Er du introvert, ekstrovert... eller ambivert?
Isolation, aflyste fester, lukkede værtshuse, onlineundervisning.
Coronanedlukninger har gjort 2020 underligt.
Som er vi gået glip af alt det, vi havde glædet os til med vennerne.
Alle har det ikke skidt med at være alene.
2020 har været de introvertes år. De har haft det lettere i eget selskab.
Ekstroverte har haft svært ved den mindre sociale hverdag.
Så simpelt er det måske ikke.
Begreberne intro- og ekstrovert er for unuancerede.
Man er jo ikke enten det ene eller det andet.
Lad os se på den psykologiske teori.
Det kan ikke understreges nok: Introvert er ikke at være asocial -
- genert, kedelig eller ensom.
Det er ikke bedre at være ekstrovert end introvert.
Det handler om energi. Ekstroverte får energi af andres selskab.
Introverte får energi af at være alene eller i mindre forsamlinger.
Er du svær at placere i én af de to grupper, er det okay -
- for verden består af meget mere end to yderpoler.
De færreste er enten fuldblods-intro- eller ekstroverte.
Her er et nyt begreb: midten.
I det spektrum er man ikke det ene eller det andet -
- men har en placering på ekstroversionsspektret.
Skal vi sætte flere ord på at være intro- og ekstrovert -
- er den introverte eftertænksom og fordyber sig.
Den ekstroverte trives med handling og afveksling.
Den introverte er god til opgaver, der kræver koncentration og fokus.
Den ekstroverte er god til gruppearbejde.
Og en kategori svinger til begge sider.
Her befinder de fleste sig: de ambiverte.
Nogle gange kan ambiverte være meget sociale, udadvendte og højtråbende -
- andre gange stille og tilbageholdende.
Det styrer man ikke bevidst. Det er interessant -
- da man let får fornemmelsen af, at det er rigtigst at være ekstrovert -
- og lidt forkert at være introvert?
Det skyldes nok vores samfund.
Det er designet til en høj grad af ekstroversion.
Normalt, uden coronanedlukninger, er der meget selvpromovering -
- smalltalk og shots i fredagsbaren.
Der er det nemmere at være ekstrovert.
Forskning viser, at 50 % af vores ekstroversion er arveligt -
- og sidder i generne.
Den anden halvdel er sværere at fastlægge, men påvirkes af vennerne.
Derfor kan man være det modsatte af sine søskende.
Som nation ligger vi lidt højere på ekstroversion end gennemsnittet -
- i de lande, vi har data for. Det er det store billede.
Det interessante er det helt nære. Det, der handler om dig.
Inden for personlighedspsykologien er der to retninger:
Psykoanalyse og trækteori.
Sigmund Freud er ophavsmanden til psykoanalysen -
- som man kender til kvalmegrænsen fra dansk i gymnasiet.
Vi dykker ned i trækteorien, som domineres af fem-faktamodellen -
- med fem grundlæggende personlighedstræk.
"Neuroticisme", om man er overvejende bekymret eller rolig.
"Samvittighedsfuldhed" om man er mest upålidelig eller trofast.
"Åbenhed" og "omgængelighed" og så ekstroversion -
- om man er mest intro- eller ekstrovert.
Så er vi tilbage ved billedet, for Freuds sidemakker -
- psykiater Carl Jung udbredte begreberne introvert og ekstrovert.
Det var for 100 år siden. I dag bruges begreberne ofte forsimplet -
- for vi er mere end blot en placering på ekstroversionsspektret.
Vi er alle yderst komplekse og umulige at placere i én af to kasser.
Og man skal ikke overdrive begrebernes betydning.
Ekstroversion er en lille del af personligheden, en vigtig del -
- men vores personlighed består af mange faktorer -
- og defineres ikke kun af, om du er mest ekstrovert eller introvert.
Hvad hvis man føler sig introvert, men ønsker at være mere ekstrovert?
Psykologien siger nja.
Vores personlighed er ret stabil fra vi er unge og frem.
Vi kan ikke træne placeringen på ekstroversionsspektret -
- men delvist vores adfærd.
Man kan godt handle i modstrid med, hvor intro- eller ekstrovert man er -
- men man kan ikke nødvendigvis lide den nye adfærd mere af den grund.
Husk, at du er præcis, som du skal være -
- uanset om du er overvejende ekstrovert, introvert eller ambivert.
Hvor ligger du på skalaen? Og hvordan oplever du det?
Snak om det i kommentarfeltet, når du har liket videoen.