden, staten Israel blev oprettet.
Men efter årtier med politiske forhandlinger, militære konflikter -
- og tusinder af dræbte, slår parterne stadig hinanden ihjel over -
- hvem der skal bo hvor.
Senest blev 70 palæstinensere fjernet fra deres hjem i Østjerusalem -
- fordi deres huse skal gives til jøder, der gør krav på dem.
Det har fået missiler til at regne ned over Israel og Gaza.
For at forstå, hvordan vi er endt her, skal vi tilbage til -
- hvor det hele begyndte.
I århundreder hørte det nuværende Israel til det Osmanniske Imperium.
Men efter 1. Verdenskrig deles store dele af imperiet mellem de sejrende.
Frankrig får Syrien og Libanon.
England får Irak, Transjordanien og Palæstina.
I starten af 1900-tallet bor der mest muslimer -
- men også kristne og jødiske mindretal i det daværende Palæstina.
Samtidig opstår i Europa en zionistisk bevægelse.
If. dem er jødedom både en religion og en nationalitet.
De lobbyer for en selvstændig jødisk stat, ideelt i Palæstina.
I 1917 gør briterne det klart -
- at de gerne vil oprette et sted for jøderne.
I et brev fra den britiske udenrigsminister står:
"Den britiske regering ser velvilligt på oprettelsen -
- af et hjem for jøderne i Palæstina."
"Men det må ikke skade Palæstinas -
- ikke-jødiske samfunds civile og religiøse rettigheder."
Den zionistiske bevægelse får ikke løfte om en stat -
- men der opstår spændinger i det daværende Palæstina.
I 20'erne, 30'erne og 40'erne vokser den arabiske nationalisme.
Og samtidig stiger indvandringen af jøder -
- især efter Holocaust under 2. Verdenskrig.
Palæstinensere og jødiske indvandrere begynder at kæmpe om -
- hvorvidt jøderne må være der, og om der skal oprettes en jødisk stat.
Det bliver for meget for briterne, og de beder FN om at finde en løsning.
I 1947 vedtager FN en delingsplan for det daværende Palæstina.
Kortet viser FN's forslag til en tostatsløsning.
Ca. 40 % af området skulle være palæstinensisk -
- og godt 50 % skulle være jødisk.
Jerusalem og Betlehem -
- der rummer hellige steder for muslimer, kristne og jøder -
- kommer under international kontrol.
Den zionistiske bevægelse accepterede delingsforslaget -
- mens de arabiske ledere afviste det.
Men året efter sker der noget, der ændrer det hele.
Den 14. maj 1948, hvor det britiske mandat ophører -
- udråber jøderne deres egen stat, nemlig Israel.
Dagen efter angribes Israel af fem arabiske lande.
De invaderes af Egypten, Jordan, Syrien, Libanon og Irak.
Israel vinder krigen i 1949, overtager mere land end FN-planen -
- og sender hundredtusinder af palæstinensere på flugt.
Under fredsforhandlingerne optegnes en våbenhvilegrænse -
- kaldet The Green Line.
Den grønne linje adskiller Israel fra de arabiske nabostater.
Vestbredden erobres af Transjordanien og kaldes efterfølgende Jordan.
Gazastriben kommer under egyptisk administration.
Den grønne linje markerer dog bare våbenhvilen.
Det er ikke en grænse, som de arabiske lande anerkender.
De anerkender heller ikke staten Israel.
De følgende år eskalerer spændingerne mellem de arabiske lande og Israel.
Det kulminerer i juni 1967 i seksdageskrigen -
- hvor de israelske tropper rykker ind i Gaza, Sinai-halvøen -
- Vestbredden og Golanhøjderne ved Syrien.
Efter krigen gør Israel hele Jerusalem til sin hovedstad.
Israel regerer nu over det folk, de har kæmpet mod i årevis.
Spændingerne fortsætter internt -
- men Jordan og Egypten indgår en fredsaftale med Israel -
- hvor Egypten får Sinai-halvøen tilbage.
Grænserne til Syrien og dele af Libanon forbliver omstridte.
Konflikten går fra at være en konflikt i hele regionen -
- til at være en intern konflikt mellem israelere og palæstinensere.
Israelerne har en regering. Det er anderledes med palæstinenserne.
Den palæstinensiske befrielsesfront, PLO, oprettes i 1960'erne.
Den anerkendes ikke som repræsentant for palæstinenserne -
- men kæmper for en palæstinensisk stat.
PLO vil afvikle Israel og oprette deres eget land i hele Palæstina.
Det fører til en intens konflikt mellem PLO og staten Israel.
Sidst i 60'erne flytter flere israelere til Vestbredden og Gaza -
- hvor der kun bor palæstinensere.
Nogle flytter af religiøse årsager. Nogle mener, det er israelsk land.
Og nogle, fordi der er billige huse
Bosætterne bygger hele samfund og tvinger palæstinenserne væk.
FN's Sikkerhedsråd fordømmer bosættelserne i 1979 -
- og kalder dem ulovlige og en trussel mod freden i Mellemøsten.
FN har understreget, at bosættelserne er imod folkeretten -
- men Israels regering er ikke enig.
I starten var bosættelserne uden regeringens samtykke -
- men med tiden har den støttet dem.
Det kan ses på det stigende antal israelere på Vestbredden.
Man kan se, at bosættelserne fletter sig ind mellem palæstinensiske byer.
Ifølge kritikere gør bosættelserne en tostatsløsning mere og mere umulig.
En tostatsløsning, som fx USA og Danmark er for.
Og det har skabt gentagne konflikter mellem israelere og palæstinensere.
I 1987 gør palæstinenserne oprør mod Israels besættelse -
- af Gaza og Vestbredden.
Intifadaen eller oprøret varer i næsten tre år -
- med hårde kampe mod Israel.
Men i '93 indgår PLO og Israel efter mødet i Camp David -
- ledet af USA's præsident Clinton, en principaftale.
PLO anerkender Israels ret til at eksistere -
- og anerkendes som palæstinensernes legitime repræsentant.
Den besatte Vestbred opdeles i tre zoner.
I zone A får PLO fuldt selvstyre.
Zone B kan palæstinenserne regere i, men den er under israelsk kontrol.
Zone C, som er den største, er under fuld israelsk kontrol.
Det skulle føre til en fredsaftale, hvor Israel trækker sig -
- fra de palæstinensiske områder, men det sker bare ikke.
Netanyahu kommer med partiet Likud til magten i 1996 -
- og herefter sættes der tryk på bosættelserne.
I Gaza organiserer en gruppe palæstinensere sig i 1987.
De mener, PLO er for blødsødne over for Israel.
De kalder sig Hamas og overtager PLO's oprindelige kamp mod Israel -
- bl.a. med selvmordsbomber mod israelske civile.
Hamas forsøger at sabotere fredsprocessen.
Og da fredsforhandlingerne mellem PLO og Israel mislykkes -
- bryder den anden intifada ud i 2000.
Israel bruger massiv magtanvendelse. Hamas svarer med angreb på civile.
De er nu på USA's og EU's liste over terrororganisationer.
Både israelere og palæstinensere tvivler nu på, om fred er muligt.
Fra israelsk side manifesteres det i en mur langs den grønne linje.
Samtidig rydder israelerne deres bosættelser i Gaza -
- og forstærker grænsen dertil.
Israel har også indført strenge restriktioner på import til Gaza.
Og det er svært for folk at forlade området og senere komme tilbage.
Israels regering ser muren som beskyttelse mod terrorister.
Og i den kulisse har der siden midt i 0'erne været konflikter -
- mellem israelerne og palæstinenserne.
Vold mod palæstinensere af israelske bosættere er ifølge FN stigende.
Meget er imod palæstinensisk ejendom.
Men prikkerne viser palæstinensere, der er døde ifm. bosættelser.
Ofte resulterer små konflikter som boligretssagen i Østjerusalem i -
- at Hamas og Israel sender raketter ind over hinanden -
- som vi har set de seneste uger.
Begge sider har såret og dræbt modstandere -
- og selv mistet mange liv igennem årene.
Men palæstinenserne har mistet flest liv.
Efter en kort våbenhvile er angrebene igen begyndt.
Og det er umuligt at se, hvor og om det nogensinde ender.
Vil du holde dig opdateret om verden, så abonnér på vores kanal -
- for vi laver mange flere videoer. Tak, fordi du så med.
